Klage over afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage over Hundested Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme for en ejendom i Hundested. Ejendommen blev tilsluttet fjernvarme i 1965, og i 1989 vedtog Hundested Kommune et projekt for tilslutningspligt til Hundested Varmeværk, som ejendommen blev pålagt den 8. november 1989. Tilslutningspligten blev dog ikke tinglyst på ejendommen.

Ejeren erhvervede ejendommen den 1. juli 2001, hvor det fremgik af både købsaftalen og ejendomsoplysningsskemaet, at der var fjernvarmepligt. I maj 2002 forsøgte ejeren at opsige medlemskabet af Hundested Varmeværk, men varmeværket afviste opsigelsen med henvisning til vedtægternes § 9, der fastslår, at kommunale pålæg om pligtig tilslutning skal respekteres.

Ejeren ansøgte den 25. juli 2004 Hundested Kommune om dispensation fra tilslutningspligten med den begrundelse, at der var tungtvejende grunde til at benytte alternative opvarmningsmuligheder, herunder vedvarende energikilder, som ville medføre betydelige besparelser og en samfundsmæssig CO2-reduktion. Hundested Kommune afslog ansøgningen den 4. oktober 2004.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, som fastslår, at ejere af ejendomme med tilslutningspligt ikke senere kan kræve sig fritaget med henvisning til installerede alternative opvarmningssystemer. Kommunen nævnte dog også Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, der giver mulighed for dispensation i særlige tilfælde. Det blev desuden anført, at ejeren allerede havde afmonteret varmeværkets måleraflæsningsstik og nægtet opsætning af ny måler, hvilket indikerede, at en alternativ varmekilde allerede var i brug.

Retsgrundlaget

Sagen blev vurderet ud fra den dagældende Lov om varmeforsyning § 19 (lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983) og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982 og den senere bekendtgørelse nr. 581 af 22. juni 2000). Disse bestemmelser omhandler kommunalbestyrelsens mulighed for at pålægge tilslutningspligt, vilkår for tilslutning, og muligheden for dispensation. Særligt relevant var Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 4 (1982-versionen) og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 4 (2000-versionen), som begge fastslår kommunens pligt til at tinglyse tilslutningspligten. Cirkulære nr. 113 af 22. juni 1982 præciserede, at tinglysning ikke er en gyldighedsbetingelse, men et krav for at informere fremtidige ejere. Derudover blev Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24 om begrundelsespligt også inddraget.

Energiklagenævnet behandlede klagen over Hundested Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme. Nævnet tog stilling til to hovedspørgsmål: betydningen af manglende tinglysning af tilslutningspligten og kommunens afslag på dispensation.

Betydning af manglende tinglysning

Energiklagenævnet fastslog, at tilslutningspligten påhviler ejendommen og ikke ejeren, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 4 (1982-versionen) og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 4 (2000-versionen). Nævnet bemærkede, at manglende tinglysning ikke medfører, at tilslutningspligten ikke kan gøres gældende over for en efterfølgende erhverver. Dette skyldes, at oplysninger om tilslutningspligten var anført i købsaftalen og ejendomsoplysningsskemaet ved ejendommens erhvervelse. Klagerens argument om manglende hjemmel for Hundested Varmeværk til at fastholde medlemskabet blev derfor afvist.

Vurdering af dispensationsansøgning

Energiklagenævnet fandt, at Hundested Kommunes afgørelse om afslag på dispensation var mangelfuld. Kommunen havde alene henvist til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, som forhindrer fritagelse baseret på alternative opvarmningssystemer, men havde ikke foretaget en begrundet vurdering af, hvorvidt der forelå et "særligt tilfælde" i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Nævnet understregede, at kommunen ved afgørelse om dispensation har vide rammer til at inddrage forskellige forhold, herunder personlige og økonomiske, og at der skal foretages en konkret og individuel vurdering af ansøgerens forhold. Kommunen havde desuden lagt vægt på klagerens manglende samarbejde med varmeværket (afmontering af målerudstyr), hvilket Energiklagenævnet fandt, at der ikke var hjemmel til at inddrage i vurderingen af en dispensationsansøgning efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17.

Afgørelse

Energiklagenævnet afviste klagerens argument om manglende hjemmel for Hundested Varmeværk til at fastholde medlemskabet. Hundested Kommunes afgørelse af 4. oktober 2004 blev ophævet, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen, da der ikke var foretaget en tilstrækkelig oplyst og konkret vurdering af dispensationsansøgningen. Nævnet forventede desuden, at Hundested Kommune snarest ville opfylde sin pligt til at foretage den lovpåbudte tinglysning af tilslutningspligten.