Forbrugerklagenævnet: Fortolkning af takstblad for vandafgifter – Afregning pr. måler

En andelsboligforening, bestående af 31 boliger, indgik en aftale med en erhvervsdrivende om levering af vand. I den forbindelse blev der opsat én hovedmåler til registrering af foreningens samlede vandforbrug. Andelsboligforeningen installerede efterfølgende selv individuelle målere i hver enkelt bolig for at kunne aflæse det specifikke forbrug.

De efterfølgende år blev andelsboligforeningen opkrævet en fast årlig vandafgift pr. bolig. Dette var forbrugeren utilfreds med, da foreningen mente, at den erhvervsdrivendes takstblad skulle fortolkes således, at den faste årlige afgift kun skulle betales pr. måler, der var opsat af den erhvervsdrivende, og ikke pr. bolig. Forbrugeren reklamerede derfor over opkrævningen.

Den erhvervsdrivende afviste reklamationen med den begrundelse, at det var fast sædvane, at andelsboligforeninger kun fik opsat én fælles måler, hvilket sparede forbrugeren for en betydelig tilslutningsafgift. Den erhvervsdrivende fastholdt, at der altid var blevet opkrævet en fast årlig afgift pr. bolig, uanset antallet af målere opsat af den erhvervsdrivende.

Forbrugeren indbragte herefter sagen for kommunen, som havde godkendt den erhvervsdrivendes takstblad. Kommunen havde dog ikke kompetence til at afgøre tvisten mellem parterne og henviste sagen til Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet behandlede sagen og bemærkede indledningsvist, at den erhvervsdrivendes takstblad fra 2006 angav, at vandafgiften skulle betales efter måler.

Nævnets fortolkning af takstbladet

Nævnet vurderede, at en naturlig fortolkning af takstbladet måtte forstås således, at der alene skulle betales for den måler, som den erhvervsdrivende selv havde opsat. Dette betød, at den faste årlige afgift skulle opkræves pr. måler opsat af den erhvervsdrivende og ikke pr. bolig.

Afgørelse om tilbagebetaling

På baggrund af denne fortolkning fandt Forbrugerklagenævnet, at klageren havde krav på tilbagebetaling af det for meget betalte beløb, som udgjorde 76.781,25 kr. Den erhvervsdrivende blev desuden pålagt at forrente forbrugerens krav og at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.