Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører en klage over direkte forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en sundhedsforsikrings dækning af behandlingsudgifter. Sagen opstod, da en kvindelig forsikringstager fik afslag på dækning af udgifter til kiropraktor og fysioterapi under sin graviditet.
Klageren udviklede behandlingskrævende bækkenløsning i forbindelse med sin graviditet. Hun anmeldte efterfølgende behovet for behandling til sit forsikringsselskab med ønske om dækning af udgifterne til både kiropraktor og fysioterapeut under sin sundhedsforsikring.
Forsikringsselskabet meddelte imidlertid afslag på at dække disse omkostninger. Begrundelsen for afslaget var, at der var tale om en skade, der var direkte relateret til klagerens graviditet. Selskabet havde en fast praksis om ikke at dække behandlingsbehov, der var graviditetsbetingede.
Under sagens forløb skete der en ændring i de involverede selskaber:
Da Ligebehandlingsnævnet oprindeligt traf afgørelse i sagen, var denne rettet mod det første selskab. Det kom efterfølgende frem, at sagen retteligt skulle have været ført mod det selskab, der havde overtaget forsikringsporteføljen. Dette medførte en anmodning om genoptagelse af sagen for at præcisere, hvem der var den rette part i forhold til det juridiske ansvar.
Sagen rejser centrale spørgsmål om, hvorvidt det er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincipperne at undtage behandlinger fra dækning, udelukkende fordi de er forårsaget af graviditet. Klageren gjorde gældende, at denne praksis udgjorde en ringere behandling af kvinder på grund af deres køn.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det var i strid med Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 3a, stk. 1, nr. 3, at forsikringsselskabet meddelte afslag på dækning med henvisning til graviditetsbetinget behov.
Nævnet vurderede, at afslaget udgjorde direkte forskelsbehandling på grund af køn. Ved at nægte dækning af behandling for bækkenløsning med den specifikke begrundelse, at tilstanden var graviditetsrelateret, blev klageren udsat for ringere behandling, end en person af det andet køn ville have været.
Da der var fremkommet nye oplysninger om salget af forsikringsporteføljen, besluttede nævnet at genoptage sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10.
| Handling | Resultat |
|---|---|
| Vurdering af dækningsafslag | Kendt i strid med lovgivningen |
| Håndtering af partsskifte | Sagen genoptaget for at udpege indklagede 2 som rette part |
| Samlet udfald | Medhold til klager |
Nævnet lagde vægt på, at indklagede 2 selv havde anerkendt, at sagen vedrørte dem, og at ligebehandlingsprincippet var blevet krænket ved den oprindelige sagsbehandling. Nævnet ændrede derfor den tidligere afgørelse, således at den nu formelt er rettet mod det selskab, der har overtaget forsikringerne.
Selvom mange kvinder oplever alvorlige fysiske mén efter fødslen, bliver de sjældent grebet af sundhedssystemet, og det kan give langvarige konsekvenser. Det er et ligestillingsproblem, der kræver politisk handling.
Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende afslag på dækning af en fødselsskade under en ulykkesforsikring.
Klageren fødte sit første barn i 2019, hvor hun fik en kompliceret grad 2 bristning i mellemkødet som følge af en episiotomi (klip). Dette har medført varige gener, herunder luftinkontinens og smerter. Klageren anmeldte skaden til Alka Forsikring, som afviste dækning med henvisning til, at der var tale om lægelig behandling og ikke et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand. Selskabet indhentede klagerens journal og forelagde sagen for deres lægekonsulent, som udtalte, at et klip under fødsel er lægelig behandling, og at det medfører øget risiko for bristninger.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Hospital får kritik for ikke at sørge for, at afvigende fund blev fulgt op af ny scanning ved føtalmediciner i umiddelbar forlængelse af undersøgelsen, da tidsgrænsen for provokeret abort betød, at der var behov for hurtig udredning.
Klageren ønsker, at Alka Forsikring anerkender skaden som dækningsberettiget og fastsætter en méngrad. Hun argumenterer for, at skaden er en ulykke, da den skyldtes en pludselig hændelse forårsaget af barnets stressede tilstand (patologisk CTG, brunt fostervand), som nødvendiggjorde klippet. Klageren mener, at forsikringsselskabernes definition af "ulykke" er for snæver og inkonsekvent, da andre kvinder med lignende fødselsskader har fået dækning hos andre selskaber. Hun påpeger desuden, at afgørelsen er diskriminerende og i strid med Ligebehandlingsloven, da skaden kun kan ramme fødende kvinder.
Alka Forsikring fastholder, at klagerens skade er en følge af lægelig behandling (episiotomi), som ikke er dækket af ulykkesforsikringen, medmindre behandlingen var nødvendiggjort af et dækket ulykkestilfælde. Selskabet anfører, at der ikke forelå en pludselig initialpåvirkning, der forårsagede klippet, og at klippet i sig selv udgør en grad 2 bristning, men fortsat er en følge af lægelig behandling. Selskabet afviser anklager om forskelsbehandling og ligebehandling, idet undtagelsen for lægelig behandling gælder for alle køn og ikke stiller kvinder dårligere end mænd. De henviser til tidligere praksis fra Ankenævnet for Forsikring.
Patienterstatningen har tilkendt klageren erstatning på 42.079 kr. for smerter ved samleje og afføring. Dette er begrundet i, at smerterne med overvejende sandsynlighed er en hændelig, utilsigtet komplikation til episiotomien. Erstatningen er opgjort efter Erstatningsansvarsloven § 24, stk. 1. Ifølge Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 19 ydes erstatning, hvis der ved undersøgelse eller behandling sker en skade i form af en infektion eller en anden komplikation, der er mere omfattende end, hvad patienten med rimelighed må tåle, jf. Lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 20, stk. 1 nr. 4.
Patienterstatningen fandt dog ikke, at klageren var berettiget til erstatning for luftinkontinens, da der ikke var sket en diagnose- eller behandlingsforsinkelse af klagerens sphincterruptur. Dette er i overensstemmelse med Lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 21, stk. 1.
Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager over Tryg Forsikring A/S' afvisning af dækning under hendes ulykkesfors...
Læs mereSagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring for gener som følge af bækkenløsning op...
Læs mere