Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse om lovliggørende dispensation til beplantning af ca. 4 hektar med energipil på to matrikler i Jørlunde. Området er omfattet af en fredningskendelse fra 1973 for Jørlunde, Slaglunde og Sperrestrup, som har til formål at bevare de geologiske og landskabelige værdier i de karakteristiske dalstrøg.
Det berørte areal er beliggende i et kuperet terræn præget af brede dalstrøg (tunneldale). Fredningens § 1 fastslår, at arealerne skal bevares i deres nuværende tilstand, mens § 6 eksplicit forbyder beplantning med busk- og trævegetation uden for eksisterende skovområder. Fredningsbestemmelserne sigter mod at beskytte den visuelle oplevelse af de geologiske former og landbrugskarakteren.
Ejendommens ejer anførte, at jorden havde lav bonitet, og at energipil var en nødvendig økonomisk afgrøde. Fredningsnævnet gav oprindeligt dispensation med den begrundelse, at energipil kunne sidestilles med en flerårig markafgrøde. Danmarks Naturfredningsforening påklagede dette med henvisning til, at pilen ødelægger udsigten:
"Energipil bliver meget høj og således forringer udsigten over dalen, ligesom det er en beplantning, som bliver stående i mange år."
Miljøstyrelsen bemærkede under sagen, at muligheden for at plante juletræer og pyntegrønt bevidst var blevet slettet fra fredningsbestemmelserne i 1973, hvilket talte imod at tillade energipil.
| Parameter | Beskrivelse |
|---|---|
| Lokalitet | Matr. 1 og 2, Jørlunde By |
| Arealstørrelse |
| Ca. 4 hektar |
| Plantehøjde | 6-7 meter ved besigtigelse |
| Fredningsstatus | Status quo-fredning (1973) |
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fredningsnævnets dispensation i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1.
Nævnet vurderede, at beplantningen med energipil udgør en så markant påvirkning af de landskabsæstetiske og geologiske værdier, at det strider direkte mod fredningens formål. Der blev lagt vægt på, at pilen med en højde på 6-7 meter fremstår dominerende i det ellers åbne landskab. Da der er tale om en videregående afvigelse, kunne dispensation ikke gives jf. Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 5.
Afgørelsen blev truffet i nævnets læge afdeling i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 3 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1 samt Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1. Da klager fik medhold, skal gebyret tilbagebetales jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2.
Afgørelsen er endelig jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Søgsmålsfristen til domstolsprøvelse er 6 måneder jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.

Sagen omhandler Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 27. juni 2017 om dispensation til opførelse af otte råvandsstationer inden for et fredet område i Lyngby-Taarbæk Kommune. Dispensationen blev meddelt i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1.
De ansøgte råvandsstationer skulle erstatte eksisterende underjordiske installationer, som var udsat for fugt og oversvømmelse, hvilket påvirkede vandkvaliteten og skabte et farligt arbejdsmiljø. De nye stationer ville være overjordiske, ca. 2,7 m² i areal og 1,5 meter høje.
De seks ejendomme, hvor råvandsstationerne ønskes opført, er fordelt på Lyngby Kildeplads og Dybendal Kildeplads. Området er omfattet af Naturklagenævnets fredning af Mølleåens omgivelser fra Lyngby Sø til Øresund fra 2001. Fredningens formål er at sikre og forbedre områdets kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier samt regulere almenhedens færdsel.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Energiparkerne giver kommunen mulighed for at planlægge for vedvarende energi ved Eggebæk Plantage og Bølåvej.
Fredningsbestemmelserne foreskriver, at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og at terrænændringer, ændringer i beplantning og opførelse af yderligere bebyggelse kun må ske, hvis det fremgår af fredningsbestemmelserne.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen fokuserede på, at de overjordiske råvandsstationer ville forringe de landskabelige og kulturhistoriske værdier i strid med fredningens formål. Specifikke anker var:
Fredningsnævnet havde i sin afgørelse lagt vægt på, at det ansøgte ikke ville stride mod fredningens formål, hvis det etableredes på vilkår om brungrå beklædning, en underjordisk station ved boring nr. 201.5698 med slørende beplantning, og slørende beplantning med naturligt forekommende arter ved Dybendal Kildeplads. Miljøstyrelsen havde vurderet, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-området eller beskyttede arter væsentligt.

Sagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en fredning til at nedrive en eksisterende spejderhytte på 28 m² og opf...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til juletræsbeplantning indenfor f...
Læs mere