Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
En forening bestilte 10 flybilletter hos en erhvervsdrivende til en rejse med privat og social karakter. Flybilletterne kunne ikke benyttes, da flyselskabet gik konkurs. Foreningen krævede tilbagebetaling af købesummen på 48.100 kr. fra den erhvervsdrivende.
Den erhvervsdrivende afviste kravet med den begrundelse, at de ikke markedsfører sig mod forbrugere og derfor mente, at Forbrugerklagenævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen. Desuden gjorde den erhvervsdrivende gældende, at de udelukkende havde formidlet aftalen på vegne af flyselskabet og derfor ikke var foreningens aftalepart eller ansvarlig for rejsens gennemførelse. Dette fremgik ifølge den erhvervsdrivende af deres handelsbetingelser og faktura.
Foreningens vedtægter angiver, at dens formål er at fremme medlemmernes sociale og erhvervsmæssige interesser gennem kulturindslag, videnudveksling, kursus- og foredragsaktiviteter samt andre arrangementer. Foreningen har ingen fast kapital, og dens drift finansieres primært via medlemskontingenter og egenbetalinger fra medlemmer, der deltager i arrangementer.
Foreningens regnskaber for 2010-2012 viste en gennemsnitlig årlig indtægt på 264.895 kr., hvoraf 60,7 % stammede fra medlemskontingenter. De resterende indtægter kom fra medlemmernes egenbetalinger til arrangementer. Foreningens årlige resultat var omkring nul, og den havde en mindre formue på cirka 75.000 kr.
Forbrugerklagenævnet traf afgørelse i sagen og vurderede både sin egen kompetence og spørgsmålet om, hvem der var foreningens aftalepart.
Nævnet vurderede, om foreningen kunne anses for en forbruger i henhold til Lov om forbrugerklager § 7. Det blev fastslået, at foreninger ikke anses for erhvervsdrivende, medmindre de har betydelige erhvervsrelaterede aktiviteter eller indtægter. På baggrund af foreningens vedtægter og regnskaber fandt nævnet, at foreningen ikke drev erhvervsmæssig virksomhed, og at den omtvistede rejse ikke havde erhvervsmæssig karakter. Nævnet lagde også vægt på, at foreningen ikke havde givet den erhvervsdrivende grund til at antage, at den var erhvervsdrivende, eller at rejsen havde et erhvervsmæssigt sigte. Desuden havde den erhvervsdrivende markedsført sig mod forbrugere indtil 2011 og oplyste ikke foreningen om, at de udelukkende solgte til erhvervsdrivende i forbindelse med købet i 2012. Nævnet konkluderede derfor, at foreningen var forbruger i lovens forstand, og at nævnet havde kompetence til at behandle sagen.
Nævnet behandlede spørgsmålet om, hvem der var foreningens aftalepart. Aftalen blev indgået telefonisk, og det var ubestridt, at den erhvervsdrivende ikke under telefonsamtalen oplyste foreningen om, at de indgik aftalen på vegne af flyselskabet. Ifølge er tilbud og svar på tilbud bindende for afgiveren, og bevisbyrden for at have indgået aftalen på tredjemands vegne påhviler den erhvervsdrivende.
Nævnet vurderede, at den erhvervsdrivende ikke havde godtgjort, at aftalen blev indgået på vegne af flyselskabet, og at foreningen havde føje til at antage, at aftalen blev indgået direkte med den erhvervsdrivende. Nævnet lagde vægt på følgende:
Nævnet konkluderede, at den erhvervsdrivende ikke tilstrækkelig tydeligt oplyste, at aftalen blev indgået med flyselskabet og ikke med den erhvervsdrivende, og heller ikke oplyste om betydningen heraf for foreningens retsstilling. Foreningen var derfor berettiget til at få købesummen på 48.100 kr. tilbagebetalt af den erhvervsdrivende, da den ikke modtog den betalte ydelse.
Hvad kan forbrugeren gøre, hvis elselskabet er gået konkurs?

En forsikringstager, der repræsenterer en forening, har klaget til Ankenævnet for Forsikring over If Skadeforsikrings afvisning af at dække tyveri af en container med indhold. Selskabet har afvist dækning med henvisning til forsikringsvilkårene og har desuden anført, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle sagen, da der er tale om et erhvervsforhold.
Klageren har argumenteret for, at sagen falder inden for Ankenævnets kompetence. Klageren opfatter sig selv som forbruger og har anført, at foreningen ikke havde et erhvervsmæssigt formål, men var en non-profit, folkeoplysende forening. Det blev fremhævet, at klageren personligt havde afholdt alle udgifter og hæftede for gæld, og at foreningen ikke havde genereret indtægter eller var i aktiv drift på tidspunktet for tyveriet. Klageren forklarede, at et CVR-nummer og momsregistrering var påkrævet, men ikke indikerede erhvervsmæssig aktivitet, og at If selv havde henvist klageren til erhvervsafdelingen.
Nævnet har netop publiceret seks nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Nævnet har erfaret, at to energiselskaber er gået konkurs. Det drejer sig om henholdsvis NordiskEl ApS med CVR-nummer 41035064 og 12.04.2024 A/S (tidligere b.energy A/S) med CVR-nummer 34608784.
If Skadeforsikring fastholdt, at der var tale om et erhvervsforhold. Selskabet henviste til, at klageren er en forening med et CVR-nummer, og at foreningens hjemmeside angiveligt tilbød salg af medlemskaber, foredrag, konsulentbistand og produkter. Selskabet bestred også, at der var ydet mangelfuld rådgivning, da det ikke var oplyst, at den forsikrede genstand var en fritstående container.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Ankenævnet for Forsikring er kompetent til at behandle en klage fra en andelsboligforening...
Læs mere
Klageren havde tegnet en rejseforsikring hos Europæiske Rejseforsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dæknin...
Læs mere