Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En forbruger købte i marts 2009 et fjernsyn til ca. 3.300 kr. via en erhvervsdrivendes hjemmeside. I december 2009 reklamerede forbrugeren over, at fjernsynets indbyggede digitale modtager (DVB-T) ikke kunne modtage digitalt tv via kabel-tv, da dette krævede en DVB-C modtager.
Forbrugeren anførte, at han købte tv'et baseret på specifikationen "digital+monitor" og at hjemmesiden ikke oplyste om begrænsningen vedrørende kabel-tv. Han krævede derfor købesummen tilbagebetalt.
Den erhvervsdrivende afviste kravet og henviste til, at det var oplyst, at tv'et havde en DVB-T tuner, og at specifikationerne ikke nævnte DVB-C understøttelse. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.
Forbrugerklagenævnet fandt, at der forelå en mangel ved fjernsynet, da den erhvervsdrivende havde tilsidesat sin oplysningspligt. Afgørelsen blev truffet med dissens.
Et flertal på tre medlemmer vurderede, at den erhvervsdrivende burde have oplyst, at et tv med DVB-T modtager ikke kunne modtage digitalt tv via kabel-tv uden en ekstern boks. Flertallet lagde vægt på, at brancheorganisationen Brancheforum Digitale Medier (BDM) allerede i december 2008 havde udsendt informationsmateriale, der præciserede forskellen på DVB-T og DVB-C. Den erhvervsdrivende burde derfor have kendt til denne begrænsning.
Da denne oplysning var væsentlig for forbrugerens bedømmelse af produktet, udgjorde den manglende oplysning en mangel i henhold til Købelovens § 76, stk. 1, nr. 3. Flertallet fandt dog, at manglen var uvæsentlig i forhold til tv'ets pris, hvorfor forbrugeren ikke var berettiget til at hæve købet jf. Købelovens § 78, stk. 1, nr. 4. I stedet blev forbrugeren tilkendt et passende afslag i købesummen på 500 kr., jf. Købelovens § 78, stk. 1, nr. 3.
Et mindretal på to medlemmer mente ikke, at den erhvervsdrivende havde tilsidesat sin oplysningspligt. De anførte, at det først blev alment kendt i august 2009, at kabel-tv-udbyderen YouSee ville give fri adgang til digitale kanaler for kunder med DVB-C modtager. Før dette tidspunkt henviste den officielle informationskampagne til, at kabel-tv-kunder ikke behøvede at foretage sig noget. Mindretallet fandt ikke, at BDM's pjece kunne betragtes som officiel viden, der pålagde den erhvervsdrivende en udvidet oplysningspligt på salgstidspunktet. Mindretallet stemte derfor for at afvise klagen.
Nævnet traf afgørelse efter flertallets stemmer.
ForbrugerombudsmandenForbrugerombudsmanden politianmelder elselskabet Energi+ for at vildlede forbrugere med et skjult månedligt gebyr på 33,34 kroner.
ForbrugerombudsmandenForbrugerombudsmanden
Sagen omhandler en tvist mellem en forbruger og en erhvervsdrivende vedrørende køb af en bærbar computer, hvor der opstod uenighed om en prisfejl. Forbrugeren købte den 13. maj 2021 en ASUS bærbar computer for 2.499 kr. via den erhvervsdrivendes hjemmeside. Den 21. maj 2021 modtog forbrugeren en leveringsbekræftelse, og computeren blev leveret den 22. maj 2021.
Den 25. maj 2021, tre dage efter levering, kontaktede den erhvervsdrivende forbrugeren og gjorde gældende, at der forelå en prisfejl. Computeren var angiveligt prissat til 2.499 kr. i stedet for den korrekte pris på 24.499 kr. Den erhvervsdrivende krævede derfor enten yderligere 22.000 kr. eller tilbagelevering af computeren. Forbrugeren afviste kravet.
Østre Landsret har - i overensstemmelse med byrettens dom - stadfæstet, at handelsplatformen Viagogo AG har overtrådt markedsføringsloven ved at vildlede om priserne på billetter til kultur- og sportsbegivenheder. Landsretten idømmer samtidig virksomheden en bøde på 300.000 kroner.
Forbrugerombudsmanden har indskærpet markedsføringslovens vildledningsforbud over for Andel Energi for mangelfulde oplysninger om variable omkostningstillæg.
Forbrugeren krævede at blive friholdt for den erhvervsdrivendes krav og anførte, at der var indgået en bindende aftale om køb af computeren til 2.499 kr., da han var i god tro om prisen. Han oplyste, at han ikke havde kendskab til computere, og at han fandt tilbuddet ved at søge efter computere under 3.000 kr. Han havde ikke forud undersøgt markedet og havde ikke tidligere handlet hos den erhvervsdrivende, men havde tidligere købt en ASUS bærbar computer. Forbrugeren fremhævede desuden, at andre computere med to skærme kunne købes for ned til ca. 5.500 kr.
Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav og fastholdt, at aftalen ikke var bindende, da forbrugeren – henset til computerens specifikationer – indså eller burde have indset, at der forelå en prisfejl. De anførte, at computeren var en avanceret model med to skærme og betegnelsen ”Pro”, og at dens markedspris lå mellem 23.970 kr. og 26.624 kr. De påpegede, at computeren ikke var markedsført som et tilbud eller en kampagne. Selvom de anerkendte, at forbrugere ikke forventes at have dybdegående viden om computere, mente de, at en rimelig undersøgelse inden køb ville have afsløret, at computeren var af væsentlig højere kvalitet end andre maskiner i prisklassen under 3.000 kr., hvilket burde have indikeret en prisfejl.
Sagen blev vurderet ud fra principperne om bindende tilbud og ugyldighed ved prisfejl. Udbud af varer på en hjemmeside med bestillingsfunktion er som udgangspunkt et bindende tilbud i henhold til Aftaleloven § 1. Hvis køberen indså eller burde have indset, at der var tale om en prisfejl, er sælgeren imidlertid ikke bundet af tilbuddet. Det er sælgeren, der skal godtgøre, at køberen indså eller burde have indset prisfejlen, jf. Aftaleloven § 32, stk. 1.
Dette lovforslag har til formål at implementere EU's varedirektiv (2019/771/EU) og direktivet om digitalt indhold (2019/...
Læs mereLovforslaget har til formål at implementere dele af EU-direktivpakken 'New Deal for Consumers' (moderniseringsdirektivet...
Læs mereHøring om nye gebyrer for private forbrugerklage- og ankenævn i Danmark
Fortolkning af kravet om 'varigt medium' ved fjernsalg: Adgang via hyperlink er ikke tilstrækkelig
