Dækning under arbejdsskadeloven ved transport i forbindelse med udstationering i Danmark og udlandet

I Sag 1 blev ulykken, der indtraf under kørsel fra den faste bopæl til arbejdsgiverens byggeplads, anerkendt som en arbejdsskade. Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren kørte til selve stedet for udstationeringen.

I Sag 2 var borgeren udstationeret i Norge, men kom til skade under kørsel fra udstationeringsstedet til Danmark for at holde fri. Selvom borgeren var omfattet af personkredsen, blev skaden ikke anerkendt, da køreturen fandt sted i fritiden og ikke tjente et tjenstligt formål.

Ankestyrelsen fastslår, at udstationerede medarbejdere er omfattet af loven under transporten fra deres faste bopæl til det midlertidige logi i forbindelse med arbejdsopholdets start og afslutning.

Denne dækning forudsætter dog, at rejsen har et tjenstligt formål. Rejser, der foretages i fritiden, betragtes som private og er ikke dækket.

Hovedreglen om, at tilskadekomne ikke er dækket under transport mellem arbejdsstedet og bopælen, gælder også for udstationerede medarbejdere, når de færdes mellem arbejdsstedet og det midlertidige logi.

I Sag 1 blev ulykken anerkendt. Ankestyrelsen vurderede, at transporten fra hjemmet til udstationeringsstedet var sikret i henhold til Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde § 4, stk. 1, nr. 4.

I Sag 2 blev anerkendelsen afvist. Ulykken blev ikke anset for at være forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik Lov om arbejdsskadesikring § 5, da den indtraf under en hjemrejse i fritiden.

Ulykkestilfældet ikke skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, da det ikke var dokumenteret, at rejsen havde et tjenstligt formål, idet det indtraf under en hjemrejse i fritiden.

Det er afgørende for dækning, at skaden sker under transport, der er nødvendiggjort af udstationeringen, og ikke under private handlinger eller færden, som beskrevet i Lov om arbejdsskadesikring § 4, stk. 3.

Klageren kræver dækning for personskaden under arbejdsskadeforsikringen, da han mener, at sommerhuset var hans "private adresse" på uheldstidspunktet.

Tryg Forsikring har afvist kravet, idet de fortolker "den private adresse i Danmark" i klausul ZZ02 som folkeregisteradressen. Selskabet mener også, at en eventuel erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab skal tilfalde skadevolders autoansvarsforsikringsselskab, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 77, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 29, stk. 2. Subsidiært anfører selskabet, at klagerens krav er forældet, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, hvis klausul ZZ02 skal behandles som en privattegnet ulykkesforsikring.

Klageren anfører, at forsikringspolicen dækker transport mellem arbejdsplads og privat adresse, og at folkeregisteradressen ikke er nævnt i policen. Han mener, at Tryg Forsikring forsøger at ændre policens ordlyd.

Tryg Forsikring anfører, at forsikringen er en udvidelse af dækningen til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, da skader sket til og fra arbejde ikke er omfattet af gældende lovgivning. Selskabet mener, at "den private adresse" i klausulen skal forstås som den adresse, der er registreret i CPR-registeret. Selskabet henviser til, at [Virksomhed] er enig i selskabets fortolkning af dækningen.

Klageren har fået udbetalt erstatning fra rejseforsikringer, den ansvarlige bils ansvarsforsikring og en kollektiv heltidsulykkesforsikring tegnet af [Virksomhed].

[Virksomhed] har oplyst, at hensigten med forsikringen var at dække transport fra ansattes private adresser (som oftest folkeregisteradressen) til og fra arbejde på den sædvanlige rute. Dækningen var ikke tiltænkt transport til andre steder end hjemmet.