Command Palette

Search for a command to run...

Lovforslag om fastlæggelse af et omkostningsniveau for lønvilkår i vejtransport

Vedtaget

Kort Titel

2019/1 SF.L L 185

Dato

30. april 2020

Vedtaget

10. juni 2020

Ikraft

14. juni 2020

Lovudkast

Åbn Link

Ministerie

Beskæftigelsesministeriet

  • Indfører et krav om, at danske vognmænd (gods og bus) skal følge et bestemt omkostningsniveau for løn, baseret på de mest repræsentative overenskomster.
  • Udenlandske vognmænd, der udfører cabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport i Danmark, skal betale en lovfastsat minimumstimeløn.
  • Etablerer en ny, særskilt anmeldelsespligt for udenlandske transportvirksomheder, der udfører cabotage eller kombineret transport i Danmark.
  • Færdselsstyrelsen får ansvaret for at føre tilsyn med de nye lønkrav for både danske og udenlandske virksomheder.
  • Indfører skærpede sanktioner, herunder betydelige bøder og politiets mulighed for at tilbageholde køretøjer for at sikre betaling af bøder.
  • Arbejdsretten får kompetence til at afgøre, hvilke arbejdsmarkedsparter der er de mest repræsentative.
  • Loven træder i kraft den 1. januar 2021 med en overgangsperiode for eksisterende tilladelsesindehavere indtil 1. juli 2021.

Dette lovforslag har til formål at sikre fair konkurrence og ordnede forhold i vejtransportsektoren ved at fastlægge et ensartet omkostningsniveau for lønvilkår for både danske og udenlandske virksomheder, der udfører transport i Danmark. Forslaget udmønter en bred politisk aftale og skærper kravene til aflønning af chauffører.

Krav til Danske Vognmænd (Gods- og Buskørsel)

Lovforslaget ændrer godskørselsloven og buskørselsloven, så det bliver en betingelse for at opnå og bevare en tilladelse, at virksomheden overholder specifikke krav til løn- og arbejdsvilkår. En vognmand skal opfylde ét af følgende tre krav:

  1. Følge et omkostningsniveau: Virksomheden skal følge et samlet omkostningsniveau, der ikke afviger 'entydigt og væsentligt' fra niveauet i de landsdækkende overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på området.
  2. Være omfattet af en repræsentativ overenskomst: Virksomheden er direkte omfattet af en landsdækkende overenskomst indgået af de mest repræsentative parter, hvis faglige gyldighedsområde dækker den pågældende kørsel.
  3. Være omfattet af en sammenlignelig overenskomst: Virksomheden er omfattet af en anden landsdækkende overenskomst, hvis omkostningsniveau ikke afviger 'entydigt og væsentligt' fra de mest repræsentative overenskomster.

Begrebet 'omkostningsniveau' dækker de samlede udgifter for arbejdsgiveren, herunder løn, pension, tillæg, feriepenge m.v. Vurderingen baseres på de samlede omkostninger, ikke en punkt-for-punkt sammenligning. Færdselsstyrelsen vil offentliggøre en vejledende liste over, hvilke overenskomster der anses for repræsentative.

De samme krav gælder for udenlandske chaufførvikarvirksomheder, der udlejer chauffører til kørsel i dansk indregistrerede køretøjer.

Krav til Udenlandske Vognmænd (Cabotage og Kombineret Transport)

For at sikre lige vilkår for udenlandske virksomheder, der konkurrerer direkte med danske vognmænd, indføres der et nyt kapitel (4a) i udstationeringsloven.

  • Minimumstimeløn: Udenlandske virksomheder, der udfører cabotagekørsel med gods (totalvægt over 3.500 kg), buscabotage eller vejdelen af kombineret transport i Danmark, skal betale chaufføren en minimumstimeløn. Timesatsen fastsættes af transportministeren på baggrund af lønniveauet i de mest repræsentative danske overenskomster.

  • Ny anmeldelsespligt: De omfattede udenlandske virksomheder skal anmelde hver kørsel til en ny, særskilt digital løsning hos Erhvervsstyrelsen. Denne ordning erstatter den generelle anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for disse transportformer. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om bl.a. virksomhed, køretøj, chauffør og transportens varighed.

Tilsyn, Kontrol og Sanktioner

Lovforslaget styrker myndighedernes kontrol- og sanktionsmuligheder markant.

  • Tilsynsmyndighed: Færdselsstyrelsen får ansvaret for at føre tilsyn med, at både danske og udenlandske virksomheder overholder de nye lønkrav. For danske virksomheder kan styrelsen indhente oplysninger fra eIndkomst for at målrette kontrollen.

  • Kontrol af udenlandske vognmænd: Færdselsstyrelsen udfører administrativ stikprøvekontrol. Politiet kan ved vejsidekontrol tjekke, om anmeldelsespligten er overholdt, og om den nødvendige dokumentation (ansættelseskontrakt, lønsedler, arbejdstidsopgørelser) er tilgængelig i køretøjet.

  • Sanktioner: Der indføres strenge bødestraffe for overtrædelser.

OvertrædelseBødeniveau (udgangspunkt)
Manglende/mangelfuld anmeldelse10.000 kr. (stiger ved gentagelse)
Manglende betaling af minimumstimelønMinimum 35.000 kr. (stiger ved gentagelse)
Manglende dokumentation i køretøjetBøde
  • Tilbageholdelse af køretøj: Politiet får bemyndigelse til at tilbageholde et køretøj, hvis det er nødvendigt for at sikre betaling af bøder og sagsomkostninger. Hvis betaling ikke sker inden for to måneder efter sagens afgørelse, kan der søges dækning i køretøjet.

Ændringer i Nævn og Retsinstanser

  • Overenskomstnævnet: Lovforslaget justerer sammensætningen og opgaverne for Overenskomstnævnet. Nævnet skal bistå Færdselsstyrelsen med at vurdere, om en virksomhed eller en overenskomst lever op til lovens krav om omkostningsniveau, og om en overenskomst er indgået af de mest repræsentative parter.

  • Arbejdsretten: Arbejdsretten får enekompetence til at afgøre tvister om, hvorvidt en overenskomst er indgået af de 'mest repræsentative arbejdsmarkedsparter'. Dette er en central afgørelse for, hvilke overenskomster der kan danne grundlag for at opfylde lovens krav.

Ikrafttrædelse og Overgangsregler

  • Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
  • Overgangsordning: For vognmænd, der har en tilladelse udstedt før lovens ikrafttræden, gælder de nye krav først fra den 1. juli 2021.
  • Dispensation: Transportministeren kan i helt særlige tilfælde dispensere fra fristen, hvis en vognmand rammes så atypisk hårdt, at det kan have karakter af et ekspropriativt indgreb.

Lignende afgørelser