Afgørelse om afvisning af mén-erstatning efter fald på arbejdspladsens parkeringsplads

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikret, der via sit fagforbund er omfattet af en kollektiv fritidsulykkesforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka. Klageren er utilfreds med, at selskabet har afvist at udbetale mén-erstatning efter en ulykke, der skete på hans arbejdsgivers parkeringsplads.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte den 10. marts 2008 en fritidsskade til Alka, da han den 26. februar 2008 fik en vridskade i ryggen på vej til arbejde på firmaets parkeringsplads. Skaden skete, da han steg ud af sin private bil kl. 6.15 uden for aflåst port/døre ind til firmaet, hvor hans mødetid var kl. 6.30. Klageren, hans advokat og daværende firma mente fra starten, at der var tale om en fritidsskade. Alka mente derimod, at skaden skulle behandles som en arbejdsskade, hvilket klageren efterfølgende anmeldte den 21. februar 2009. Denne anmeldelse blev afvist, da den ikke var omfattet af arbejdsskadeloven. Alka fastholdt dog, at der var tale om en arbejdsskade, da anmeldelsen var stemplet den 27. februar 2009, en dag efter fristen for anmeldelse.

Sagen blev herefter behandlet i et fællesnævn mellem Alka og klagerens fagforening, men parterne kunne ikke blive enige om, hvorvidt der var tale om en fritids- eller arbejdsskade. En opmand afgjorde efterfølgende, at der ikke var tale om en fritidsskade. Klageren anførte, at der var urigtige oplysninger i opmandens afgørelse, bl.a. vedrørende skadetidspunktet og det selskab, hvor arbejdsgiveren havde tegnet arbejdsskadeforsikring.

Parternes argumenter

• Klageren ønsker anerkendelse af, at der er tale om en fritidsskade, og at der udbetales erstatning. Han mener, at virksomheden ikke bør være ansvarlig for en skade, der er sket som følge af en privat handling i fritiden.
• Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at der er tale om et ulykkestilfælde, som er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og at ulykken derfor ikke er omfattet af klagerens fritidsulykkesforsikring, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 4.1.1.

Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at afvise dækning under henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 4.1.1. Nævnet bemærkede, at selv hvis tilfældet ikke var omfattet af Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade eller anden lignende lovgivning, ville der ikke kunne udbetales erstatning, da nævnet med henvisning til Arbejdsskadestyrelsens udtalelse vurderede, at der ikke var tale om en dækningsberettigende hændelse i henhold til forsikringsbetingelserne.

Som følge heraf bestemte Ankenævnet, at klageren ikke fik medhold.