Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en borger, der var ansat i fleksjob i to virksomheder som honorarmodtager (B-indkomst). Kommunen havde bevilget fleksjobbet, men stillede krav om, at borgeren skulle fremsende en kopi af de indgåede ansættelsesaftaler med arbejdsgiverne som betingelse for fortsat fleksjob og fleksløntilskud. Kommunen havde vurderet, at borgerens arbejdsevne i jobbet svarede til fuld effektivitet i 8 timer om ugen.
Kommunens afgørelse medførte, at borgeren risikerede ophør af fleksjobbet, hvis aftalerne ikke blev udleveret. Desuden skulle kommunen tage stilling til, om borgeren måtte anses for at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, da aflønningen skete via honorar og ikke inkluderede pension eller feriebetaling.
Ankestyrelsen behandlede sagen principielt for at afklare, om den skriftlige ansættelsesaftale er en betingelse for at bevilge et fleksjob, og hvilken betydning aflønning som honorarmodtager har for retten til fleksjob.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ophævede kommunens afgørelse. Dette betød, at borgeren fortsat havde ret til fleksjob og fleksløntilskud, uanset om kommunen modtog en kopi af ansættelsesaftalerne.
Ankestyrelsen fastslog, at kommunen ikke kan stille krav om at modtage en kopi af aftalen mellem den ansatte og arbejdsgiveren som betingelse for fleksjobbet. Kommunen har allerede alle nødvendige oplysninger i forbindelse med etableringen.
Vi lægger vægt på, at kommunen har alle nødvendige oplysninger til bevilling af et fleksjob uden en kopi af aftalen mellem dig og dine arbejdsgivere.
Jobcenteret skal ved etableringen hurtigst muligt give en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder timer og arbejdsintensitet, jf. Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70 e. Kommunen har kun ret til at modtage en kopi af aftalen, hvis den ansatte giver sit samtykke.
Ankestyrelsen vurderede, at det ikke ændrer borgerens ret til fleksjob, at lønnen udbetales som honorarmodtager (B-indkomst), og at der ikke indbetales til pension eller ferie. Lønindtægt i fleksjob kan være B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud § 1, nr. 1.
Det afgørende er alene, om borgeren reelt er ansat i et tjenesteforhold og dermed er at anse som lønmodtager, eller om borgeren driver selvstændig virksomhed. Kommunen skulle foretage denne konkrete vurdering. Ankestyrelsen præciserer kravene og rettighederne i nedenstående tabel:
| Forhold | Kommunens opgave | Borgerens ret/pligt |
|---|---|---|
| Vurdering af arbejdsevne | Skal vurdere arbejdsevne, skånebehov og arbejdsintensitet før etablering | Får bevilget fleksjob baseret på kommunens vurdering |
| Aftaleforhold | Kan ikke kræve kopi af aftale | Skal ikke udlevere kopi, medmindre samtykke gives |
| Aflønning | Skal sikre, at ansættelsesforhold ligger i tråd med vurderingen | Har ret til fleksjob ved B-indkomst, hvis anses som lønmodtager |

En omfattende undersøgelse fra BDO bekræfter, at kommunerne generelt følger lovgivningen vedrørende personlig assistance, men peger på et stort potentiale for administrative forenklinger og bedre udbredelse af ordningen.

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod PFA Pension vedrørende afslag på udbetaling af ydelser for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse.
Klageren, der er uddannet inden for kontorarbejde, var den 8. maj 2008 involveret i et trafikuheld, hvor hun pådrog sig et piskesmældstraume. Efter ulykken fortsatte hun delvist med at arbejde, men sygemeldte sig den 16. september 2008 og blev senere opsagt. Hun gennemgik et kommunalt afklaringsforløb, hvor en egen læge i februar 2009 vurderede hende uarbejdsdygtig i ethvert erhverv, men med forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. En neurokirurgisk speciallægeerklæring fra maj 2009 konkluderede, at klageren havde kroniske følger efter distorsion mod halshvirvelsøjlen, men med kun lettere påvirkning af erhvervsevnen, og at tilstanden var stationær. En neuropsykologisk undersøgelse fra marts 2010 viste lettere forstyrrelser i indprentning og retention, men klageren var i stand til at kompensere for vanskelighederne med sin gode begavelse.
Udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og BDO
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2025, at dansk økonomi står stærkt i en moderat højkonjunktur, men advarer om en for efterspørgselsdrivende finanspolitik og belyser konsekvenser af ventetider i børnepsykiatrien.
Klageren blev med virkning fra 1. august 2010 visiteret til fleksjob og ansat den 24. august 2011 med en ugentlig arbejdstid på 20 timer, hvoraf 16,3 timer var effektive. PFA Pension afslog i 2010 at udbetale ydelser for tab af erhvervsevne, og Ankenævnet for Forsikring afviste klagen i en kendelse af 10. april 2012, da det ikke var bevist, at klagerens erhvervsevne var nedsat i dækningsberettiget omfang.
I foråret 2019 henvendte klageren sig til kommunen og oplyste om en helbredsmæssig forværring, idet hun havde vanskeligt ved at honorere de 16,3 timer. Det blev aftalt at nedsætte timetallet til 12 timer ugentligt med virkning fra 1. juli 2019. Klageren ansøgte herefter PFA Pension på ny om udbetaling for tab af erhvervsevne. PFA Pension afslog ansøgningen den 17. januar 2020 med den begrundelse, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettiget omfang.
Klagerens advokat har anført, at klagerens helbredstilstand er forværret siden 2012, hvilket understøttes af et stigende behov for behandling. En oversigt over antal behandlinger viser en stigning fra 2015 og frem:
| År | Antal behandlinger |
|---|---|
| 2013 | 18 |
| 2014 | 27 |
| 2015 | 3 |
| 2016 | 5 |
| 2017 | 8 |
| 2018 | 12 |
| 2019 | 37 |
Arbejdsgiveren har også bekræftet, at klageren er svært hæmmet af sine følger efter trafikuheldet og fortsat oplever gener, der påvirker koncentration, hukommelse og overblik.
Klageren påstår principalt, at hendes erhvervsevne er nedsat til en tredjedel (1/3) pr. 1. juli 2019, og at hun dermed er berettiget til fuld udbetaling for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse med virkning fra 1. oktober 2019. Subsidiært påstår hun, at erhvervsevnen er nedsat med halvdelen (1/2) pr. 1. juli 2019, hvilket berettiger til halv udbetaling og præmiefritagelse.
Klageren argumenterer for, at hendes erhvervsevne er yderligere nedsat som følge af den helbredsmæssige forværring, og at den effektive arbejdstid er afgørende for vurderingen af erhvervsevnen. Hun henviser til, at kommunen i 2010 oprindeligt vurderede, at hun kunne arbejde 20 timer, men senere ændrede opfattelse til 16,3 effektive timer. Klageren mener, at hendes nuværende arbejdstid på 12 timer er retvisende for hendes faktiske erhvervsevne, og at hun i en lang periode har arbejdet 'over evne'. Hun henviser til, at Beskæftigelsesindsatsloven § 116, stk. 1 definerer væsentlig arbejdsevnenedsættelse som maksimalt 18 timers arbejde ugentligt, og at Beskæftigelsesindsatsloven § 122, stk. 1 og Beskæftigelsesindsatsloven § 122, stk. 2 omhandler kommunens vurdering af arbejdsevne og intensitet i fleksjob. Klageren påpeger, at Ankestyrelsens principafgørelse N-11-06 fra 2006, der behandlede betydningen af udregnede beskæftigelsestimer i forhold til arbejdsevnevurdering under dagældende Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 69 og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70, støtter hendes synspunkt om, at effektiv arbejdstid er relevant. Endvidere mener klageren, at hun opfylder de økonomiske betingelser for udbetaling, da hendes indtjening i fleksjobbet er nedsat i forhold til en fuldt erhvervsdygtig person med lignende uddannelse og alder.
PFA Pension fastholder, at der ikke er dokumenteret en helbredsmæssig forværring siden nævnets afgørelse i 2012. Selskabet anfører, at klagerens tilstand er stationær, og at øget fysioterapi alene lindrer symptomer, ikke indikerer forværring. PFA Pension bestrider, at nedsættelsen af arbejdstiden til 12 timer er lægeligt begrundet, men snarere skyldes klagerens egne ønsker og aftale med arbejdsgiveren under den gamle fleksjobordning, hvor arbejdsgiveren modtager et offentligt tilskud på 2/3 af lønnen. Selskabet henviser til, at tilkendelse af fleksjob ikke skaber en formodning for ret til erhvervsevnetabsydelser, jf. U2007.846H. Endelig anfører PFA Pension, at klageren modtager fuld løn i sit fleksjob og derfor ikke opfylder de økonomiske betingelser for udbetaling og præmiefritagelse i henhold til forsikringsbetingelserne afsnit C, § 1, stk. 6, da hendes indtjening ikke er nedsat til en tredjedel eller halvdelen af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne i PFA Pension. Klager...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Danica Pension vedrørende udbetaling af erstatning for tab af erh...
Læs mereForslag til Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje

Afslag på invalidepension til regnskabschef med kroniske sygdomme