En omfattende analyse fra Kulturens Analyseinstitut kortlægger nu musikbranchens arbejde med grøn bæredygtighed1. Selvom hele 94 % af branchens aktører er motiveret af et ønske om at reducere deres klimaaftryk, bremses omstillingen af manglende ressourcer, viden og økonomisk støtte.
Klimabelastningens tre niveauer
Musikbranchens miljøpåvirkning er kompleks og dækker alt fra solomusikere til store festivaler. Belastningen opdeles i tre områder (Scopes):
Scope 1 (Direkte udslip): Transport i egne køretøjer og dieselgeneratorer. Udledningen her er relativt lav i nordisk kontekst.
Scope 2 (Indirekte energiudslip): El og varme til koncertsale, studier og festivalpladser. Særligt store produktioner og streamingtjenesters serverdrift fylder her.
Scope 3 (Øvrige indirekte udslip): Den absolut tungeste post. Herunder falder publikumstransport, der ofte er den største kilde til CO₂, samt artistrejser på tværs af grænser2.
Motivation og Barrierer
Analysen viser et markant gab mellem ambition og handling. Selvom viljen er stor, fører kun 24 % af aktørerne et egentligt klimaregnskab, og over halvdelen (51 %) har begrænset kendskab til de kommende EU-krav om bæredygtighedsrapportering (CSRD)1.
Hovedårsager til at arbejde med grøn omstilling:
Motivationsfaktor
Andel af respondenter
Ønske om at reducere klimaaftryk
94 %
Kommunikation af grøn adfærd
58 %
Krav fra stat, kommune eller fonde
44 %
Langsigtede omkostningsbesparelser
33 %
De største barrierer for handling:
Barriere
Andel af respondenter
Manglende personalekapacitet
53 %
Svært at vælge relevante tiltag
38 %
Økonomiske udfordringer (Andet)
33 %
Manglende viden internt
24 %
Behov for økonomisk og politisk opbakning
Der er en udbredt efterspørgsel efter strukturel støtte. Hele 56 % peger på behovet for økonomisk hjælp, mens 47 % efterspørger, at staten og kommunerne stiller konkrete grønne krav.
Regionalt spillested
"Vi er ikke bange for greenwashing, men vil blot være troværdige og ’feje gulvet’, inden vi inviterer indenfor til en grøn kommunikation."
Anbefalinger til fremtiden
Analysen peger på flere veje frem for at accelerere omstillingen:
National arbejdsgruppe: Udvikling af fælles grønne standarder for branchen.
Målrettede puljer: Fonde bør øremærke midler til grønne investeringer og frikøb af tid til bæredygtighedsansvarlige.
Kompetenceløft: Styrket adgang til viden, best practice og uddannelse i klimaberegning.
Inspiration gennem livemusik: Med 7,8 millioner årlige besøg på de danske musikscener har branchen et unikt potentiale til at påvirke publikums adfærd34.
Sammenfatning af Høring over Bekendtgørelser om Bæredygtighedskrav til Biobrændsler
Dette dokument er en sammenfatning af høringen over to bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til biobrændsler, udstedt af Energistyrelsen. Bekendtgørelserne implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU (VEIII-direktivet) og viderefører den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse.
Centrale ændringer og krav:
Implementering af VEIII-direktivet: Bekendtgørelserne implementerer bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser fra VEIII-direktivet.
Vejle Musikteater har lanceret en omfattende bæredygtighedsstrategi og et klimaregnskab for at minimere institutionens miljøaftryk frem mod 2030.
Grøn bæredygtighed – så langt er vi
En status på kulturlivets grønne omstilling afslører et behov for tværgående samarbejde om alt fra genbrug af scenografi til reduktion af energiforbrug i historiske bygninger.
Baggrundsrapport: CO2-beregnere
Kulturens Analyseinstitut har sammenlignet otte CO2-beregnere for at give kulturbranchen et bedre beslutningsgrundlag til klimaregnskaber.
Baggrundsrapport: CO2-beregnere
Kulturens Analyseinstitut har sammenlignet otte CO2-beregnere for at give kulturbranchen et bedre beslutningsgrundlag til klimaregnskaber.
Branchebeskrivelse: Billedkunst
En ny brancheanalyse fra Kulturens Analyseinstitut viser, at 82 % af billedkunstaktørerne ønsker at reducere deres klimaaftryk, men mangler ressourcer til at handle.
Sænkede anlægs- og mængdegrænser: Anlægsgrænsen sænkes til 1 MW fra 2,5 MW i 2028, og en mængdegrænse på 5.000 ton pr. virksomhed indføres for producenter og importører af træbrændsler til individuel opvarmning.
Kaskadeanvendelse: Der indføres et nyt krav om kaskadeanvendelse af træbiomasse, hvilket betyder, at træressourcer skal anvendes til højere værdiformål før energiudnyttelse.
Biodiversitet og jordbund: Kravene om hensyn til skovenes biodiversitet og jordbundskvalitet præciseres, herunder regler for renafdrifter og dødt ved.
CO2-besparelseskrav: Skærpede krav til CO2-besparelser for biomasse fra landbrug samt affald og restprodukter fra anden produktion.
Indberetning: Virksomheder skal indberette oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af anvendte biomasser.
Tilsyn: Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af kravene.
Høringssvar og bemærkninger:
Ikrafttrædelsesdato: Flere høringsparter udtrykker bekymring over den korte implementeringsperiode og efterlyser en overgangsordning.
Certificeringsordninger: Der er bred enighed om, at certificeringsordninger fortsat skal kunne anvendes som dokumentation.
Kaskadekrav: Der efterspørges tydeligere vejledning om kaskadekravet og dets praktiske implementering.
Undtagelser: Nogle høringsparter kritiserer undtagelsen af industrivirksomheder fra visse krav.
Definitioner: Der er behov for præcisering af definitioner, især vedrørende skov og træ fra ikkeskov.
Energistyrelsens respons:
Energistyrelsen anerkender udfordringerne ved den korte implementeringsperiode og indfører en overgangsordning.
Certificeringsordninger vil fortsat blive anerkendt som dokumentation.
Energistyrelsen vil udarbejde vejledning om kaskadekravet og andre nye krav.
Energistyrelsen fastholder undtagelsen af industrivirksomheder for at undgå dobbeltregulering.
Definitioner er blevet præciseret.
Konsekvenser for danske aktører:
Energiproducenter: Skal overholde skærpede bæredygtighedskrav og indberette relevante data.
Skovbrug: Skal sikre bæredygtig skovforvaltning og overholde krav om biodiversitet og kulstoflagring.
Importører og producenter: Skal dokumentere bæredygtigheden af importeret og produceret biomasse.
Forbrugere: Kan forvente mere bæredygtig energi, men potentielt også prisstigninger på kort sigt.
Samlet set sigter bekendtgørelserne mod at fremme en mere bæredygtig anvendelse af biomasse til energiformål i Danmark, men implementeringen kræver omhyggelig vejledning og hensyntagen til de praktiske udfordringer for de berørte aktører.
Energistyrelsens nye beregningsgrundlag for samfundsøkonomiske analyser af energi- og varmeprojekter i 2025
Energistyrelsen har udsendt "Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner 2025" (SØB 2025) i høring. Denne publikation udgør det fælles grundlag for samfundsøkonomiske an
Forslag til forenkling af CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM): Reduktion af administrativ byrde og styrkelse af klimaindsatsen
Baggrund og formål
EU-Kommissionen har fremsat et forslag om at ændre forordningen om CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM). Formålet er at forenkle reglerne og reducere de administrative byrder