Forbud mod brug af tidligere samarbejdspartners varemærker og materiale efter opsigelse af aftale
Dato
22. marts 2024
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Dommere
Frederik Oluf BrønnumRetsformand Harald MicklanderTina Bøggild
Parter
modGCI ApS – Global Climate Institute (advokat Kim Schroeder Larsen (prøve))
Sagen omhandlede Norwegian Air Shuttle ASA's (Norwegian) påstande mod GCI ApS – Global Climate Institute (GCI) vedrørende GCI's fortsatte erhvervsmæssige brug af Norwegians varemærker, en video, udtalelser, billeder af medarbejdere og en casebeskrivelse på GCI's hjemmesider. Norwegian gjorde gældende, at denne brug var uberettiget og i strid med varemærkeloven og markedsføringsloven, især efter at samarbejdet var ophørt, og der var opstået negativ medieomtale om projekternes klimaeffekt.
Baggrund for samarbejdet
I 2017 indgik Norwegian og GCI en aftale om træplantningsprojekter i England, Spanien og Indien. Aftalen omfattede gensidig markedsføring, hvor GCI fik tilladelse til at anvende Norwegians brand, en video og en udtalelse fra Norwegians daværende kommunikationschef, Daniel Kirchhoff. Formålet med projekterne i England og Spanien var primært teambuilding og markedsføring, mens Indien-projektet havde et klimaformål.
Konfliktens opståen
I 2019 opstod der negativ medieomtale (bl.a. fra DR og Berlingske) om træplantningsprojekternes begrænsede klimaeffekt og beskyldninger om "greenwashing". Det kom frem, at mange af de plantede træer var døde, og at genplantning ikke var sket som forventet. Som følge heraf ændrede Norwegian sin klimastrategi og ønskede at distancere sig fra de tidligere træplantningsprojekter. Norwegian forsøgte at opsige samarbejdet og anmodede GCI om at fjerne alle referencer til Norwegian fra deres hjemmesider. GCI nægtede at efterkomme dette, idet de fastholdt, at tilladelsen var permanent, og at ydelserne var leveret.
Parternes påstande og argumenter
Norwegian nedlagde påstand om, at GCI skulle forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af:
- Ordmærket NORWEGIAN og figurmærket på GCI's hjemmesider.
- Den fremlagte video.
- Udtalelsen om samarbejdet.
- Billeder af Norwegians medarbejdere.
- Samarbejdet som case.
Norwegian argumenterede, at tilladelsen til brug var bortfaldet, da forudsætningerne for samarbejdet (positiv klimaeffekt, genplantning) var bristet. De gjorde gældende, at GCI's fortsatte brug udgjorde en utilbørlig udnyttelse af deres velkendte varemærker i strid med Varemærkeloven § 4, stk. 2, nr. 3, en overtrædelse af god markedsføringsskik og brug af forretningskendetegn i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1 og § 22, samt vildledende handelspraksis i strid med Markedsføringsloven § 20, stk. 1, da materialet gav et forældet og misvisende indtryk af et fortsat, succesfuldt samarbejde.
GCI nedlagde påstand om afvisning eller frifindelse og gjorde gældende:
- At tilladelsen til at henvise til Norwegian var en del af den gensidige markedsføringsaftale og ikke kunne opsiges, da ydelserne var leveret.
- At Norwegian ikke havde dokumenteret misligholdelse af aftalen.
- At Norwegians forudsætninger ikke var bestemmende for aftalen.
- At GCI's brug ikke udgjorde en varemærkeretlig krænkelse, da den alene var en loyal reference til et afsluttet projekt og ikke forvekslingsskabende eller utilbørlig udnyttelse.
- At GCI's brug ikke var i strid med markedsføringsloven, da den ikke var vildledende eller egnet til at skade Norwegian, og at "cases" typisk refererer til tidligere projekter.
Sø- og Handelsretten afviste Norwegians påstande om anerkendelse af uberettiget brug på processuelle grunde, da de ansås for anbringender til støtte for forbudspåstandene og ikke havde selvstændig retlig interesse.
Rettens vurdering af aftalegrundlaget
Retten lagde til grund, at parternes samarbejde var baseret på en overordnet, uformel aftale, suppleret med ad hoc mundtlige og skriftlige aftaler. Tilladelsen til GCI's brug af Norwegians varemærker, video, udtalelser, billeder og casebeskrivelse blev anset for at være en vedvarende aftale. Sådanne aftaler kan som udgangspunkt opsiges af hver part med et passende varsel, medmindre andet er aftalt. Retten fandt, at Norwegian havde opsagt aftalen om den omtvistede brug ved e-mails i juni og november 2019 samt et advokatbrev i maj 2022, og at et passende varsel var udløbet ved sagens anlæg i december 2022. GCI's fortsatte brug var derfor ikke berettiget på aftaleretligt grundlag.
Varemærkeretlig vurdering
Retten fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at Norwegians varemærker er velkendte. GCI's brug af varemærkerne blev anset for en utilbørlig udnyttelse af varemærkernes særpræg og renommé, idet der ikke forelå samtykke fra Norwegian. Henset til den negative medieomtale af projekterne og risikoen for fornyet mediekritik for Norwegian, fandt retten, at GCI's brug skete uden rimelig grund og uden loyal hensyntagen til Norwegians interesser. GCI's tilføjelse af årstal (2017 og 2018) ændrede ikke denne vurdering. Brugen var således i strid med Varemærkeloven § 4, stk. 2, nr. 3.
Markedsføringsretlig vurdering
Af samme grunde som anført vedrørende varemærkeloven fandt retten, at GCI's brug af varemærkerne også udgjorde en krænkelse af Markedsføringsloven § 3, stk. 1 og § 22.
Vedrørende Markedsføringsloven § 20, stk. 1 fandt retten:
- Udtalelsen fra Daniel Kirchhoff: Udsagnene om, at Norwegian var "meget tilfredse" og ville "plante titusindvis af træer", var ukorrekte og vildledende. GCI's tilføjelse af årstal ændrede ikke det overordnede vildledende indtryk. Brugen var egnet til at påvirke efterspørgslen af Norwegians produkter og skade Norwegian.
- Videoen, casen og billeder af medarbejdere: Disse materialer fremstillede Norwegian og dets medarbejdere som engagerede i "nye bæredygtighedsinitiativer", hvilket var ukorrekt og vildledende. Også her var tilføjelsen af årstal utilstrækkelig til at fjerne det vildledende indtryk. Brugen var egnet til at påvirke efterspørgslen af Norwegians produkter.
Afgørelse
Retten tog alle Norwegians forbudspåstande (påstand 1-5) til følge. GCI ApS – Global Climate Institute blev forbudt at gøre erhvervsmæssig brug af:
- Ordmærket NORWEGIAN og figurmærket på GCI's hjemmesider.
- Den fremlagte video.
- Udtalelsen om samarbejdet.
- Billeder af Norwegians medarbejdere.
- Samarbejdet som case.
GCI blev desuden pålagt at betale 100.750 kr. i sagsomkostninger til Norwegian Air Shuttle ASA.
Dommen er anket til Østre Landsret den 4. april 2024. Sagen er sluttet ved Østre Landsret den 1. oktober 2024.
Lignende afgørelser