Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sammen med Indenrigs- og Socialministeriet udgivet en omfattende vejledning, der præciserer reglerne for træning i landets kommuner og regioner. Vejledningen fra december 2009 erstatter den tidligere version fra 2006 og fungerer som det centrale referencepunkt for fortolkningen af træningsbestemmelserne i både sundhedsloven og serviceloven.
Formål og ansvar
Hovedformålet med vejledningen er at sikre sammenhængende og effektive træningsforløb for borgerne på tværs af sektorer. Med kommunalreformen er myndighedsansvaret for størstedelen af den vederlagsfri træning, der ikke foregår under indlæggelse, samlet i kommunerne. Borgerens bopælskommune fungerer som indgang til de fleste træningstilbud.
"Det kommunale træningsansvar betyder, at ansvaret for indsatsen over for borgere med et rehabiliteringsbehov, herunder træningsbehov, i vidt omfang er samlet i kommunerne."
Oversigt over lovgrundlag og træningstyper
Vejledningen skelner skarpt mellem forskellige former for træning afhængigt af lovgrundlaget:
| Lovgrundlag | Træningstype | Målgruppe og indhold |
|---|---|---|
| Sundhedsloven § 140 | Genoptræning efter udskrivning | Patienter med et lægefagligt begrundet behov efter sygehuskontakt. |
| Serviceloven § 86, stk. 1 | Genoptræning | Voksne med fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. |
| Serviceloven § 86, stk. 2 | Vedligeholdelsestræning | Personer, der har behov for at fastholde deres nuværende fysiske eller psykiske funktionsniveau. |
| Serviceloven § 44 | Træning til børn og unge | Vedligeholdelsestræning til børn og unge under 18 år. |
Centrale definitioner
- Genoptræning: En målrettet og tidsafgrænset proces, hvor formålet er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller den bedst mulige funktionsevne.
- Vedligeholdelsestræning: Målrettet træning for at forhindre funktionstab og fastholde det nuværende niveau.
- Specialiseret genoptræning: Træning der kræver særlig sygehusekpertise eller udstyr, og som derfor varetages af det regionale sygehusvæsen, selvom kommunen har det finansielle ansvar.
Borgerens rettigheder og frit valg
Som udgangspunkt har borgere ret til frit valg af genoptræningssted. Hvis en borger er henvist til almindelig genoptræning i kommunalt regi, kan vedkommende vælge mellem bopælskommunens egne tilbud eller tilbud i andre kommuner (dog med visse begrænsninger ift. kapacitet). Ved specialiseret genoptræning gælder reglerne om frit sygehusvalg.
For befordring gælder særlige regler:
- Pensionister: Har ret til befordring eller godtgørelse, hvis udgiften overstiger 25 kr.
- Ikke-pensionister: Har ret til befordring, hvis deres tilstand udelukker offentlig transport, eller hvis afstanden overstiger 50 km, og egenbetalingen overstiger 60 kr.
Træning af børn og unge
Træning til børn under 18 år administreres primært efter servicelovens regler. Her er der ikke krav om en lægefaglig vurdering, men kommunen skal foretage en helhedsvurdering af barnets behov. Dette kan omfatte alt fra fysioterapi til socialpædagogisk bistand og hjemmetræning udført af forældrene efter § 32.
