Lov om statsligt udpegede energiparker

Efter gældende ret er der ikke mulighed for en statslig udpegning af energiparker med den retsvirkning, der er forudsat i ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023, herunder at anden lovgivning fraviges med henblik på at kunne prioritere hensynet til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser i de udpegede parker.

Det foreslås i stk. 1, at loven har til formål at fremme elproduktion fra vedvarende energikilder på land via statsligt udpegede energiparker med forbedrede muligheder for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at fremme af elproduktionen fra vedvarende energikilder efter loven skal ske under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen skal forstås i overensstemmelse med de hensyn, der efter gældende regler kan varetages efter lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024 (”planloven”), og omfatter bl.a. hensyn til natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse og hensyn til nationale og regionale anlæg.

Der er således tale om brede hensyn, der tillige skal varetages ved den nærmere planlægning efter planlovens regler for en energipark, og som i forskelligt omfang skal varetages i afgørelser efter anden lovgivning vedrørende ansøgte tilladelser og dispensationer m.v. til konkrete anlæg til realisering af en energipark. Loven skal muliggøre en prioritering af opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til den normale varetagelse af sådanne hensyn.

Det foreslås i stk. 2, at loven endvidere har til formål at forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hensyn taler for denne placering.

Det følger af den foreslåede § 2, nr. 2, at PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse indgår i lovens definition af begrebet ”tilknyttede anlæg”.

Formålet om at forbedre muligheder for etablering af PtX-anlæg som tilknyttet anlæg skal ses på baggrund af, at PtX-anlæg kan agere fleksibelt og optimeres i forhold til elsystemet, ved at PtX-anlægget er i drift i perioder med lave elpriser og neddrosles eller lukkes i perioder med høje elpriser, hvor strømmen i stedet går til ikke fleksibelt elforbrug, og at samplacering af VE-anlæg og PtX-anlæg således kan sikre en omkostningseffektiv udnyttelse af elnettet. Fleksibelt elforbrug vil også have stor betydning for at sikre et energisystem med en høj forsyningssikkerhed i fremtiden og kan understøtte, at der kan indarbejdes mere VE i elsystemet ved at sikre aftag i perioder med produktionsoverskud.

Formålet om at forbedre muligheder for etablering af anden erhvervsmæssig bebyggelse som tilknyttet anlæg skal bl.a. ses på baggrund af, at placeringen i energiparken kan give mulighed for en lokal udnyttelse af den grønne strøm, nye lokale udviklingsmuligheder samt udvikle lokale økosystemer af virksomheder i energiparkerne. Der vil f.eks. kunne være tale om udvikling af erhvervsområder, hvor f.eks. produktionsvirksomheder vil have gavn af at koble sig op på strøm fra et VE-anlæg eller kan udnytte overskudsprodukter fra et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i en energipark. Det kan give nye muligheder for synergier mellem produktion af vedvarende energi, energilagring og industriel produktion. Muligheder for erhvervsudvikling i energiparker vil desuden kunne skabe bedre rammer for lokal erhvervsudvikling.

De særlige hensyn er udmøntet i lovforslagets § 10, hvorefter ministeren for byer og landdistrikter, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i energiparken, kan fastsætte regler om fravigelse af § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets § 10.

Det foreslås i nr. 1, at definere ”energipark” som et areal, der er udpeget efter § 3, med det formål at fremme opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf eller etablering af tilknyttede anlæg.

Den foreslåede definition vil fastlægge begrebet ”energipark” som anvendt i lov om statsligt udpegede energiparker. En energipark i lovens forstand vil være udpeget af ministeren for byer og landdistrikter ved fastsættelse af regler i medfør af den foreslåede § 3, stk. 1. Der vil i overensstemmelse med lovens formål være tale om arealer, der er udpeget som energipark med det formål at fremme opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf samt eventuelt etablering af tilknyttede anlæg. En energipark vil efter definitionen også kunne være et areal, der er udpeget med henblik på at forbedre mulighederne for etablering af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker, jf. den foreslåede § 3, stk. 2. Det følger af den foreslåede definition, at den f.eks. ikke omfatter arealer, der alene i en kommunal planlægning m.v. er udlagt til og eventuel benævnt energipark.

Det foreslås i nr. 2, at definere ”tilknyttede anlæg” som PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Den foreslåede definition vil fastlægge begrebet ”tilknyttede anlæg” som anvendt i lov om statsligt udpegede energiparker. Det følger af den foreslåede definition, at lovens regler om tilknyttede anlæg omfatter PtX-anlæg som definereret i den foreslåede § 2, nr. 3, og anden erhvervsmæssig bebyggelse som defineret i den foreslåede § 2, nr. 4. Definitionen vil ikke forudsætte, at PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse ligger i direkte nærhed til energiparkens øvrige anlæg. Definitionen vil således ikke udelukke, at tilknyttede anlæg kan ligge på separate arealer inden for en energipark med nogen afstand til energiparkens øvrige anlæg. Ligesom definitionen ikke vil kræve, at der kan identificeres en direkte tilknytning mellem VE-anlæggene og PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Det foreslås i nr. 3, at definere ”PtX-anlæg” som en teknisk installation, som anvender elektricitet til produktion af brint på grundlag af elektrolyse, og eventuelt konverterer den producerede brint til brændstoffer, kemikalier eller andre materialer.

Den foreslåede definition vil betyde, at et PtX-anlæg i denne sammenhæng er et elektrolyseanlæg til produktion af brint, og at det kan bestå af et sådant elektrolyseanlæg og et forbundet viderekonverteringsanlæg, der i relation til loven skal betragtes som et samlet anlæg. I et elektrolyseanlæg spaltes typisk vand til brint og ilt ved brug af strøm. I et forbundet viderekonverteringsanlæg anvendes den producerede brint til produktion af brændstoffer (f.eks. metanol, ammoniak, metan og jetfuel), kemikalier (f.eks. metanol og ammoniak) eller andre materialer (f.eks. plastikprodukter og maling). Den foreslåede definition tjener alene det formål at angive, hvilke anlæg, som omfattes af lov om statsligt udpegede energiparker, og vil ikke i sig selv medføre materielle ændringer i forhold til øvrig regulering, der ikke er indeholdt i lovforslaget.

Det foreslås i nr. 4, at definere ”anden erhvervsmæssig bebyggelse” som bygninger, installationer og faciliteter, der anvendes til erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer eller tjenesteydelser, og som ikke er PtX-anlæg.

Planloven indeholder regler om det nødvendige plangrundlag for større bygge- og anlægsarbejder m.v. Som klart udgangspunkt vil opstilling af større vindmøller og solcelleanlæg i det åbne land forudsætte, at der er tilvejebragt en lokalplan efter planloven, jf. § 13, stk. 2. Efter planlovens kapitel 4 og 5 er det kommunalbestyrelsen, der forestår kommune- og lokalplanlægning. Det er således normalt kommunalbestyrelsen, der efter planloven beslutter, hvilke arealer der kan anvendes til opstilling af større vindmøller og solcelleanlæg i det åbne land, og som fastlægger de nødvendige planlægningsmæssige rammer herfor. Ministeren for byer og landdistrikter kan dog i medfør af planlovens §§ 3 og 29 stille krav til kommunalbestyrelsens planlægning og administration af planloven.

Der findes i dag ikke regler om, at en statslig udpegning af et areal som energipark kan medføre fravigelse af regler i anden lovgivning.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler om et areals anvendelse som energipark, hvis 1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og 2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for byer og landdistrikter kunne fastsætte en overordnet ramme for arealets mulige anvendelse som energipark efter de foreslåede regler. Ministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler om, hvilke typer anlæg der kan planlægges for og træffes afgørelse om efter de foreslåede lempede regler i den pågældende energipark. Ministeren vil herunder kunne fastsætte en ramme for de nævnte anlægs mulige beliggenhed i energiparken og for deres størrelse og udformning. F.eks. vil ministeren kunne fastsætte, at energiparken eller dele af energiparken udpeges til opstilling af solcelleanlæg og ikke til opstilling af vindmøller eller tilknyttede anlæg for at tilpasse de mulige anlægs påvirkning af omgivelser m.v. Det forventes navnlig at kunne være relevant for at sikre, at nationale interesser ikke afgørende vil tale imod udpegningen og for at tilpasse energiparken under hensyntagen til andre bredere interesser. Den mere detaljerede planlægning for anlæg i energiparken vil som hovedregel skulle varetages med den nærmere kommune- og lokalplanlægning for arealerne efter planlovens regler.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udpegning af en energipark efter de foreslåede regler sker ved udstedelse af bekendtgørelse. Den geografiske afgrænsning af energiparken forventes at ske med henvisning til et areal på et kortbilag til bekendtgørelsen, eventuelt som flere adskilte arealer i samme geografiske område, der tilsammen vil udgøre en energipark i lovens forstand. Bestemmelsen er begrænset til udpegning af arealer på land, og den kan derfor ikke anvendes til at udpege havarealer til energiparker, jf. afgrænsningen i den foreslåede § 1, stk. 1.

Det vil være en forudsætning for, at et areal kan udpeges som energipark, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det foreslåede areal er beliggende, har givet tilslutning til, at arealet udpeges som energipark. Kommunalbestyrelsen skal i den sammenhæng inddrage almindelige planlægningsmæssige hensyn, herunder hensyn til lokalsamfund, åbne kystlandskaber, væsentlige naturværdier og biodiversitet. Det vil også gøre sig gældende i kystnærhedszonen.

Ministeren for byer og landdistrikter vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsætte regler, hvorefter der udpeges energiparker på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at planlægge for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på grund af bl.a. statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kommuneplanlægningen. Uanset den hidtidige planlægning efter planloven vil ministeren kunne udpege energiparker på arealer, som rummer andre nationale interesser som bl.a. landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser.

Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om arealet er egnet som energipark. Det vil alt efter de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage en række bredere hensyn i denne vurdering, som angår de overordnede samfundsmæssige ønsker, herunder bredere planlægningsmæssige hensyn. Varetagelsen af sådanne bredere hensyn skal medvirke til, at udpegningen understøtter overordnede samfundsmæssige ønsker til en national udbygning med vindmøller og solcelleanlæg på land. Ministeren vil i vurderingen f.eks. kunne inddrage hensynet til andre arealanvendelsesinteresser, herunder råstofinteresser og overlap med større sammenhængende forekomster af drænede kulstofrige arealer (lavbundsarealer), hvor etablering af vindmøller og solcelleanlæg på arealerne vil kunne vanskeliggøre udtagning og vådgøring af disse for at reducere udledning af klimagasser. Ministeren vil endvidere i vurderingen f.eks. kunne inddrage muligheder for den nødvendige tilslutning til netinfrastuktur eller PtX-anlæg, nærhed til boliger m.v., beliggenheden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfrastruktur og den geografiske fordeling af energiparker i hele landet. Ministeren vil i vurderingen f.eks. kunne inddrage muligheder for den nødvendige tilslutning til netinfrastruktur eller tilknyttede anlæg, nærhed til boliger m.v., beliggenheden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfrastruktur og den geografiske fordeling af energiparker i hele landet.

Ministeren vil i forbindelse med udpegningen også skulle tage højde for de råstofinteresser, der er knyttet til et areal, der er udpeget som interesse- eller graveområde i en eksisterende råstofplan. At et areal er udlagt som grave- eller interesseområde i en råstofplan forhindrer dog ikke, at arealet også kan udpeges som energipark. For graveområder må det dog forudsættes, at en realisering af energiparken kan ske i sameksistens med, at arealet er udpeget som graveområde. Det vil indebære, at en realisering af energiparken vil skulle være forenelig med den udnyttelse af råstoffer på det pågældende og tilstødende arealer, som der er forudsat i råstofplanen. For områder, der er udpeget som interesseområder, vil der skulle tages stilling til, om realisering af en udpegning som energipark på sigt vil kunne forhindre råstofudnyttelse, og hvis det er tilfældet, så vil udpegningen forudsætte, at det efter dialog med regionsrådet, jf. herved den foreslåede § 6 vurderes, at interessen i opstilling af VE m.v. på arealet vejer tungere end hensynet til råstofinteressen på arealet. Hvor det vurderes, at hensynet til opstilling af VE m.v. bør veje tungest, vil arealet kunne udpeges som energipark. Interesseafvejningen vil tillige skulle afspejles i den efterfølgende administration med henblik på realiseringen af energiparken, herunder i forhold til den kommunale planlægning for arealet, jf. planlovens §§ 11, stk. 4, og 13, stk. 1, jf. lovforslagets § 18, nr. 1 og 2.

Muligheden for at inddrage råstofinteresser i forbindelse med udpegningen vil ikke være afgrænset til interesser, der er udtrykt i den på tidspunktet aktuelle gældende råstofplan. Det vil f.eks. kunne være relevant at inddrage og afveje råstofinteresser, jf. ovenfor, i det tilfælde, hvor der er overlap til et interesse- eller graveområde i en råstofplan, der efter klage er blevet ophævet og hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det vil ikke være udelukket at udpege et areal med henblik på opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og evt. tilknyttede anlæg, for hvilket der allerede er igangsat eller vedtaget planlægning efter planloven med henblik på opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en udpegning som energipark kan fremme opstillingen af planlagte vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Der vil i en sådan situation gælde de samme vilkår for udpegningen, herunder at arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Det vil heller ikke været udelukket at udpege et areal, hvor der på grundlag af ældre planlægning e.l. allerede er opstillet vindmøller eller solcelleanlæg på arealet eller dele af det. Udpegningen vil i en sådan situation forudsætte, at arealet forventes - ved opstilling af supplerende anlæg eller udskiftning af eksisterende anlæg - at kunne rumme nye vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1 og 2, at et areal kan udpeges som energipark, hvis arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Der vil være tale om nødvendige betingelser for udpegning af en energipark efter den foreslåede § 3, stk. 1, og dermed for, at de foreslåede lempede regler for statsligt udpegede energiparker kan finde anvendelse for arealet. En opfyldelse af betingelserne vil ikke kunne medføre en pligt til udpegning. En udpegning af et areal som energipark efter de foreslåede regler vil i alle tilfælde forudsætte en skønsmæssig vurdering af, om arealet i øvrigt, dvs. under hensyntagen til andre samfundsmæssige interesser, er egnet som energipark. Det vil alt efter de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage en række bredere planlægningsmæssige hensyn.

Med den foreslåede stk. 1, nr. 1, vil det være en betingelse for udpegning af et areal som energipark, at arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Der kan ved udpegningen være nogen usikkerhed knyttet til den mulige elproduktion fra vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Det skal ses på baggrund af, at der på dette tidspunkt ikke kan forventes at foreligge et konkret projekt med tilhørende miljøvurdering.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være et krav, at der er foretaget en præcis og endelig vurdering af den mulige elproduktion fra vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Hvis der ikke foreligger mere præcise oplysninger, vil den forventede elproduktion kunne opgøres som et omtrentligt skøn på baggrund af bl.a. standardiserede oplysninger om typer af vindmøller og solcelleanlæg, der efter relevante foreliggende oplysninger forventes at kunne rummes på arealet.

Hvis der under behandlingen af et muligt energiparkareal opstår tvivl om, hvorvidt arealet faktisk kan rumme anlæg med en elproduktion på minimum 100 GWh, vil en mulig mindre fravigelse fra kravet ikke i sig selv udelukke, at arealet kan udpeges som energipark efter de foreslåede regler. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis der i dialogen om et potentielt energiparkareal eller i forbindelse med miljøvurderingen af et udkast til bekendtgørelse om udpegning af en energipark viser sig behov for at begrænse muligheder for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Den foreslåede bestemmelse vil dog i alle tilfælde udelukke, at arealer, der må forventes kun at kunne rumme anlæg med en produktion på væsentligt mindre end 100 GWh, kan udpeges som energipark efter de foreslåede regler. Det vil således ikke være muligt at udpege et areal som energipark, hvis det på forhånd kan udelukkes, at arealet vil kunne rumme anlæg med en forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Med den foreslåede stk. 1, nr. 2, vil det være en betingelse for udpegning af et areal som energipark efter de foreslåede regler, at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Nationale interesser vil i denne sammenhæng skulle forstås i overensstemmelse med de interesser, der kan begrunde en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, og dermed i udgangspunktet som beskrevet i Oversigten over nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a.

Ministeren for byer og landdistrikter vil efter de foreslåede regler kunne udpege energiparker på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at planlægge for større tekniske anlæg på grund af statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 29. Ministeren vil således i forbindelse med udpegningen kunne afvige fra den normale varetagelse af nationale interesser, som staten foretager som led i tilsynet med den kommuneplanlægningen. Uanset den hidtidige planlægning efter planloven vil ministeren kunne udpege energiparker på arealer, som rummer andre nationale interesser i form af f.eks. landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ministeren for byer og landdistrikter vil være afskåret fra at udpege et areal som energipark, hvis nationale interesser taler afgørende imod udpegningen.

Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod udpegningen, vil der skulle tages udgangspunkt i, om der er tale om et område af en sådan helt særlig kvalitet, at det af hensyn til nationale interesser er afgørende fortsat at kunne sikre kvaliteterne i området, eller en interesse af en sådan helt særlig karakter, at det er afgørende fortsat at kunne sikre de hensyn, der knytter sig til den nationale interesse.

Som eksempler på områder af en helt særlig kvalitet, der vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på uberørte kystlandskaber eller andre karakteristiske landskabstyper, hvor tekniske anlæg væsentligt vil forringe de helt særlige landskabelige bevaringsværdier. Det kan være kystlandskaber uden anden væsentlig bebyggelse, hvor tekniske anlæg på grund af bl.a. terrænforhold og landskabsformer vil være særligt eksponerede og fremstå som markante fremmedelementer i et i øvrigt uforstyrret kystlandskab.

Som andre eksempler kan bl.a. peges på Natura 2000-områder, hvor etablering og drift af større tekniske anlæg vil være uforeneligt med den nationale interesse i at planlægningen sker i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelser til at beskytte Natura 2000-områder. Som yderligere eksempler på hensyn, der vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på planlægning af udnyttelse af vandressourcen samt beskyttelse af drikkevandsinteresser.

Som eksempler på interesser af en helt særlig karakter, der vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på interesser i at sikre luftfartssikkerhed inden og uden for indflyvningsplaner for offentlige flyvepladser i henhold til luftfartslovgivningen. Der kan endvidere peges på særlige hensyn til ikke at hindre eller begrænse Beredskabets, Forsvarets eller Hjemmeværnets operations-, trænings- og uddannelsesaktiviteter og hensyn til ikke at nedsætte funktionaliteten af Forsvarets eller Beredskabets kapaciteter og etablissementer, herunder for at undgå konflikter med Forsvarets radarovervågning. Andre eksempler kan være, hvis energiparken vil være i konflikt med væsentlige infrastrukturinteresser, f.eks. planlagte nationale vej- eller banestrækninger.

Udviklingen af eltransmissionsnettet er en afgørende forudsætning for en firedobling af elproduktion fra solceller og vindmøller på land. Derfor er det også en national interesse af helt særlig karakter at tage hensyn til og sikre arealer til eksisterende og fremtidige eltransmissionsanlæg, så et effektivt og sammenhængende infrastruktursystem kan bidrage til, at forsyningssikkerheden opretholdes, da det er en forudsætning for udbygningen. Hensynet skal derfor også varetages, når udbygningen sker ved udpegning af statslige energiparker og bør samtænkes tidligst muligt, eksempelvis ved at der friholdes arealer, også inden for energiparkerne, til det kollektive net, herunder arealer til fremtidig udvidelse og udbygning af transmissionsnettet allerede i forbindelse med udpegningen af arealer til energiparker. Såfremt disse interesser ikke varetages, vil det også kunne være til hinder for udpegningen.

Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt særlig karakter kan peges på sammenhængende oldtidsmiljøer, hvor der på et begrænset areal er klynger, grupper eller rækker af fortidsminder som f.eks. gravhøje, dysser og jættestuer eller hulveje. Det kan også være enkeltliggende fortidsminder med særlig national betydning, eller som er monumenter af helt særlig karakter i landskabet. Som eksempler kan nævnes skanserne ved Dybbøl Banke eller Egtvedpigens gravhøj. Det kan også være borge og voldsteder som Kalø og Hammershus, hvor de landskabelige omgivelser har stor kultur- eller naturhistorisk betydning, eller hvor fortidens spor i landskabet er særligt velbevarede. Helt særlige nationale interesser omfatter også UNESCO verdensarvssteder som f.eks. vikingetidens ringborge, hvor Danmark har forpligtet sig til at varetage beskyttelsesinteresser på de udpegede fortidsminder, i bufferzonerne og de omkringliggende landskaber. Ved verdensarvssteder kan der være bufferzoner, der omfatter større arealer end fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 meter.

Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af berørte nationale interesser og de samlede konsekvenser ved en udpegning af arealet som energipark. I den sammenhæng vil det efter omstændighederne kunne have betydning, om en udpegning alene vil berøre mindre dele af et område med de tilknyttede nationale interesser. Nationale interesser vil desuden i nogle tilfælde kunne tale afgørende imod en udpegning som energipark med mulighed for bestemte typer anlæg, f.eks. vindmøller over en vis højde, men ikke for andre typer af anlæg, f.eks. lavere solcelleanlæg. Alt efter de konkrete omstændigheder vil det således med en tilpasning af bekendtgørelsens regler kunne sikres, at nationale interesser ikke taler afgørende imod en udpegning.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter uanset kravet i stk. 1, nr. 1, kan udpege et areal som energipark med henblik på at forbedre mulighederne for etablering af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.

Disse arealer vil kunne udpeges med henblik på at fremme muligheder for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, der ønskes opført ved landanlæg, der skal etableres i tilknytning til nye havvindmølleparker.

Der vil i øvrigt gælde samme vilkår for udpegning af en sådan energipark som for øvrige energiparker. Der vil også gælde samme vilkår for planlægning for og tilladelse til etablering af de tilknyttede anlæg.

Bestemmelsen vil finde anvendelse for landanlæg til havvindmølleparker, der sættes i drift efter lovens ikrafttræden.

Elproduktion fra havvindmølleparker føres via kabler til land, hvor kablerne tilsluttes landanlæg med henblik på videredistribution af el. Landanlæg består af et kabelanlæg, som oftest er nedgravede kabler. Punktet, hvor kabelanlægget tilsluttes det kollektive net, kaldes nettilslutningspunktet eller point of connection (POC). Der kan endvidere være behov for at placere en eller flere stationer langs kabelanlægget. Det kan være mindre anlæg, som f.eks. koblingsstationer, som oftest er små og kan være placeret tæt ved kysten. Der kan også være behov for en række større højspændingsstationer. Hvis strømmen f.eks. ilandføres som jævnstrøm, kan der være behov for, at strømmen omformes til vekselstrøm i en omformerstation. Der vil også ofte være behov for en transformerstation, før strømmen sendes til den transformerstation, der er POC. Disse typer højspændingsstationer er ofte store anlæg, som i de fleste tilfælde placeres sammen med eller tæt på POC.

Bestemmelsen vil kunne anvendes til at udpege energiparker med mulighed for PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse ved landanlægget. Det vil f.eks. kunne være i tilknytning til POC eller en højspændingsstation, som placeres tæt ved POC. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at muliggøre spredning af bebyggelse langs med kabelanlægget f.eks. ved mindre anlæg som f.eks. koblingsstationer langs kabelanlægget.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan være af betydning for en udpegning. Det foreslås endvidere, at ministeren for byer og landdistrikter, hvor det er relevant for vurderingen, tillige skal inddrage stiftsøvrigheden.

Bestemmelsen vil betyde at ministeren for byer og landdistrikter er forpligtet til at inddrage relevante ministre forud for udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energipark, jf. § 3, stk. 1. Det vil betyde, at miljøministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren, fødevareministeren, erhvervsministeren, transportministeren, forsvarsministeren, kirkeministeren og kulturministeren vil blive inddraget i forbindelse med vurderingen af nationale interesser. Der kan endvidere blive behov for at inddrage andre ministre. De relevante ministre vil herunder blive forelagt mulige arealer til energiparker med henblik på en afklaring af forholdet til nationale interesser.

Bestemmelsen vil desuden betyde, at den stedlige stiftsøvrighed vil skulle inddrages som led i vurderingen af den nationale interesse vedrørende kirkerne og kirkernes omgivelser, hvor det er relevant. Det vil være relevant at inddrage stiftsøvrigheden, hvor en energipark vil give mulighed for vindmøller og solcelleanlæg tættere på kirken end 1.000 meter, dog 2.000 meter hvis energiparken vil give mulighed for vindmøller med en totalhøjde på mindst 250 meter inden for denne afstand, jf. tilsvarende i planlovens § 29, stk. 3. Det vil endvidere kunne være relevant at inddrage stiftsøvrigheden i andre tilfælde, herunder hvor energiparken vil give mulighed for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Det forudsættes, at ministeren for byer og landdistrikter så tidligt i processen som muligt, og som klart udgangspunkt forud for den offentlige høring over et udkast til bekendtgørelse om udpegning af en energipark, vil inddrage relevante ministre for en afklaring af nationale interesser. Stiftsøvrigheden forudsættes ligeledes inddraget tidligt.

Oplysninger og vurderinger, der er tilvejebragt ved inddragelsen af andre ministre og stiftsøvrigheden efter stk. 3, vil skulle indgå i vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod udpegningen. Oplysningerne og vurderingerne vil tilsvarende skulle indgå i afvejningen af den nationale interesse i en udbygning af vedvarende energi over for de øvrige nationale interesser, hvor nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod udpegningen af en energipark, kan omfatte komplekse spørgsmål, der forudsætter faglig viden om de pågældende forhold. I en sådan sammenhæng forudsættes de relevante ministeriers vurderinger lagt til grund. Det vil f.eks. altid være tilfældet ved vurderingen af forsvarshensyn, hvorfor udpegning af en energipark alene kan ske med tilsagn fra forsvarsministeren. Den foreslåede ordning udelukker dog ikke, at en energipark vil kunne udpeges, hvis påvirkningen fra en energipark kan undgås eller kraftigt reduceres f.eks. ved hjælp af mindre omlægninger af Forsvarets eller beredskabets aktiviteter, og forsvarsministeren vurderer, at det vil være foreneligt med forsvarshensyn.

Den nationale interesse knyttet til eltransmissionsanlæg samt udviklingen heraf vil endvidere ofte rejse komplekse spørgsmål, der forudsætter faglig viden om de pågældende forhold. Disse hensyn bør samtænkes tidligst muligt, eksempelvis ved at der friholdes arealer til det kollektive net i forbindelse med udpegningen af arealer til energipark. Hvis disse interesser ikke varetages, vil det også kunne være til hinder for udpegningen.

Det foreslås i stk. 4, at ministeren for byer og landdistrikter kan tillægge regler udstedt i medfør af stk. 1 retsvirkning som kommuneplan, der er vedtaget i henhold til kapitel 4 i lov om planlægning.

Det vil betyde, at regler fastsat i bekendtgørelsen kan få samme retlige status som kommuneplanlægning vedtaget efter planlovens kapitel 4.

Det vil medføre, at reglerne i bekendtgørelsen om udpegning af en energipark fastlægger en direkte bindende, retlig ramme for kommunalbestyrelsens lokalplanlægning, som var det en kommuneplan, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Det vil desuden medføre, at hvis et lokalplanpligtigt projekt er i overensstemmelse med reglerne, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter at fremme sagen mest muligt, som var det en kommuneplan, jf. planlovens § 13, stk. 3. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne beslutte at ændre den statslige udpegning som energipark ved en senere ændring af kommuneplanen, jf. den foreslåede § 18, nr. 1.

Det vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen skal virke for gennemførelse af reglerne, som var det en kommuneplan, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. planlovens § 12, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal således i den faktiske virksomhed og i administrationen af lovgivningen arbejde for, at reglerne omsættes til virkelighed. Det betyder f.eks., at kommunalbestyrelsen skal vurdere såvel konkrete ansøgninger som kommunens egne dispositioner som bygherre m.m. i relation til reglerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter ved offentlig digital annoncering indkalder forslag til arealer, der kan udpeges som energipark, jf. § 3, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge rammerne for annonceringsrunder, der igangsættes efter lovens ikrafttræden. Det forventes umiddelbart, at ministeren vil indkalde forslag til arealer i sidste halvdel af 2024 og igen i 2025.

Bestemmelsen vil forpligte ministeren for byer og landdistrikter til ved offentlig annoncering at indkalde forslag til yderligere arealer, der kan udpeges som energipark. Indkaldelsen vil ske ved offentlig annoncering på en hjemmeside under By- Land- og Kirkeministeriets ressortområde, forventeligt på Planinfo.dk.

Forslag, der indgives i overensstemmelse med lovens regler og eventuelle regler herom fastsat i medfør af loven, vil blive vurderet i forhold til lovens betingelser og øvrige relevante hensyn. Forslag vil således i relevant omfang blive vurderet i forhold til bl.a. nationale interesser og i dialog med den pågældende kommunalbestyrelse. Det vil være tilfældet, uanset om forslaget er indgivet af kommunalbestyrelsen eller af en potentiel opstiller m.v. Ministeren for byer og landdistrikter vil som led i den indledende behandling af indmeldte forslag belyse arealernes anvendelses- og beskyttelsesinteresser, herunder med inddragelse af den stedlige kommune og andre statslige myndigheder. Ministeren vil endvidere efter det foreslåede § 4, stk. 4, kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. krav til forslagets indhold, herunder om en redegørelse for disse forhold. Ministeren vil desuden med hjemmel i den foreslåede § 15 kunne pålægge den stedlige kommune at tilvejebringe oplysninger til brug for udpegningen som energipark.

De foreslåede regler vil ikke kunne medføre et retskrav på at få udpeget det foreslåede areal som energipark. Det gælder uanset, at de fastsatte nødvendige betingelser for udpegning, jf. den foreslåede § 3, stk. 1, er opfyldte.

Det foreslås i stk. 2, at et forslag skal indeholde en klar afgrænsning af det foreslåede areal samt en redegørelse for, at arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, eller at tilknyttede anlæg ønskes placeret ved landanlæg til havvindmølleparker, jf. § 3, stk. 2.

Der vil være tale om krav, der skal være opfyldt, for at ministeren kan vurdere det foreslåede areal.

Kravet om klar afgrænsning vil betyde, at et forslag skal indeholde en klar afgrænsning af det areal, der foreslås udpeget efter de foreslåede regler. Afgrænsningen vil skulle angives med henvisning til kortmateriale i ansøgningen. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt at angive, at der inden for et større område ønskes udpeget en energipark på et ubestemt areal.

Kravet vil ikke være til hinder for, at der under behandlingen af et forslag kan foretages justeringer af afgrænsningen. Det vil være muligt for ministeren for byer og landdistrikter både at indskrænke og udvide afgrænsningen af arealet set i forhold til det foreslåede areal. F.eks. vil det kunne vise sig nødvendigt at indskrænke arealet for at sikre, at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen, og vise sig hensigtsmæssigt at udvide arealet under hensyn til nærmere undersøgelser af de lokale forhold. Udpegningen vil i alle tilfælde forudsætte tilslutning fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor energiparken vil være beliggende.

For en beskrivelse af krav til oplysninger om den forventede elproduktion henvises til forslagets bemærkninger til § 3, stk. 1, nr. 1.

Med stk. 3 foreslås det, at et forslag, der indsendes af kommunalbestyrelsen, og som forudsætter en undtagelse fra § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning, jf. den foreslåede § 10, tillige skal indeholde en redegørelse for den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for placeringen i energiparken.

For en beskrivelse af kravet om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse henvises til pkt. 3.2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkninger til § 10.

For forslag, der indgives af andre end kommunalbestyrelsen, vil kommunalbestyrelsens holdning til en fravigelse af planlovens § 11 a, stk. 8, og den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse skulle afklares i dialog med kommunalbestyrelsen, eventuelt efter pålæg om at tilvejebringe oplysningerne, jf. den foreslåede § 15.

Under behandlingen af et foreslået areal vil oplysninger og vurderinger i nødvendigt omfang også i øvrigt blive suppleret med inddragelse af bl.a. relevante ministerier og andre relevante myndigheder m.v.

Det foreslås i § 4, stk. 4, at ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af forslag efter stk. 1, herunder om frist for indsendelse af forslag, om krav til forslags indhold og form, og om at forslag skal indsendes digitalt.

Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse blive bemyndiget til bl.a. at fastsætte mere præcise krav til oplysningerne i et forslag, f.eks. om at forslaget skal indeholde nærmere bestemte typer af oplysninger om anvendelses- og beskyttelsesinteresser, og krav til frist og form for indsendelsen af forslag, f.eks. at forslag skal indgives ved anvendelse af en bestemt skabelon eller et bestemt kortgrundlag.

Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at forslag skal indsendes digitalt. Et krav om digital kommunikation vil kunne omfatte alle, der ønsker at indsende forslag, herunder virksomheder.

Et krav om digital kommunikation vil være en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder.

Et krav om, at forslag skal indsendes ved digital kommunikation, vil indebære, at indmeldelse af forslag som det klare udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reglerne på området, herunder om pligten til digital kommunikation. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for ikke at være modtaget.

Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil der kunne fastsættes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunikation. Ministeren forudsættes i forbindelse med fastsættelse af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige at fastsætte regler om, at visse grupper af personer eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om, at forslag til udpegninger skal indsendes digitalt.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 4, forventes anvendt, hvis der på grundlag af de første erfaringer med indmeldte arealer til mulige energiparker viser sig behov for et mere præcist og velafgrænset grundlag for behandlingen af forslag i senere runder.

Det foreslås i stk. 1, at før udpegning af et areal som energipark i medfør af § 3, stk. 1, skal et forslag om udpegning offentliggøres digitalt.

Det vil betyde, at der gælder en pligt til forudgående at offentliggøre et forslag om udpegning af en energipark i form af et udkast til bekendtgørelse.

Offentliggørelse efter stk. 1 forventes at ske ved offentliggørelse på Høringsportalen. Som supplement til den påkrævede offentliggørelse kan forslaget offentliggøres andre steder, f.eks. på Planinfo og Plandata.dk.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af bemærkninger til forslaget.

Det vil betyde, at der vil blive fastsat en høringsfrist på mindst 8 uger beregnet fra offentliggørelsen af forslaget. Det vil i alle tilfælde skulle sikres, at offentligheden får en passende frist til at udtale sig om forslaget til udpegning. En høringsfrist på 8 uger vurderes i almindelighed at være passende.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal gives lejlighed til at udtale sig, inden forslag om udpegning af en energipark offentliggøres efter § 5, stk. 1.

Bestemmelsen vil sikre, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet i alle tilfælde er inddraget forud for en offentliggørelse efter § 5, stk. 1, af et forslag om udpegning af et areal i henholdsvis kommunen og regionen, samt at myndighederne har haft lejlighed til at afgive en skriftlig udtalelse om den mulige energipark, inden forslaget om udpegning offentliggøres.

Med en sådan udtalelse vil kommunalbestyrelsen bl.a. kunne tilkendegive, om kommunalbestyrelsen aktuelt kan anbefale udpegningen af arealet og kunne fremhæve oplysninger og vurderinger, som efter kommunalbestyrelsens opfattelse er væsentlige i den sammenhæng. Bestemmelsen vil derimod ikke medføre et krav om, at kommunalbestyrelsen meddeler sin endelige tilslutning til udpegningen af et areal forud for den offentlige høring.

Bestemmelsen vil få begrænset selvstændig betydning for berørte kommunalbestyrelser, da de under alle omstændigheder vil skulle inddrages tidligt i behandlingen af forslag til udpegning af arealer i de pågældende kommuner, herunder for en afklaring af kommunalbestyrelsens holdning til og vurdering af et muligt forslag om udpegning som energipark. Den foreslåede bestemmelse har således til formål at lovfæste en tidlig inddragelse af kommunalbestyrelsen.

Regionsrådet vil i forbindelse med høringen bl.a. kunne tilkendegive, om regionsrådet kan anbefale udpegningen af arealet og kunne fremhæve oplysninger og vurderinger, som efter regionsrådets opfattelse er væsentlige i den sammenhæng. Det vil navnlig kunne dreje sig om mulighed for sameksistens af en energipark og råstofinteresser på det pågældende areal og evt. om en afvejning af råstofinteressen i forhold til interessen i opstilling af VE-anlæg m.v. på arealet. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Det foreslås i stk. 1, at hvis der efter udløbet af fristen fastsat efter § 5, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget om udpegning, skal der foretages ny offentliggørelse, jf. § 5, stk. 1.

Det vil betyde, at der skal gennemføres en ny offentlig høring, hvis udkastet til bekendtgørelse om udpegning af en energipark ændres væsentligt efter den offentlige høring i medfør af § 5.

Udgangspunkt for vurderingen af, om der er tale om væsentlige ændringer, vil være, om ændringen i væsentligt omfang vil give mulighed for andre typer af anlæg eller for anlæg med en anden beliggenhed eller størrelse. Der vil som udgangspunkt være tale om en væsentlig ændring, hvis afgrænsningen af energiparken udvides med større arealer, eller med arealer, der på grund af deres karakter i øvrigt er egnede til at rejse nye spørgsmål om forholdet til anvendelses- eller beskyttelsesinteresser. Der vil som udgangspunkt også være tale om en væsentlig ændring, hvis udpegningen ændres til at omfatte opstilling med vindmøller på arealer, hvor der efter det tidligere forslag kun ville være mulighed for solcelleanlæg eller kun mulighed for solcelleanlæg i kombination med væsentligt lavere vindmøller. Det vil som udgangspunkt ligeledes være en væsentlig ændring, hvis udpegningen ændres til at omfatte tilknyttede anlæg med mulighed for etablering af f.eks. større PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse. Det vil i den sammenhæng også kunne have betydning, at erhvervsmæssig bebyggelse vil kunne medføre ændrede trafikale forhold i området.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere og ikke ændre ved eventuelle krav om inddragelse og høring efter anden lovgivning.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til det ændrede forslag, dog mindst 4 uger.

Det vil betyde, at der vil blive fastsat en høringsfrist på mindst 4 uger beregnet fra offentliggørelsen af det ændrede forslag.

Høringsfristen for en ændret bekendtgørelse kan således fastsættes til 4 uger og dermed være kortere end høringsfristen for det oprindelige udkast. Det vil i alle tilfælde skulle sikres, at offentligheden får en passende frist til at udtale sig om den foreslåede ændring. Hvis ændringen er så omfattende, at det må sidestilles med et nyt forslag om udpegning af en energipark, bør der ske ny offentliggørelse af det ændrede forslag med en frist for bemærkninger på mindst 8 uger.

Det foreslås i § 8, at ministeren for byer og landdistrikter kun kan foretage ændringer af og ophæve regler fastsat i medfør § 3, stk. 1, med inddragelse af relevante ministre og stiftsøvrigheden, jf. § 3, stk. 3, og efter forudgående offentliggørelse, jf. § 5.

Det vil betyde, at ændringer af reglerne for en udpeget energipark i alle tilfælde vil skulle ske efter inddragelse af andre ministre og stiftsøvrigheden og efter samme procedurer for offentliggørelse som udpegningen af energiparken. Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte en senere ophævelse af bekendtgørelsen om udpegningen af en energipark.

Ændring af en bekendtgørelse om udpegning af en energipark vil f.eks. kunne være relevant, hvis der viser sig behov for at udlægge et større areal til opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg, end der er omfattet af den oprindelige udpegning eller viser sig behov for at ændre de fastsatte rammer for anlæg i energiparken. Det vil også kunne være relevant, hvis der efterfølgende viser sig behov for at ændre den udpegede energipark for at fravige planlovens byvækstregler, jf. lovforslagets § 10, f.eks. med henblik på kommunal planlægning for PtX-anlæg.

Ophævelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energipark forventes navnlig at kunne blive relevant, hvis det viser sig, at en udpeget energipark ikke vil blive realiseret, eller hvis der i en realiseret energipark ikke længere er behov for arealet til hverken solceller eller vindmøller.

For en nærmere beskrivelse af konsekvenser ved en ophævelse henvises til pkt. 3.1.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Planlovens § 5 b, stk. 1, indeholder en række regler, der begrænser kommunernes mulighed for planlægning i kystnærhedszonen. Det drejer sig bl.a. om planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, hvorefter der i kystnærhedszonen kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Som eksempel på en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse nævnes i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 6513, planlægning for anlæg til søværts transport, udøvelse af fiskerierhvervet, eller anlæg som af hensyn til kølevand, vindforhold o.l. har behov for kystnær beliggenhed. Det kan endvidere dreje sig om boligers lokalisering i forhold til infrastruktur og servicefunktioner, allerede foretagne investeringer i infrastruktur og byvækst ind i landet, når den vil komme i konflikt med klare natur- og landskabsinteresser.

Særligt i forhold til vindmøller fremgår det af vejledning nr. 9317 af 26. januar 2022 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at opstilling af vindmøller i kystnærhedszonen vil kræve en vurdering af alternative placeringsmuligheder uden for disse områder. Såfremt reelle alternative placeringsmuligheder uden for et beskyttet område ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens målsætning for udbygning med f.eks. vindmøller og vedvarende energi, eller hvis andre beskyttelseshensyn forhindrer udnyttelse af de alternative områder, kan dette hensyn indgå i den samlede planlægningsmæssige begrundelse for placering af vindmøllerne. Vindforhold kan endvidere udgøre den fornødne funktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog, at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøller over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystlandskab.

Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for kommuneplanforslag eller ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende bl.a. kulturarvs- og landskabsbevarelse, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf. planlovens § 29. Det er bl.a. en national interesse at bevare de åbne kystlandskaber, og der vil skulle gøres indsigelse mod kommuneplanforslag, der ikke er i overensstemmelse med regler for planlægning i kystnærhedszonen, herunder at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.

Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 21, indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, og § 5 b. Retningslinjerne er bindende for den kommunale planlægning.

Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 11, ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen, herunder udviklingsområder og større sammenhængende naturområder (Grønt Danmarkskort), og de tilgrænsende vandområder. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen og udviklingsområder vises, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse, jf. planlovens § 11 e, stk. 2.

Det foreslås i § 9, at 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning ikke finder anvendelse ved planlægning til realisering af en energipark.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kravet om, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, der følger af § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning, ikke finder anvendelse ved planlægning til realisering af en energipark.

Det vil medføre, at selvom et areal, der er beliggende i kystnærhedszonen, udpeges til energipark, så vil efterfølgende planlægning i form af kommuneplan og lokalplan med henblik på realisering af energiparken ikke være omfattet af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Det vil derfor ikke være et krav for den efterfølgende planlægning for arealer i energiparken, at der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, når der planlægges for VE-anlæg og tilknyttede anlæg inden for de rammer, der følger af udpegningen.

Ministeren for byer og landdistrikter vil som konsekvens heraf ikke i medfør af planlovens § 29 kunne gøre indsigelse mod et forslag til kommune- eller lokalplan, der skal realisere en udpeget energipark med henvisning til, at forslaget ikke er i overensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.

Det vil være en forudsætning herfor, at forslaget skal realisere en udpeget energipark, hvilket vil sige, at forslaget skal muliggøre etablering af vindmøller eller solcelleanlæg samt evt. tilknyttede anlæg inden for de rammer, der vil følge af udpegningen.

Bestemmelsen vil ikke indebære, at kystnærhedszonen ophæves for det område, der udpeges som energipark, men alene, at der i forbindelse med planlægning til realisering af energiparken ikke stilles krav om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, der følger af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. De øvrige bestemmelser efter § 5 b, stk. 1, vil fortsat gælde, men det bemærkes, at det forhold, at et område er udpeget som energipark, i sig selv vil medføre en reservation af arealet og dermed visse begrænsninger i den kommunale planlægning. Der henvises herved til pkt. 3.1. i lovforlagets almindelige bemærkninger.

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 3720, at der ved afgrænsningen skal tages hensyn til de øvrige interesser, der er i området, og at der må lægges vægt på en hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i f.eks. trafik- og serviceforsyning, samt at al fremtidig byvækst – både erhvervs- og boligområder m.m. – bør placeres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning hertil.

Efter planlovens § 11 a, stk. 6 og 7, kan kommunalbestyrelsen dels omfordele allerede udlagte arealer til byvækst og dels udlægge nye arealer til byzoner for at dække det forventede behov for byvækst i en periode på 12 år.

Det er dog en betingelse for udlæg af et nyt areal til byzone, at det placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone, jf. planlovens § 11 a, stk. 8.

Ministeren for byer og landdistrikter kan uanset planlovens § 11 a, stk. 8, efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i særlige tilfælde meddele tilladelse til planlægning for et afgrænset areal til byzone, jf. lovens § 11 a, stk. 9.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er hensigten, at muligheden for at fravige stk. 8 kun skal udnyttes i helt særlige tilfælde, hvor der er væsentlige planlægningsmæssige begrundelser for afvigelser fra hovedreglen, eller hvor denne giver utilsigtede begrænsninger for en kommunes udviklingsmuligheder, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 68.

Ministeren kan efter planlovens § 11 a, stk. 11, i særlige tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone er af national interesse, fastsætte regler efter planlovens § 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 11 a, stk. 6-8, for et afgrænset areal.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 68, følger det, at bestemmelsen tænkes anvendt, når undtagelsen er begrundet i landsplanmæssige hensyn. Der kan efter bemærkningerne f.eks. i særlige situationer være brug for at have adgang til de rette arealer for, at nye internationale investeringer kan placeres i Danmark. I sådanne særlige situationer vil staten i samarbejde med de relevante kommuner kunne få det planmæssige grundlag på plads ved anvendelse af landsplandirektiver.

Det foreslås med § 10, at ministeren for byer og landdistrikter i forbindelse med udpegning af en energipark, jf. § 3, stk. 1, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i en energipark, kan fastsætte regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning ikke finder anvendelse ved planlægning for tilknyttede anlæg.

Bestemmelserne vil indebære, at kommunalbestyrelsen ved planlægning for et konkret projekt om etablering af tilknyttede anlæg i en energipark, i det omfang det måtte være besluttet i forbindelse med ministerens udpegning af arealet, ikke vil være begrænset af, at anlæggene ikke kan planlægges placeret i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, selvom de tilknyttede anlæg er af en karakter og omfang, der gør dem til et egentligt erhvervsområde.

Det foreslås, at der vil kunne gøres undtagelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, med henblik på, at der kan placeres PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i en energipark, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placeringen.

Et PtX-anlæg er en teknisk installation, som anvender elektricitet til produktion af brint på grundlag af elektrolyse, og eventuelt konverterer den producerede brint til brændstoffer, kemikalier eller andre materialer. PtX-anlæg er derfor også afhængige af strøm, og de vil derfor ofte være samtænkt med opstilling af vindmøller og solcelleanlæg – herunder i en energipark. Der vil derfor også i al almindelighed være en funktionel begrundelse for placering af PtX-anlæg i en energipark.

En funktionel begrundelse for placering af anden erhvervsmæssig bebyggelse i en energipark fremfor i det eksisterende erhvervsområde vil kunne være, at virksomhederne kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der eksisterer i energiparken. Det vil f.eks. kunne være en ambition om udvikling af erhvervsområder, hvor produktionsvirksomheder vil have gavn af at koble sig op på strøm fra et VE-anlæg eller kan udnytte overskudsprodukter fra et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i en energipark. Derved vil kommunen kunne skabe rammerne for industrielle symbioser og grønne synergier, hvor en virksomheds restprodukt bliver til ressourcer i en anden virksomhed, som ikke vil være muligt uden samplacering med VE, PtX-anlæg og andet erhverv i energiparken. F.eks. vil produktionsvirksomheder inden for life science sektoren kunne anvende tryksat ilt, som er en rest fra PtX-produktion.

En særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i en energipark vil f.eks. kunne være den erhvervsmæssige bebyggelses karakter og fordelagtige placering i forhold til eksisterende eller ny infrastruktur m.v. ved energiparken. Ved vurderingen af, om der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse, kan der også lægges vægt på karakteren af de virksomheder, der ønskes muliggjort i energiparken. Der forventes ikke udlagt arealer til erhvervsmæssig bebyggelse begrundet i ønsket om detailhandel og liberale serviceerhverv i en energipark. En særlig planlægningsmæssig begrundelse vil også kunne bero på begrænset mulighed for at udvide i tilknytning til eksisterende arealer i byzone, eller at tilgængelige arealer i øvrigt ikke er egnede til den ønskede erhvervsudvikling eller det ønskede erhvervsformål. En fravigelse efter den foreslåede bestemmelse vil således også kunne foretages, selvom der er tilgængelige byzonearealer andre steder i den stedlige kommune.

Udgangspunktet for vurderingen vil være kommunens redegørelse for disse forhold. Hvis kommunen har redegjort for den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse, vil det således være udgangspunktet, at en ønsket fravigelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, kan imødekommes.

Ministeren for byer og landdistrikter vil i forbindelse med udpegningen af energiparken kunne fastsætte, at det er hele eller angivne dele af det areal, som energiparken dækker, der omfattes af undtagelsen. Undtagelsen vil også kunne begrænses til f.eks. kun at omfatte PtX-anlæg, hvis der f.eks. ikke vurderes at være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placeringen af anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparken.

Det forhold, at en kommune som følge af den foreslåede § 10 vil få mulighed for at overføre et areal til byzone inden for en energipark vil ikke betyde, at der i tilknytning til bebyggelse på det pågældende areal kan udlægges nye arealer til byzone som værende i tilknytning til arealet i energiparken.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter, miljøministeren, og kulturministeren kan bemyndige statslig myndighed, der er oprettet under det pågældende ministerium til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Bestemmelsen vedrører ministrenes mulighed for at delegere deres beføjelser efter loven til en under ministeriet oprettet statslig myndighed. Det omfatter også beføjelser til at udnytte de bemyndigelser, der i lovforslaget er tillagt ministeren til at fastsætte regler.

Det er hensigten, at ministeren for byer og landdistrikter vil delegere visse beføjelser efter loven til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at miljøministeren vil delegere sine beføjelser efter loven til Miljøstyrelsen, og at kulturministeren vil delegere sine beføjelser efter loven til Slots- og Kulturstyrelsen.

Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at delegere kompetencen til at overtage kommunalbestyrelsen beføjelser i medfør af de foreslåede §§ 12-14.

Efter § 3, stk. 5, i lov om planlægning kan ministeren for byer og landdistrikter i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Bestemmelsen vedrører ministeren for byer og landdistrikters mulighed for at gøre brug af call in og dermed overtage de beføjelser, som kommunalbestyrelserne er tillagt efter planloven. Ministeren kan gøre brug af beføjelsen i sager, der enten berører andre myndigheders opgaver eller i sager, der har større betydning.

Udtrykket ”berører andre myndigheders lovbestemte opgaver” omfatter efter bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1990-91, tillæg A, spalte 1773, alle opgaver inden for en myndigheds kompetence.

Ministerens kompetence til at overtage sager af større betydning indebærer, jf. bemærkningerne til et ændringsforslag til ovenstående lovforslag, at ministerens bemyndigelse alene tænkes udnyttet undtagelsesvis, når væsentlige overordnede interesser tilsiger det.

Ministeren kan med hjemmel i bestemmelsen overtage kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe afgørelser i konkrete sager – f.eks. om tilladelse efter § 35 i lov om planlægning. Ministeren kan også overtage kommunalbestyrelsens kompetence til at udarbejde konkrete planer. Beføjelsen kan også benyttes i forhold til igangværende planlægningsprocesser med den virkning, at et offentliggjort planforslag ikke kan vedtages endeligt. Der henvises herved i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1990-91, tillæg A, spalte 1773.

Det foreslås med § 12, at ministeren for byer og landdistrikter efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om planlægning i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call in i planlovens § 3, stk. 5, og den vil indebære en udvidet adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant for realisering af en udpeget energipark.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til call in ikke være begrænset til sager, der har større betydning. Det vil betyde, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen vil kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil på samme måde som call in bestemmelsen i planlovens § 3, stk. 5, i princippet kunne omfatte både kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe konkrete afgørelser efter lov om planlægning og kommunalbestyrelsen kompetence til at udarbejde og vedtage planlægning. Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen – ligeledes på samme måde som den eksisterende bestemmelse i planlovens § 3, stk. 5, – kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetence i en igangværende planlægningsproces. Call in beføjelsen vil således ikke kunne bruges, hvis en plan er endeligt vedtaget. Ministeren vil i et sådant tilfælde være henvist til at søge planen ændret. Ministeren vil endvidere kunne overtage kompetencen for en del af en sag og for en afgrænset del af planlægningsprocessen.

Ministerens beslutning om call in af en beføjelse til at træffe en afgørelse eller vedtage en plan vil ikke indebære, at ministeren også overtager opgaven med at føre tilsyn med efterfølgende overholdelse af den pågældende afgørelse eller plan, medmindre dette måtte følge af beslutningen om call in.

Beføjelsen vil være begrænset til sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker. Dette indebærer ikke, at kompetencen kun omfatter afgørelser og planer, der geografisk er afgrænset til en udpeget energipark. Beføjelsen vil således også kunne anvendes i forhold til sager, der er lokaliseret helt eller delvis uden for en udpeget energipark. Det kan f.eks. være tilfældet for planlægning, der skal udarbejdes forud for opstilling af et VE-anlæg, der delvis er beliggende uden for en energipark.

Beføjelsen vil ikke være begrænset til sager, der vedrører selve opstillingen af vindmøller, solceller og tilknyttede anlæg. Beføjelsen vil også kunne anvendes i forhold til kommunalbestyrelsens beføjelser i sager, der har betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i energiparker, og sager, der vedrører forhold, der er nødvendige for anlæggene i energiparken. Det vil f.eks. kunne være sager om anlæg af nødvendig infrastruktur til anlæg i en udpeget energipark.

Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse efter anmodning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses kompetence efter planloven, hvis det efter drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme sagen om opstilling af VE m.v. i en udpeget energipark. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.

Ministeren vil i særlige tilfælde også kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.

Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal overtages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbestyrelsen om status og fremdrift i behandling af sager om opstilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i den foreslåede § 16.

Kommunalbestyrelsen er efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 1, som udgangspunkt myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på land, der er omfattet af lovens bilag 1 eller 2, herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Miljøvurderingsloven og regler udstedt i medfør heraf fastsætter dog en række undtagelser hertil. Det følger således bl.a. af § 3 i bekendtgørelse nr. 806 af 14. juni 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, at Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter loven for en række projekter. Dette omfatter f.eks. projekter, hvor staten er bygherre, projekter hvor Energinet er bygherre samt infrastrukturanlæg, der i deres udstrækning berører mere end to kommuner, dog ikke kystbeskyttelsesprojekter. Derudover varetager Miljøstyrelsen også bl.a. kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for hele projektet i sager, hvor godkendelseskompetencen for hele eller hovedparten af det samlede projekt efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøstyrelsen.

Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 5, kan miljøministeren i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsers opgaver og beføjelser efter miljøvurderingsloven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning. Ifølge bemærkningerne kan grundlaget for at foretage en call in i en konkret sag være, at en afgørelse vil have konsekvenser ud over den enkelte kommunegrænse eller er af national eller international betydning. Det fremgår derudover, at beslutning om at overtage kompetencen som udgangspunkt skal træffes, før der er truffet afgørelse i sagen, samt at beslutning om at overtage kompetencen er ikke en afgørelse, der kan påklages, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 147 som fremsat, side 112.

Efter naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, kan miljøministeren beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ministeren kan overtage afgørelser af mere vidtrækkende betydning, f.eks. hvor en afgørelse har konsekvenser ud over den enkelte kommunes grænser, eller er af national eller international betydning, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1492.

Miljøministeren kan ligeledes efter miljøbeskyttelseslovens § 82, stk. 1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Det foreslås med § 13, at miljøministeren efter anmodning og i øvrigt i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil supplere de eksisterende adgange til call in i henholdsvis naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, miljøbeskyttelseslovens § 82, stk. 1, og miljøvurderingslovens § 17, stk. 5, og den vil indebære en udvidet adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant for realisering af en udpeget energipark. Der vil således kunne være projekter, som både er omfattet af bestemmelsen om call in i denne lov og bestemmelserne om call in i naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til call in i sager efter lov om naturbeskyttelse, miljøbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven ikke være begrænset til sager, der har større betydning. Med hjemmel i bestemmelsen vil ministeren således kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Med sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstillingen af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg sigtes til enhver administrativ sag, som kan have betydning for opstillingen af disse anlæg i energiparkerne.

Bestemmelsen vil bl.a. omfatte kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe konkrete afgørelser efter lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), men anvendelsesområdet er ikke begrænset til konkrete afgørelser. Ministeren vil med bestemmelsen også kunne overtage kompetencen for en del af en sag og for en afgrænset del af processen. Ministeren kan kun træffe beslutning om call in i en igangværende sag og således inden, der er truffet afgørelse i sagen af kommunalbestyrelsen.

Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmodning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses kompetence efter lov om naturbeskyttelse, miljøbeskyttelsesloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), hvis det efter drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme sagen om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energipark. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljøministeren vurderer, at brug af call in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.

Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljøministeren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbestyrelsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.

Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal overtages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbestyrelsen om status og fremdrift i behandling af sager om opstilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt i medfør af regler fastsat med hjemmel i den foreslåede § 16.

Ministerens beslutning om call in af en beføjelse efter naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven eller miljøvurderingsloven vil ikke indebære, at ministeren også overtager opgaven med at føre tilsyn med efterfølgende overholdelse af den pågældende afgørelse, medmindre dette følger udtrykkeligt af beslutningen om call in.

Kulturministeren kan i medfør af museumslovens § 29 l, stk. 1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse om dispensation fra beskyttelsen af sten- og jorddiger i sager, der berører andre myndigheders opgaver eller har større betydning.

Det følger af museumslovens § 29 j, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1.

I § 29 j, stk. 2, foreslås, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, indsat som 2. pkt., at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, desuden kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Det foreslås i § 14, at kulturministeren efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter museumslovens § 29 j, stk. 2, i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call in i museumslovens § 29 l, stk. 1, og den vil indebære en udvidet adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant for realisering af en udpeget energipark.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til call in ikke være begrænset til sager, der vedrører andre myndigheders områder eller har større betydning. Det vil betyde, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen vil kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetence i alle sager efter museumslovens § 29 j, stk. 2, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmodning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses kompetence efter museumslovens § 29 j, stk. 2, hvis det efter drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme sagen om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energipark. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at kulturministeren vurderer, at brug af call in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.

Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetencer af egen drift.

Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at kulturministeren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbestyrelsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.

Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal overtages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbestyrelsen om status og fremdrift i behandling af sager om opstilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i den foreslåede § 16.

Det foreslås i § 15, at ministeren for byer og landdistrikter kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug for udpegning af arealer som energiparker, herunder for behandling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1.

Med bestemmelsen vil ministeren for byer og landdistrikter kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger, der vurderes at være relevante for udpegning af energiparker efter loven, herunder for vurderingen af forslag til arealer, der kan udpeges som energipark. Ministeren vil herunder kunne fastsætte en frist for tilvejebringelsen af sådanne oplysninger.

De relevante oplysninger forventes generelt at blive tilvejebragt i dialog med kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi der kun vil blive udpeget energiparker, som kommunalbestyrelsen har givet sin tilslutning til, og som dermed er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens ønske om at fremme projektet.

Det forventes, at den foreslåede § 15 alene vil blive anvendt undtagelsesvist, hvor der måtte vise sig behov for oplysninger, der ikke umiddelbart kan tilvejebringes i dialog med kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen forventes således særligt at kunne være relevant ved behandlingen af forslag, der ikke er indgivet af kommunalbestyrelsen, og hvor de nødvendige oplysninger ikke har kunnet tilvejebringes på anden måde.

Med bestemmelsen kan ministeren for byer- og landdistrikter pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger, herunder kommunalbestyrelsens vurderinger, om forhold, der varetages af kommunalbestyrelsen, og som generelt må forventes at kunne tilvejebringes af kommunalbestyrelsen uden et stort ressourceforbrug. Det vil f.eks. kunne omhandle supplerende oplysninger om anvendelses- og beskyttelsesinteresser, der varetages af kommunalbestyrelsen, eller kommunalbestyrelsens vurdering af planlægningsmæssige forhold i relation til ønsker om at kunne muliggøre PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparken.

Det foreslås i § 16, at miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen til at indberette og ajourføre oplysninger om behandling af ansøgninger om etablering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i energiparker.

Med bemyndigelsen vil miljøministeren kunne fastsætte regler om, at kommunerne skal sende oplysninger om milepæle for sagsbehandlingen af konkrete projekter om etablering af anlæg i energiparkerne. Milepælene omfattet af en eventuel indberetningspligt vil bl.a. kunne omfatte kommunens igangsættelse af idéfase for lokalplan og miljøvurdering, kommunens udarbejdelse af afgrænsningsrapport, bygherrens fremsendelse af miljøkonsekvensrapport, kommunens bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, kommunens udarbejdelse af lokalplanforslag, kommunens offentlige høring over udkast til hhv. lokalplanforslag, tilladelser efter miljøvurderingsloven og miljøkonsekvensrapport, samt kommunens endelige afgørelser om lokalplan og miljøvurdering.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Til nr. 1

Det følger af planlovens § 11, stk. 4, om det planretlige hierarki, at kommuneplaner ikke må stride mod bl.a. landsplandirektiver udstedt med hjemmel i planlovens § 3 samt nærmere bestemt planlægning efter anden lovgivning.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 4, efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker,«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en kommuneplan ikke må stride mod regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker.

Til nr. 2

Det følger af planlovens § 13, stk. 1, om det planretlige hierarki, at lokalplaner ikke må stride mod bl.a. landsplandirektiver, kommuneplaner samt nærmere bestemt planlægning efter anden lovgivning.

Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»8) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker,«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en lokalplan ikke må stride mod regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker.

Til nr. 3

Det følger af planlovens § 15, stk. 5, at en lokalplan kan indeholde bestemmelse om undtagelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.

Efter bestemmelsen kan en lokalplan indeholde én dispensation eller flere dispensationer fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, når lokalplanernes bestemmelser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt detaljerede og udtrykkeligt angiver og begrunder, hvilke dispensationer efter naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 lokalplanen indeholder.

De dispensationer, som lokalplanen måtte indeholde, er en afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 eller 2, og en afgørelse om dispensation, der er indeholdt i en lokalplan, skal derfor også meddeles inden for de rammer, der følger af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og 2. Det betyder, at der efter bestemmelsen kun kan gøres undtagelse fra naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og § 19, og kun i særlige tilfælde fra lovens § 18, stk. 1.

Med lovforslagets § 19, nr. 3, foreslås indført et nyt stk. 3 i naturbeskyttelseslovens § 65, der regulerer kommunernes adgang til at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i en energipark, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Det foreslås i planlovens § 15, stk. 5, at ændre ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-3”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det af planlovens § 15, stk. 5, vil følge, at en lokalplan kan indeholde bestemmelse om undtagelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1-3, i lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.

Den foreslåede ændring vil betyde, at lokalplaner også vil kunne indeholde dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 – altså dispensationer, der meddeles til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i en energipark, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Forslaget vil – som det også er tilfældet med dispensationer efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, der efter gældende ret kan indeholdes i en lokalplan – ikke ændre på, at en bestemmelse om undtagelse fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, jf. §§ 16-19, vil være en afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat bl.a. skulle sikre, at lokalplanens bestemmelser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt detaljerede til at opfylde de krav til indhold og begrundelse, der ville gælde for undtagelser fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 uden for en lokalplan.

Den foreslåede ordning vil ikke give kommunalbestyrelsen mulighed for at ophæve en bygge- eller beskyttelseslinje, idet kompetencen hertil fortsat vil tilkomme miljøministeren (Miljøstyrelsen), jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at underretningsreglerne i § 5 i bekendtgørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer (byggelinjebekendtgørelsen) også vil gælde for dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, jf. § 65, stk. 3, der er indeholdt i en lokalplan.

Endvidere vil lokalplanens dispensationer i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Endelig vil dispensationer efter naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, jf. § 65, stk. 3, bortfalde efter den almindelige frist for bortfald på 3 år efter naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2, uanset om dispensationen meddeles i en lokalplan eller særskilt.

Kommunalbestyrelsen vil kunne stille vilkår til en bestemmelse om undtagelse (dispensation) fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 i lokalplanen, jf. § 65, stk. 3. Kommunalbestyrelsen vil herunder kunne stille vilkår om, at dispensationen skal have en kortere gyldighed end, hvad der fremgår af naturbeskyttelsesloven.

Til nr. 4

Det følger af planlovens § 19, stk. 3, at en bestemmelse i en lokalplan, som er fastlagt i overensstemmelse med regler efter § 3, dvs. et landsplandirektiv, kun kan fraviges med ministerens samtykke.

Beføjelsen til at samtykke til en dispensation er delegeret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Det foreslås i § 19, stk. 3, at ændre ”regler eller beslutning efter § 3 eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med en nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal myndighed” til: ”regler eller beslutning efter § 3, en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal myndighed eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at regler efter § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker tilføjes til bestemmelsen.

Det vil betyde, at der ikke kan dispenseres fra en bestemmelse i en lokalplan for en energipark, som er fastlagt i overensstemmelse med en bekendtgørelse om udpegning til energipark, uden ministerens samtykke.

Til nr. 5

Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag til en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, der ikke er i overensstemmelse med bl.a. regler efter § 3, dvs. et landsplandirektiv.

Beføjelsen til at gøre indsigelse efter § 29, stk. 1, er delegeret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Det foreslås i § 29, stk. 1, 1. pkt., at ændre: ”eller regler og beslutninger efter § 3” til: ”, regler og beslutninger efter § 3 eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at regler efter § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker tilføjes til bestemmelsen.

Det vil betyde, at ministeren også skal fremsætte indsigelse over for et forslag til en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, der ikke er i overensstemmelse med regler i en bekendtgørelse om udpegning til energipark.

Til nr. 1

Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 1, gennemføre fredninger af landarealer og ferske vande efter reglerne i lovens kapitel 6, jf. § 33, stk. 1.

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål, jf. § 50, stk. 1.

Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger, jf. § 50, stk. 5.

Det foreslås, at der i § 50, stk. 1, efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Fredningsnævnet kan for fredede arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, meddele dispensation til etablering af vindmøller og solcelleanlæg, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fredningsnævnet får en ny mulighed for at meddele dispensation fra foreslåede eller gældende fredningsbestemmelser til etablering af vindmøller og solcelleanlæg i en energipark, der udpeges efter § 3, stk. 1, i dette lovforslag, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres. Fredningsnævnet kan for sådanne arealer meddele dispensation, uanset fredningens formål.

Det vil betyde, at fredningsnævnet vil kunne meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, i følgende tilfælde: (1) Dispensationen strider ikke mod fredningens formål, eller (2) dispensationen meddeles til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i en statsligt udpeget energipark og er nødvendig for, at energiparken kan realiseres. Den foreslåede ændring vil dermed medføre, at fredningsnævnet vil kunne meddele dispensation i strid med fredningens formål og i den sammenhæng vil kunne tillægge hensynet til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg til realiseringen af en energipark en særlig og større vægt.

Med dispensation til etablering af vindmøller eller solcelleanlæg menes også nødvendig dispensation til tekniske anlæg og anlægsarbejder i energiparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.

De øvrige regler i naturbeskyttelsesloven om dispensationer for fredninger vil også finde anvendelse for dispensationer til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i en statsligt udpeget energipark efter det foreslåede § 50, stk. 1, 2. pkt.

Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmelse kan meddeles dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, vil det skulle tillægges vægt, om projektet til realisering af energiparken i sin helhed kan placeres uden for det fredede område, og om projektet i øvrigt kan tilpasses. Med formuleringen »når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«, forudsættes det derfor, at energiparken ikke hensigtsmæssigt kan realiseres eller tilpasses i øvrigt uden for det fredede område.

Det vil betyde, at fredningsnævnet - når det er nødvendigt for at realisere konkrete, statsudpegede energiparker - vil kunne meddele dispensation i det omfang, en sådan dispensation ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Til nr. 2

Af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 3, følger det, at medmindre betingelserne i lovens § 65, stk. 3, er opfyldt, kan fredningsnævnet ikke meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, eller ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier.

Det foreslås, at ”stk. 3” ændres til: ”stk. 4” i § 50, stk. 3.

Den foreslåede ændring forslås som en konsekvens af rykningen af § 65, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.

Til nr. 3

Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 regulerer en række bygge- og beskyttelseslinjer. Bygge- og beskyttelseslinjerne har til formål at regulere, hvor tæt på søer og åer, skove, fortidsminder og kirker der må placeres bebyggelse, foretages tilstandsændringer m.v.

Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttelseslinjen, § 17 omhandler skovbyggelinjen, § 18 omhandler fortidsmindebeskyttelseslinjen, og § 19 omhandler kirkebyggelinjen.

For sø- og åbeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 150 m, for skovbygge-linjen er byggelinjen 300 m, for fortidsmindebeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 100 m, og for kirkebyggelinjen er byggelinjen 300 m.

Beskyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud mod forskellige aktiviteter inden for de enkelte bygge- og beskyttelseslinjer, dog med forskellige generelle undtagelser.

Kommunalbestyrelserne har kompetencen til at dispensere fra bygge- og beskyttelseslinjerne under visse omstændigheder, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, imens miljøministeren har kompetencen til at reducere bygge- og beskyttelseslinjerne for nærmere angivne områder efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 16-19 om bygge- og beskyttelseslinjer, jf. § 65, stk. 1 og stk. 2. For § 18 gælder, at det kun er i særlige tilfælde, at der kan gøres undtagelse, jf. § 65, stk. 2.

Fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer et forbud mod at ændre tilstanden. Fortidsmindebeskyttelseslinjen sikrer fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Derudover skal der tages hensyn til de arkæologiske lag og væsentlige skjulte fortidsminder, som ofte påtræffes inden for beskyttelseslinjen i nærheden af beskyttede fortidsminder.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra §§ 16-19, er det afgørende, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør vige.

I § 65 foreslås der efter stk. 2 indsat et nyt stk. 3, hvoraf det følger, at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal kunne gøre undtagelser fra (dispensere fra) bygge- og beskyttelseslinjer (naturbeskyttelseslovens §§ 16-19) til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i en energipark, der udpeges efter § 3, stk. 1, i dette lovforslag, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den konkrete vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det enkelte område, skal foretages efter en ændret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn, således at hensynet til realiseringen af energiparken tillægges særlig og større vægt end efter hidtidig praksis. Lempelser på natur- og miljøområdet vil dog fortsat skulle ske under iagttagelse af EU-reguleringen på området.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om dispensation vil i hvert tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af de konkret relevante forhold. Kommunalbestyrelsen skal herunder foretage en konkret afvejning af det pågældende beskyttelseshensyn over for hensynet til det ansøgte. Det skal indgå i afvejningen af den konkrete sag, at samfundsinteressen i at udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi i udpegede energiparker medfører en forskydning af den vægt, der tillægges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven tilsigter at varetage. Der skal dog fortsat i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens formål varetages hensyn til de naturbeskyttelsesmæssige interesser.

Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmelse kan gøres undtagelse fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, vil det skulle tillægges vægt, om VE-anlæg m.v. i den udpegede energipark i sin helhed kan placeres uden for bygge- og beskyttelseslinjerne, og om projektet i øvrigt kan tilpasses. Med formuleringen »når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«, forudsættes det derfor, at energiparken ikke hensigtsmæssigt kan realiseres eller tilpasses i øvrigt uden for bygge- og beskyttelseslinjerne.

Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg menes også nødvendig dispensation til tekniske anlæg og anlægsarbejder i energiparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.

For naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, kan der efter gældende regler kun meddeles dispensation i særlige tilfælde. Med den foreslåede bestemmelse indføres en hjemmel til, at kommunen kan meddele dispensation, hvis det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres, og dermed skal der ikke længere foretages en vurdering af, om der foreligger et særligt tilfælde efter § 65, stk. 2.

Hvis der på et tidspunkt ikke længere er brug for de pågældende VE-anlæg, skal området i forhold til beskyttelseslinjerne betragtes, som hvis der aldrig har været opsat VE-anlæg i forhold til beskyttelseslinjerne. Opsætningen af VE-anlæg kan ikke siden hen bruges som argument for anden bebyggelse i det pågældende område. De udlagte områder kan heller ikke bruges som argument for, at man kan udbygge de nærliggende områder.

Det betyder, at kommunerne - når det er nødvendigt for at realisere konkrete, statsudpegede energiparker - vil kunne meddele dispensation i det omfang, en sådan dispensation ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.2.1 om de særlige krav til vurdering af planer og projekters eventuelle påvirkning af Natura 2000-områder og eventuel konsekvensvurdering, og myndighedernes pligt til i administrationen af miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen af påse, at visse plantearter samt visse arters yngle- eller rasteområder ikke ødelægges eller beskadiges, uanset om de befinder sig inden for eller uden for Natura 2000-områderne.

Til nr. 4

Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 4, træder afgørelser efter lovgivningen eller regler fastsat i medfør heraf, som indebærer fravigelse af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 29 a, i stedet for dispensationer efter § 65, stk. 3, hvis afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til stk. 3, og som er fastsat i lovgivningen.

Det foreslås to steder i § 65, stk. 4, der bliver stk. 5, at ”stk. 3” ændres til: ”stk. 4”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, bliver ændret til naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 4. Ændringen foreslås som en konsekvens af rykningen, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.

Til nr. 5

Efter naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administration af § 21, stk. 5, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 1 og 2.

Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administration af undtagelse for naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 i bekendtgørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer (byggelinjebekendtgørelsen). Byggelinjebekendtgørelsen fastsætter bl.a. regler om underretning og offentliggørelse af kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende naturbeskyttelseslovens §§ 16-19.

Det foreslås i § 67, stk. 2, at ændre: ”§ 65, stk. 1 og 2” til: ”§ 65, stk. 1-3”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøministeren også vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administration af den foreslåede dispensationsordning i § 65, stk. 3, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.

Den foreslåede ændring medfører, at byggelinjebekendtgørelsen også finder anvendelse for kommunalbestyrelsens administration af undtagelser i medfør af den foreslåede § 65, stk. 3.

Til nr. 1

Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 (skovloven), indeholder bestemmelser om fredskovspligt og anvendelsen af fredskovpligtige arealer.

Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige arealer. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I nogle tilfælde indtræder fredskovspligten dog først 20 år efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed, eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk. 4 og 5.

Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæve fredskovs-pligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål, jf. skovlovens § 6.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der kun gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligten, hvis den ønskede ændrede anvendelse af arealet eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for fredskov, og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til, at arealet bevares med fredskovspligt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredskovspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige foranstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter § 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål, når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315.

Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39 a i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for afgørelser om bl.a. ophævelse af fredskovspligten efter § 6, herunder om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov). De nærmere regler om erstatningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.

Det foreslås, at der i § 6 indsættes et nyt stk. 4, hvoraf det følger, at miljøministeren for arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, kan ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøministeren (i praksis uddelegeret til Miljøstyrelsen) på arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, kan ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved en afgørelse om ophævelse af fredskovspligten i en udpeget energipark skal lægges særlig og større vægt på hensynet til realisering af energiparken.

Miljøstyrelsens afgørelse om ophævelse af fredskovspligt vil i hvert tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af de relevante forhold. Miljøstyrelsen skal herunder foretage en konkret afvejning af de hensyn, der tilvejebringes ved etablering af energiparker, over for de hensyn, der varetages i skovloven, jf. lovens § 1. Den samfundsmæssige interesse i at udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at sikre den grønne omstilling på energiområdet skal tillægges særlig stor betydning i denne afvejning.

Med ophævelse af fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg menes også ophævelse med henblik på etablering af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt energiparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.

Det er en forudsætning for ophævelse af fredskovspligten, at dette ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder de forpligtelser, der følger af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Hvis Miljøstyrelsen finder, at fredskovspligten skal vige for projekter, der skal realisere en udpeget energipark, skal styrelsen tage stilling til, om dette skal ske ved en dispensation fra skovlovens § 11, stk. 1, jf. den foreslåede § 38, stk. 3 (se bemærkningerne til nr. 2), eller ved, at fredskovspligten ophæves. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige foranstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter § 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål, når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal anvendes efter lovens formål.

Når der er truffet afgørelse om ophævelse af fredskovspligt på et areal, sørger miljøministeren (i praksis Miljøstyrelsen) for ajourføring af matriklen, jf. skovlovens § 41.

Til nr. 2

Skovloven indeholder bestemmelser om fredskovspligt og anvendelsen af fredskovpligtige arealer.

Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige arealer. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I nogle tilfælde indtræder fredskovs-pligten dog først 20 år efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed, eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk. 4 og 5.

Skovlovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om anvendelsen af fredskovspligtige arealer. Det følger bl.a. af de gældende bestemmelser i § 8, at fredskovspligtige arealer skal holdes bevokset med træer, og i § 11, stk. 1, at der ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige arealer.

Miljøministeren kan dispensere fra reglerne om anvendelse af fredskovspligtige arealer, herunder § 11, stk. 1, når særlige grunde taler for det, jf. § 38.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der kun gives dispensation fra reglerne om anvendelse af fredskovspligtige arealer, hvis den ønskede ændrede anvendelse af arealet eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for fredskov, og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til, at arealet bevares med fredskovspligt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315. Det fremgår af bemærkningerne til skovlovens § 11, at der ved ”samfundsmæssige hensyn” tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5322.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredskovspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige foranstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter § 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål, når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315.

Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39 a i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for bl.a. afgørelser om dispensation fra fredskovspligten efter § 38, jf. § 11, stk. 1, herunder om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov). De nærmere regler om erstatningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.

Det foreslås, at der i § 38 som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter miljøministeren for arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, kan dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren på arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, kan dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres. Kompetencen er delegeret til Miljøstyrelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Miljøstyrelsen, for arealer der er beliggende i en energipark, i sin afgørelse om dispensation fra skovlovens § 11 om anvendelse af fredskovspligtige arealer, vil skulle lægge særlig stor vægt på betydning af den samfundsmæssige interesse i at realisere en udpeget energipark.

Miljøstyrelsens dispensation vil i hvert tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af de relevante forhold. Miljøstyrelsen skal herunder foretage en konkret afvejning af de hensyn, der tilvejebringes ved etablering af energiparker, over for de hensyn, der varetages i skovloven, jf. lovens § 1. Den samfundsmæssige interesse i at udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at sikre den grønne omstilling på energiområdet skal tillægges særlig stor betydning i denne afvejning.

Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg menes også dispensation til etablering af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt energiparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.

Det er en forudsætning for at dispensere fra skovlovens § 11, stk. 1, at dette ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder de forpligtelser, der følger af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 20, nr. 1.

Til nr. 1

Efter råstoflovens § 5 a, stk. 1, udarbejder regionsrådet en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer (råstofplan). Råstofplanen udarbejdes på grundlag af regionens råstofkortlægning og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hver fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision.

I råstofplanen fastlægger regionsrådet de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af konkrete indvindingsområder (graveområder) og råstofinteresseområder, der udpeges for at sikre, at der ikke gennem anden planlægning sker udlæg til andre formål, der kan hindre råstofudnyttelsen. Retningslinjerne fastlægges på baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de hensyn, der er nævnt i råstoflovens § 3, hvilket bl.a. er hensynet til råstofressourcens omfang og kvalitet, erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelsen, en hensigtsmæssig byudvikling og infrastrukturanlæg, herunder energiproducerende anlæg. Råstofindvinding skal som altovervejende hovedregel finde sted inden for de udlagte graveområder.

Det fremgår af råstoflovens § 5 a, stk. 3, at råstofplaner ikke må stride mod bl.a. regler og beslutninger efter § 3 i lov om planlægning.

Det foreslås, at der i § 5 a, stk. 3, efter ”planlægning,” indsættes ”regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker,”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at råstofplanen ikke må stride mod regler eller beslutninger efter § 3 i lov om planlægning, regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker, Natura 2000-planer efter miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.

Den foreslåede ændring vil betyde, at regionerne ikke må udarbejde en ny råstofplan, hvor arealer, der er udpeget som energipark ved regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker, udlægges til grave- eller interesseområder, med mindre indvindingen vil kunne sameksistere med energiparken.

Til nr. 1

Museumslovens § 29 j, stk. 2, indeholder regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at gøre undtagelse fra bestemmelsen i lovens § 29 a, stk. 1. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende ret kun i særlige tilfælde gøre undtagelse fra beskyttelsen af beskyttede sten- og jorddiger.

Det foreslås, at der i § 29 j, stk. 2, som 2. pkt. indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, desuden kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Med den foreslåede bestemmelse indføres en hjemmel til, at kommunalbestyrelsen tillige kan meddele dispensation med henblik på, at energiparken kan realiseres, og dermed skal der ikke længere foretages en vurdering af, om der foreligger et særligt tilfælde efter § 29 j, stk. 2. Der er derfor tale om en lempelse i forhold til gældende regler for så vidt angår statslige energiparker. Den foreslåede ændring vil medføre, at den konkrete vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det enkelte område, skal foretages efter en ændret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn, således at hensynet til realiseringen af energiparken tillægges særlig og større vægt end efter hidtidig praksis.

Kommunalbestyrelsens dispensation skal i hvert enkelt tilfælde fortsat bero på en konkret vurdering af de konkret relevante forhold. Kommunalbestyrelsen skal herunder foretage en konkret afvejning af det pågældende beskyttelseshensyn over for hensynet til det ansøgte. Det skal indgå i afvejningen af den konkrete sag, at samfundsinteressen i at udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at sikre den grønne omstilling på energiområdet kan medføre en forskydning af den vægt, der tillægges de kulturhistoriske, landskabelige og biologiske hensyn, som bestemmelsen i museumsloven tilsigter at varetage. Der skal dog fortsat i overensstemmelse med museumslovens formål varetages de tre beskyttelseshensyn, der ligger til grund for digernes beskyttelse: digernes kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdi. Hensynet til den overordnede samfundsinteresse for at realisere energiparkerne vil dog fremadrettet veje tungere end hidtil.

Kommunalbestyrelsen bør vise tilbageholdenhed med at give dispensation til helt at fjerne diger af høj beskyttelsesværdi, såfremt at digerne ikke er til direkte hinder eller til væsentlig ulempe for gennemførelse af projektet. Diger af høj beskyttelsesværdi er f.eks. stendiger, tangdiger, diger af høj alder, landskabeligt markante diger, diger med særlige eller krogede forløb, diger, som udgør en del af et større sammenhængende og velbevaret digesystem eller diger, som er levested for truede eller sjældne arter.

Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmelse kan gøres undtagelse fra museumslovens § 29 a, stk. 1, bør det tillægges vægt, om projektet kan tilpasses med henblik på at bevare de pågældende diger. Med formuleringen, ”når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres”, forudsættes det derfor, at energiparken ikke hensigtsmæssigt kan realiseres eller tilpasses i øvrigt uden for områder med beskyttede sten- og jorddiger.

Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg menes også dispensation til etablering af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt i energiparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende ret give tilladelse til gennembrud på beskyttede diger. Der vil også i disse tilfælde fortsat skulle foretages en konkret vurdering forud for, at der meddeles dispensation.

Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt der kan gives dispensation til fjernelse af et beskyttet dige efter loven, bør der ud fra en konkret vurdering stilles vilkår om arkæologisk registrering og naturvidenskabelig datering i videst muligt omfang af de ønskede fjernede diger med høj kulturhistorisk værdi eller alder, f.eks. ejerlavsdiger. Formålet er at dokumentere den arkivalske kildeværdi og det kulturhistoriske udsagn, som digerne besidder, og som ellers vil gå tabt for eftertiden ved realiseringen af et energiparksprojekt. Med en arkæologisk registrering menes der som minimum et tværsnit gennem diget for at dokumentere digets opbygning samt profiltegninger og fotodokumentation af diget. Ved diger af høj kulturhistorisk værdi og alder bør der desuden stilles vilkår om naturvidenskabelig datering, såfremt forholdene er til det. For alle diger, også diger uden høj kulturhistorisk værdi, bør der ud fra en konkret vurdering stilles vilkår om forudgående fotodokumentation samt beskrivelse af digernes opbygning og dimensioner forud for eventuel fjernelse. Denne dokumentation er nødvendig i de tilfælde, hvor digerne efterfølgende ønskes reetableres ved projekter, der er tidsafgrænset, eller hvor dispensationen ikke længere er relevant.

De foreslåede ændringer medfører i øvrigt ikke nogen ændringer i forhold til kommunalbestyrelsens mulighed for at stille vilkår i forbindelse med dispensation.

Ændringerne medfører, at kommunerne – når det er nødvendigt for at realisere konkrete, statsudpegede energiparker – vil kunne gøre undtagelse fra beskyttelsen i det omfang, en sådan dispensation ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Den foreslåede mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter § 29 j, stk. 2, jf. lovforslagets § 14, vil også omfatte kompetencen til at meddele dispensation efter det foreslåede § 29 j, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da sagsområdet er overtaget af Færøerne og Grønland.