Forarbejder til Lov om statsligt udpegede energiparker § 3

Planloven indeholder regler om det nødvendige plangrundlag for større bygge- og anlægsarbejder m.v. Som klart udgangspunkt vil opstilling af større vindmøller og solcelleanlæg i det åbne land forudsætte, at der er tilvejebragt en lokalplan efter planloven, jf. § 13, stk. 2. Efter planlovens kapitel 4 og 5 er det kommunalbestyrelsen, der forestår kommune- og lokalplanlægning. Det er således normalt kommunalbestyrelsen, der efter planloven beslutter, hvilke arealer der kan anvendes til opstilling af større vindmøller og solcelleanlæg i det åbne land, og som fastlægger de nødvendige planlægningsmæssige rammer herfor. Ministeren for byer og landdistrikter kan dog i medfør af planlovens §§ 3 og 29 stille krav til kommunalbestyrelsens planlægning og administration af planloven.

Der findes i dag ikke regler om, at en statslig udpegning af et areal som energipark kan medføre fravigelse af regler i anden lovgivning.

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler om et areals anvendelse som energipark, hvis 1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og 2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for byer og landdistrikter kunne fastsætte en overordnet ramme for arealets mulige anvendelse som energipark efter de foreslåede regler. Ministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler om, hvilke typer anlæg der kan planlægges for og træffes afgørelse om efter de foreslåede lempede regler i den pågældende energipark. Ministeren vil herunder kunne fastsætte en ramme for de nævnte anlægs mulige beliggenhed i energiparken og for deres størrelse og udformning. F.eks. vil ministeren kunne fastsætte, at energiparken eller dele af energiparken udpeges til opstilling af solcelleanlæg og ikke til opstilling af vindmøller eller tilknyttede anlæg for at tilpasse de mulige anlægs påvirkning af omgivelser m.v. Det forventes navnlig at kunne være relevant for at sikre, at nationale interesser ikke afgørende vil tale imod udpegningen og for at tilpasse energiparken under hensyntagen til andre bredere interesser. Den mere detaljerede planlægning for anlæg i energiparken vil som hovedregel skulle varetages med den nærmere kommune- og lokalplanlægning for arealerne efter planlovens regler.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udpegning af en energipark efter de foreslåede regler sker ved udstedelse af bekendtgørelse. Den geografiske afgrænsning af energiparken forventes at ske med henvisning til et areal på et kortbilag til bekendtgørelsen, eventuelt som flere adskilte arealer i samme geografiske område, der tilsammen vil udgøre en energipark i lovens forstand. Bestemmelsen er begrænset til udpegning af arealer på land, og den kan derfor ikke anvendes til at udpege havarealer til energiparker, jf. afgrænsningen i den foreslåede § 1, stk. 1.

Det vil være en forudsætning for, at et areal kan udpeges som energipark, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det foreslåede areal er beliggende, har givet tilslutning til, at arealet udpeges som energipark. Kommunalbestyrelsen skal i den sammenhæng inddrage almindelige planlægningsmæssige hensyn, herunder hensyn til lokalsamfund, åbne kystlandskaber, væsentlige naturværdier og biodiversitet. Det vil også gøre sig gældende i kystnærhedszonen.

Ministeren for byer og landdistrikter vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsætte regler, hvorefter der udpeges energiparker på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at planlægge for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på grund af bl.a. statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kommuneplanlægningen. Uanset den hidtidige planlægning efter planloven vil ministeren kunne udpege energiparker på arealer, som rummer andre nationale interesser som bl.a. landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser.

Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om arealet is egnet som energipark. Det vil alt efter de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage en række bredere hensyn i denne vurdering, som angår de overordnede samfundsmæssige ønsker, herunder bredere planlægningsmæssige hensyn. Varetagelsen af sådanne bredere hensyn skal medvirke til, at udpegningen understøtter overordnede samfundsmæssige ønsker til en national udbygning med vindmøller og solcelleanlæg på land. Ministeren vil i vurderingen f.eks. kunne inddrage hensynet til andre arealanvendelsesinteresser, herunder råstofinteresser og overlap med større sammenhængende forekomster af drænede kulstofrige arealer (lavbundsarealer), hvor etablering af vindmøller og solcelleanlæg på arealerne vil kunne vanskeliggøre udtagning og vådgøring af disse for at reducere udledning af klimagasser. Ministeren vil endvidere i vurderingen f.eks. kunne inddrage muligheder for den nødvendige tilslutning til netinfrastuktur eller PtX-anlæg, nærhed til boliger m.v., beliggenheden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfrastruktur og den geografiske fordeling af energiparker i hele landet. Ministeren vil i vurderingen f.eks. kunne inddrage muligheder for den nødvendige tilslutning til netinfrastruktur eller tilknyttede anlæg, nærhed til boliger m.v., beliggenheden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfrastruktur og den geografiske fordeling af energiparker i hele landet.

Ministeren vil i forbindelse med udpegningen også skulle tage højde for de råstofinteresser, der er knyttet til et areal, der er udpeget som interesse- eller graveområde i en eksisterende råstofplan. At et areal er udlagt som grave- eller interesseområde i en råstofplan forhindrer dog ikke, at arealet også kan udpeges som energipark. For graveområder må det dog forudsættes, at en realisering af energiparken kan ske i sameksistens med, at arealet er udpeget som graveområde. Det vil indebære, at en realisering af energiparken vil skulle være forenelig med den udnyttelse af råstoffer på det pågældende og tilstødende arealer, som der er forudsat i råstofplanen. For områder, der er udpeget som interesseområder, vil der skulle tages stilling til, om realisering af en udpegning som energipark på sigt vil kunne forhindre råstofudnyttelse, og hvis det er tilfældet, så vil udpegningen forudsætte, at det efter dialog med regionsrådet, jf. herved den foreslåede § 6 vurderes, at interessen i opstilling af VE m.v. på arealet vejer tungere end hensynet til råstofinteressen på arealet. Hvor det vurderes, at hensynet til opstilling af VE m.v. bør veje tungest, vil arealet kunne udpeges som energipark. Interesseafvejningen vil tillige skulle afspejles i den efterfølgende administration med henblik på realiseringen af energiparken, herunder i forhold til den kommunale planlægning for arealet, jf. planlovens §§ 11, stk. 4, og 13, stk. 1, jf. lovforslagets § 18, nr. 1 og 2.

Muligheden for at inddrage råstofinteresser i forbindelse med udpegningen vil ikke være afgrænset til interesser, der er udtrykt i den på tidspunktet aktuelle gældende råstofplan. Det vil f.eks. kunne være relevant at inddrage og afveje råstofinteresser, jf. ovenfor, i det tilfælde, hvor der er overlap til et interesse- eller graveområde i en råstofplan, der efter klage er blevet ophævet og hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det vil ikke være udelukket at udpege et areal med henblik på opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og evt. tilknyttede anlæg, for hvilket der allerede er igangsat eller vedtaget planlægning efter planloven med henblik på opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en udpegning som energipark kan fremme opstillingen af planlagte vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Der vil i en sådan situation gælde de samme vilkår for udpegningen, herunder at arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Det vil heller ikke været udelukket at udpege et areal, hvor der på grundlag af ældre planlægning e.l. allerede er opstillet vindmøller eller solcelleanlæg på arealet eller dele af det. Udpegningen vil i en sådan situation forudsætte, at arealet forventes - ved opstilling af supplerende anlæg eller udskiftning af eksisterende anlæg - at kunne rumme nye vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1 og 2, at et areal kan udpeges som energipark, hvis arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Der vil være tale om nødvendige betingelser for udpegning af en energipark efter den foreslåede § 3, stk. 1, og dermed for, at de foreslåede lempede regler for statsligt udpegede energiparker kan finde anvendelse for arealet. En opfyldelse af betingelserne vil ikke kunne medføre en pligt til udpegning. En udpegning af et areal som energipark efter de foreslåede regler vil i alle tilfælde forudsætte en skønsmæssig vurdering af, om arealet i øvrigt, dvs. under hensyntagen til andre samfundsmæssige interesser, er egnet som energipark. Det vil alt efter de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage en række bredere planlægningsmæssige hensyn.

Med den foreslåede stk. 1, nr. 1, vil det være en betingelse for udpegning af et areal som energipark, at arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Der kan ved udpegningen være nogen usikkerhed knyttet til den mulige elproduktion fra vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Det skal ses på baggrund af, at der på dette tidspunkt ikke kan forventes at foreligge et konkret projekt med tilhørende miljøvurdering.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være et krav, at der er foretaget en præcis og endelig vurdering af den mulige elproduktion fra vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Hvis der ikke foreligger mere præcise oplysninger, vil den forventede elproduktion kunne opgøres som et omtrentligt skøn på baggrund af bl.a. standardiserede oplysninger om typer af vindmøller og solcelleanlæg, der efter relevante foreliggende oplysninger forventes at kunne rummes på arealet.

Hvis der under behandlingen af et muligt energiparkareal opstår tvivl om, hvorvidt arealet faktisk kan rumme anlæg med en elproduktion på minimum 100 GWh, vil en mulig mindre fravigelse fra kravet ikke i sig selv udelukke, at arealet kan udpeges som energipark efter de foreslåede regler. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis der i dialogen om et potentielt energiparkareal eller i forbindelse med miljøvurderingen af et udkast til bekendtgørelse om udpegning af en energipark viser sig behov for at begrænse muligheder for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Den foreslåede bestemmelse vil dog i alle tilfælde udelukke, at arealer, der må forventes kun at kunne rumme anlæg med en produktion på væsentligt mindre end 100 GWh, kan udpeges som energipark efter de foreslåede regler. Det vil således ikke være muligt at udpege et areal som energipark, hvis det på forhånd kan udelukkes, at arealet vil kunne rumme anlæg med en forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Med den foreslåede stk. 1, nr. 2, vil det være en betingelse for udpegning af et areal som energipark efter de foreslåede regler, at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Nationale interesser vil i denne sammenhæng skulle forstås i overensstemmelse med de interesser, der kan begrunde en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, og dermed i udgangspunktet som beskreelt i Oversigten over nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a.

Ministeren for byer og landdistrikter vil efter de foreslåede regler kunne udpege energiparker på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at planlægge for større tekniske anlæg på grund af statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 29. Ministeren vil således i forbindelse med udpegningen kunne afvige fra den normale varetagelse af nationale interesser, som staten foretager som led i tilsynet med den kommuneplanlægningen. Uanset den hidtidige planlægning efter planloven vil ministeren kunne udpege energiparker på arealer, som rummer andre nationale interesser i form af f.eks. landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ministeren for byer og landdistrikter vil være afskåret fra at udpege et areal som energipark, hvis nationale interesser taler afgørende imod udpegningen.

Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod udpegningen, vil der skulle tages udgangspunkt i, om der er tale om et område af en sådan helt særlig kvalitet, at det af hensyn til nationale interesser er afgørende fortsat at kunne sikre kvaliteterne i området, eller en interesse af en sådan helt særlig karakter, at det er afgørende fortsat at kunne sikre de hensyn, der knytter sig til den nationale interesse.

Som eksempler på områder af en helt særlig kvalitet, der vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på uberørte kystlandskaber eller andre karakteristiske landskabstyper, hvor tekniske anlæg væsentligt vil forringe de helt særlige landskabelige bevaringsværdier. Det kan være kystlandskaber uden anden væsentlig bebyggelse, hvor tekniske anlæg på grund af bl.a. terrænforhold og landskabsformer vil være særligt eksponerede og fremstå som markante fremmedelementer i et i øvrigt uforstyrret kystlandskab.

Som andre eksempler kan bl.a. peges på Natura 2000-områder, hvor etablering og drift af større tekniske anlæg vil være uforeneligt med den nationale interesse i at planlægningen sker i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelser til at beskytte Natura 2000-områder. Som yderligere eksempler på hensyn, der vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på planlægning af udnyttelse af vandressourcen samt beskyttelse af drikkevandsinteresser.

Som eksempler på interesser af en helt særlig karakter, der vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på interesser i at sikre luftfartssikkerhed inden og uden for indflyvningsplaner for offentlige flyvepladser i henhold til luftfartslovgivningen. Der kan endvidere peges på særlige hensyn til ikke at hindre eller begrænse Beredskabets, Forsvarets eller Hjemmeværnets operations-, trænings- og uddannelsesaktiviteter og hensyn til ikke at nedsætte funktionaliteten af Forsvarets eller Beredskabets kapaciteter og etablissementer, herunder for at undgå konflikter med Forsvarets radarovervågning. Andre eksempler kan være, hvis energiparken vil være i konflikt med væsentlige infrastrukturinteresser, f.eks. planlagte nationale vej- eller banestrækninger.

Udviklingen af eltransmissionsnettet er en afgørende forudsætning for en firedobling af elproduktion fra solceller og vindmøller på land. Derfor er det også en national interesse af helt særlig karakter at tage hensyn til og sikre arealer til eksisterende og fremtidige eltransmissionsanlæg, så et effektivt og sammenhængende infrastruktursystem kan bidrage til, at forsyningssikkerheden opretholdes, da det er en forudsætning for udbygningen. Hensynet skal derfor også varetages, når udbygningen sker ved udpegning af statlige energiparker og bør samtænkes tidligst muligt, eksempelvis ved at der friholdes arealer, også inden for energiparkerne, til det kollektive net, herunder arealer til fremtidig udvidelse og udbygning af transmissionsnettet allerede i forbindelse med udpegningen af arealer til energiparker. Såfremt disse interesser ikke varetages, vil det også kunne være til hinder for udpegningen.

Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt særlig karakter kan peges på sammenhængende oldtidsmiljøer, hvor der på et begrænset areal is klynger, grupper eller rækker af fortidsminder som f.eks. gravhøje, dysser og jættestuer eller hulveje. Det kan også være enkeltliggende fortidsminder med særlig national betydning, eller som er monumenter af helt særlig karakter i landskabet. Som eksempler kan nævnes skanserne ved Dybbøl Banke eller Egtvedpigens gravhøj. Det kan også være borge og voldsteder som Kalø og Hammershus, hvor de landskabelige omgivelser har stor kultur- eller naturhistorisk betydning, eller hvor fortidens spor i landskabet er særligt velbevarede. Helt særlige nationale interesser omfatter også UNESCO verdensarvssteder som f.eks. vikingetidens ringborge, hvor Danmark har forpligtet sig til at varetage beskyttelsesinteresser på de udpegede fortidsminder, i bufferzonerne og de omkringliggende landskaber. Ved verdensarvssteder kan der være bufferzoner, der omfatter større arealer end fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 meter.

Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af berørte nationale interesser og de samlede konsekvenser ved en udpegning af arealet som energipark. I den sammenhæng vil det efter omstændighederne kunne have betydning, om en udpegning alene vil berøre mindre dele af et område med de tilknyttede nationale interesser. Nationale interesser vil desuden i nogle tilfælde kunne tale afgørende imod en udpegning som energipark med mulighed for bestemte typer anlæg, f.eks. vindmøller over en vis højde, men ikke for andre typer af anlæg, f.eks. lavere solcelleanlæg. Alt efter de konkrete omstændigheder vil det således med en tilpasning af bekendtgørelsens regler kunne sikres, at nationale interesser ikke taler afgørende imod en udpegning.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter uanset kravet i stk. 1, nr. 1, kan udpege et areal som energipark med henblik på at forbedre mulighederne for etablering af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.

Disse arealer vil kunne udpeges med henblik på at fremme muligheder for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, der ønskes opført ved landanlæg, der skal etableres i tilknytning til nye havvindmølleparker.

Der vil i øvrigt gælde samme vilkår for udpegning af en sådan energipark som for øvrige energiparker. Der vil også gælde samme vilkår for planlægning for og tilladelse til etablering af de tilknyttede anlæg.

Bestemmelsen vil finde anvendelse for landanlæg til havvindmølleparker, der sættes i drift efter lovens ikrafttræden.

Elproduktion fra havvindmølleparker føres via kabler til land, hvor kablerne tilsluttes landanlæg med henblik på videredistribution af el. Landanlæg består af et kabelanlæg, som oftest er nedgravede kabler. Punktet, hvor kabelanlægget tilsluttes det kollektive net, kaldes nettilslutningspunktet eller point of connection (POC). Der kan endvidere være behov for at placere en eller flere stationer langs kabelanlægget. Det kan være mindre anlæg, som f.eks. koblingsstationer, som oftest er små og kan være placeret tæt ved kysten. Der kan også være behov for en række større højspændingsstationer. Hvis strømmen f.eks. ilandføres som jævnstrøm, kan der være behov for, at strømmen omformes til vekselstrøm i en omformerstation. Der vil også ofte være behov for en transformerstation, før strømmen sendes til den transformerstation, der er POC. Disse typer højspændingsstationer er ofte store anlæg, som i de fleste tilfælde placeres sammen med eller tæt på POC.

Bestemmelsen vil kunne anvendes til at udpege energiparker med mulighed for PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse ved landanlægget. Det vil f.eks. kunne være i tilknytning til POC eller en højspændingsstation, som placeres tæt ved POC. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at muliggøre spredning af bebyggelse langs med kabelanlægget f.eks. ved mindre anlæg som f.eks. koblingsstationer langs kabelanlægget.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan være af betydning for en udpegning. Det foreslås endvidere, at ministeren for byer og landdistrikter, hvor det er relevant for vurderingen, tillige skal inddrage stiftsøvrigheden.

Bestemmelsen vil betyde at ministeren for byer og landdistrikter er forpligtet til at inddrage relevante ministre forud for udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energipark, jf. § 3, stk. 1. Det vil betyde, at miljøministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren, fødevareministeren, erhvervsministeren, transportministeren, forsvarsministeren, kirkeministeren og kulturministeren vil blive inddraget i forbindelse med vurderingen af nationale interesser. Der kan endvidere blive behov for at inddrage andre ministre. De relevante ministre vil herunder blive forelagt mulige arealer til energiparker med henblik na en afklaring af forholdet til nationale interesser.

Bestemmelsen vil desuden betyde, at den stedlige stiftsøvrighed vil skulle inddrages som led i vurderingen af den nationale interesse vedrørende kirkerne og kirkernes omgivelser, hvor det er relevant. Det vil være relevant at inddrage stiftsøvrigheden, hvor en energipark vil give mulighed for vindmøller og solcelleanlæg tættere på kirken end 1.000 meter, dog 2.000 meter hvis energiparken vil give mulighed for vindmøller med en totalhøjde på mindst 250 meter inden for denne afstand, jf. tilsvarende i planlovens § 29, stk. 3. Det vil endvidere kunne være relevant at inddrage stiftsøvrigheden i andre tilfælde, herunder hvor energiparken vil give mulighed for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Det forudsættes, at ministeren for byer og landdistrikter så tidligt i processen som muligt, og som klart udgangspunkt forud for den offentlige høring over et udkast til bekendtgørelse om udpegning af en energipark, vil inddrage relevante ministre for en afklaring af nationale interesser. Stiftsøvrigheden forudsættes ligeledes inddraget tidligt.

Oplysninger og vurderinger, der er tilvejebragt ved inddragelsen af andre ministre og stiftsøvrigheden efter stk. 3, vil skulle indgå i vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod udpegningen. Oplysningerne og vurderingerne vil tilsvarende skulle indgå i afvejningen af den nationale interesse i en udbygning af vedvarende energi over for de øvrige nationale interesser, hvor nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod udpegningen af en energipark, kan omfatte komplekse spørgsmål, der forudsætter faglig viden om de pågældende forhold. I en sådan sammenhæng forudsættes de relevante ministeriers vurderinger lagt til grund. Det vil f.eks. altid være tilfældet ved vurderingen af forsvarshensyn, hvorfor udpegning af en energipark alene kan ske med tilsagn fra forsvarsministeren. Den foreslåede ordning udelukker dog ikke, at en energipark vil kunne udpeges, hvis påvirkningen fra en energipark kan undgås eller kraftigt reduceres f.eks. ved hjælp af mindre omlægninger af Forsvarets eller beredskabets aktiviteter, og forsvarsministeren vurderer, at det vil være foreneligt med forsvarshensyn.

Den nationale interesse knyttet til eltransmissionsanlæg samt udviklingen heraf vil endvidere ofte rejse komplekse spørgsmål, der forudsætter faglig viden om de pågældende forhold. Disse hensyn bør samtænkes tidligst muligt, eksempelvis ved at der friholdes arealer til det kollektive net i forbindelse med udpegningen af arealer til energipark. Hvis disse interesser ikke varetages, vil det også kunne være til hinder for udpegningen.

Det foreslås i stk. 4, at ministeren for byer og landdistrikter kan tillægge regler udstedt i medfør af stk. 1 retsvirkning som kommuneplan, der er vedtaget i henhold til kapitel 4 i lov om planlægning.

Det vil betyde, at regler fastsat i bekendtgørelsen kan få samme retlige status som kommuneplanlægning vedtaget efter planlovens kapitel 4.

Det vil medføre, at reglerne i bekendtgørelsen om udpegning af en energipark fastlægger en direkte bindende, retlig ramme for kommunalbestyrelsens lokalplanlægning, som var det en kommuneplan, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Det vil desuden medføre, at hvis et lokalplanpligtigt projekt er i overensstemmelse med reglerne, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter at fremme sagen mest muligt, som var det en kommuneplan, jf. planlovens § 13, stk. 3. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne beslutte at ændre den statslige udpegning som energipark ved en senere ændring af kommuneplanen, jf. den foreslåede § 18, nr. 1.

Det vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen skal virke for gennemførelse af reglerne, som var det en kommuneplan, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. planlovens § 12, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal således i den faktiske virksomhed og i administrationen af lovgivningen arbejde for, at reglerne omsættes til virkelighed. Det betyder f.eks., at kommunalbestyrelsen skal vurdere såvel konkrete ansøgninger som kommunens egne dispositioner som bygherre m.m. i relation til reglerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.