Lov om statsligt udpegede energiparker § 22

Forarbejder til Lov om statsligt udpegede energiparker § 22

Til nr. 1

Museumslovens § 29 j, stk. 2, indeholder regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at gøre undtagelse fra bestemmelsen i lovens § 29 a, stk. 1. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende ret kun i særlige tilfælde gøre undtagelse fra beskyttelsen af beskyttede sten- og jorddiger.

Det foreslås, at der i § 29 j, stk. 2, som 2. pkt. indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, desuden kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Med den foreslåede bestemmelse indføres en hjemmel til, at kommunalbestyrelsen tillige kan meddele dispensation med henblik på, at energiparken kan realiseres, og dermed skal der ikke længere foretages en vurdering af, om der foreligger et særligt tilfælde efter § 29 j, stk. 2. Der er derfor tale om en lempelse i forhold til gældende regler for så vidt angår statslige energiparker. Den foreslåede ændring vil medføre, at den konkrete vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det enkelte område, skal foretages efter en ændret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn, således at hensynet til realiseringen af energiparken tillægges særlig og større vægt end efter hidtidig praksis.

Kommunalbestyrelsens dispensation skal i hvert enkelt tilfælde fortsat bero på en konkret vurdering af de konkret relevante forhold. Kommunalbestyrelsen skal herunder foretage en konkret afvejning af det pågældende beskyttelseshensyn over for hensynet til det ansøgte. Det skal indgå i afvejningen af den konkrete sag, at samfundsinteressen i at udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at sikre den grønne omstilling på energiområdet kan medføre en forskydning af den vægt, der tillægges de kulturhistoriske, landskabelige og biologiske hensyn, som bestemmelsen i museumsloven tilsigter at varetage. Der skal dog fortsat i overensstemmelse med museumslovens formål varetages de tre beskyttelseshensyn, der ligger til grund for digernes beskyttelse: digernes kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdi. Hensynet til den overordnede samfundsinteresse for at realisere energiparkerne vil dog fremadrettet veje tungere end hidtil.

Kommunalbestyrelsen bør vise tilbageholdenhed med at give dispensation til helt at fjerne diger af høj beskyttelsesværdi, såfremt at digerne ikke er til direkte hinder eller til væsentlig ulempe for gennemførelse af projektet. Diger af høj beskyttelsesværdi er f.eks. stendiger, tangdiger, diger af høj alder, landskabeligt markante diger, diger med særlige eller krogede forløb, diger, som udgør en del af et større sammenhængende og velbevaret digesystem eller diger, som er levested for truede eller sjældne arter.

Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmelse kan gøres undtagelse fra museumslovens § 29 a, stk. 1, bør det tillægges vægt, om projektet kan tilpasses med henblik på at bevare de pågældende diger. Med formuleringen, ”når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres”, forudsættes det derfor, at energiparken ikke hensigtsmæssigt kan realiseres eller tilpasses i øvrigt uden for områder med beskyttede sten- og jorddiger.

Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg menes også dispensation til etablering af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt i energiparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende ret give tilladelse til gennembrud på beskyttede diger. Der vil også i disse tilfælde fortsat skulle foretages en konkret vurdering forud for, at der meddeles dispensation.

Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt der kan gives dispensation til fjernelse af et beskyttet dige efter loven, bør der ud fra en konkret vurdering stilles vilkår om arkæologisk registrering og naturvidenskabelig datering i videst muligt omfang af de ønskede fjernede diger med høj kulturhistorisk værdi eller alder, f.eks. ejerlavsdiger. Formålet er at dokumentere den arkivalske kildeværdi og det kulturhistoriske udsagn, som digerne besidder, og som ellers vil gå tabt for eftertiden ved realiseringen af et energiparksprojekt. Med en arkæologisk registrering menes der som minimum et tværsnit gennem diget for at dokumentere digets opbygning samt profiltegninger og fotodokumentation af diget. Ved diger af høj kulturhistorisk værdi og alder bør der desuden stilles vilkår om naturvidenskabelig datering, såfremt forholdene er til det. For alle diger, også diger uden høj kulturhistorisk værdi, bør der ud fra en konkret vurdering stilles vilkår om forudgående fotodokumentation samt beskrivelse af digernes opbygning og dimensioner forud for eventuel fjernelse. Denne dokumentation est nødvendig i de tilfælde, hvor digerne efterfølgende ønskes reetableres ved projekter, der er tidsafgrænset, eller hvor dispensationen ikke længere er relevant.

De foreslåede ændringer medfører i øvrigt ikke nogen ændringer i forhold til kommunalbestyrelsens mulighed for at stille vilkår i forbindelse med dispensation.

Ændringerne medfører, at kommunerne – når det er nødvendigt for at realisere konkrete, statsudpegede energiparker – vil kunne gøre undtagelse fra beskyttelsen i det omfang, en sådan dispensation ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Den foreslåede mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter § 29 j, stk. 2, jf. lovforslagets § 14, vil også omfatte kompetencen til at meddele dispensation efter det foreslåede § 29 j, stk. 2, 2. pkt.