Lov om statsligt udpegede energiparker § 20

Til nr. 1

Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 (skovloven), indeholder bestemmelser om fredskovspligt og anvendelsen af fredskovpligtige arealer.

Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige arealer. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I nogle tilfælde indtræder fredskovspligten dog først 20 år efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed, eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk. 4 og 5.

Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæve fredskovs-pligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål, jf. skovlovens § 6.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der kun gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligten, hvis den ønskede ændrede anvendelse af arealet eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for fredskov, og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til, at arealet bevares med fredskovspligt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredskovspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige foranstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter § 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål, når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315.

Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39 a i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for afgørelser om bl.a. ophævelse af fredskovspligten efter § 6, herunder om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov). De nærmere regler om erstatningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.

Det foreslås, at der i § 6 indsættes et nyt stk. 4, hvoraf det følger, at miljøministeren for arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, kan ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøministeren (i praksis uddelegeret til Miljøstyrelsen) på arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, kan ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved en afgørelse om ophævelse af fredskovspligten i en udpeget energipark skal lægges særlig og større vægt på hensynet til realisering af energiparken.

Miljøstyrelsens afgørelse om ophævelse af fredskovspligt vil i hvert tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af de relevante forhold. Miljøstyrelsen skal herunder foretage en konkret afvejning af de hensyn, der tilvejebringes ved etablering af energiparker, over for de hensyn, der varetages i skovloven, jf. lovens § 1. Den samfundsmæssige interesse i at udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at sikre den grønne omstilling på energiområdet skal tillægges særlig stor betydning i denne afvejning.

Med ophævelse af fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg menes også ophævelse med henblik på etablering af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt energiparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.

Det er en forudsætning for ophævelse af fredskovspligten, at dette ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder de forpligtelser, der følger af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Hvis Miljøstyrelsen finder, at fredskovspligten skal vige for projekter, der skal realisere en udpeget energipark, skal styrelsen tage stilling til, om dette skal ske ved en dispensation fra skovlovens § 11, stk. 1, jf. den foreslåede § 38, stk. 3 (se bemærkningerne til nr. 2), eller ved, at fredskovspligten ophæves. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige foranstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter § 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål, når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal anvendes efter lovens formål.

Når der er truffet afgørelse om ophævelse af fredskovspligt på et areal, sørger miljøministeren (i praksis Miljøstyrelsen) for ajourføring af matriklen, jf. skovlovens § 41.

Til nr. 2

Skovloven indeholder bestemmelser om fredskovspligt og anvendelsen af fredskovpligtige arealer.

Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige arealer. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I nogle tilfælde indtræder fredskovs-pligten dog først 20 år efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed, eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk. 4 og 5.

Skovlovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om anvendelsen af fredskovspligtige arealer. Det følger bl.a. af de gældende bestemmelser i § 8, at fredskovspligtige arealer skal holdes bevokset med træer, og i § 11, stk. 1, at der ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige arealer.

Miljøministeren kan dispensere fra reglerne om anvendelse af fredskovspligtige arealer, herunder § 11, stk. 1, når særlige grunde taler for det, jf. § 38.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der kun gives dispensation fra reglerne om anvendelse af fredskovspligtige arealer, hvis den ønskede ændrede anvendelse af arealet eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for fredskov, og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til, at arealet bevares med fredskovspligt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315. Det fremgår af bemærkningerne til skovlovens § 11, at der ved ”samfundsmæssige hensyn” tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5322.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredskovspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige foranstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter § 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål, når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315.

Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39 a i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for bl.a. afgørelser om dispensation fra fredskovspligten efter § 38, jf. § 11, stk. 1, herunder om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov). De nærmere regler om erstatningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.

Det foreslås, at der i § 38 som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter miljøministeren for arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, kan dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren på arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, kan dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres. Kompetencen er delegeret til Miljøstyrelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Miljøstyrelsen, for arealer der er beliggende i en energipark, i sin afgørelse om dispensation fra skovlovens § 11 om anvendelse af fredskovspligtige arealer, vil skulle lægge særlig stor vægt på betydning af den samfundsmæssige interesse i at realisere en udpeget energipark.

Miljøstyrelsens dispensation vil i hvert tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af de relevante forhold. Miljøstyrelsen skal herunder foretage en konkret afvejning af de hensyn, der tilvejebringes ved etablering af energiparker, over for de hensyn, der varetages i skovloven, jf. lovens § 1. Den samfundsmæssige interesse i at udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at sikre den grønne omstilling på energiområdet skal tillægges særlig stor betydning i denne afvejning.

Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg menes også dispensation til etablering af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt energiparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.

Det er en forudsætning for at dispensere fra skovlovens § 11, stk. 1, at dette ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder de forpligtelser, der følger af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 20, nr. 1.