Lov om statsligt udpegede energiparker § 18

Til nr. 1

Det følger af planlovens § 11, stk. 4, om det planretlige hierarki, at kommuneplaner ikke må stride mod bl.a. landsplandirektiver udstedt med hjemmel i planlovens § 3 samt nærmere bestemt planlægning efter anden lovgivning.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 4, efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker,«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en kommuneplan ikke må stride mod regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker.

Til nr. 2

Det følger af planlovens § 13, stk. 1, om det planretlige hierarki, at lokalplaner ikke må stride mod bl.a. landsplandirektiver, kommuneplaner samt nærmere bestemt planlægning efter anden lovgivning.

Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»8) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker,«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en lokalplan ikke må stride mod regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker.

Til nr. 3

Det følger af planlovens § 15, stk. 5, at en lokalplan kan indeholde bestemmelse om undtagelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.

Efter bestemmelsen kan en lokalplan indeholde én dispensation eller flere dispensationer fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, når lokalplanernes bestemmelser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt detaljerede og udtrykkeligt angiver og begrunder, hvilke dispensationer efter naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 lokalplanen indeholder.

De dispensationer, som lokalplanen måtte indeholde, er en afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 eller 2, og en afgørelse om dispensation, der er indeholdt i en lokalplan, skal derfor også meddeles inden for de rammer, der følger af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og 2. Det betyder, at der efter bestemmelsen kun kan gøres undtagelse fra naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og § 19, og kun i særlige tilfælde fra lovens § 18, stk. 1.

Med lovforslagets § 19, nr. 3, foreslås indført et nyt stk. 3 i naturbeskyttelseslovens § 65, der regulerer kommunernes adgang til at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i en energipark, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Det foreslås i planlovens § 15, stk. 5, at ændre ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-3”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det af planlovens § 15, stk. 5, vil følge, at en lokalplan kan indeholde bestemmelse om undtagelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1-3, i lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.

Den foreslåede ændring vil betyde, at lokalplaner også vil kunne indeholde dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 – altså dispensationer, der meddeles til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i en energipark, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Forslaget vil – som det også er tilfældet med dispensationer efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, der efter gældende ret kan indeholdes i en lokalplan – ikke ændre på, at en bestemmelse om undtagelse fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, jf. §§ 16-19, vil være en afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat bl.a. skulle sikre, at lokalplanens bestemmelser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt detaljerede til at opfylde de krav til indhold og begrundelse, der ville gælde for undtagelser fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 uden for en lokalplan.

Den foreslåede ordning vil ikke give kommunalbestyrelsen mulighed for at ophæve en bygge- eller beskyttelseslinje, idet kompetencen hertil fortsat vil tilkomme miljøministeren (Miljøstyrelsen), jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at underretningsreglerne i § 5 i bekendtgørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer (byggelinjebekendtgørelsen) også vil gælde for dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, jf. § 65, stk. 3, der er indeholdt i en lokalplan.

Endvidere vil lokalplanens dispensationer i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Endelig vil dispensationer efter naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, jf. § 65, stk. 3, bortfalde efter den almindelige frist for bortfald på 3 år efter naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2, uanset om dispensationen meddeles i en lokalplan eller særskilt.

Kommunalbestyrelsen vil kunne stille vilkår til en bestemmelse om undtagelse (dispensation) fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 i lokalplanen, jf. § 65, stk. 3. Kommunalbestyrelsen vil herunder kunne stille vilkår om, at dispensationen skal have en kortere gyldighed end, hvad der fremgår af naturbeskyttelsesloven.

Til nr. 4

Det følger af planlovens § 19, stk. 3, at en bestemmelse i en lokalplan, som er fastlagt i overensstemmelse med regler efter § 3, dvs. et landsplandirektiv, kun kan fraviges med ministerens samtykke.

Beføjelsen til at samtykke til en dispensation er delegeret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Det foreslås i § 19, stk. 3, at ændre ”regler eller beslutning efter § 3 eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med en nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal myndighed” til: ”regler eller beslutning efter § 3, en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal myndighed eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at regler efter § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker tilføjes til bestemmelsen.

Det vil betyde, at der ikke kan dispenseres fra en bestemmelse i en lokalplan for en energipark, som er fastlagt i overensstemmelse med en bekendtgørelse om udpegning til energipark, uden ministerens samtykke.

Til nr. 5

Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag til en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, der ikke er i overensstemmelse med bl.a. regler efter § 3, dvs. et landsplandirektiv.

Beføjelsen til at gøre indsigelse efter § 29, stk. 1, er delegeret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Det foreslås i § 29, stk. 1, 1. pkt., at ændre: ”eller regler og beslutninger efter § 3” til: ”, regler og beslutninger efter § 3 eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at regler efter § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker tilføjes til bestemmelsen.

Det vil betyde, at ministeren også skal fremsætte indsigelse over for et forslag til en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, der ikke er i overensstemmelse med regler i en bekendtgørelse om udpegning til energipark.