Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 12
Med bestemmelsen gennemføres artikel 31 og 34 i BRRD.
Når Finansiel Stabilitet i medfør af § 4, stk. 1, og for eventuelt et tilknyttet holdingselskab eller finansieringsinstitut, jf. § 1, stk. 2 og 3, konstaterer, at afviklingsbetingelserne er opfyldt, vurderer Finansiel Stabilitet hvilke afviklingsværktøjer og andre afviklingsforanstaltninger, der i den konkrete situation er bedst egnet til afvikling af virksomheden eller enheden under iagttagelse af afviklingsmålene, jf. § 5.
De såkaldte afviklingsværktøjer, som Finansiel Stabilitet får til rådighed i medfør af lovforslagets §§ 19-28 er:
– Virksomhedssalg
– Broinstitut
– Adskillelse af aktiver
– Bail-in
Desuden har Finansiel Stabilitet mulighed for at iværksætte en række andre foranstaltninger, herunder at tage kontrol med virksomheden eller enheden, jf. § 15, indsætte en administrator, jf. § 16, nedskrive og konvertere kapitalinstrumenter, jf. § 17, og foretage indgreb i kontrakter, jf. §§ 30-40 m.v.
Finansiel Stabilitet vurderer, hvilke afviklingsforanstaltninger der er bedst egnede i det konkrete tilfælde ud fra hensynet til offentlighedens interesse, jf. § 4, stk. 1, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne til § 5 for yderligere herom. Finansiel Stabilitet kan vurdere, at afviklingsforanstaltningerne kun skal gennemføres på en del af virksomhedens eller enhedens aktiviteter og udskille en restdel til konkurs, hvis dette opfylder afviklingsmålene bedst.
For så vidt angår realkreditinstitutter, vil valget af afviklingsforanstaltninger afhænge af situationen for det konkrete institut. Er der tale om et nødlidende eller forventeligt nødlidende realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er positive, vil Finansiel Stabilitet efter omstændighederne kunne nedskrive og konvertere instituttets kapitalinstrumenter herunder den foreslåede gældsbuffer, samt overføre instituttet til et broinstitut og derigennem rekapitalisere instituttet. Finansiel Stabilitet kan efter omstændighederne undlade at gennemføre nedskrivningen og konverteringen af kapitalinstrumenter m.v. ved at lade disse passiver være tilbage i det nødlidende institut. Dette skal ligeledes ske under iagttagelse af afviklingsprincipperne i det foreslåede § 12, stk. 4.
Hvis der er tale om et nødlidende realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er negative, vil håndteringen afhænge af, hvordan de konkrete afviklingsmål bedst opnås. Det kan, i det omfang det er muligt efter realkreditlovgivningen, fx være ved en delvis overførelse til et broinstitut, hvor de sunde dele af instituttet overføres til et broinstitut eller frasælges ved et virksomhedssalg, og hvor de resterende dele vil blive håndteret ved konkurs. I medfør af det foreslåede § 24, stk. 4, kan der ikke anvendes bail-in på et realkreditinstitut.
Finansiel Stabilitet skal ved anvendelsen af afviklingsværktøjerne søge at minimere afviklingsomkostningerne samt forsøge at undgå værditab, medmindre det er nødvendigt for at opnå afviklingsmålene.
Finansiel Stabilitet tilstræber at inddrage virksomhedens eller enhedens ledelse ved vurderingen af, hvilke konkrete afviklingsværktøjer og andre foranstaltninger, der er bedst egnet til afviklingen. Hvor det er relevant, skal Finansiel Stabilitet ligeledes hører medarbejderrepræsentanter. Finansiel Stabilitet er dog ansvarlig for den endelige beslutning om valg af afviklingsforanstaltning.
Afviklingsforanstaltningerne kan anvendes enten hver for sig eller i kombination, jf. det foreslåede stk. 2. Dog må adskillelse af aktiver kun anvendes sammen med et eller flere af de øvrige afviklingsværktøjer.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet skal tage udgangspunkt i den foreliggende afviklingsplan for virksomheden eller enheden, jf. nærmere bestemmelserne herom i forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven. Finansiel Stabilitet er imidlertid ikke bundet af planen, idet de konkrete forhold på afviklingstidspunktet kan betyde, at andre foranstaltninger end dem, der fremgår af afviklingsplanen, er bedre egnet til at opfylde afviklingsmålet.
Indgår virksomheden eller enheden i en koncern, anvender Finansiel Stabilitet afviklingsforanstaltningerne på en måde, der minimerer konsekvenserne for andre virksomheder eller koncernenheder og koncernen som helhed, og minimerer den negative indvirkning på den finansielle stabilitet i Unionen og dens medlemsstater, navnlig i de lande, hvor koncernen driver virksomhed. Ved indgreb i en koncern skal lovforslagets anvendelsesområde iagttages, således at indgreb foretages i koncernenheder, hvor lovforslagets afviklingsforanstaltninger finder anvendelse.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår en række grundlæggende principper, som Finansiel Stabilitet altid skal sikre er opfyldt ved anvendelsen af afviklingsforanstaltninger.
Ved Finansiel Stabilitets valg af afviklingsværktøj efter stk. 1 skal det således sikres, at der bæres tab i overensstemmelse med konkursordenen, jf. dette lovforslags § 13 og konkurslovens kapitel 10, jf. det foreslåede nr. 1. Det vil sige, at ejere af ejerskabsinstrumenter og herefter efterstillede kreditorer bærer tab først, og de simple kreditorer bærer tab inden indskyderne omfattet af dette lovforslags § 13. Kapitalinstrumenter i en virksomhed, hvor kreditor har afgivet løfte om at stå tilbage for andre fordringer, er i konkursmæssigt henseende efterstillede fordringer, og tab bæres i overensstemmelse med det afgivne løfte.
I forbindelse med en restrukturering eller afvikling af en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed vil der i værdiansættelsen i medfør af §§ 6 og 7 indgå en opdeling af virksomhedens eller enhedens passiver i forhold til deres placering ved en konkursbehandling af virksomheden eller enheden. Derved kan tabene placeres i overensstemmelse med konkursordenen, således at efterstillede kreditorer tager tab før simple og foranstillede kreditorer, og dermed omvendt at foranstillede kreditorer har dækning for deres krav forud for simple kreditorer og efterstillede kreditorer.
Ved restrukturering eller afvikling af et realkreditinstitut skal der desuden tages højde for reglerne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v..
Ejerne af ejerskabsinstrumenter vil tage de første tab, som følge af, at værdien af fx deres aktier oftest vil være nul. Den nærmere håndtering af ejerskabsinstrumenterne afhænger af de konkrete afviklingsforanstaltninger.
I medfør af det foreslåede nr. 2 fremgår, at det er et krav, at ingen kreditor påføres større tab, end vedkommende ville være blevet påført, hvis virksomheden eller enheden var blevet taget under konkursbehandling. Dette vurderes ved værdiansættelserne i medfør af det foreslåede kapitel 3, og kreditoren har krav på at modtage kompensation i medfør af det foreslåede § 49, såfremt en kreditor er blevet påført større tab end ved konkursbehandling af virksomheden.
Der skal heri indgå, hvordan virksomheden eller enheden vurderedes at ville være behandlet ved konkursen, herunder fx i forhold til realkreditinstitutter den afviklingsordning, der findes i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v..
Det er tillige et krav i medfør af det foreslåede nr. 3, at kreditorer i samme klasse behandles ens, medmindre andet er fastsat i dette lovforslag. Udgangspunktet er i overensstemmelse med behandlingen af kreditorer ved konkurs. I forhold til bail-in er der gjort undtagelser i medfør af § 25, hvorved der ikke kan gennemføres bail-in på visse forpligtelser. Dermed vil der bl.a. i medfør heraf kunne ske forskellig behandling af kreditorer inden for samme klasse. Det er fortsat en betingelse, at ingen kreditorer påføres større tab end ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden.
Derudover er det et krav, jf. det foreslåede nr. 4, at Finansiel Stabilitet som udgangspunkt udskifter bestyrelsen og direktionen i den virksomhed eller enhed, der er under afvikling. Konkrete forhold kan gøre, at dette udgangspunkt fraviges, hvis det fx anses for nødvendigt helt eller delvist at beholde hele eller dele af bestyrelsen eller direktionen for at nå afviklingsmålene, jf. § 5, eller hvis der er tale om et ledelsesmedlem, der er indsat i genopretnings- eller afviklingsfasen. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt udgangspunktet skal fraviges.
Det er vigtigt, at bestyrelsen og direktionen i den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, yder al den støtte, der er nødvendig, for at Finansiel Stabilitet kan nå afviklingsmålene. Det forventes derfor, at bestyrelsen og direktionen står til rådighed for Finansiel Stabilitet og administrator med henblik på at nå afviklingsmålene, jf. § 5.
Endelig fremgår det af det foreslåede nr. 5, at Finansiel Stabilitet skal sikre, at dækkede indskud, jf. definitionen i det foreslåede § 2, nr. 7, er beskyttet, jf. lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Ved anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne skal Finansiel Stabilitet holde for øje, om der er tale om foranstaltninger, som kan anses som værende statsstøtte, og i bekræftende fald skal der ske underretning til Kommissionen efter reglerne herom. Anmeldelse til Kommissionen vil i givet fald ske i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet.
Med det foreslåede stk. 5 præciseres det, at i det omfang, afviklingsforanstaltninger vil medføre, at kreditorer lider tab, eller at deres fordringer konverteres, skal Finansiel Stabilitet sikre, at den egentlige kernekapital og kapitalinstrumenter tager tabene først, således at ejerskabsinstrumenterne, fx aktiekapital, annulleres eller overtages i henhold til § 44, og relevante kapitalinstrumenter i henhold til § 17 nedskrives eller konverteres umiddelbart inden eller samtidig med anvendelsen af afviklingsforanstaltningen. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at tab placeres i overensstemmelse med konkursordenen.
I medfør af det foreslåede stk. 6 er det erhvervs- og vækstministeren, der træffer beslutning om valg af afviklingsværktøjer, jf. stk. 1, for virksomheder eller enheder med systemisk betydning. Dette vil både gælde for et udpeget systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 og 310 i lov om finansiel virksomhed, men også i tilfælde, hvor fx en flerhed af virksomheder er nødlidende og skal afvikles, og det kan have systemisk betydning.
