Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 2
Bestemmelsen indeholder definitioner af en række begreber til brug for forståelsen af lovforslagets bestemmelser og gennemfører dele af artikel 2 i BRRD.
I nr. 1 defineres afvikling i denne lovs forstand som anvendelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed, der opfylder afviklingsbetingelserne i § 4, med henblik på at opfylde et eller flere af afviklingsmålene som omhandlet i § 5.
Afviklingsforanstaltning er defineret i nr. 2 som Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsværktøjer og øvrige foranstaltninger og beføjelser, jf. kapitel 4-8 i dette lovforslag.
Finansiel Stabilitets afviklingsværktøjer, der er en del af de mulige afviklingsforanstaltninger, omfatter, jf. definitionen i nr. 3, følgende 4 værktøjer: Virksomhedssalg, jf. §§ 19 og 20, broinstitut, jf. §§ 21 og 22, adskillelse af aktiver, jf. § 23, og bail-in, jf. §§ 24-28.
Med det foreslåede nr. 4 defineres bail-in. Dette dækker over det afviklingsværktøj, hvor Finansiel Stabilitet kan nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egenkapital i medfør af §§ 24-28. Dette omfatter både en virksomheds eller enheds ikke efterstillede forpligtelser og efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18.
Ved berettigede indskud forstås, jf. det foreslåede nr. 5, indskud omfattet af § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD) er berettigede indskud defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4, som indskud, som ikke er udelukket fra beskyttelse i henhold til artikel 5.
Hverken lov om en garantifond for indskydere og investorer, der ændrer navn til lov om en indskyder- og investorgarantiordning, eller forslaget til ændringer heri i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven fastsætter en definition af berettigede indskud. Med forslaget til § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning gennemføres imidlertid artikel 7, stk. 6, i DGSD, hvorefter Finansiel Stabilitet til enhver tid kan anmode pengeinstitutter om at indsende oplysninger om enhver indskyders berettigede indskud. Det følger af bemærkningerne til det foreslåede § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, at der ved berettigede indskud, menes indskud, som ikke er udelukket fra beskyttelse efter den foreslåede § 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, altså indskud som ville være berettiget til dækning, såfremt der ikke var sat en maksimumgrænse i den foreslåede §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Et broinstitut er i det foreslåede nr. 6 defineret som et selskab, der er etableret med henblik på at modtage enten ejerskabsinstrumenter udstedt af en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling, og som ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Finansiel Stabilitet, jf. § 21. Der vil som udgangspunkt være tale om et aktieselskab stiftet af Finansiel Stabilitet, eventuelt via Afviklingsformuen. I konkrete tilfælde, hvor der fx er tale om en grænseoverskridende koncern, kan broinstituttet også være etableret af eller i samarbejde med andre afviklingsmyndigheder eller afviklingsfinansieringsordninger.
Ved dækkede indskud forstås i medfør af definitionen i nr. 7 indskud omfattet af reglerne i §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. I DGSD er dækkede indskud defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 5, som den del af berettigede indskud, som ikke overstiger det dækningsniveau, der er fastlagt i artikel 6.
Hverken lov om en garantifond for indskydere og investorer, der ændrer navn til lov om en indskyder- og investorgarantiordning eller forslaget til ændringer heri i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven fastsætter en definition af dækkede indskud. Kapitel 5 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning fastlægger dækningsområdet. Udgangspunktet er, at Garantiformuen dækker navnenoterede indskud op til EUR 100.000 pr. indskyder. Herudover fastsættes i kapitlet en række indskud, der har en midlertidig højere dækning. Af det foreslåede § 12 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning følger, at krav på dækning fra indskydere og investorer, jf. nævnte forslags §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, opgøres efter fradrag af disses forfaldne forpligtelser over for det pågældende institut.
Det bemærkes, at de foreslåede §§ 57 og 58 indeholder en fravigelse af definitionen af dækkede indskud, idet der af de pågældende bestemmelser fremgår, at det alene er indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, der skal indgå i de pågældende bestemmelser.
Egentlige kernekapitalinstrumenter er i medfør af det foreslåede nr. 8 defineret som instrumenter som omhandlet i artikel 28, stk. 1-4, artikel 29, stk. 1-5, eller artikel 31, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR). Dette omfatter fx aktiekapitel.
Ejerskabsinstrumenter er i medfør af det foreslåede nr. 9 defineret som aktier, garantbeviser, andelsbeviser og andre instrumenter, der overdrager ejerskab, og instrumenter, der kan konverteres til eller giver ret til at erhverve ejerskabsinstrumenter, samt instrumenter, der repræsenterer aktieinteresser eller andre ejerskabsinteresser. Dette omfatter fx optioner eller futures.
Ved en enhed forstås i denne lov de selskaber og virksomheder, der i medfør af § 1, stk. 2 og 3, er omfattet af denne lov, jf. det foreslåede nr. 10. Det vil sige finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter.
Ved finansiel holdingvirksomhed forstås i medfør af det foreslåede nr. 11 en modervirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, eller en blandet holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 43, i lov om finansiel virksomhed.
Dette omfatter i denne lov finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber, der er etableret i Unionen, finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, samt finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20-22 og 30-33, i CRR.
Det er dog en forudsætning for lovens anvendelse, jf. det foreslåede nr. 11, at holdingvirksomheden har mindst et datterselskab, der er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, eller en tilsvarende virksomhed i et andet land (kreditinstitut eller investeringsselskab) inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Ved finansielle kontrakter forstås i medfør af det foreslåede nr. 12, værdipapir- og råvarekontrakter, futures-, forward- og swapkontrakter samt låneaftaler med en løbetid på 3 måneder eller derunder.
Værdipapirer og råvarekontrakter omfatter bl.a. kontrakter, der angår en gruppe af kontrakter eller et index, ligesom købs- og salgsoptioner, tilbagekøbstransaktioner og lignende vil være omfattet.
Futures og forwardkontrakter, omfatter ikke egentlige varekontrakter, der angår varer som indgår i virksomhedens drift. Øvrige kontrakter, der angår køb, salg eller overførsel af råvarer, tjenesteydelser eller andre goder til en fastsat pris på en fastsat dato, omfattes af bestemmelsen.
Ved swapaftaler forstås bl.a. swaps, total return swaps, credit spread swaps, credit swaps og tilsvarende kontrakter eller transaktioner, der handles på swap eller derivatmarkederne. Swapaftaler omfattes uanset swapaftalen angår renter, valuta, et aktie- eller obligationsindex, eller swapaftaler vedrører eksempelvis inflation, emissioner eller vejrforhold.
Endelig vil låneaftaler med en løbetid på under 3 måneder, være omfattet af bestemmelsen.
Rammeaftaler (masteraftaler), hvori der indgår finansielle kontrakter vil også omfattes af bestemmelsen.
Det foreslåede nr. 13 definerer finansieringsinstitutter, som i denne lov omfatter selskaber, der opfylder definitionen i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og som er en dattervirksomhed af en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1 eller 2, eller af et kreditinstitut eller investeringsselskab der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på et konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 6-17 i CRR.
Finansieringsinstitutter er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR og omfatter eksempelvis leasingselskaber og factoringselskaber. Endvidere vil visse fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, også være omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter.
For så vidt angår betingelsen om, at finansieringsinstituttet skal indgå i det konsoliderede tilsyn, fremgår de nærmere regler herom i artikel 6-17 i CRR.
Med det foreslåede nr. 14 defineres en koncernenhed som en juridisk person, der tilhører en koncern.
Det foreslåede nr. 15 definerer mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som virksomheder, der opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Således vil virksomheder med under 250 ansatte og med en årlig omsætning på ikke over EUR 50 millioner eller en årlig balance på ikke over EUR 43 millioner efter de gældende regler være omfattet af definitionen.
En nettingaftale er i medfør af det foreslåede nr. 16 defineret som en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav, herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund fremskyndes, således at de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt. Heri indgår »bestemmelse om slutafregning (close-out netting)« som defineret i artikel 2, stk. 1, litra n), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og »netting« som defineret i artikel 2, litra k), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, og som er gennemført i kapitel 18 og 18 a i lov om værdipapirhandel m.v.
Ved porteføljeadministrationsselskab forstås i medfør af det foreslåede nr. 17 et selskab, der er etableret med henblik på modtagelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling eller et broinstitut, og som ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede § 23. Der vil som udgangspunkt være tale om et aktieselskab stiftet af Finansiel Stabilitet, eventuelt via Afviklingsformuen. I konkrete tilfælde, hvor der fx er tale om en grænseoverskridende koncern, kan porteføljeadministrationsselskabet også være stiftet af eller i samarbejde med andre afviklingsmyndigheder eller afviklingsfinansieringsordninger.
Relevante kapitalinstrumenter er i medfør af det foreslåede nr. 18 defineret som hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter. Begge instrumenter skal opfylde kravene hertil i CRR for at være omfattet af definitionen.
Hybride kernekapitalinstrumenter er således kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i CRR. Supplerende kapitalinstrumenter er kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, der opfylder kravene i artikel 63 i CRR.
Endelig definerer den foreslåede nr. 19 virksomheder som pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, jf. § 1, stk. 1.
