Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 24
Forslaget til § 24 gennemfører artikel 43 og 46 i BRRD og omhandler muligheden for, at Finansiel Stabilitet kan anvende bail-in.
Ved bail-in forstås, at ikke-efterstillede kreditorer samt efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18, pålægges at bære en del af en virksomheds eller enheds tab, ved at disse kreditorers krav på virksomheden eller enheden helt eller delvist nedskrives og/eller konverteres til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter.
Det er en betingelse for anvendelse af bail-in på ikke-efterstillede kreditorer, at ejerskabsinstrumenter er fuldt nedskrevet og at al efterstillet gæld er nedskrevet og/eller konverteret til egentlige kernekapitalinstrumenter.
I medfør af det foreslåede stk. 1 kan bail-in anvendes til enten at rekapitalisere en virksomhed eller enhed, når afviklingsmålene er opfyldt, med henblik på at genoprette den pågældende virksomheds eller enheds evne til at opfylde betingelserne for tilladelse, såfremt det er underlagt sådanne, og til at bevare en tilstrækkelig markedstillid til den pågældende virksomhed eller enhed. Herved kan virksomhedens eller enhedens aktiviteter videreføres i den eksisterende juridiske enhed.
Bail-in kan desuden anvendes til at nedskrive forpligtelser eller konvertere dem til egenkapital, når de overføres til et broinstitut, hvorved der kan skaffes kapital til broinstituttet, jf. § 21, eller ved anvendelse af virksomhedssalg, jf. § 19, eller adskillelse af aktiver, jf. § 23.
Ved af afvikling eller restrukturering af pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I i medfør af dette lovforslag vil udgangspunktet være, at der anvendes bail-in med henblik på at tabsabsorbere og eventuelt rekapitalisere virksomheden, hvis dette kan gøre virksomheden levedygtig på lang sigt. Bail-in vil blive anvendt enten alene eller kombineret med anvendelse af virksomhedssalg, jf. § 19, broinstitut, jf. § 21, eller adskillelse af aktiver, jf. § 23. Det er dog forventningen af fondsmæglerselskaber I oftest vil kunne falde uden for lovforslagets afviklingsmål, og derved blive afviklet ved konkurs.
For så vidt angår realkreditinstitutter henvises til det foreslåede stk. 4, hvorefter der ikke kan anvendes bail-in på realkreditinstitutter.
For nærmere om, hvilke passiver, der kan anvendes bail-in på, henvises til § 25.
Det fremgår af stk. 2, at bail-in alene kan anvendes til at rekapitalisere en virksomhed eller enhed under afvikling, når det med rimelighed kan forventes, at dette sammen med andre relevante foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der gennemføres i overensstemmelse med den krævede restruktureringsplan, jf. § 28, ud over at opfylde de relevante afviklingsmål, vil føre til en restrukturering af den pågældende virksomheds eller enheds levedygtighed på længere sigt. For så vidt angår indholdet af restruktureringsplanen bemærkes, at denne først er pligtig at foreligge én måned efter, hvorfor det også kan være de forventede tiltag, der inddrages i vurderingen.
Det vil sige, at hvis denne betingelse ikke er opfyldt, kan Finansiel Stabilitet ikke anvende bail-in til rekapitalisering af en virksomhed eller enhed. Bail-in vil derefter alene kunne anvendes i forbindelse med afvikling ved en konvertering til egenkapital eller nedskrive de fordrings- eller gældsinstrumenter, der overføres i medfør §§ 19, 21 eller 23 med henblik på at skaffe kapital.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Finansiel Stabilitet gennemfører bail-in på grundlag af værdiansættelsen i kapitel 3, herunder vurderer det beløb, forpligtelserne skal nedskrives med for at sikre, at nettoværdien af virksomheden eller enheden under afvikling er lig med nul. Når relevant vurders desuden det beløb, hvormed forpligtelserne skal konverteres til aktier eller andre typer af kernekapitalinstrumenter for at genoprette den egentlige kernekapitalprocent af enten virksomheden eller enheden under afvikling, broinstituttet, jf. den foreslåede § 21, eller porteføljeadministrationsselskabet, jf. den foreslåede § 23.
Vurderingen fastsætter det beløb, hvormed forpligtelserne skal konverteres eller nedskrives for at genoprette den egentlige kernekapitalprocent for virksomheden eller enheden under afvikling eller, hvis relevant, for broinstituttet, idet der tages hensyn til kapitalbidrag fra Afviklingsformuen i henhold til § 59. Beløbet skal desuden sikre en tilstrækkelig markedstillid til virksomheden eller enheden under afvikling eller til broinstituttet og give det mulighed for i løbet af en periode på mindst et år at fortsat opfylde kravene til godkendelse og fortsat at udføre de aktiviteter, hvortil det er godkendt.
Agter Finansiel Stabilitet at anvende adskillelse af aktiver jf. den foreslåede § 23 skal det beløb, som forpligtelserne nedskrives med, tage hensyn til det beløb som porteføljeadministrationsselskabets skal kapitaliseres med.
Foretages nedskrivningen eller konverteringen på baggrund af en midlertidig værdiansættelse, jf. § 7, og medfører skønnet i henhold til den efterfølgende endelige værdiansættelse en højere nettoværdi, kan Finansiel Stabilitet tilsvarende regulere den allerede foretagne nedskrivning eller konvertering, så disse afspejler den endelige værdiansættelse. Ved en midlertidig værdiansættelse vil nedskrivningen eller konverteringen således først være endelig, når den er opgjort på baggrund af den endelige værdiansættelse, jf. den foreslåede § 6.
Med det foreslåede stk. 4 fastslås, at der ikke kan anvendes bail-in, jf. stk. 1-3 og reglerne i §§ 25-28, ved restrukturering og afvikling af et realkreditinstitut. Bestemmelsen skal ses på baggrund af den foreslåede § 266 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter realkreditinstitutter undtages fra kravet om nedskrivningsegnede passiver. Baggrunden herfor er, at realkreditinstitutter altid vil blive afviklet ved at anvende § 19 (virksomhedssalg), §§ 21 og 22 (broinstitut), § 23 (adskillelse af aktiver) i denne lov og/eller §§ 27-33 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditlovens konkursmodel). Det er vurderet, at bestemmelserne sammenholdt med den foreslåede gældsbuffer i lov om finansiel virksomhed sammen eller hver for sig altid vil opfylde afviklingsmålene i § 5 i denne lov.
Dette skyldes, at afvikling af et realkreditinstitut via brugen af broinstituttet, adskillelse af aktiver, frasalg eller realkreditlovens konkursmodel, sammen eller hver for sig sikrer, at realkreditinstitutternes kreditorer vil bære tab i overensstemmelse med afviklingsmålene.
Det understreges, at undtagelsen alene gælder for realkreditinstitutter, og således ikke er til hinder for, at bail in kan anvendes i relation til fx indehavere af særligt dækkede obligationer eller andre sikrede passiver, hvor den stillede sikkerhed overstiger værdien af de aktiver mv., der stilles som sikkerhed, og hvor obligationen ikke er udstedt af et realkreditinstitut.
Ift. realkreditlovens konkursmodel, bemærkes, at den understøtter en langsigtet, kontrolleret afvikling til fordel for både kreditorer og debitorer i kapitalcentrene, idet der ikke sker acceleration af afviklingen. Endvidere er det muligt for kurator i konkursboet at udstede refinansieringsobligationer, optage lån og beslutte, at der betales renter førend udtrækning.
