VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Loven finder anvendelse på fondsmæglerselskaber og virksomhed omfattet af §§ 2-9, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 67, 75-78, 80, 81, 94, 97, 101-103, 105-107, 109-113, 120-124, 128 og 129 og regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 236 eller opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 3. Kapitel 18-21 finder kun anvendelse på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.)
For fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, men som efterfølgende opfylder betingelserne, vil kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, efter en periode på 6 måneder fra den dato, hvor betingelserne er opfyldt, ikke længere finde anvendelse. Kravene ophører kun med at finde anvendelse efter perioden nævnt i 1. pkt., hvis et fondsmæglerselskab i denne periode fortsat har opfyldt alle betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab uden afbrydelse og fondsmæglerselskabet har underrettet Finanstilsynet herom.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der fastslår, at de ikke længere opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal underrette Finanstilsynet herom og overholde kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber. Kravene skal opfyldes senest 12 måneder efter den dato, hvor klassificeringsvurderingen fandt sted.
Stk. 3. Kravene fastsat i §§ 67, 80, 81, 94, 105, 107 og 109-112 i denne lov for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, finder anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt og konsolideret niveau, jf. dog stk. 4. Uanset 1. pkt. finder kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ikke anvendelse for datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for fondsmæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse af kravene fastsat i denne lov er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.
For pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, finder §§ 28 og 29, § 30, stk. 2, nr. 3, og stk. 4, §§ 45-48, § 95, stk. 1-5 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 anvendelse.
Stk. 2. For investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder investeringsservice omfattet af bilag 1, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-5 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 anvendelse.
For tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, finder § 28, stk. 2 og 3, § 30, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3 og 4, § 232, § 233, stk. 4, og §§ 259 og 262-264 og regler udstedt i medfør af § 46 anvendelse.
For fondsmæglerholdingvirksomheder finder § 45, stk. 1, kapitel 8, §§ 67 og 71, § 75, stk. 4, §§ 77, 78, 94, 99, 104, 107, 109-114, 128-131, 133, 136 og 138-142, kapitel 16, §§ 182, 183 og 186, § 198, stk. 1, §§ 213, 216, 218, 219, 221-226, 228-230 og 232-235, § 238, stk. 3, § 242, stk. 1, 2 og 4-7, og §§ 244, 247, 248, 253, 259-273, 275 og 287 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.
Stk. 2. For blandede holdingvirksomheder finder §§ 131, 138-142, 182, 183 og 186, § 192, stk. 5, nr. 13, § 198, stk. 1, og §§ 213, 216, 218, 219, 221-224, 232, 253, 259-264, 266-273 og 275 anvendelse.
Stk. 3. For blandede finansielle holdingvirksomheder finder § 75, stk. 4, og §§ 219, 221, 223, 224, 232, 233, 253, 259-264, 266-273 og 275 anvendelse.
For filialer af investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 219, 221, 223, 229, 232-235, 247, 249-252, 259-274, 277 og 287 anvendelse. For filialer af investeringsselskaber finder §§ 38 og 40 også anvendelse.
Stk. 2. Stk. 1 finder også anvendelse på investeringsselskaber og kreditinstitutter, der udøver aktiviteter her i landet gennem tilknyttede agenter etableret her i landet.
For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter udøvet her i landet af investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 251, 252, 259 og 262-264 anvendelse. For investeringsselskaber finder § 39 også anvendelse.
For filialer her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 43-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder også anvendelse.
Stk. 2. For filialer her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed, finder §§ 44-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.
Stk. 3. Loven finder i øvrigt anvendelse på de i stk. 1 og 2 nævnte filialer med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør.
Stk. 4. For investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver sådan aktivitet her i landet til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, finder § 42 anvendelse.
For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser udøvet her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, finder §§ 41, 45-48, 232, 247, 259 og 262-264, § 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf og i medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.
Stk. 2. For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser ydet eller udført her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed, finder §§ 45-48, 232, 247, 259 og 262-264, § 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt i medfør af heraf og i medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.
For leverandører og underleverandører til outsourcingvirksomheder finder § 232, § 233, stk. 4, og §§ 259 og 262-264 anvendelse.
I denne lov forstås ved:
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber: De fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Investeringsservice og -aktiviteter: De i bilag 1, afsnit A, anførte servicer og aktiviteter i tilknytning til de i bilag 2 omhandlede instrumenter.
Accessoriske tjenesteydelser: De i bilag 1, afsnit B, anførte ydelser.
Finansielle instrumenter: De instrumenter, som er oplistet i bilag 2.
Investeringsselskab: En udenlandsk juridisk eller fysisk person, hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter til tredjemand på et professionelt grundlag.
Kreditinstitut: En udenlandsk juridisk person, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, og i at yde lån for egen regning.
Startkapital: Den kapital, der skal være til stede for at modtage tilladelse som fondsmæglerselskab.
Solvensbehov: Det krav, som fastsættes i overensstemmelse med § 120.
Solvenskrav: Det krav, som fastsættes i overensstemmelse med § 121.
Kapitalgrundlagskrav: Det krav, som er fastsat i tredje del, afsnit I, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Filial: Et andet forretningssted end hovedkontoret, som udgør en ikkeselvstændig del af et fondsmæglerselskab eller et investeringsselskab, og som yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse med det pågældende fondsmæglerselskabs eller investeringsselskabs tilladelse.
Tilknyttet agent: En fysisk eller juridisk person, som på kun ét fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts, ét investeringsselskabs eller ét kreditinstituts betingelsesløse ansvar, for hvis regning der handles over for kunder eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, modtager og formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende investeringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter, placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller tjenesteydelser.
En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Opfylder flere virksomheder et eller flere af kriterierne i § 12, er det alene den virksomhed, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed.
Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
Stk. 2. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.
Stk. 3. Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har
råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,
beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,
beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller
råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.
Stk. 4. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har bestemmende indflydelse.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.
Virksomheder, der som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, med finansielle instrumenter omfattet af bilag 2, er værdipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhandler, medmindre virksomheden allerede har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Værdipapirhandlere kan desuden udøve en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, afsnit B. Tilladelse til at udøve en eller flere af disse accessoriske tjenesteydelser kan kun gives i tilknytning til tilladelse til de investeringsservicer og -aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, afsnit A. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 1, som tilladelsen omfatter.
Stk. 2. Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber må kun yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, jf. dog §§ 15 og 16.
Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank og Statens Administration samt kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i §§ 5, 38, 39 og 41-43, har eneret til som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, med finansielle instrumenter omfattet af bilag 2 og med de instrumenter, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, jf. dog § 11, stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse på en virksomheds udførelse af handler med og formidling af værdipapirer, som virksomheden selv udsteder.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke fysiske og juridiske personer ud over de af stk. 2 og 3 omfattede der kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, skal have tilladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov om finansiel virksomhed senest på den dato, hvor
gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder udgør eller overstiger 30 mia. euro eller
gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er mindre end 30 mia. euro og fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro, og som udfører aktiviteter som omhandlet i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, udgør eller overstiger 30 mia. euro, begge beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 1, som har ansøgt om tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed, kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, som fondsmæglerselskabet har tilladelse til i medfør af sin tilladelse efter § 13, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles tilladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselskaber kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. bilag 1, afsnit A, med instrumenter og kontrakter, som er omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke instrumenter og kontrakter ud over finansielle instrumenter omfattet af bilag 2 fondsmæglerselskaber kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med.
Fondsmæglerselskaber har eneret til at benytte betegnelsen fondsmæglerselskab i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af et reguleret marked, har eneret til at benytte betegnelsen børsmæglerselskab og kan i deres navn anvende denne betegnelse i stedet for fondsmæglerselskab. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er børsmæglerselskaber.
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber skal benytte betegnelsen fondsmæglerselskab eller børsmæglerselskab i deres navn.
En virksomhed, der søger om tilladelse som fondsmæglerselskab, skal have en startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst:
75.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre en eller flere investeringsservicer og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 7, og som ikke har tilladelse til at opbevare kunders penge eller værdipapirer.
150.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, som ikke er omfattet af nr. 1, 3 eller 4.
750.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre en eller begge investeringsservicer og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6.
750.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre begge investeringsservicer og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 9.
Stk. 2. Startkapitalen skal sammensættes i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 18, stk. 1, nr. 1, skal en gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om, at fondsmæglerselskabet ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Erklæringen skal være underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion.
Finanstilsynet meddeler efter ansøgning tilladelse som fondsmæglerselskab, jf. § 13, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
Kravene til tilladelse i § 13, stk. 1-3, er opfyldt.
Kravet om startkapital i § 18 er opfyldt.
Medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfylder kravene i §§ 75, 76 og 78.
Ejerne af kvalificerede andele opfylder kravene i § 60, stk. 1.
Der foreligger ikke snævre forbindelser mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, vil ikke kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Ansøgerens organisatoriske og administrative forhold er forsvarlige.
Ansøgeren har hovedkontor og hjemsted i Danmark.
Ansøgeren tilsluttes indskyder- og investorgarantiordningen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse, hvis formålet med at placere hovedkontor og hjemsted i Danmark alene er at undgå at være omfattet af lovgivningen i det land, hvor hovedparten af ansøgerens kunder er hjemmehørende.
En ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 20 er opfyldt, herunder oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og oplysninger om organisatoriske og administrative forhold for det påtænkte fondsmæglerselskab. En ansøgning om tilladelse skal endvidere indeholde en af ansøgeren udarbejdet driftsplan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.
Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed fra ansøgere, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, når suspensionen har til formål at efterleve en bestemmelse om suspension fra Kommissionen i overensstemmelse med EU-retsakter på det finansielle område.
Finanstilsynet kan give tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 13, til et broinstitut oprettet i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som ikke opfylder alle betingelser for at få tilladelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til at nå afviklingsmålene. Kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber skal dog være opfyldt. Finanstilsynet fastsætter samtidig med tilladelsen en frist til opfyldelse af kravene for at opnå tilladelse i henhold til § 13, stk. 1, jf. § 20.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, når Finansiel Stabilitet opretter et broinstitut i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, undtage Finansiel Stabilitet fra at opfylde reglerne for finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, denne lov eller regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende regler og afviklingsmålene, jf. dog stk. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for Finansiel Stabilitets undtagelse fra reglerne for finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder. Fristen kan forlænges, hvis betingelserne i § 22, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt.
Stk. 3. Uanset stk. 2 finder kapitel 12 om videregivelse af fortrolige oplysninger og § 136 anvendelse på Finansiel Stabilitet som finansiel holdingvirksomhed eller blandet holdingvirksomhed.
Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse som fondsmæglerselskab, jf. § 20, kan Erhvervsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber skal ved anmeldelse til registrering, jf. stk. 1, og ved anmeldelse af vedtægtsændringer indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervsstyrelsen, der videresender en kopi til Finanstilsynet.
Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber med en bestyrelse og direktion.
Stk. 2. Aktiekapitalen skal indbetales fuldt ud. Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital.
Stk. 3. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi kan ikke finde sted.
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af fondsmæglerselskabets og dets dattervirksomheders samlede beholdning af aktier i fondsmæglerselskabet som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for fondsmæglerselskabets regning.
Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Et fondsmæglerselskab kan udpege en fysisk eller juridisk person som tilknyttet agent.
Stk. 2. En tilknyttet agent kan udføre følgende aktiviteter på vegne af fondsmæglerselskabet:
Markedsføre fondsmæglerselskabets investeringsservice og -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, jf. bilag 1.
Indgå kundeaftaler om investeringsservice, jf. bilag 1.
Modtage og formidle ordrer for investorers regning vedrørende et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 1, til det fondsmæglerselskab, der har tilknyttet agenten.
Yde investeringsrådgivning, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 5.
Placere finansielle instrumenter uden fast forpligtelse omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 7.
Opbevare kunders penge og finansielle instrumenter på vegne af det fondsmæglerselskab, der har tilknyttet agenten.
Stk. 3. En tilknyttet agent udpeget af et fondsmæglerselskab, der er formidler af strukturerede indlån, kan sælge eller rådgive om strukturerede indlån.
Et fondsmæglerselskab skal sikre, at en tilknyttet agent overholder de regler, der er fastsat i denne lov for at udøve aktiviteter omfattet af § 28, stk. 2 og 3, regler fastsat i medfør af denne lov og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter. Fondsmæglerselskabet skal endvidere sikre, at personer hos den tilknyttede agent opfylder kravene i § 30, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Opbevarer en tilknyttet agent kunders penge og finansielle instrumenter, skal fondsmæglerselskabet sikre, at agenten overholder de organisatoriske krav, der følger af § 95 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab er økonomisk ansvarligt for de aktiviteter, som en tilknyttet agent udøver i henhold til § 28, stk. 2 og 3. Fondsmæglerselskabet skal endvidere træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke skader de aktiviteter, som agenten udfører på vegne af fondsmæglerselskabet.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal sikre, at en tilknyttet agent senest i forbindelse med en henvendelse til en kunde oplyser, at vedkommende er en tilknyttet agent, og navnet på det fondsmæglerselskab, som den tilknyttede agent repræsenterer.
En tilknyttet agent, der er etableret her i landet, skal registrere sig i Finanstilsynets register over tilknyttede agenter.
Stk. 2. Finanstilsynet registrerer en tilknyttet agent, når følgende betingelser er opfyldt:
a) besidder den erfaring, faglige kompetence og tilstrækkelige viden om de ydelser, som virksomheden skal levere,
b) ikke er under konkurs og
c) ikke er pålagt strafansvar for overtrædelse af den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelse indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.
Agenten erklærer, at de personer, som udfører aktiviteter omfattet af § 28, stk. 2 og 3, besidder en passende viden og erfaring til at kunne levere sådanne ydelser og kan fremvise en straffeattest uden påtegning af ubetinget frihedsstraf i 4 måneder eller derover for overtrædelse af straffelovens kapitel 28.
Fondsmæglerselskabet, hvortil agenten er tilknyttet, erklærer, at det bærer ethvert økonomisk ansvar, som måtte følge af agentens virksomhed.
Stk. 3. En tilknyttet agent kan kun tilknyttes ét selskab.
Stk. 4. Ophører en agentaftale mellem et fondsmæglerselskab og en tilknyttet agent, skal virksomheden underrette Finanstilsynet herom snarest muligt. Finanstilsynet sletter herefter den tilknyttede agent fra Finanstilsynets register over tilknyttede agenter.
Fondsmæglerselskaber kan uanset § 13, stk. 1, i fællesskab med andre drive anden virksomhed, hvis
fondsmæglerselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,
fondsmæglerselskabet ikke driver virksomheden sammen med andre fondsmæglerselskaber eller finansielle virksomheder efter lov om finansiel virksomhed, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, og
virksomheden udøves i et andet selskab end fondsmæglerselskabet.
Stk. 2. Kommer fondsmæglerselskabet eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. til at drive anden virksomhed i strid med stk. 1, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelse af virksomheden, hvis en umiddelbar afhændelse ville være forbundet med et økonomisk tab.
Fondsmæglerselskaber må kun have dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber eller investeringsselskaber, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et fondsmæglerselskab etablerer dattervirksomheder, der ikke er fondsmæglerselskaber eller investeringsselskaber, og som udøver en eller flere accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, afsnit B. Er der grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt.
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber, der har fået tilladelse til etablering af dattervirksomheder efter stk. 2, skal ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet baseret på fondsmæglerselskabets faste omkostninger i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber medtage de faste omkostninger i de etablerede dattervirksomheder.
Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen:
I hvilket land filialen påtænkes etableret.
En driftsplan indeholdende oplysninger om organisationen og de planlagte investeringsservicer og -aktiviteter og eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
Filialens adresse.
Navnene på filialens ledelsesmedlemmer.
Oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, og identiteten på disse.
Stk. 2. Påtænker fondsmæglerselskabet at udøve virksomhed gennem en tilknyttet agent, der er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, uden etablering af en filial, skal fondsmæglerselskabet meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger:
I hvilket land den tilknyttede agent er etableret.
En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af den tilknyttede agent.
Oplysninger om fondsmæglerselskabets organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan den pågældende tilknyttede agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.
Navnet og adressen på den tilknyttede agent samt den tilknyttede agents ledelse.
Stk. 3. Ved etablering af en filial eller anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne videresende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, sammen med en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, og oplysninger om investor- og indskydergarantiordningen til tilsynsmyndighederne i værtslandet, jf. dog stk. 4. Finanstilsynet underretter samtidig fondsmæglerselskabet om, at oplysningerne er videresendt til tilsynsmyndighederne i værtslandet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan undlade at fremsende oplysningerne efter stk. 3, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet underretter fondsmæglerselskabet herom senest 2 måneder efter modtagelsen af oplysningerne i stk. 1 og 2.
Et fondsmæglerselskab, der påtænker at udøve grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger:
I hvilket land tjenesteydelserne påtænkes udøvet.
En driftsplan indeholdende oplysninger om de planlagte investeringsservicer og -aktiviteter og eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
Oplysning om, hvorvidt fondsmæglerselskabet har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, og identiteten på disse.
Stk. 2. Finanstilsynet skal senest 1 måned efter modtagelsen af oplysningerne i stk. 1 videresende disse sammen med en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse. Finanstilsynet underretter samtidig fondsmæglerselskabet om, at oplysningerne er videresendt til tilsynsmyndighederne i værtslandet. De planlagte tjenesteydelser kan påbegyndes, når Finanstilsynet har videresendt oplysningerne til tilsynsmyndighederne i værtslandet.
Stk. 3. Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk. 1, senest 1 måned før ændringen foretages. Er det for fondsmæglerselskabet ikke muligt at meddele Finanstilsynet ændringen, senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt herefter. Finanstilsynet underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om sådanne ændringer.
Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere en filial i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Er der grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning om tilladelse.
Et fondsmæglerselskab, der påtænker at yde tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal, senest 1 måned inden de planlagte tjenesteydelser påbegyndes, meddele dette til Finanstilsynet sammen med oplysning om de investeringsservicer og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, der påtænkes ydet eller udført, og i hvilket land. Er det ikke muligt at give Finanstilsynet meddelelse herom, senest 1 måned inden de planlagte tjenesteydelser påbegyndes, skal meddelelse ske snarest muligt herefter.
Stk. 2. Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk. 1, senest 1 måned før ændringen foretages. Er det ikke muligt at meddele Finanstilsynet ændringen, senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt herefter.
Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere en dattervirksomhed, der er et investeringsselskab, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Er der grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning om tilladelse.
Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, senest 2 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2 og 3. Filialen kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, hvis investeringsservicerne og -aktiviteterne er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske kapitalselskaber finder anvendelse på filialen.
Stk. 2. Finanstilsynet skal modtage følgende oplysninger om filialen fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
En driftsplan indeholdende oplysninger om organisationen og de planlagte investeringsservicer og -aktiviteter og eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
En erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Filialens adresse.
Navnene på filialens ledelsesmedlemmer.
Oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, og identiteten på disse.
Oplysning om en eventuel garantiordning i hjemlandet, der omfatter filialens investorer.
Stk. 3. Påtænker investeringsselskabet at udøve virksomhed her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, uden etablering af en filial, skal Finanstilsynet modtage følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af den tilknyttede agent.
Oplysninger om investeringsselskabets organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan den pågældende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.
Den tilknyttede agents navn og adresse samt den tilknyttede agents ledelse.
Stk. 4. Finanstilsynet skal modtage underretning om enhver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk. 2 og 3, senest 1 måned før ændringen foretages. Er det ikke muligt at meddele Finanstilsynet ændringen, senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt herefter.
Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Investeringsselskabet kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, hvis investeringsservicerne og -aktiviteterne er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal modtage følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
En driftsplan indeholdende oplysninger om de planlagte investeringsservicer og -aktiviteter og eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
En erklæring om, at tjenesteydelserne er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Oplysning om, hvorvidt investeringsselskabet har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i hjemlandet, og identiteten på disse.
Et investeringsselskab kan benytte det samme navn, som investeringsselskabet benytter i sit hjemland. Er der risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervsstyrelsen kræve en forklarende tilføjelse.
Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, skal have tilladelse af Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet til godkendte modparter eller professionelle kunder.
Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse efter stk. 1, hvis lovgivningen i det land, hvor investeringsselskabet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om ansøgningsproceduren efter stk. 1, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.
Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som påtænker at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, skal have tilladelse til etablering af en filial i medfør af § 43, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der er ikke krav om filialetablering efter stk. 1 for ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter, der udelukkende iværksættes på kundens eget initiativ. Et sådant initiativ giver dog ikke investeringsselskabet ret til at markedsføre anden investeringsservice og -aktiviteter, herunder nye kategorier af investeringsprodukter, til kunden på anden måde end gennem en filial.
Stk. 3. Retter investeringsselskabet, herunder gennem en enhed, der handler på investeringsselskabets vegne, eller som har tætte forbindelser til investeringsselskabet, eller enhver person, der handler på denne enheds vegne, henvendelse til kunder eller potentielle kunder her i landet, betragtes det ikke som ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter, der udelukkende er iværksat på kundens eget initiativ, medmindre der er tale om en koncernintern forbindelse.
Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet gennem en filial.
Stk. 2. Investeringsselskabet skal til brug for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om filialtilladelse indsende følgende oplysninger:
Navnet på den kompetente myndighed i hjemlandet og, hvis der er flere kompetente myndigheder, oplysning om deres respektive kompetenceområder.
Oplysninger om investeringsselskabets navn, juridiske selskabsform og vedtægtsmæssige hjemsted og adresse, medlemmer af ledelsesorganet og relevante aktionærer.
En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter, og en beskrivelse af eventuel outsourcing af væsentlige operationelle funktioner til tredjemand.
Navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelse af filialen, og dokumentation for, at de opfylder kravene i § 20, stk. 1, nr. 3, og § 78.
Oplysninger om den startkapital, som filialen har fri rådighed over.
Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse efter stk. 1, når det er godtgjort, at alle følgende betingelser er opfyldt:
De aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af investeringsselskabets tilladelse, og investeringsselskabet er underlagt tilsyn af en kompetent myndighed i hjemlandet.
Der foreligger mellem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjemland en international samarbejdsaftale, der indeholder bestemmelser om informationsudveksling med henblik på at bevare markedets integritet og beskytte kunderne.
Filialen har fri rådighed over tilstrækkelig startkapital.
Filialens ledelsesmedlemmer opfylder kravene i § 20, stk. 1, nr. 3, og § 78.
Investeringsselskabets hjemland har indgået en aftale med Danmark, som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en effektiv informationsudveksling om skatteforhold, herunder multilaterale skatteaftaler.
En filial af et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som har opnået tilladelse i medfør af § 42, stk. 1, og § 43, stk. 1, skal hvert år indberette følgende til Finanstilsynet:
Størrelsen og omfanget af investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, der ydes eller udføres af filialen.
For investeringsselskaber, der udfører handel for egen regning som fastsat i bilag 1, afsnit A, nr. 3, investeringsselskabets månedlige minimums-, gennemsnits- og maksimumseksponering mod modparter beliggende i Den Europæiske Union.
For investeringsselskaber, der yder en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, den samlede værdi af finansielle instrumenter hidrørende fra modparter beliggende i Den Europæiske Union, som der er givet afsætningsgaranti for, eller som er placeret på grundlag af fast forpligtelse inden for de foregående 12 måneder.
Omsætningen og den samlede værdi af aktiverne svarende til de investeringsservicer og -aktiviteter, der er omhandlet i nr. 1.
En detaljeret beskrivelse af de investorbeskyttelsesordninger, der er til rådighed for filialens kunder, herunder kundernes rettigheder som følge af investorgarantiordningen.
Den risikostyringspolitik og de risikostyringsordninger, som filialen anvender i forbindelse med de investeringsservicer og -aktiviteter, der er omhandlet i nr. 1.
Ledelsesordningerne, herunder personer med nøglefunktioner i forhold til filialens aktiviteter.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som investeringsselskaberne skal indberette til Finanstilsynet til brug for Finanstilsynets overvågning af aktiviteterne i investeringsselskabernes filialer.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med dattervirksomheder, som ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for fondsmæglerselskaber.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om omkostnings-, provisions-, pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler om udlevering af et dokument med central investorinformation eller væsentlig investorinformation til detailinvestorer ved fondsmæglerselskabers formidling af andele i UCITS eller i en alternativ investeringsfond.
Stk. 5. Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Stk. 6. Handlinger i strid med regler fastsat i medfør af stk. 2 pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetencekrav for ansatte i fondsmæglerselskaber, der yder rådgivning om finansielle instrumenter.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og flere andre love (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modparter og regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.)
Værdipapirhandlere og fondsmæglerselskaber kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på nødvendig entydig identifikation i relation til eksisterende kundeforhold ved varetagelse af administrative opgaver og rådgivning.
Et fondsmæglerselskab, som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter, der rådgives om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af det pågældende fondsmæglerselskab selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre forbindelser med fondsmæglerselskabet eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med fondsmæglerselskabet, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der rådgiver om eller er formidlere af strukturerede indlån.
Et fondsmæglerselskab, som yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag efter § 47, eller som udøver skønsmæssig porteføljepleje, må ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til fondsmæglerselskabets kunder. Modtager fondsmæglerselskabet gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, skal de hurtigst muligt videregives til kunden.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre det pågældende fondsmæglerselskab i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Modtager og beholder et fondsmæglerselskab naturalieydelser af mindre værdi, skal dette oplyses tydeligt til kunden.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der rådgiver om eller er formidlere af strukturerede indlån.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi der er omfattet af stk. 2, 2. pkt., og om krav til håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i selskaber, som har aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, som beskriver, hvordan fondsmæglerselskabet integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi.
Stk. 2. Politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet
overvåger selskaber, hvori der investeres, inden for relevante områder, herunder strategi, finansielle og ikke-finansielle resultater, risiko, kapitalstruktur, social og miljømæssig indvirkning og god selskabsledelse,
fører dialog med selskaber, hvori der investeres,
udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier,
samarbejder med andre aktionærer,
kommunikerer med relevante interessenter i selskaber, hvori der investeres, og
håndterer faktiske og potentielle interessekonflikter i forbindelse med fondsmæglerselskabets aktive ejerskab.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter en gang årligt offentliggøre, hvordan fondsmæglerselskabets politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger og fondsmæglerselskabets brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter offentliggøre, hvordan fondsmæglerselskabet har stemt på vegne af aktionærer på generalforsamlinger i selskaber. Afstemninger, der er ubetydelige på grund af emnet for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i det pågældende selskab, kan udelades fra offentliggørelsen.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab kan i sit virke som kapitalforvalter vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene i stk. 1-4, hvis fondsmæglerselskabet offentliggør en klar og begrundet forklaring på, hvorfor fondsmæglerselskabet har valgt dette.
Stk. 6. De oplysninger, som skal offentliggøres efter stk. 1-5, skal være frit tilgængelige på fondsmæglerselskabets hjemmeside.
Stk. 7. Regler om interessekonflikter i anden lovgivning finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med fondsmæglerselskabets virke som kapitalforvalter, herunder aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter en gang årligt meddele gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, og forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, hvormed der er indgået en kapitalforvaltningsaftale, jf. § 160, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvordan fondsmæglerselskabets investeringsstrategi og gennemførelse heraf i forhold til investeringer i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er i overensstemmelse med kapitalforvaltningsaftalen og bidrager til afkastet af disse selskabers eller fondes aktiver på mellemlang til lang sigt, jf. dog stk. 4. Det samme gælder, hvis fondsmæglerselskabet har indgået en kapitalforvaltningsaftale med Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 2. Meddelelsen skal omfatte rapportering om
væsentlige risici på mellemlang til lang sigt forbundet med investeringerne,
porteføljesammensætningen,
omsætningen og omsætningsomkostningerne,
brugen af rådgivende stedfortrædere med henblik på aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab og
fondsmæglerselskabets politik for værdipapirudlån, og hvordan politikken i givet fald anvendes med henblik på aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab, navnlig på tidspunktet for generalforsamlingen i de selskaber, der investeres i.
Stk. 3. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysninger om,
hvorvidt og i givet fald hvordan fondsmæglerskabet træffer investeringsbeslutninger på grundlag af en evaluering af resultater på mellemlang til lang sigt, herunder ikkefinansielle resultater, for de selskaber, hvori der investeres, og
hvorvidt der er opstået interessekonflikter i forbindelse med aktivt ejerskab, hvilke interessekonflikter der i givet fald har været tale om, og hvordan fondsmæglerskabet har håndteret dem.
Stk. 4. Er oplysninger som nævnt i stk. 1-3 allerede offentligt tilgængelige, er fondsmæglerskabet ikke forpligtet til at meddele oplysningerne direkte til det gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, hvormed der er indgået en aftale om skønsmæssig porteføljepleje, jf. § 160, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Et fondsmæglerskab, der i sit virke som formidler opbevarer oplysninger om aktionærer, skal efter anmodning fra en udsteder eller fra en tredjepart, som udstederen har udpeget, hurtigst muligt meddele udstederen oplysninger om aktionærers identitet. En udsteder kan anmode en formidler om at indsamle og videregive oplysninger om aktionærers identitet, herunder fra øvrige formidlere i formidlerkæden, til udstederen.
Stk. 2. Er der mere end én formidler i en kæde af formidlere, skal anmodningen videresendes formidlerne imellem hurtigst muligt.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler meddele en udsteder kontaktoplysninger om den næste formidler i kæden af formidlere hurtigst muligt efter anmodning fra udstederen eller fra en tredjepart udpeget af udstederen.
Personoplysninger om aktionærer må alene anvendes til identifikation af eksisterende aktionærer med henblik på opfyldelsen af §§ 51 og 53-56. Et fondsmæglerselskab må i sit virke som formidler ikke opbevare personoplysningerne i mere end 12 måneder efter at være blevet opmærksom på, at den pågældende er ophørt med at være aktionær, medmindre andet følger af anden lovgivning.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs videregivelse af oplysninger om en aktionærs identitet, jf. § 51, i sit virke som formidler betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til en kontrakt eller øvrig lovgivning.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler hurtigst muligt videregive følgende oplysninger fra udstederen til en aktionær eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæren:
Oplysninger, som udstederen er forpligtet til at give en aktionær, jf. selskabslovens § 49 a, stk. 4, for at sætte aktionæren i stand til at udøve aktionærrettigheder, og som er rettet til alle aktionærer med aktier i den pågældende klasse.
En meddelelse om, hvor på udstederens hjemmeside oplysningerne nævnt i nr. 1 findes, hvis oplysningerne er til rådighed for aktionærerne på udstederens hjemmeside.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når en udsteder sender oplysningerne eller en meddelelse efter stk. 1 direkte til alle sine aktionærer eller til en tredjepart udpeget af aktionærerne.
Stk. 3. Når der er mere end ét fondsmæglerselskab i en kæde af formidlere, skal oplysningerne, jf. stk. 1 og § 54, hurtigst muligt videregives formidlerne imellem, medmindre oplysningerne kan sendes direkte af fondsmæglerselskabet til aktionæren eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæren.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler hurtigst muligt videregive oplysninger om aktionærens udøvelse af aktionærrettigheder til udstederen, når fondsmæglerselskabet har modtaget oplysningerne fra en aktionær.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler facilitere udøvelsen af aktionærrettigheder, herunder retten til deltagelse og stemmeafgivelse i forbindelse med generalforsamlinger, ved at
iværksætte de nødvendige ordninger, så en aktionær eller en tredjepart, som aktionæren har udpeget, selv kan udøve rettighederne, eller
tilbyde at udøve aktionærrettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra en aktionær og til fordel for aktionæren.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler hurtigst muligt videregive elektroniske bekræftelser om modtagelse af stemmer og registrering af stemmer og om, at stemmer er medtalt, som fondsmæglerselskabet har modtaget fra en udsteder, til en aktionær eller til en tredjepart udpeget af aktionæren.
Stk. 3. Når der er mere end én formidler i en kæde af formidlere, skal de elektroniske bekræftelser hurtigst muligt videregives formidlerne imellem, medmindre bekræftelsen kan sendes direkte til aktionæren eller en tredjepart, som er udpeget af aktionæren.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler særskilt for hver enkelt tjenesteydelse, som leveres i henhold til §§ 51-55, offentliggøre størrelsen på eventuelle gebyrer.
Stk. 2. Gebyrer, som et fondsmæglerselskab i sit virke som formidler opkræver af en aktionær, en udsteder eller en anden formidler, skal være ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede i forhold til de faktiske omkostninger, der er forbundet med leveringen af tjenesteydelserne.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab kan i sit virke som formidler alene differentiere mellem eventuelle gebyrer, som opkræves i forbindelse med national eller grænseoverskridende udøvelse af rettigheder, når gebyrerne er behørigt begrundede og afspejler udsving i de faktisk afholdte omkostninger i forbindelse med levering af disse tjenesteydelser.
Stk. 4. Gebyrer opkræves hos den aktionær, udsteder eller formidler, der anmoder om en tjenesteydelse.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgivende stedfortræder offentligt fremlægge en reference til et adfærdskodeks, som fondsmæglerselskabet anvender, og aflægge rapport om anvendelse af dette adfærdskodeks.
Stk. 2. Anvender et fondsmæglerselskab i sit virke som rådgivende stedfortræder et adfærdskodeks, men afviger fra en eller flere af kodeksets anbefalinger, skal fondsmæglerselskabet angive, hvilke dele af kodekset der fraviges, fremlægge begrundelserne herfor og oplyse, hvilke alternative foranstaltninger der eventuelt er truffet.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der i sit virke som stedfortrædende rådgiver ikke anvender et adfærdskodeks, skal fremlægge en klar og begrundet redegørelse for, hvorfor det er tilfældet.
Stk. 4. De nævnte oplysninger i stk. 1-3 skal offentliggøres og være frit tilgængelige på fondsmæglerselskabets hjemmeside og ajourføres en gang om året.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgivende stedfortræder en gang om året offentliggøre følgende oplysninger om udarbejdelsen af fondsmæglerselskabets undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber:
De væsentligste kendetegn ved de metodologier og modeller, der anvendes.
De vigtigste informationskilder.
De procedurer, der er indført for at sikre kvaliteten af undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse og af kvalifikationerne hos det berørte personale.
Om, og i givet fald hvordan der tages hensyn til forholdene på det danske marked og til juridiske, reguleringsmæssige og selskabsspecifikke forhold.
De væsentligste elementer i de afstemningspolitikker, der anvendes for de enkelte markeder.
Om der føres dialog med de selskaber, som er genstand for den rådgivende stedfortræders undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse, og med selskabets interessenter og i givet fald omfanget og karakteren heraf.
Politik for forebyggelse og håndtering af potentielle interessekonflikter.
Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 skal offentliggøres på fondsmæglerselskabets hjemmeside og skal som minimum være frit tilgængelige i 3 år efter datoen for offentliggørelsen. Oplysningerne behøver ikke at blive offentliggjort særskilt, hvis de fremlægges som en del af de oplysninger, som er nævnt i § 101 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgivende stedfortræder identificere og hurtigst muligt give sine kunder meddelelse om faktiske eller potentielle interessekonflikter og forretningsmæssige forbindelser, som kan påvirke udarbejdelsen af fondsmæglerselskabets undersøgelser, rådgivning eller anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse, og de foranstaltninger, der er truffet for at fjerne, begrænse eller håndtere faktiske eller potentielle interessekonflikter.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der virker som rådgivende stedfortræder, og ikke har deres vedtægtsmæssige hjemsted eller deres hovedkontor i Den Europæiske Union, men udfører aktiviteter gennem et forretningssted, som er beliggende i Unionen.
Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden bliver en dattervirksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge fristen.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.
Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning efter § 59, stk. 1, sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af det fondsmæglerselskab eller den fondsmæglerholdingvirksomhed, hvor erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende:
Den påtænkte erhververs omdømme.
Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, navnlig i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, hvor erhvervelsen påtænkes.
Om fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, hvor der påtænkes erhvervet en kvalificeret andel, fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig, om den koncern, som fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.
Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at der vil ske hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i hvidvaskloven.
Stk. 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, eller de oplysninger, den påtænkte erhverver har afgivet, efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende.
Stk. 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå.
Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter 2 arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. § 59, stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af oplysninger efter stk. 3.
Stk. 2. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at foretage vurderingen efter § 60. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.
Stk. 3. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden efter stk. 3, 3. pkt., med op til 10 arbejdsdage, hvis
den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve virksomhed omfattet af denne lovs § 13, §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed eller § 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder i Danmark, i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse i medfør af § 59, stk. 1, skal dette begrundes skriftligt og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden fastsat efter § 61, stk. 2. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.
Stk. 2. Giver Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden fastsat efter § 61, stk. 2, skriftligt afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.
Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel eller formindske en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed, således at afhændelsen eller formindskelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ophører med at være vedkommende juridiske persons dattervirksomhed, skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.
Når et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele omfattet af § 59, stk. 1, eller § 63 skal fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden uden ugrundet ophold give Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal senest i februar måned hvert år give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, og om størrelsen af disse andele.
Opfylder kapitalejere, der er i besiddelse af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, ikke kriterierne i § 60, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde virksomheden at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 59, stk. 1, til forudgående ansøgning om godkendelse. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
Stk. 3. Har en fysisk eller juridisk person erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 59, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.
Stk. 4. Finanstilsynet skal orientere det pågældende fondsmæglerselskab eller den pågældende fondsmæglerholdingvirksomhed, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten tilknyttet kapitalandele i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden i medfør af stk. 1-3. Finanstilsynet skal endvidere orientere fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, hvis kapitalandele igen tildeles fuld stemmeret i medfør af stk. 2, 2. pkt.
Stk. 5. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.
Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et investeringsselskab eller i en udenlandsk finansiel virksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, og sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, som medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af henholdsvis stemmerettighederne eller selskabskapitalen, eller at den udenlandske virksomhed bliver en dattervirksomhed. Underretningen skal indeholde oplysning om, i hvilket land virksomheden er etableret.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har en andel på mindst 10 pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed, og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
Stk. 3. Bliver den udenlandske virksomhed en dattervirksomhed af det danske fondsmæglerselskab eller den danske fondsmæglerholdingvirksomhed, skal meddelelsen til Finanstilsynet indeholde følgende oplysninger om dattervirksomheden:
I hvilket land dattervirksomheden påtænkes etableret.
En beskrivelse af dattervirksomhedens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og planlagte aktiviteter.
Dattervirksomhedens adresse.
Navnene på dattervirksomhedens ledelse.
Stk. 4. Ved ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 3, skal fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden give meddelelse til Finanstilsynet herom, inden ændringen foretages. Bliver et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed bekendt med en ændring, som fondsmæglerselskabet eller fondsmæglervirksomheden ikke på forhånd var bekendt med, skal meddelelse herom gives til Finanstilsynet uden ugrundet ophold.
Bestyrelsen for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal
fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter virksomheden skal udføre,
identificere og kvantificere virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksomhedens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor store risici virksomheden må påtage sig,
fastlægge politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse, og
fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen for virksomheden skal på grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker give direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde
kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre virksomheden,
principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,
regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling, og
regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om virksomhedens risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktionen og om overholdelsen af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som virksomheden må påtage sig.
Stk. 3. Bestyrelsen for virksomheden skal løbende tage stilling til, om virksomhedens risikoprofil og politikker og retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet, og de markedsforhold, som virksomhedens aktiviteter drives under.
Stk. 4. Bestyrelsen for virksomheden skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed i medfør af stk. 1-4.
Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forretningsordenens indhold.
Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef i et fondsmæglerselskab kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef har ret til at deltage i og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.
Stk. 2. Eksterne revisorer eller den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af en sag, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Den tegningsret, som tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen efter selskabsloven, kan kun udøves af mindst to i forening.
I fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen
opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og
udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. For virksomheder omfattet af stk. 1, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik for koncernen som helhed.
Stk. 3. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, hvis modervirksomheden opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.
Stk. 4. Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.
Stk. 5. Er en virksomhed både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, i lov om erhvervsdrivende fonde eller i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-4 forrang.
Indkaldelse til generalforsamling i fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlinger i fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber, som er 100 pct. ejet af én finansiel virksomhed efter lov om finansiel virksomhed eller flere finansielle virksomheder i samme koncern.
Stk. 3. Fristen for indkaldelse til en generalforsamling med henblik på at foretage en kapitalforhøjelse kan forkortes til 10 dage, hvis Finanstilsynet har vurderet, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, er underlagt reglerne i kapitel 20, og fondsmæglerselskabet vurderer, at kapitalforhøjelsen er nødvendig for at forhindre, at fondsmæglerselskabet bliver nødlidende. Forkortelsen af indkaldelsesfristen kan dog kun foretages, hvis generalforsamlingen med to tredjedele af de afgivne stemmer ændrer vedtægten til at indeholde denne mulighed.
Stk. 4. Selskabslovens §§ 84 og 90 og tidsfrister i selskabslovens §§ 94, 98 og 99 finder ikke anvendelse på generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder indkaldt i overensstemmelse med stk. 3.
Finanstilsynet udøver for fondsmæglerselskaber de beføjelser, der er tillagt Erhvervsstyrelsen i henhold til § 93, stk. 2 og 3, i selskabsloven.
Der kan etableres et repræsentantskab til varetagelse af bestemte opgaver, som er angivet i vedtægterne, herunder valg af bestyrelse. Repræsentantskabets medlemmer er med hensyn til varetagelsen af deres hverv undergivet samme ansvar som bestyrelsen.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab
skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,
må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering,
må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som medlemmet ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre fondsmæglerselskabet tab eller risiko for tab og
må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i fondsmæglerselskabets ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Stk. 3. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at påse overholdelsen af stk. 1.
Stk. 4. Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller sin stilling som direktør i fondsmæglerselskabet. Ledelsesmedlemmet skal løbende vurdere, om den pågældende har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv eller sin stilling. Vurderingen skal inddrage fondsmæglerselskabets størrelse, organisation og kompleksitet.
Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.
Bestyrelsen for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå fondsmæglerselskabets aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Hvervet som bestyrelsesmedlem eller som medlem af repræsentantskabet i et fondsmæglerselskab kan ikke forenes med stillingen som direktør i det pågældende fondsmæglerselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.
Stk. 2. Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.
Et fondsmæglerselskab skal nedsætte et risikoudvalg, hvis fondsmæglerselskabets værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab er ikke forpligtet til at nedsætte et risikoudvalg, hvis fondsmæglerselskabet opfylder betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage et fondsmæglerselskab fra stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, det er hensigtsmæssigt henset til arten og omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne organisation og kendetegnene ved den koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører. Følgende betingelser skal være opfyldt:
Fondsmæglerselskabet må ikke være et af de tre største fondsmæglerselskaber i Danmark set i forhold til den samlede værdi af aktiver.
Fondsmæglerselskabet må ikke være underlagt forpligtelser eller forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med §§ 98 og 99 og kapitel 20.
Fondsmæglerselskabets værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver udgør maksimalt 300 mio. euro i gennemsnit i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår.
Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter udgør maksimalt 150 mio. euro.
Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter udgør maksimalt 100 mio. euro.
Stk. 4. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 kræve, at et fondsmæglerselskab skal nedsætte et risikoudvalg, hvis Finanstilsynet vurderer, det er hensigtsmæssigt henset til arten og omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne organisation og kendetegnene ved den koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører.
Formanden og de øvrige medlemmer af risikoudvalget skal være medlem af bestyrelsen i det pågældende fondsmæglerselskab og skal have den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge fondsmæglerselskabets risici.
Stk. 2. Risikoudvalget skal forestå følgende:
Rådgive bestyrelsen om fondsmæglerselskabets overordnede nuværende og fremtidige risikoprofil og -strategi.
Bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i organisationen.
Vurdere, om de finansielle produkter og tjenesteydelser, som fondsmæglerselskabet handler med, er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets forretningsmodel og risikoprofil, herunder om indtjeningen på produkterne og tjenesteydelserne afspejler risiciene herved, og udarbejde forslag til afhjælpning, hvis produkterne eller tjenesteydelserne og indtjeningen herved ikke er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets forretningsmodel og risikoprofil.
Vurdere, om incitamenterne ved fondsmæglerselskabets aflønningsstruktur tager højde for fondsmæglerselskabets risici, kapital og likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne herfor.
Stk. 3. Risikoudvalget skal have adgang til information om fondsmæglerselskabets risici, herunder de risici, som er identificeret af risikostyringsfunktionen, og mulighed for at anvende ekstern rådgivning i det omfang, det er nødvendigt og relevant.
Stk. 4. Risikoudvalget skal løbende vurdere og beslutte typen, mængden og frekvensen af information fra det pågældende fondsmæglerselskab, der skal tilgå risikoudvalget.
En direktør i et fondsmæglerselskab må ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem fondsmæglerselskabet og sig selv eller mellem fondsmæglerselskabet og tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondsmæglerselskabets.
Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, må ikke for egen regning eller gennem virksomheder, de kontrollerer,
optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af finansielle instrumenter, når de købte finansielle instrumenter stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,
erhverve kapitalandele bortset fra andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller
erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af finansielle instrumenter, varer eller tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2. Personer og ansatte omfattet af stk. 1 må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed efter stk. 1. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber og andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de instrumenter, der er nævnt i 2. pkt. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i fondsmæglerselskabet eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de instrumenter, der er nævnt i 2. pkt.
Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet i § 83. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 266, stk. 1, finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.
Bestyrelsen skal udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i § 83, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.
Stk. 2. Den eksterne revision skal en gang om året gennemgå retningslinjerne og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om fondsmæglerselskabets kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal den eksterne revisions oplysninger fremgå af anden tilsvarende dokumentation.
Bestyrelsen i et fondsmæglerselskab kan fremsætte anmodning til et kontoførende institut om, at dette skal give fondsmæglerselskabets eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter og udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af § 83, stk. 1.
Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset §§ 83-86 ikke have økonomiske interesser i det fondsmæglerselskab eller den koncern, som de er ansat i.
Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et fondsmæglerselskab ikke bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
bestyrelsesmedlemmer og direktører i fondsmæglerselskabet eller
virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte personkreds er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel eller er bestyrelsesmedlem eller direktør.
Stk. 2. Eksponeringer omfattet af stk. 1 skal bevilges i henhold til fondsmæglerselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondsmæglerselskabets eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen fremgå af anden tilsvarende dokumentation.
Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal hver især overvåge forsvarligheden og forløbet af eksponeringerne.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab eller virksomheder inden for samme koncern må ikke bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.
Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, jf. dog § 160, stk. 9 og 10.
Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Ansatte i et fondsmæglerselskab, der ikke er omfattet af § 89, stk. 1, og for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.
Stk. 2. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 266, stk. 1, finder først anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende er blevet vidende herom.
Tilladelse efter § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, kan kun gives, hvis fondsmæglerselskabet eller virksomheder, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, ikke har eller påtager sig eksponeringer mod de i § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Dette gælder dog ikke eksponeringer i form af kapitalandele, eksponeringer mod de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, og eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet.
Stk. 2. Eksponeringsforbuddet finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for følgende virksomheder og fonde m.v.:
Danmarks Skibskredit A/S.
Banker og Sparekassers Ungdomskontakt.
LR Realkredit A/S.
Bornholms Erhvervsfond.
Grønlandsbanken A/S.
NASDAQ OMX Stockholm AB.
NASDAQ OMX Helsinki Oy.
IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande.
IØ – Investeringsfonden for Østlandene.
Landbrugets FinansieringsBank A/S.
Bankernes Kontantservice A/S.
Fundcollect A/S.
Fundconnect A/S.
DLR Kredit A/S.
Regulerede markeder.
Clearingcentraler.
Værdipapircentraler.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1.
Fondsmæglerselskaber skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til § 89, stk. 1.
Den eksterne revision skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt fondsmæglerselskabet har eksponering med erhvervsvirksomheder omfattet af § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal den eksterne revisions erklæring fremgå af anden tilsvarende dokumentation.
Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder
en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,
effektive procedurer til at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, eller risici, som virksomheden udgør eller kan udgøre for andre,
de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse,
procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring i overensstemmelse med stk. 1.
Et fondsmæglerselskab skal træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin virksomhed som værdipapirhandler og anvende ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab skal
have passende regler og procedurer for transaktioner med instrumenter omfattet af bilag 2, som omfatter fondsmæglerselskabets ledelse, ansatte og tilknyttede agenter,
have effektive procedurer med henblik på at træffe rimelige foranstaltninger for at hindre interessekonflikter, der kan skade kundernes interesser,
sikre kundernes ejendomsret til deres midler og de instrumenter, der er omfattet af bilag 2,
beskytte kundernes rettigheder og må ikke uden udtrykkeligt samtykke disponere over deres midler og instrumenter og
føre og opbevare fyldestgørende lister over alle udførte tjenesteydelser og transaktioner, i mindst 5 år efter at tjenesteydelsen er udført eller transaktionen er gennemført.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab kan opbevare kunders instrumenter i samme depot (samledepot), hvis fondsmæglerselskabet har informeret den enkelte kunde om retsvirkningerne heraf og kunden har givet samtykke hertil. Fondsmæglerselskabet skal føre et register, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at kunders og et fondsmæglerselskabs egne instrumenter opbevares i samme depot. Finanstilsynet kan fratage et fondsmæglerselskab retten til at føre et samledepot.
Stk. 4. I tilfælde af et fondsmæglerselskabs konkurs, rekonstruktionsbehandling el.lign. kan den enkelte kunde på grundlag af det i stk. 3, 2. pkt., anførte register udtage sine instrumenter af et samledepot, hvis der ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.
Stk. 5. Stk. 2, nr. 1, 2 og 5, finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der sælger, rådgiver om eller er formidlere af strukturerede indlån.
Stk. 6. Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for Danmarks Nationalbank og Statens Administration med de fornødne tilpasninger.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.
Et fondsmæglerselskab skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kravene til effektive produktgodkendelsesprocedurer.
Et fondsmæglerselskab kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som fondsmæglerselskabet ellers selv ville udføre, til en leverandør.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at et fondsmæglerselskabs outsourcing skal bringes til ophør inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis fondsmæglerselskabet eller dettes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 3.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om outsourcing vedrørende
fondsmæglerselskabers ledelsesordninger, ansvar, risikostyring, overvågning, kontrol og rapportering i tilknytning til outsourcing til en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing,
fondsmæglerselskabers interne retningslinjer for outsourcing,
fondsmæglerselskabers håndtering af interessekonflikter i forbindelse med outsourcing,
krav, som fondsmæglerselskaber som minimum skal sikre at leverandører eller underleverandører til enhver tid skal opfylde, herunder også adgangs-, oplysnings- og revisionsrettigheder hos leverandører og underleverandører,
krav til indholdet af kontrakten,
outsourcing på koncern- og delkoncernniveau og
fondsmæglerselskabers pligt til at underrette Finanstilsynet om outsourcing.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, jf. dog § 99, skal udarbejde og vedligeholde en genopretningsplan. Genopretningsplanen skal godkendes af fondsmæglerselskabets bestyrelse og indeholde
passende kriterier og procedurer, der sikrer rettidig gennemførelse af de tiltag, som fondsmæglerselskabet vurderer der skal træffes for at genoprette den finansielle situation i fondsmæglerselskabet, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af fondsmæglerselskabet,
et bredt udvalg af genopretningsmodeller og
en række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, der er relevante for fondsmæglerselskabet, og passende reaktioner herpå.
Stk. 2. Genopretningsplanen skal indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet har fra modtagelsen af genopretningsplanen 6 måneder til at foretage en vurdering af genopretningsplanen. Finanstilsynet kan, når det er relevant, forelægge genopretningsplanen for eventuelle kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor væsentlige filialer er beliggende.
Stk. 3. Finanstilsynet skal forelægge genopretningsplanen for Finansiel Stabilitet, som kan komme med anbefalinger til Finanstilsynet til genopretningsplanens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om krav til genopretningsplanernes indhold, herunder regler om kritiske funktioner, om scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress og om vedligeholdelse og frister for indsendelse af genopretningsplaner.
I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark, og hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, eller en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal modervirksomheden udarbejde og vedligeholde en koncerngenopretningsplan, jf. dog stk. 2. Det skal af koncerngenopretningsplanen fremgå, hvilke tiltag modervirksomheden vurderer der skal træffes for at genoprette den finansielle situation i modervirksomheden og i hver enkelt dattervirksomhed, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af den finansielle situation i en eller flere af virksomhederne i koncernen. § 98, stk. 1 og 2, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse for den øverste modervirksomhed og for koncerngenopretningsplanen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde, at der for hver enkelt dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal udarbejdes en genopretningsplan i henhold til § 98.
Stk. 3. Finanstilsynet fremsender koncerngenopretningsplaner udarbejdet i henhold til stk. 1 til
de kompetente myndigheder, der er en del af tilsynskollegiet,
Finansiel Stabilitet eller den myndighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlig for afvikling af koncernen, og
Finansiel Stabilitet eller en myndighed i det land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlig for afvikling af en dattervirksomhed.
Stk. 4. Med henblik på at træffe en fælles beslutning vurderer Finanstilsynet i samarbejde med de myndigheder, der er nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2, koncerngenopretningsplanen, herunder om planen opfylder de i stk. 1, jf. § 98, stk. 1 og 2, fastsatte krav. De myndigheder, der er nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, kan komme med anbefalinger til Finanstilsynet om koncerngenopretningsplanens indhold.
Stk. 5. Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for 4 måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af koncerngenopretningsplanen eller om reaktioner i medfør af § 100, stk. 2, træffer Finanstilsynet selv beslutning herom. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed, Finansiel Stabilitet og de myndigheder, der er nævnt i stk. 3, om denne beslutning. Har en af myndighederne indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Finanstilsynet underretter fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncernen, hvis Finanstilsynet vurderer, at genopretningsplanen eller koncerngenopretningsplanen har væsentlige mangler, eller at der er væsentlige hindringer for dens iværksættelse. Fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncernen skal senest 2 måneder efter underretningen forelægge en revideret plan for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen med op til 1 måned.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, hvis fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncernen ikke inden for den fastsatte frist forelægger en revideret plan, eller hvis den reviderede plan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de mangler og hindringer, som Finanstilsynet har påpeget, påbyde fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncernen at
nedbringe fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen,
muliggøre rettidige rekapitaliseringstiltag,
revidere virksomhedens strategi og struktur,
foretage ændringer af finansieringsstrategien for at forbedre de centrale forretningsområders og kritiske funktioners modstandsdygtighed og
foretage ændringer i fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens ledelsesstruktur.
Et fondsmæglerselskab skal have en ordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af fondsmæglerselskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i fondsmæglerselskabet. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Fondsmæglerselskabet skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan fondsmæglerselskabet har fulgt op på indberetningerne.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via en kollektiv overenskomst.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning.
Et fondsmæglerselskab må ikke udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet fondsmæglerselskabets overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i fondsmæglerselskabet. Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.
Stk. 2. Ansatte eller tidligere ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte eller den tidligere ansatte.
Indgår en ansat eller en tidligere ansat og et fondsmæglerselskab en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder.
Stk. 2. Uanset stk. 1 er den ansatte eller tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder, selv om et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte og fondsmæglerselskabet. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 101.
Et fondsmæglerselskab skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte drift. Fondsmæglerselskabet skal hurtigst muligt meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.
Stk. 2. Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrelsen og en direktør i et fondsmæglerselskab.
Stk. 3. Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion og den eksterne revision skal straks meddele Finanstilsynet, hvis den pågældende formoder, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder et af følgende krav:
Det individuelle solvensbehov efter § 120.
Kapitalgrundlagskravet efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder om forhold i dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber.
Fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som har filialer eller dattervirksomheder, der er finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter i et andet land, skal på årsbasis offentliggøre følgende oplysninger pr. land om filialerne og dattervirksomhederne:
Beliggenhed, navn og aktiviteternes art.
Omsætning.
Antal ansatte i fuldtidsækvivalenter.
Resultat før skat.
Skat af resultatet.
Modtagne offentlige indskud.
Stk. 2. Oplysningerne skal revideres af fondsmæglerselskabets eksterne revisorer og skal offentliggøres som bilag til årsrapporten, jf. § 155.
Finanstilsynet kan bestemme, at fondsmæglerselskabers offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber skal ske med en anden frekvens end en gang årligt, og at bestemte medier og steder bruges til disse offentliggørelser.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at modervirksomheder en gang om året skal offentliggøre en beskrivelse af deres juridiske struktur og fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken skal være kønsneutral.
Stk. 2. Virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhedens lønpolitik.
Stk. 3. I fondsmæglerselskaber eller fondsmæglerholdingvirksomheder skal formanden for bestyrelsen i sin beretning for virksomhedens øverste organ redegøre for aflønningen af virksomhedens bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende og det kommende regnskabsår.
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal i årsrapporten offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette hverv har optjent fra virksomheden i det pågældende regnskabsår, og som vedkommende i samme regnskabsår har optjent som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed inden for samme koncern.
Fondsmæglerselskaber skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af § 45, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 45, stk. 2, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber må ikke indføre aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, som kan give en tilskyndelse for dets ansatte til at anbefale et bestemt finansielt instrument til en detailkunde, når fondsmæglerselskabet kunne tilbyde et andet finansielt instrument, der ville dække den pågældende kundes behov bedre.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.
Ved fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, skal virksomheden sikre, at følgende er opfyldt:
De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direktionen må på tidspunktet for beregningen af den variable løn højst udgøre 50 pct. enten af honoraret eller af den faste grundløn inklusive pension, jf. dog § 110, stk. 1.
De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, må på tidspunktet for beregningen af den variable løn højst udgøre 100 pct. af den faste grundløn inklusive pension.
Virksomhedens øverste organ kan dog beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at følgende krav opfyldes:
a) Virksomheden skal senest ved indkaldelse til det øverste organs forsamling orientere det øverste organ om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et højere maksimalt loft.
b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra virksomheden, der begrunder indstillingen herom, og der som minimum indeholder oplysninger om antallet af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft og den forventede indvirkning på virksomhedens mulighed for at bevare et sundt kapitalgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til det øverste organs forsamling.
c) Virksomheden skal senest samtidig med formidling af anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Virksomheden skal på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, denne lov og regler udstedt i medfør af § 113, stk. 3.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft skal tiltrædes af virksomhedens øverste organ med mindst 66 pct. af de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat, som er kapitalejer i virksomheden, må ikke deltage i afstemningen herom på det øverste organs forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være stridende mod virksomhedens interesse.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed)
Indgår et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2 regnskabsår inklusive pension, skal virksomheden offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på virksomhedens hjemmeside på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed)
Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis i opsigelsesperioden.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed)
En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er fuldt udbetalt.
Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i virksomheden.
Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed)
§§ 109 a-109 c kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte, må ikke tildele eller udbetale variabel løn til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.
Stk. 2. Der må ikke igangsættes nye aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger for bestyrelsen eller direktionen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte.
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte, skal begrænse den variable løn til andre ansatte end medlemmer af bestyrelsen og direktionen til en del af nettoindtægterne, hvis udbetalingen af variabel løn ellers vil være uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag og rettidigt ophør af statsstøtte.
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte, skal i deres lønpolitik fastsætte en nærmere angiven grænse set i forhold til virksomhedens nettoindtægter for den samlede tildeling af variabel løn til andre ansatte end medlemmer af bestyrelsen og direktionen, hvis udbetalingen af variabel løn er uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag og rettidigt ophør af statsstøtte.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, hvis værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover i den 4-årsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår, skal nedsætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab er ikke forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg, hvis fondsmæglerselskabet opfylder betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage et fondsmæglerselskab fra stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt henset til arten og omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne organisation og kendetegnene ved den koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
Fondsmæglerselskabet må ikke være et af de tre største fondsmæglerselskaber i Danmark set i forhold til den samlede værdi af aktiver.
Fondsmæglerselskabet må ikke være underlagt forpligtelser eller forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med §§ 98 og 99 og kapitel 20.
Fondsmæglerselskabets værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver udgør maksimalt 300 mio. euro i gennemsnit i den 4-årsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår.
Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter udgør maksimalt 150 mio. euro.
Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter udgør maksimalt 100 mio. euro.
Stk. 4. En fondsmæglerholdingvirksomhed er ikke forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg, hvis fondsmæglerholdingvirksomhedens dattervirksomhed er undtaget fra kravet herom i medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 5. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 kræve, at et fondsmæglerselskab skal nedsætte et aflønningsudvalg, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt henset til arten og omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne organisation og kendetegnene ved den koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører.
Stk. 6. I koncerner med flere virksomheder, som efter stk. 1 har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der nedsættes et fælles aflønningsudvalg for disse virksomheder i koncernen eller en del heraf. Aflønningsudvalget skal organisatorisk placeres i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet og skal nedsættes i en virksomhed, der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som aflønningsudvalget er nedsat for. Aflønningsudvalget må dog ikke placeres i en fondsmæglerholdingvirksomhed.
Formanden og medlemmerne af aflønningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i den virksomhed, som nedsætter aflønningsudvalget, eller af bestyrelser i virksomheder, der i medfør af § 111, stk. 6, har et fælles aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget skal sammensættes, så medlemmerne har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og -praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet, og er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse med § 107, stk. 1, §§ 108-110 og regler udstedt i medfør af § 113. Aflønningsudvalget skal have en ligelig kønsfordeling.
Stk. 2. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger om aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhedens risikostyring, og i den forbindelse forestå følgende:
Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om udformning af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse overholdelsen af virksomhedens lønpolitik i praksis og vurdere, om virksomhedens lønpolitik er opdateret, herunder om nødvendigt komme med forslag til opdateringer af lønpolitikken.
Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne forelagt for generalforsamlingen om virksomhedens lønpolitik og -praksis samt oplysningerne efter § 109, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens processer og systemer er tilstrækkelige og tager højde for virksomhedens risici, herunder risici forbundet med forvaltning af kapital og likviditet, i forhold til virksomhedens aflønningsstruktur, og sikre, at virksomhedens lønpolitik og -praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forretningsenhedernes samlede resultater og sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhedens medlemmer af bestyrelsen og direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 109, stk. 4.
Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelserne i § 109, stk. 4, er opfyldt.
Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i § 107, stk. 1, og § 109, stk. 1-6.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om efterlevelse af regler om aflønning på koncernniveau.
Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, direktører og øvrige ansatte i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Det samme gælder for revisorer og granskningsmænd og deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd og likvidatorer.
Stk. 2. Den, som modtager fortrolige oplysninger, er omfattet af tavshedspligten i stk. 1, 1. pkt.
Et fondsmæglerselskab kan videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold til brug for varetagelse af administrative opgaver.
Stk. 2. Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan oplysninger videregives til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 23, stk. 4, og § 26 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 eller 2, er omfattet af tavshedspligten i § 114, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold til stk. 1.
Et fondsmæglerselskab må ikke videregive oplysninger om rent private forhold uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 114, stk. 1, 1. pkt., eller § 115, stk. 2.
Et fondsmæglerselskab kan videregive fortrolige oplysninger til fondsmæglerselskabets modervirksomhed til brug for risikostyring, hvis modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Det gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold.
Stk. 2. Oplysninger om kunder, der er fysiske personer, kan ikke videregives til brug for risikostyring bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om kunden vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.
Et fondsmæglerselskab må ikke videregive oplysninger om en kunde, der er en fysisk person, til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil.
Stk. 2. Videregivelse til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt efter § 114, stk. 1, 1. pkt., og virksomheder, som fondsmæglerselskabet driver i fællesskab med andre, jf. § 31, og som er underlagt tavshedspligt efter § 114, stk. 1, 1. pkt., kan ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier. Videregivelsen skal være nødvendig for, at den virksomhed, som oplysningerne videregives til, kan forfølge en berettiget interesse, når hensynet til den fysiske person ikke overstiger denne interesse.
Stk. 3. Sædvanlige oplysninger om kunder, der er juridiske personer, kan videregives til brug for markedsføring og rådgivning til et fondsmæglerselskab, der er omfattet af tavshedspligten i § 114, stk. 1, eller til en finansiel virksomhed, der er underlagt tilsvarende tavshedspligt.
Et fondsmæglerselskab skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra fondsmæglerselskabet. Retningslinjerne skal være frit tilgængelige.
Bestyrelsen og direktionen for et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, skal sikre, at fondsmæglerselskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og likvide aktiver samt interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag og likvide aktiver af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække de risici, som fondsmæglerselskabet kan udgøre for andre, og som fondsmæglerselskabet er eller kan blive eksponeret mod. Disse procedurer skal være underlagt intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virksomhed.
Stk. 2. Fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion skal på baggrund af vurderingen efter stk. 1 opgøre fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov, der ikke kan være mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at et fondsmæglerselskab, der opfylder betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, skal vurdere og opgøre fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning af det individuelle solvensbehov for fondsmæglerselskaber og for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, jf. § 129.
Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget for et fondsmæglerselskab i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber. Dette individuelt fastsatte solvenskrav er Finanstilsynets vurdering af fondsmæglerselskabets tilstrækkelige kapitalgrundlag og kan fastsættes, hvis Finanstilsynet vurderer følgende:
Fondsmæglerselskabet er eksponeret mod risici eller elementer af risici eller udgør risici for andre, som er væsentlige, og som ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravene, navnlig K-faktorkravene, i tredje eller fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til ordninger m.v. for risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og likvide aktiver efter § 120 og kravene til ledelsesordninger m.v. i kapitel 9, og andre tilsynsforanstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne m.v. inden for et passende tidsrum.
Justeringerne i forhold til den forsigtige værdiansættelse af handelsbeholdningen er ikke tilstrækkelige til at gøre det muligt for fondsmæglerselskabet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsforhold.
Finanstilsynets kontrol af fondsmæglerselskabets anvendelse af interne modeller til opgørelse af kapitalgrundlagskrav viser, at den manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af de tilladte interne modeller sandsynligvis vil medføre et utilstrækkeligt kapitalgrundlag.
Fondsmæglerselskabet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau for yderligere kapitalgrundlag, jf. § 122.
Stk. 2. Tillægget skal opfyldes på følgende betingelser:
Mindst tre fjerdedele af tillægget skal opfyldes med kernekapital.
Mindst tre fjerdedele af kernekapitalen skal bestå af egentlig kernekapital.
Kapitalgrundlaget må ikke anvendes til at opfylde de kapitalgrundlagskrav, der er omfattet af artikel 11, stk. 1, litra a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Finanstilsynet kan for et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, fastlægge et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, som sikrer, at fondsmæglerselskabets opretholdte kapitalgrundlag er tilstrækkelig meget større end kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, det individuelle solvensbehov og det individuelle solvenskrav til at sikre, at konjunkturudsving ikke fører til manglende opfyldelse af de nævnte kapitalgrundlagskrav eller bringer fondsmæglerselskabets mulighed for at afvikle eller indstille sin virksomhed på en velordnet måde i fare. Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag skal fastsættes under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af de aktiviteter, som udføres af fondsmæglerselskabet.
Stk. 2. Finanstilsynet meddeler fondsmæglerselskabet eventuelle forventninger om tilpasning af det opretholdte kapitalgrundlag fastsat under hensyntagen til stk. 1 og en frist for, hvornår fondsmæglerselskabet skal have foretaget tilpasningen.
Finanstilsynet kan pålægge et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
Finanstilsynet kan for et fondsmæglerselskab fastsætte et særligt likviditetskrav, der tager højde for specifikke likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet. 1. pkt. finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og tillige på fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som ikke er blevet undtaget fra likviditetskravet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 2. Det særlige likviditetskrav kan fastsættes, hvis Finanstilsynet vurderer følgende:
Fondsmæglerselskabet er eksponeret mod likviditetsrisiko, som er væsentlig og ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til ordninger m.v. for risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og likvide aktiver efter § 120 og kravene til ledelsesordninger m.v. i kapitel 9, og andre tilsynsforanstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne m.v. inden for et passende tidsrum.
Stk. 3. Det særlige likviditetskrav opgøres som forskellen mellem Finanstilsynets vurderede tilstrækkelige likviditet og likviditetskravet i femte del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og skal opfyldes med likvide aktiver som fastsat i forordningens artikel 43.
Et fondsmæglerselskabs kapitalandele i andre virksomheder må ikke overstige 100 pct. af kapitalgrundlaget.
Stk. 2. Aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger skal medregnes ved opgørelse af grænsen efter stk. 1.
Stk. 3. Kapitalandele, der skal fradrages i kapitalgrundlaget, og kapitalandele i virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen, medregnes ikke i grænsen efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen efter stk. 1.
Et fondsmæglerselskab må ikke eje fast ejendom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for mere end 20 pct. af kapitalgrundlaget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ejendomme, som fondsmæglerselskabet har erhvervet for derfra at drive virksomhed, medregnes ikke efter stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen efter stk. 1.
Et fondsmæglerselskab, der ikke har tilladelse til at udføre handel for egen regning, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 3, kan placere sit kapitalgrundlag i de finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 2.
Reglerne om kapitalgrundlagskrav i artikel 11, stk. 1, litra a og c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber finder anvendelse på selskabsniveau for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i Danmark. Kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, litra c, i den nævnte forordning finder alene anvendelse for moderfondsmæglerholdingvirksomheder, der har en dattervirksomhed, der er omfattet af dette kapitalgrundlagskrav.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse og indberetning af kapitalgrundlagskrav og kapitalgrundlag, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital, for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i Danmark.
I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §§ 125, 126 og 137 anvendelse for koncernen. §§ 120, 121 og 124 finder endvidere anvendelse for koncernen i følgende tilfælde:
Den øverste modervirksomhed selv eller mindst én af modervirksomhedens dattervirksomheder er et fondsmæglerselskab, der er omfattet af §§ 120, 121 og 124.
Den øverste modervirksomhed er en fondsmæglerholdingvirksomhed, der har mindst én dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der er omfattet af bestemmelsen.
Besidder et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og drives kredit- eller finansieringsinstituttet i fællesskab med andre virksomheder, der indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering af virksomheden i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber i forhold til fondsmæglerselskabets andel af egenkapital og resultatet i virksomheden, hvori kapitalinteressen besiddes.
Stk. 2. Er fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens ansvar for virksomheden ikke begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages fuld konsolidering i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for den øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår i en koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
§§ 177 og 179 finder anvendelse for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er
et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter.
Stk. 2. Opfylder en modervirksomhed omfattet af stk. 1 betingelserne for, at Finanstilsynet kan anvende et eller flere af de i §§ 177 eller 179 nævnte påbud, skal Finanstilsynet høre de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet og underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, inden modervirksomheden meddeles et påbud efter §§ 177 eller 179.
Stk. 3. Modtager Finanstilsynet som konsoliderende myndighed efter stk. 1 en høring svarende til § 132, skal Finanstilsynet give sin vurdering af det påtænkte påbuds indvirkning på koncernen inden for 3 arbejdsdage efter modtagelsen.
Stk. 4. Ønsker mere end én kompetent myndighed i tilsynskollegiet at meddele et eller flere påbud efter §§ 177 eller 179 til en koncern, som er omfattet af stk. 1, vurderer Finanstilsynet i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet, om det er mest hensigtsmæssigt at udpege den samme midlertidige administrator, jf. § 179, for alle berørte virksomheder eller at koordinere anvendelsen af et eller flere påbud efter § 177 på mere end én virksomhed. Finanstilsynet og de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet skal tilstræbe at nå en fælles beslutning senest 5 arbejdsdage efter høringen efter stk. 2. Opnås en fælles beslutning, fremsender Finanstilsynet denne til modervirksomheden.
Stk. 5. Foreligger der ikke senest 5 arbejdsdage efter høringen efter stk. 2 en fælles beslutning, jf. stk. 4, træffer Finanstilsynet beslutning om anvendelse af et eller flere påbud, jf. §§ 177 eller 179, over for modervirksomheden. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og de øvrige relevante kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om denne beslutning. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, hvis en af de kompetente myndigheder i tilsynskollegiet har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
I tilfælde, hvor en eller flere dattervirksomheder er fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter og er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, men hvor en anden myndighed inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er konsoliderende myndighed for den pågældende koncern, skal Finanstilsynet, når betingelserne for anvendelse af §§ 177 eller 179 er opfyldt i relation til en eller flere dattervirksomheder, høre den konsoliderende myndighed, inden Finanstilsynet meddeler dattervirksomheden et eller flere påbud efter §§ 177 eller 179. Finanstilsynet underretter den konsoliderende myndighed og de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om beslutningen.
Stk. 2. I en koncern, hvor det konsoliderede tilsyn ikke er hos Finanstilsynet, kan Finanstilsynet træffe beslutning om anvendelse af et eller flere påbud, jf. §§ 177 eller 179, over for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, hvis en fælles beslutning som nævnt i § 131, stk. 4, 2. pkt., ikke foreligger inden for fristen i § 131, stk. 4, 2. pkt. Finanstilsynet underretter fondsmæglerselskabet om denne beslutning. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, hvis sagen er indbragt for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Finanstilsynet kan påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i et eller flere fondsmæglerselskaber, at udskille fondsmæglerselskaberne og finansieringsinstitutterne i en delkoncern under en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis
koncernen er struktureret på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde kapitalgrundlagskravet i § 128 og det konsoliderede kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,
et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 75, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, eller
strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Finanstilsynet kan påbyde, at en fondsmæglerholdingvirksomhed afhænder kapitalandele i et fondsmæglerselskab, hvis
modervirksomheden ikke opfylder kapitalgrundlagskravet i § 128 eller koncernen ikke opfylder det konsoliderede kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,
et medlem af fondsmæglerholdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller varetage stillingen eller omfattes af et af forholdene i § 75, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, eller
fondsmæglerholdingvirksomheden modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af fondsmæglerselskabet.
Et fondsmæglerselskab skal udpege en fælles mellemliggende modervirksomhed inden for Den Europæiske Union, hvis
fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvis modervirksomhed er beliggende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
koncernen har to eller flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og
koncernen har aktiver af en samlet værdi på 40 mia. euro eller mere i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at fondsmæglerselskabet udpeger to mellemliggende modervirksomheder inden for Den Europæiske Union, hvis
modervirksomheden for koncernen omtalt i stk. 1, nr. 1, er pålagt adskillelse af aktiviteter i det land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, hvor modervirksomheden er beliggende, eller
hvis den kompetente afviklingsmyndighed for den mellemliggende modervirksomhed har vurderet, at afviklingen vil være mere effektiv med to mellemliggende modervirksomheder i Den Europæiske Union.
Stk. 3. En mellemliggende modervirksomhed skal have tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut eller være et godkendt finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, kan udpeges som mellemliggende modervirksomhed, hvis
ingen af de omfattede virksomheder har tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut eller
den mellemliggende modervirksomhed er udpeget efter stk. 2, nr. 1.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for koncerninterne transaktioner, der indgås mellem et fondsmæglerselskab og
virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som dattervirksomheder, associerede virksomheder eller modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,
virksomheder eller personer, der er forbundet med fondsmæglerselskabet gennem snævre forbindelser, eller
virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, hvor personerne i virksomhedernes ledelse for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.
Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1 skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra fondsmæglerselskabet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1, skal tilbageføres med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven.
Et fondsmæglerselskab må ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer mod andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder, jf. dog §§ 138-142.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab må ikke have en eksponering mod virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på fondsmæglerselskabet, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2.
Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder med mindst ét sådant datterfondsmæglerselskab, der indgår i koncern med andre sådanne fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder samt pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter og finansielle holdingvirksomheder og blandende holdingselskaber i henhold til lov om finansiel virksomhed med mindst én dattervirksomhed, der er pengeinstitut, realkreditinstitut eller finansieringsinstitut, kan med Finanstilsynets tilladelse indgå aftale om koncernintern finansiel støtte med en eller flere af disse koncernvirksomheder for det tilfælde, at en af disse koncernvirksomheder efterfølgende kommer i en situation, hvor betingelserne for tidlig indgriben i kapitel 18 er opfyldt. En aftale om koncernintern finansiel støtte skal være forenelig med betingelserne i § 140.
Stk. 2. Ved indgåelse af en aftale om koncernintern finansiel støtte skal de virksomheder, som er parter i aftalen, handle i egen interesse. Aftalen om koncernintern finansiel støtte skal opstille principper for beregning af det vederlag, der skal betales for transaktioner i henhold til aftalen.
Stk. 3. En ansøgning om tilladelse til at indgå en aftale om koncernintern finansiel støtte skal indsendes til Finanstilsynet af modervirksomheden i koncernen, når den øverste modervirksomhed inden for Den Europæiske Union er under konsolideret tilsyn af Finanstilsynet. Ansøgningen skal indeholde udkast til den påtænkte aftale, oplysninger om, hvilke virksomheder der påtænker at deltage i aftalen, og andre oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om aftalen er forenelig med betingelserne i § 140.
Stk. 4. Finanstilsynet fremsender straks den indsendte ansøgning om tilladelse til at indgå aftale om koncernintern finansiel støtte til de kompetente myndigheder for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at deltage i aftalen, for at nå frem til en fælles beslutning.
Stk. 5. Finanstilsynet meddeler i overensstemmelse med procedurerne i stk. 7 og 8 tilladelse til den påtænkte aftale, hvis aftalen vurderes at være forenelig med betingelserne for at yde koncernintern finansiel støtte i § 140.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med procedurerne i stk. 7 og 8 forbyde indgåelsen af den påtænkte aftale om koncernintern finansiel støtte, hvis aftalen anses for uforenelig med betingelserne for at yde koncernintern finansiel støtte i § 140.
Stk. 7. Finanstilsynet skal efter modtagelse af en ansøgning efter stk. 3 sammen med de kompetente myndigheder for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at deltage i aftalen, inden for 4 måneder nå en fælles beslutning om ansøgningen. Opnås en fælles beslutning, fremsender Finanstilsynet denne til den ansøgende virksomhed.
Har Finanstilsynet givet tilladelse til en aftale om koncernintern finansiel støtte efter § 138, stk. 1, skal aftalen godkendes af kapitalejerne i hver af de virksomheder, der ønsker at deltage i aftalen.
Stk. 2. Bestyrelsen for hver af de virksomheder, der deltager i aftalen om koncernintern finansiel støtte, skal hvert år aflægge beretning for kapitalejerne om gennemførelsen af de afgørelser, der er truffet i medfør af aftalen.
En virksomhed må kun yde koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den indgåede aftale efter § 138, stk. 1, til en anden virksomhed, der opfylder betingelserne i kapitel 18, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
Det kan med rimelighed forventes, at den koncerninterne finansielle støtte afhjælper de væsentlige finansielle problemer i den støttemodtagende virksomhed.
Den koncerninterne finansielle støtte har til formål at bevare eller genoprette den finansielle stabilitet i koncernen som helhed eller i en af virksomhederne og er i den støtteydende virksomheds interesse.
Den koncerninterne finansielle støtte ydes på markedsbaserede vilkår, herunder mod vederlag.
Der er rimelig udsigt til, at vederlaget for den koncerninterne finansielle støtte bliver erlagt, herunder at lånet bliver tilbagebetalt af den støttemodtagende virksomhed, hvis støtten er ydet i form af et lån.
Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ikke true likviditeten eller solvensen i den støtteydende virksomhed.
Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ikke medføre en trussel mod den finansielle stabilitet, i særdeleshed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den støtteydende virksomhed er hjemmehørende.
Den støtteydende virksomhed opfylder kapitalgrundlags- og likviditetskravene på tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte, og ydelsen af støtten medfører ikke, at kravene ikke længere overholdes, medmindre Finanstilsynet eller den kompetente myndighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende virksomhed, har givet særskilt tilladelse hertil.
Den støtteydende virksomhed opfylder på tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte kravene til store eksponeringer fastsat i fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber eller fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, afhængigt af hvilken af de to reguleringer den støtteydende virksomhed er omfattet af, medmindre den kompetente myndighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende virksomhed, har givet særskilt tilladelse til den manglende opfyldelse.
Bestyrelsen for en støtteydende virksomhed træffer beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen herom, hvis betingelserne i § 140 er opfyldt. Bestyrelsen for den støttemodtagende virksomhed træffer beslutning om at acceptere koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen.
Stk. 2. Bestyrelsen for en støtteydende virksomhed skal forud for ydelse af koncernintern finansiel støtte i henhold til en godkendt aftale herom, jf. § 138, stk. 5, underrette
Finanstilsynet,
den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis det ikke er Finanstilsynet,
den kompetente myndighed for den støttemodtagende virksomhed, hvis denne ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 3. Underretningen skal indeholde bestyrelsens begrundede beslutning og detaljerede oplysninger om den påtænkte koncerninterne finansielle støtte, herunder en kopi af aftalen om koncernintern finansiel støtte.
Stk. 4. Finanstilsynet har fra tidspunktet for modtagelsen af underretningen og modtagelsen af de påkrævede oplysninger 5 arbejdsdage til at forbyde eller begrænse den koncerninterne finansielle støtte, hvis Finanstilsynet vurderer, at betingelserne i § 140 ikke er opfyldt.
Stk. 5. Finanstilsynets afgørelse om at acceptere, forbyde eller begrænse den koncerninterne finansielle støtte skal omgående meddeles til
den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis det ikke er Finanstilsynet,
den kompetente myndighed for den støttemodtagende virksomhed og
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 6. Forbyder eller begrænser Finanstilsynet ikke den koncerninterne finansielle støtte inden for fristen i stk. 4, kan der ydes koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med underretningen.
Stk. 7. Bestyrelsens beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte sendes til myndigheder omfattet af stk. 2. Finanstilsynet underretter omgående de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og medlemmerne af afviklingskollegiet, hvis Finanstilsynet har det konsoliderede tilsyn med koncernen.
En virksomhed, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte omfattet af § 138, skal på sin hjemmeside offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingelser samt navne og identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre på de virksomheder, der er parter i aftalen.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske mindst én gang om året samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten. Offentliggørelse skal endvidere ske, hvis der sker væsentlige ændringer i aftalen om koncernintern finansiel støtte eller i virksomheden i løbet af året.
For hvert regnskabsår skal fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder aflægge et årsregnskab, der består af en balance, en resultatopgørelse, anden totalindkomst, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Årsregnskabet skal suppleres med
årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab),
ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern,
ledelsespåtegning og
revisionspåtegning.
Stk. 2. Årsregnskabet kan tilføjes eventuelle supplerende beretninger, jf. § 153.
Stk. 3. Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er »årsrapport«.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal udarbejde årsrapporten i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler fastsat i medfør af § 157.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke er forpligtet til at anvende de internationale regnskabsstandarder, der er henvist til i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, på deres koncernregnskab, kan vælge at anvende standarderne på deres koncernregnskab.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der er forpligtet til at anvende eller valgfrit anvender de standarder, der er nævnt i stk. 1, skal følge samtlige godkendte standarder. Regulerer bestemmelser i dette kapitel eller i regler udstedt i medfør af § 157 samme forhold som standarderne, skal fondsmæglerselskaberne eller fondsmæglerholdingvirksomhederne anvende standarderne i stedet for bestemmelserne.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende den forordning, der er nævnt i stk. 1, her i landet.
Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten
udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale,
kan revideres og godkendes i tide og
indsendes til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen.
Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. Medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden eller koncernen, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og
ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som henholdsvis fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden og koncernen kan påvirkes af.
Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.
Stk. 3. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
Stk. 4. Et ledelsesmedlem kan ikke undlade at underskrive årsrapporten, selv om ledelsesmedlemmet er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.
Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
Stk. 2. Er anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af § 157 ikke tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i henholdsvis årsregnskabet og koncernregnskabet.
Stk. 3. Vil anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 157 i særlige tilfælde stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, så dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på henholdsvis fondsmæglerselskabets, fondsmæglerholdingvirksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, skal kravene i stk. 2 og 3 opfyldes.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes, så den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger, og skal i det mindste vedrøre
placeringen af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
ledelsens forvaltning af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens ressourcer og
fordelingen af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens ressourcer.
Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes, så den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.
Stk. 4. Regnskabsbrugerne er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder og alliancepartnere, lokalsamfundet og tilskudsgivende og fiskale myndigheder.
Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:
Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).
Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).
Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.
Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.
Indregning og måling skal ske på et forsigtigt grundlag, herunder skal regnskabsmæssige skøn være underbyggede og neutrale. Enhver værdiregulering skal indregnes, uanset om årsregnskabet udviser over- eller underskud.
Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).
Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).
Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).
Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller regler udstedt i medfør af § 157. § 148, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.
Regnskabsåret skal følge kalenderåret.
Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
Stk. 3. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomheden har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1.
Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller euro.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af § 157 fastsætte, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for henholdsvis virksomheden og virksomhedens koncern.
Supplerende beretninger, herunder beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Beretningerne skal opfylde kvalitetskravene i § 149, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 150, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.
Årsrapporten skal revideres af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens eksterne revisorer. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.
Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes til Finanstilsynet ved digital kommunikation uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt.
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten og for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med intern revisor tillige intern revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet ved digital kommunikation samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1. Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumentation.
Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der har pligt til at udarbejde delårsrapport, skal indsende den udarbejdede delårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter delårsperiodens afslutning.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele og den fulde revisionspåtegning. Ønsker fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 153, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, så de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter og delårsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrapporter og delårsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og delårsrapporter skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab, og hvilke virksomheder dette skal omfatte.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.
Med henblik på at sikre, at fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 157, og at fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder er i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, kan Finanstilsynet
yde vejledning,
påtale overtrædelser og
påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.
Finanstilsynet kan kræve, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal foretage regelmæssige indberetninger af regnskabsdata på skemaer, der er udformet af Finanstilsynet.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal have mindst én statsautoriseret revisor. Vælges mere end én revisor, eller udpeges en revisor efter stk. 2, skal de yderligere valgte eller udpegede revisorer være statsautoriserede.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.
Stk. 3. Revisorerne i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed skal også være revisorer i fondsmæglerselskabets og fondsmæglerholdingvirksomhedens dattervirksomheder.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse på modervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.
Stk. 5. Ved revisorskifte skal fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden og den afgående revisor senest 1 måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisor og for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med intern revisor tillige intern revisionschef at give oplysninger om forholdene i et fondsmæglerselskab, i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller i sådanne fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders dattervirksomheder.
Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et fondsmæglerselskab, i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller i sådanne fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders dattervirksomheder. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.
Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 89, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder inden for koncernen eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.
Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 89, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der i medfør af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF finder anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af interesse for offentligheden.
En ekstern revisor og en intern revisionschef i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed skal straks meddele Finanstilsynet om ethvert forhold og enhver beslutning vedrørende fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, som revisor bliver vidende om under udøvelsen af hvervet som revisor, og som kan
udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som særlig vedrører fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens aktiviteter,
påvirke fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens fortsatte drift eller
føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at konklusionen modificeres.
Stk. 2. Meddelelsespligten omfatter også ethvert forhold og enhver beslutning omfattet af stk. 1, som den eksterne revisor og en intern revisionschef bliver vidende om som revisor for en virksomhed, der har snævre forbindelser med fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Et fondsmæglerselskab må ikke uden erhvervsministerens tilladelse sammenlægges med et andet fondsmæglerselskab eller en finansiel virksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed, eller med en bestemt forretningsdel af et andet fondsmæglerselskab eller finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder, når den fortsættende virksomhed er et investeringsselskab eller en udenlandsk finansiel virksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2. Afgørelse om sammenlægning skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Er ansøgningen ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest 2 måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan bl.a. nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væsentlige samfundshensyn.
Stk. 4. § 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., § 294, stk. 2, og § 297, 2. pkt., i selskabsloven finder ikke anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1 og 2.
Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse som fondsmæglerselskab, hvis fondsmæglerselskabet anmoder herom.
Finanstilsynet kan endvidere inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse som fondsmæglerselskab i følgende tilfælde:
a) denne lov, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder eller regler udstedt i medfør af disse love,
b) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og forordninger og regler udstedt i medfør heraf,
c) forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber,
d) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter eller
e) forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til at få en tilladelse i medfør af kapitel 3.
Virksomhed som fondsmæglerselskab påbegyndes ikke, senest 12 måneder efter at Finanstilsynet har meddelt virksomheden tilladelse.
Der udøves ikke fondsmæglervirksomhed i en periode på over 6 måneder.
Stk. 2. Opfylder et fondsmæglerselskab ikke likviditetskravet i artikel 43, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. 1. pkt. finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som i henhold til nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, 2. afsnit, er blevet undtaget fra likviditetskravet i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, 1. afsnit.
Stk. 3. Opfylder et fondsmæglerselskab ikke et særligt likviditetskrav fastsat for fondsmæglerselskabet i medfør af § 124, og har fondsmæglerselskabet ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette nødvendigt.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende i følgende tilfælde:
Fondsmæglerselskabet overtræder eller der er objektive indikatorer til støtte for, at fondsmæglerselskabet i nær fremtid vil overtræde kravene til at opretholde sin tilladelse på en måde, som gør, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen i henhold til § 164, stk. 1, nr. 1 eller 2, § 166, stk. 1, eller § 238, stk. 2.
Der er objektive indikatorer til støtte for en konstatering af, at fondsmæglerselskabet i nær fremtid vil være ude af stand til at indfri sin gæld eller andre forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og Finanstilsynet derfor kan inddrage tilladelsen i henhold til § 164, stk. 2 eller 3.
Fondsmæglerselskabet modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre støtten gives for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af dansk økonomi og opretholde den finansielle stabilitet og den finansielle støtte er en
a) statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af Danmarks Nationalbank,
b) statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser eller
c) tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalinstrumenter til håndtering af kapitalmangel, der er konstateret ved nationale stresstest eller stresstest gennemført på EU-plan.
Stk. 2. En fondsmæglerselskabskoncern anses som nødlidende eller forventeligt nødlidende, når koncernen på konsolideret niveau er i en af de situationer, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, eller en fondsmæglerselskabskoncern anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende efter høring af Finansiel Stabilitet.
Opfylder et fondsmæglerselskab ikke kapitalgrundlagskravene i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og det individuelle solvensbehov i § 120, stk. 2, og har fondsmæglerselskabet ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, jf. stk. 4, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Kræver tilvejebringelsen af kapital, at fondsmæglerselskabets øverste myndighed indkaldes, kan Finanstilsynet bestemme, at indkaldelse kan ske med kortere frist end fastsat i vedtægterne.
Stk. 3. Opfylder en fondsmæglerselskabskoncern omfattet af kapitel 15 ikke solvenskravet i den pågældende bestemmelse, og har koncernen ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, jf. stk. 4, kan Finanstilsynet inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter fristen efter stk. 1 og 3 under hensyntagen til sagens karakter og konkrete omstændigheder. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt.
Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelsen efter stk. 1 eller 3, når hensynet til en hensigtsmæssig krisehåndtering eller afvikling taler herfor.
Når Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse i henhold til §§ 163, 164 eller 166, skal fondsmæglerselskabet afvikles, og anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal godkende afviklingens form, indhold og gennemførsel, medmindre afvikling sker ved likvidation, konkurs eller sammenlægning i henhold til § 162.
Når et fondsmæglerselskab træffer beslutning om afvikling, skal fondsmæglerselskabet straks oplyse Finanstilsynet om beslutningen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af beslutning om likvidation efter § 217 i selskabsloven. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at fondsmæglerselskabet skal træde i likvidation.
Et fondsmæglerselskab skal likvideres af en eller flere likvidatorer, der udnævnes af erhvervsministeren. En af likvidatorerne skal være jurist.
Finanstilsynet kan suspendere vedtægterne i et fondsmæglerselskab under likvidationen.
Stk. 2. Regnskaber, der udarbejdes i forbindelse med likvidation, skal indsendes til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.
Er et fondsmæglerselskab under likvidation, er det kun likvidatorerne eller Finanstilsynet, der kan indgive konkursbegæring.
Når et fondsmæglerselskab bliver insolvent, kan Finanstilsynet indgive konkursbegæring. Finanstilsynets beslutning om at indgive konkursbegæring kan ikke påklages efter § 275.
Stk. 2. Uanset § 17, stk. 2, i konkursloven anses et fondsmæglerselskab, som ikke opfylder dets forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget som ansvarlig lånekapital, ikke for at være insolvent. Tilsvarende gælder for øvrige fondsmæglerselskaber, som ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til supplerende kapital optaget som ansvarlig lånekapital.
Stk. 3. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer, hvoraf én skal være jurist.
Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til endeligt regnskab og slutudlodning i konkursboet forelægges af kurator for Finanstilsynet til udtalelse, inden kurator indsender det til skifteretten.
Finanstilsynet kan indgive begæring om rekonstruktionsbehandling af et fondsmæglerselskab, når hensynet til kundernes interesser tilsiger det.
Stk. 2. Begæring om rekonstruktionsbehandling efter stk. 1 ledsages af Finanstilsynets forslag til, hvem der skal beskikkes som rekonstruktør og tillidsmand under rekonstruktionsbehandlingen, og en erklæring fra de pågældende om, at disse er villige hertil og opfylder betingelserne i konkurslovens § 238.
Bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og fondsmæglerselskabers pligter over for erhvervsministeren og Finanstilsynet finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for fondsmæglerselskaber, som er under rekonstruktionsbehandling eller opløsning.
Erhvervsministeren fastsætter regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige regler om sanering og likvidation af fondsmæglerselskaber.
Overtræder eller er det overvejende sandsynligt, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som følge af en betydelig eller hastig forværring af fondsmæglerselskabets finansielle situation i nær fremtid vil overtræde kravene fastsat i denne lov, regler udstedt i medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter eller artikel 3, 7, 14, 17 og 24-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, kan Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at foretage en eller flere af tiltagene i stk. 2 og 3 inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis det skønnes nødvendigt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at
iværksætte eller opdatere sin genopretningsplan, som er udarbejdet i overensstemmelse med §§ 98 og 99,
udarbejde og indsende en handlingsplan til Finanstilsynet,
indkalde fondsmæglerselskabets bestyrelse,
et eller flere medlemmer af fondsmæglerselskabets bestyrelse eller direktion skal nedlægge hvervet, jf. § 79,
udarbejde og indsende en plan for forhandlinger om omstrukturering af fondsmæglerselskabets gæld,
ændre sin forretningsstrategi,
ændre sin retlige eller operationelle struktur og
kontakte potentielle købere med henblik på at forberede en afvikling af fondsmæglerselskabet.
Stk. 3. Ved indkaldelse af fondsmæglerselskabets bestyrelse fastsætter Finanstilsynet dagsordenen. Selskabslovens §§ 90 og 91 finder ikke anvendelse på indkaldelser efter 1. pkt. Efterkommer fondsmæglerselskabet ikke et påbud om indkaldelse af fondsmæglerselskabets bestyrelse, kan Finanstilsynet på vegne af fondsmæglerselskabet indkalde fondsmæglerselskabets bestyrelse og fastsætte dagsordenen herfor. Selskabslovens §§ 89-91 og 93 finder ikke anvendelse på indkaldelser efter 3. pkt.
Finanstilsynet kan påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, at nedlægge hvervet, hvis fondsmæglerselskabets finansielle situation forværres betydeligt eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan udstede påbud efter stk. 1, hvis påbuddet efter § 177 ikke vurderes tilstrækkeligt til at genoprette fondsmæglerselskabets finansielle situation.
Stk. 3. Udpegelse af en ny direktion eller bestyrelse eller nye medlemmer heraf skal ske i overensstemmelse med denne lov, regler udstedt i medfør af loven, selskabsloven, regler udstedt i medfør af selskabsloven og fondsmæglerselskabets vedtægter.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, at indsætte en eller flere midlertidige administratorer, jf. stk. 2 eller 3, hvis fondsmæglerselskabets finansielle situation forværres betydeligt eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning og det vurderes, at et påbud efter § 178 ikke er tilstrækkeligt til at genoprette fondsmæglerselskabets finansielle situation.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet, at den midlertidige administrator
træder i den samlede bestyrelses sted eller
bistår bestyrelsen i dennes arbejde.
Stk. 3. Denne lovs og selskabslovens bestemmelser om et fondsmæglerselskabs bestyrelse finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på en midlertidig administrator, der træder i bestyrelsens sted.
Stk. 4. På tidspunktet for udpegningen af en midlertidig administrator, der træder i den samlede bestyrelses sted, fratræder bestyrelsen, og den midlertidige administrator tillægges tegnings- og repræsentationsret i overensstemmelse med selskabslovens § 135 og fondsmæglerselskabets vedtægt.
Stk. 5. § 114 finder tilsvarende anvendelse for en midlertidig administrator.
Stk. 6. Senest på tidspunktet for påbuddet efter stk. 1 skal Finanstilsynet have fastlagt de nærmere rammer for den midlertidige administrators arbejde, herunder hvilke beslutninger den midlertidige administrator skal forelægge Finanstilsynet til godkendelse. Indkaldelse af fondsmæglerselskabets bestyrelse kræver altid Finanstilsynets forudgående godkendelse. Finanstilsynet kan løbende ændre rammerne for den midlertidige administrators arbejde, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt for at genoprette fondsmæglerselskabets finansielle situation. Finanstilsynet kan beslutte, at den midlertidige administrator skal rapportere til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den midlertidige administrator.
En midlertidig administrator efter § 179 udpeges for en periode på op til 1 år. Denne periode kan i særlige tilfælde forlænges af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal begrunde en forlængelse over for fondsmæglerselskabets kapitalejere. En midlertidig administrator kan til enhver tid afsættes af Finanstilsynet. Selskabslovens § 120 finder ikke anvendelse på en midlertidig administrator, der træder i den samlede bestyrelses sted, og bestyrelsen kan ikke afsætte en midlertidig administrator. Selskabslovens § 121, stk. 1, finder ikke anvendelse på den midlertidige administrator, som skal give Finanstilsynet et varsel på mindst 2 måneder inden en påtænkt udtrædelse.
Stk. 2. Finanstilsynet sikrer, at den midlertidige administrator er uvildig og besidder de nødvendige kompetencer til at varetage opgaven.
Stk. 3. En midlertidig administrator, som under udførelsen af sit hverv forsætligt eller groft uagtsomt har påført fondsmæglerselskabet tab, skal erstatte dette tab. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Finanstilsynet kan ikke ifalde ansvar for den midlertidige administrators handlinger og undladelser efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.
Et påbud fra Finanstilsynet i medfør af §§ 177-179 udgør ikke i sig selv en fyldestgørelsesgrund eller insolvensbehandling som defineret i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder, hvis fondsmæglerselskabet fortsat opfylder kontraktens væsentlige materielle forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse.
Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet fortsat kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse, vil et påbud i medfør af §§ 177-179 eller tiltag, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv berettige fondsmæglerselskabets kontraktpart til at
ophæve, suspendere, ændre, nette eller modregne i kontrakten,
sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende fondsmæglerselskabet eller
udøve indflydelse på fondsmæglerselskabets kontraktretlige rettigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af en dattervirksomhed, såfremt modervirksomheden eller en anden virksomhed i koncernen garanterer eller understøtter dattervirksomhedens forpligtelser, og for kontrakter indgået af en koncernforbunden virksomhed, som indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor et påbud svarende til et påbud efter §§ 177-179 er udstedt i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165, eller når betingelserne i § 214 er opfyldt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at udarbejde et register over finansielle kontrakter, som fondsmæglerselskabet har indgået.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte nærmere regler om, hvilke oversigter og oplysninger fondsmæglerselskabet skal tilvejebringe, herunder om kravene til registeret over finansielle kontrakter, og hvilke tiltag og systemer der er nødvendige for at sikre dette.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal give Finanstilsynet meddelelse om navne og identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre på de finansieringsinstrumenter, som er dattervirksomheder af de pågældende virksomheder, og som indgår i Finanstilsynets konsoliderede tilsyn med koncernen.
Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en afviklingsplan for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, jf. dog § 186. Finanstilsynet vedtager afviklingsplanen efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Afviklingsplanen skal
indeholde de afviklingstiltag, som det vurderes vil kunne anvendes ved fondsmæglerselskabets afvikling, jf. § 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
tage højde for relevante scenarier, herunder at et fondsmæglerselskabs sammenbrud kan skyldes konkrete forhold i fondsmæglerselskabet eller være en følge af en periode med generel finansiel ustabilitet, herunder begivenheder, der berører hele det finansielle system,
indeholde en analyse af, hvordan og hvornår et fondsmæglerselskab på de i planen fastsatte betingelser kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter og identificere de aktiver, der forventes at kunne betragtes som sikkerhed, og
indeholde modeller for, hvordan de i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder omhandlede afviklingsværktøjer og -beføjelser kan anvendes på fondsmæglerselskabet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en forenklet afviklingsplan. Finanstilsynet vedtager den forenklede afviklingsplan efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Stk. 3. Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen, jf. stk. 1 og 2, mindst én gang om året. Finanstilsynet vedtager afviklingsplanen, jf. stk. 1 og 2, efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet kan beslutte at fravige kravet om vedligeholdelse af afviklingsplanen mindst én gang om året, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen, når der er sket ændringer i fondsmæglerselskabet, herunder ændringer i fondsmæglerselskabets retlige eller organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold, som nødvendiggør en ændring af fondsmæglerselskabets afviklingsplan. Finanstilsynet vedtager afviklingsplanen efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender den endelige afviklingsplan til Finansiel Stabilitet.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedligeholdelsen af afviklingsplaner samt arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, for hvilket der er udarbejdet en afviklingsplan i henhold til § 184, stk. 1, skal straks oplyse Finanstilsynet om væsentlige ændringer i fondsmæglerselskabet, herunder ændringer i fondsmæglerselskabets retlige eller organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold.
Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, hvor minimum en dattervirksomhed er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter eller er en blandet holdingvirksomhed. Finanstilsynet vedtager koncernafviklingsplanerne efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og i samarbejde med afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne.
Stk. 2. En koncernafviklingsplan skal indeholde konkrete tiltag til afvikling af koncernen som helhed og afvikling af de virksomheder og filialer, som indgår i koncernen. Koncernafviklingsplanen skal angive afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i den pågældende koncern.
Stk. 3. Koncernafviklingsplanen skal udarbejdes på en måde, så den ved dens gennemførelse ikke medfører en negativ og uforholdsmæssig stor indvirkning på et land inden for Den Europæiske Union eller på et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 4. § 184 finder tilsvarende anvendelse på koncernafviklingsplaner.
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
Finansiel Stabilitet,
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder,
de relevante kompetente myndigheder og
afviklingsmyndighederne i de andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed er etableret.
Stk. 6. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer sammen med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder, om koncernafviklingsplanen opfylder de i stk. 2-4 fastsatte krav med henblik på at nå en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen inden for 4 måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af oplysninger som nævnt i stk. 5.
Stk. 7. Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafviklingsplanen, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger efter stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning, jf. stk. 6. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om beslutningen. Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på 4 måneder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen.
Finanstilsynet udarbejder, vedtager og vedligeholder en afviklingsplan, jf. § 184, stk. 1, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er uenige i forslaget til koncernafviklingsplan fra koncernafviklingsmyndigheden, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen, senest 4 måneder efter at koncernafviklingsmyndigheden har fremsendt oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen, jf. dog 2. pkt. 1. pkt. finder anvendelse, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Finanstilsynet underretter de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet om, at Finanstilsynet har vedtaget en afviklingsplan i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Har en afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på 4 måneder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning efter stk. 1, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om afviklingsplanen.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, eller en modervirksomhed at bistå med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af fondsmæglerselskabets eller koncernens afviklingsplan, jf. §§ 184 og 186, herunder påbyde fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden at indsende alle relevante oplysninger.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal udarbejde et register over finansielle kontrakter, som fondsmæglerselskabet har indgået.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen, jf. § 184, hvorvidt der er væsentlige hindringer for, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, kan afvikles.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen, jf. § 186, om der er væsentlige hindringer for, at en koncern kan afvikles.
Stk. 2. Vurderingen skal ske i samarbejde med afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne og efter høring af de kompetente myndigheder for dattervirksomhederne.
Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af afviklingsmulighederne for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, jf. § 190, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af fondsmæglerselskabet, underretter Finanstilsynet skriftligt fondsmæglerselskabet og eventuelle afviklingsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Fondsmæglerselskabet skal, senest 4 måneder efter at det har modtaget en underretning i henhold til stk. 1, jf. dog stk. 3, forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentlige afviklingshindringer, som følger af underretningen.
Stk. 3. Fondsmæglerselskabet skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag, senest 2 uger efter at fondsmæglerselskabet har modtaget en underretning i henhold til stk. 1, med henblik på at fjerne den væsentlige afviklingshindring i de tilfælde, hvor afviklingshindringen skyldes, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198.
Stk. 4. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om fondsmæglerselskabets forslag til mulige tiltag i henhold til stk. 2 og 3 effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at fondsmæglerselskabets forslag effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, er forslaget bindende for fondsmæglerselskabet.
Stk. 5. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at de af fondsmæglerselskabet foreslåede tiltag i henhold til stk. 2 eller 3 ikke effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, kan Finanstilsynet
påbyde fondsmæglerselskabet at gennemgå aftaler om koncernintern finansiel støtte eller at genoverveje fraværet af sådanne og at udarbejde koncerninterne serviceaftaler eller serviceaftaler med tredjemand til dækning af kritiske funktioner,
påbyde fondsmæglerselskabet at begrænse dettes maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer,
i specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis ved påbud stille krav om yderligere oplysninger, som er relevante i forbindelse med afvikling,
påbyde fondsmæglerselskabet at afhænde bestemte aktiver,
Konstaterer Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet, at der er hindringer for afvikling af et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som følge af at andre fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, besidder nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden under afvikling, skal Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet, der har nedskrivningsegnede passiver, at begrænse sine maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer i virksomheden under afvikling.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor fondsmæglerselskabet er en del af samme afviklingskoncern som fondsmæglerselskabet under afvikling.
Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved en vurdering af afviklingsmulighederne for en koncern, jf. § 191, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af den pågældende koncern, udarbejder og forelægger Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet i samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og efter høring af de kompetente myndigheder en rapport til
modervirksomheden,
Finansiel Stabilitet og
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.
Stk. 2. § 192 finder tilsvarende anvendelse på koncerner.
Stk. 3. Rapporten skal
analysere væsentlige hindringer for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og udøvelse af afviklingsbeføjelserne over for koncernen og for dennes afviklingskoncerner, jf. kapitel 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
indeholde overvejelser om konsekvenser for virksomhedens forretningsmodel og
anbefale forholdsmæssige og målrettede påbud, som efter Finanstilsynets vurdering er nødvendige for eller egnede til at afhjælpe eller fjerne de pågældende hindringer.
Stk. 4. Modervirksomheden kan senest 4 måneder efter modtagelsen af rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1 til Finanstilsynet indsende bemærkninger og forslag til alternative ændringer eller påbud til at afhjælpe eller fjerne de hindringer, der er påpeget i rapporten fra Finanstilsynet. Finanstilsynet meddeler modervirksomhedens bemærkninger og forslag til Finansiel Stabilitet, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, nr. 3.
Stk. 5. Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet modervirksomhedens bemærkninger og forslag givet i henhold til stk. 4, 1. pkt., med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud efter § 192, stk. 5. Den fælles beslutning skal foreligge, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget bemærkninger fra modervirksomheden. Har Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra modervirksomheden, skal den fælles beslutning foreligge senest 1 måned efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt.
Stk. 6. Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristerne efter stk. 5. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om denne beslutning. Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af fristerne indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.
Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at der foreligger en væsentlig afviklingshindring for en koncern, jf. § 194, som følge af at en koncernenhed befinder sig i situationen omfattet af § 192, stk. 3, underretter Finanstilsynet modervirksomheden om sin vurdering efter høring af afviklingsenhedens afviklingsmyndighed og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.
Stk. 2. Modervirksomheden skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag senest 2 uger efter modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 1 med henblik på at sikre, at koncernenheden overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet meddeler modervirksomhedens forslag til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og de myndigheder, der er nævnt i § 194, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om modervirksomhedens forslag efter stk. 2 effektivt afhjælper eller fjerner den pågældende afviklingshindring.
Stk. 4. Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet modervirksomhedens forslag i henhold til stk. 2 med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 192, stk. 5. Dette skal ske, senest 2 uger efter at Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens forslag og tidsplan.
Stk. 5. Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 192, stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen, jf. stk. 4. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om denne beslutning. Har en af dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed inden udløbet af fristen i stk. 4, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger, og herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.
Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 192, stk. 5, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en afviklingsenhed i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i § 194, stk. 5, eller fristen nævnt i § 195, stk. 4, hvis hindringen for afviklingen skyldes situationen omfattet af § 192, stk. 3. Finanstilsynet underretter afviklingsenheden og koncernafviklingsmyndigheden om beslutningen.
Stk. 2. Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.
Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 192, stk. 5, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i § 194, stk. 5, eller fristen nævnt i § 195, stk. 4, hvis hindringen for afviklingen skyldes situationen omfattet af § 192, stk. 3. Finanstilsynet underretter dattervirksomheden, afviklingsenheden, afviklingsmyndigheden for den pågældende afviklingsenhed og koncernafviklingsmyndigheden.
Stk. 2. Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal til enhver tid opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet. Fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse. Det samme gælder for finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et krav om nedskrivningsegnede passiver for en dattervirksomhed af en afviklingsenhed i følgende tilfælde:
a) Afviklingsenheden opfylder krav til nedskrivningsegnede passiver, som er fastsat for afviklingsenheden.
b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for afviklingsenhedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for dattervirksomheden er blevet truffet en beslutning om udøvelse af beføjelser til nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 eller 215 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
c) Afviklingsenheden godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at afviklingsenheden med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet garanti for dattervirksomhedens forpligtelser, eller at risiciene i dattervirksomheden er uden betydning.
d) Afviklingsenhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter dattervirksomheden.
e) Afviklingsenheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af dattervirksomhedens ledelse.
Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, på baggrund af følgende forhold:
Afviklingskoncernen skal kunne afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne på afviklingsenheden på en måde, som opfylder afviklingsmålene.
Afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal have tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes og kapitalkravet i de relevante fondsmæglerselskaber kan genoprettes til et niveau, hvor afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares.
Afviklingsenheden skal have tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at absorbere tab og genoprette afviklingsenhedens kapitalkrav til et niveau, hvor afviklingsenheden fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares, når afviklingsplanen forudser muligheden for, at visse kategorier af nedskrivningsegnede passiver udelukkes fra bail-in eller overføres i deres helhed til en modtager ved en delvis overførsel.
Fondsmæglerselskabets størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.
I hvilket omfang det forhold, at fondsmæglerselskabet bliver nødlidende, vil få en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre virksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet skal fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver for en afviklingsenhed på baggrund af, hvorvidt afviklingsplanen fastsætter, at afviklingsenhedens dattervirksomheder, som er etableret i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden.
Krav om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser, jf. §§ 202, 203 og 205.
En afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Konsolideringen omfatter alene fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på ny for afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer over for. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
En afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag og forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog § 203:
Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Hovedstolen af forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, og som opfylder følgende betingelser:
a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
b) Hovedstolen af gældsinstrumentet kendes på udstedelsestidspunktet, er fast eller stigende og påvirkes ikke af en indbygget derivategenskab, og de samlede forpligtelser, der hidrører fra gældsinstrumentet, kan værdiansættes dagligt med udgangspunkt i et aktivt og likvidt marked for køb og salg for et ækvivalent instrument uden kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 104 og 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaftale og værdiansættelsen af gældsinstrumentet er ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
b) Gældsinstrumentet indeholder en kontraktbestemmelse, der fastsætter, at værdien af fordringen er fast eller stigende i tilfælde af udstederens afvikling eller konkurs, og at værdien ikke overstiger det oprindelig indbetalte passivbeløb.
c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaftale, og værdiansættelsen af gældsinstrumentet er ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, stk. 1, svarende til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 3, nr. 3, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med forpligtelser omfattet af § 202, nr. 5, når følgende betingelser er opfyldt:
De ikkeefterstillede forpligtelser omhandlet i § 202, nr. 2-4, er i konkursordenen sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller forpligtelser, som Finansiel Stabilitet kan beslutte helt eller delvis at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Der er risiko for, at kreditorer med fordringer knyttet til disse forpligtelser lider større tab som følge af en bail-in på ikkeefterstillede forpligtelser planlagt i afviklingsplanen, end de ville ved en konkursbehandling af afviklingsenheden.
Størrelsen af kapitalgrundlaget og de andre efterstillede forpligtelser overstiger ikke det beløb, der er nødvendigt for at sikre, at kreditorer omhandlet i nr. 2 ikke lider tab, der er større end det tab, de ville have lidt ved en konkursbehandling af afviklingsenheden.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet i stk. 1 på ny for de afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer over for. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, på individuelt niveau, jf. dog § 198, stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på ny for fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 eller 215 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer over for. Finanstilsynet meddeler delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med følgende kapital og forpligtelser eller begge dele i kombination:
Egentlig kernekapital.
Andet kapitalgrundlag, der er udstedt til enheder, som
a) indgår i samme afviklingskoncern eller
b) ikke indgår i samme afviklingskoncern, hvis afviklingsenhedens kontrol med virksomheden ikke vil blive påvirket af udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Forpligtelser, der opfylder følgende betingelser:
a) Forpligtelsen er udstedt til
i. afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern, der købte passiverne fra virksomheden omfattet af bestemmelsen, eller
ii. en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern som virksomheden omfattet af bestemmelsen, i det omfang afviklingsenhedens kontrol med virksomheden omfattet af bestemmelsen ikke vil blive påvirket af Finanstilsynets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215, eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
b) Forpligtelsen opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1 og stk. 2, litra a, d-j og n, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
c) Forpligtelsen er ved konkursbehandling efterstillet passiver, der ikke opfylder betingelserne i litra a og ikke kvalificerer til opfyldelse af kapitalgrundlagskrav i nr. 1 eller 2.
d) Forpligtelsen er omfattet af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og hvor anvendelse af beføjelserne ikke vil påvirke afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomheden.
e) Forpligtelsen er ikke direkte eller indirekte finansieret af virksomheden.
Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. § 213, fastsættes krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder etableret i Danmark, jf. § 198, i overensstemmelse med en fælles beslutning truffet af
Finanstilsynet,
koncernafviklingsmyndigheden, når denne er en anden end Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, og
de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksomheder etableret i et andet land i den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Den fælles beslutning skal angive de krav, der finder anvendelse på
konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afviklingsenhed og
individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afviklingsenhed.
Stk. 3. Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes med instrumenter, der er udstedt til virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når
det vurderes at være i overensstemmelse med afviklingsstrategien og
afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau.
Stk. 4. Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet har forelagt forslag til krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 5. Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af fristen på 4 måneder nævnt i stk. 4 indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin afgørelse, jf. stk. 4, og afventer, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse i sagen. Herefter fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden i overensstemmelse med den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Stk. 6. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, jf. stk. 5, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden.
Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. § 213, fastsættes kravet om nedskrivningsegnede passiver for fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, etableret i Danmark, der ikke er afviklingsenheder, jf. § 198, og hvor afviklingsenheden er etableret i et andet land i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i overensstemmelse med en fælles beslutning truffet af følgende:
Finanstilsynet.
Afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden.
Koncernafviklingsmyndigheden, når dette er en anden end afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden.
De afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksomheder etableret i et andet land i den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Den fælles beslutning skal angive de krav, der finder anvendelse på
konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afviklingsenhed og
individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afviklingsenhed.
Stk. 3. Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver for fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes med instrumenter, der er udstedt til virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når
det vurderes at være i overensstemmelse med afviklingsstrategien og
afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, på individuelt niveau, jf. § 204, stk. 1.
Stk. 4. Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder i en afviklingskoncern på individuelt grundlag, senest 4 måneder efter at afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1 har forelagt forslag til krav om nedskrivningsegnede passiver, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 5. Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr. 2-4, inden udløbet af fristen på 4 måneder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin afgørelse og afventer, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse i sagen. Herefter fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver i overensstemmelse med den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver. Erhvervsministeren kan også fastsætte regler, der fraviger §§ 204 og 205.
Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, jf. § 198.
Stk. 2. Opfylder et fondsmæglerselskab ikke kravet om nedskrivningsegnede passiver, skal Finanstilsynet reagere på mindst én af følgende måder:
Anvendelse af beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overensstemmelse med §§ 192 og 194.
Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af § 177.
Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af § 219.
Begrænsning af fondsmæglerselskabets udlodning med hensyn til følgende udlodninger:
a) Udlodning, der vedrører egentlig kernekapital.
b) Tildeling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betaling af variabel løn, hvis forpligtelsen til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor fondsmæglerselskabet ikke opfyldte kravet om nedskrivningsegnede passiver.
c) Betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter.
Stk. 3. Finanstilsynet kan også foretage en vurdering af, hvorvidt et fondsmæglerselskab er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165.
En virksomhed, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, skal indberette følgende oplysninger til Finanstilsynet:
Størrelsen af kapitalgrundlag eller kapitalgrundlag, der opfylder betingelserne i § 205, nr. 1 og 2, mindst én gang hvert halve år.
Størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser mindst én gang hvert halve år.
Størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af bail-in, mindst én gang om året.
Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1-3 og deres løbetidsprofil mindst én gang om året.
Den hierarkiske inddeling af poster omfattet af nr. 1-3 ved almindelig konkursbehandling mindst én gang om året.
Oplysninger om, hvorvidt poster omfattet af nr. 1 og 2 er underlagt lovgivning i et tredjeland, og i så fald hvilket tredjeland, og om de indeholder kontraktvilkårene i § 216, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, litra p og q, og artikel 63, litra n og o, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter mindst én gang om året.
Stk. 2. Virksomheder, som på datoen for indberetningen af disse oplysninger har nedskrivningsegnede passiver på mindst 150 pct. af kravet om nedskrivningsegnede passiver, er undtaget fra at indberette størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af bail-in, jf. stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Finanstilsynet kan anmode om, at virksomhederne indberetter oplysningerne i stk. 1, nr. 1-6, hyppigere end angivet.
Stk. 4. En virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, er ikke omfattet af stk. 1.
Et fondsmæglerselskab, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver, skal straks give meddelelse til Finanstilsynet, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver efter § 198.
Et fondsmæglerselskab, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, skal mindst én gang om året offentliggøre følgende oplysninger:
Størrelsen af fondsmæglerselskabets nedskrivningsegnede passiver.
Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af fondsmæglerselskabet.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver angivet som anført i § 198, stk. 5.
Stk. 2. Er der udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller har Finansiel Stabilitet anvendt afviklingsværktøjer over for fondsmæglerselskabet, finder kravene om offentliggørelse i stk. 1 anvendelse fra datoen for tidsfristen for at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på ny.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der ifølge dets afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, er ikke omfattet af stk. 1.
Finanstilsynet opretter afviklingskollegier for at gennemføre de i §§ 186, 188, 191, 194, 195, 198 og 206 nævnte opgaver for en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en blandet holdingvirksomhed eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som mindst har én dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter.
Stk. 2. Afviklingskollegier består af følgende:
Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed.
Afviklingsmyndighederne i hvert medlemsland, hvor en dattervirksomhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, er etableret.
Afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor en modervirksomhed til et eller flere af koncernens virksomheder, som er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, er etableret.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i de medlemslande, hvor afviklingsmyndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er den kompetente myndighed i et medlemsland ikke medlemslandets centralbank, kan den kompetente myndighed beslutte at lade sig ledsage af en repræsentant for medlemslandets centralbank.
De ansvarlige ministerier, såfremt de afviklingsmyndigheder, der er medlemmer af afviklingskollegiet, ikke er de ansvarlige ministerier.
Den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiordningen i et medlemsland, såfremt det pågældende medlemslands afviklingsmyndighed er medlem af afviklingskollegiet.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 3. Finanstilsynet kan beslutte, at et tredjelands afviklingsmyndighed må deltage som observatør i afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1, hvis tredjelandets afviklingsmyndighed anmoder herom, og hvis følgende betingelser er opfyldt:
Der er en virksomhed inden for koncernen, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har en dattervirksomhed.
Tredjelandets afviklingsmyndighed er underlagt tavshedspligt, der svarer til den tavshedspligt, som Finanstilsynet er underlagt.
Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, til egentlige kernekapitalinstrumenter. Det samme gælder for nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 205, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 205, nr. 4, litra b, om en restløbetid på mindst 1 år.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab anses i relation til stk. 1 for ikke at være levedygtigt, hvis betingelserne i § 165, stk. 1, er opfyldt og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at virksomheden må afvikles. Finanstilsynet skal foretage en høring af Finansiel Stabilitet om vurderingen i 1. pkt.
Stk. 3. Er fondsmæglerselskabet en afviklingsenhed, der har erhvervet relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser indirekte gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern, skal beføjelsen til at nedskrive eller konvertere disse kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser udøves på en måde, der sikrer, at tabene videregives til afviklingsenheden.
Stk. 4. Finanstilsynets konstatering i henhold til stk. 1 skal ske på baggrund af en værdiansættelse i overensstemmelse med kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Denne værdiansættelse foretages af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsynet. Beslutning om størrelsen af nedskrivningen eller konvertering foretages ligeledes på grundlag af denne værdiansættelse.
Stk. 5. Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser skal foretages i overensstemmelse med § 17, stk. 4, og § 18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. For så vidt angår betingelsen i § 18, stk. 2, nr. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, er det Finanstilsynet, som skal godkende udstedelsen. §§ 44-46 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i henhold til stk. 1.
Stk. 6. Selskabslovens § 74, stk. 2 og 3, og §§ 76, 104-107, 154-157, 162-164, 167-169, 185 og 186 finder ikke anvendelse i relation til Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i henhold til denne bestemmelse. Finanstilsynet kan i forbindelse med konvertering af relevante kernekapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser på selskabets vegne foranledige udstedelse af det relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser. Med henblik på udstedelsen af egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med 2. pkt. kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at være i besiddelse af den nødvendige tilladelse til at udstede det relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter.
§ 214 finder tilsvarende anvendelse for koncerner, når
de relevante kapitalinstrumenter er udstedt af en dattervirksomhed og det relevante kapitalinstrument indgår i kapitalgrundlaget på individuelt og konsolideret niveau, og når den ansvarlige myndighed for det konsoliderede tilsyn med den berørte koncern og Finanstilsynet sammen har konstateret, at medmindre kapitalinstrumentet nedskrives eller konverteres, vil koncernen ikke fortsat være levedygtig, eller
det relevante kapitalinstrument er udstedt af en modervirksomhed, som Finanstilsynet fører tilsyn med, og det relevante kapitalinstrument indgår i kapitalgrundlaget på modervirksomhedsniveau eller på konsolideret niveau og Finanstilsynet har konstateret, at medmindre kapitalinstrumentet nedskrives eller konverteres, vil koncernen ikke fortsat være levedygtig.
Stk. 2. En koncern skal i relation til stk. 1 anses for ikke at være levedygtig, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har konstateret, at koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165, stk. 3, og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at koncernen må afvikles.
Stk. 3. En dattervirksomheds relevante kapitalinstrumenter nedskrives eller konverteres ikke, jf. stk. 1, nr. 1, i større omfang eller på ringere betingelser end kapitalinstrumenter af samme rang i modervirksomheden, der er blevet nedskrevet eller konverteret.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut skal sikre, at kontrakter indgået efter den 26. juni 2021, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder bestemmelser, hvorefter modparten anerkender, at
forpligtelsen, som kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 og 215 og §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og
modparten er bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets udøvelse af beføjelser nævnt i nr. 1.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at indhente en juridisk udtalelse om, at kontraktbestemmelser efter stk. 1 er bindende for modparten og kan håndhæves i overensstemmelse med vilkårene.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis forpligtelsen er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller hvis forpligtelsen er et berettiget indskud, jf. § 2, nr. 5, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at de omhandlede forpligtelser eller instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivning eller konvertering med hjemmel i lovgivningen i et tredjeland eller med hjemmel i en bindende aftale, der er indgået med det pågældende tredjeland.
Stk. 5. Finanstilsynet kan beslutte, at virksomheder, hvis krav om nedskrivningsegnede passiver efter § 198 svarer til virksomhedens tabsabsorberingsbeløb, ikke er omfattet af kravet i stk. 1, forudsat at forpligtelserne ikke anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 6. Undlader en virksomhed at indføre en kontraktbestemmelse i henhold til stk. 1, kan forpligtelsen ikke anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver. Det forhindrer ikke Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215 og §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed eller et finansieringsinstitut skal underrette Finanstilsynet, hvis det ikke er muligt at opfylde § 216, stk. 1, i forhold til en kontrakt vedrørende en forpligtelse omfattet af § 97 i konkursloven. Underretningen skal angive kategorien af forpligtelsen og begrundelsen for, at det ikke er muligt at indføre kontraktbestemmelsen.
Stk. 2. Fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den blandede holdingvirksomhed, den blandede finansielle holdingvirksomhed eller finansieringsinstituttet skal indsende alle oplysninger til Finanstilsynet, som Finanstilsynet anmoder om inden for rimelig tid efter modtagelsen af underretningen efter stk. 1.
Stk. 3. Pligten til at indføre en kontraktbestemmelse, jf. § 216, stk. 1, bortfalder automatisk fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager en underretning i henhold til stk. 1.
Stk. 4. Vurderer Finanstilsynet, at det er muligt at opfylde § 216, stk. 1, i forhold til den pågældende kontrakt, kan Finanstilsynet uanset stk. 3 påbyde fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den blandede holdingvirksomhed, den blandede finansielle holdingvirksomhed eller finansieringsinstituttet at indføre en sådan kontraktbestemmelse. Finanstilsynet skal give påbuddet, inden for rimelig tid efter at Finanstilsynet har modtaget en meddelelse efter stk. 1.
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den blandede holdingvirksomhed, den blandede finansielle holdingvirksomhed eller finansieringsinstituttet at ændre sin praksis vedrørende fondsmæglerselskabets, fondsmæglerholdingvirksomhedens, den blandede holdingvirksomheds, den blandede finansielle holdingvirksomheds eller finansieringsinstituttets vurdering af, om det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse om anerkendelse af Finansiel Stabilitets beføjelser i § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 6. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at kontrakter, som ikke indeholder en bestemmelse i henhold til § 216, stk. 1, medfører en væsentlig hindring for afvikling, skal Finanstilsynet i nødvendigt omfang anvende beføjelserne i § 192 til at fjerne den pågældende hindring.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kategorier af forpligtelser omfattet af § 97 i konkursloven, hvor det ikke er muligt at indføre en kontraktbestemmelse som omhandlet i § 216, stk. 1.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, som har mindst én dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal sikre, at fondsmæglerselskabets kontrakter, jf. stk. 2, som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvorefter parterne anerkender, at
kontrakten kan gøres til genstand for Finansiel Stabilitets beføjelse til at suspendere eller begrænse rettigheder og forpligtelser i §§ 4 a og 32-34 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og
parterne i relation til kontrakten er bundet af § 31 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse på kontrakter, der
skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en eksisterende forpligtelse efter den 26. juni 2021 og
indeholder bestemmelser om betalings- eller leveringsforpligtelser, opsigelsesrettigheder eller retten til at gøre sikkerhedsrettigheder gældende.
Stk. 3. Undlader et fondsmæglerselskab at indføre en bestemmelse i henhold til stk. 1, forhindrer det ikke Finansiel Stabilitet i at anvende beføjelserne i §§ 4 a og 32-34 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og § 31 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder vil fortsat finde anvendelse.
Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og regler udstedt i medfør af loven undtagen § 25, § 83, stk. 1 og 2, og § 102.
Stk. 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven og følgende EU-retsakter og regler udstedt i medfør heraf:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og forordninger udstedt i medfør heraf.
Forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber.
Forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Kommissionens delegerede forordning 2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen påser overholdelse af § 25.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.)
Finanstilsynet kan udøve de beføjelser, der følger af artikel 24, stk. 2, litra a, b og d, og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).
Finanstilsynet kan bestemme, at Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutters, realkreditinstitutters og investeringsforvaltningsselskabers ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, sker i henhold til reglerne herfor i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til fondsmæglerselskaber og de finansielle markeder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af det enkelte fondsmæglerselskabs forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Stk. 2. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1 i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå i tilsynet med filialerne.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Finanstilsynet udfører de i kapitel 20 og 21 anførte opgaver, herunder om afviklingsplanlægning, med en passende operationel uafhængighed af Finanstilsynets tilsyn med fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter.
Stk. 2. Finanstilsynets direktør tilrettelægger opgaverne nævnt i stk. 1. Finanstilsynets bestyrelse godkender opgavernes tilrettelæggelse.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder efter §§ 219 og 230 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2. Kapitel 23 gælder for medlemmer af bestyrelsen, observatøren og medlemmer af ekspertpanelet.
Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.)
Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor Finanstilsynet ville have været den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden var etableret i Den Europæiske Union, stille krav om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed i Unionen og anvende reglerne i artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav på denne fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed.
Finanstilsynet skal undersøge fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed.
Finanstilsynet skal efter en inspektion i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed afholde et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, eksterne revisor og eventuelle interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.
Stk. 2. Finanstilsynet skal efter et inspektionsbesøg sende væsentlige konklusioner i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktion, eksterne revisor og eventuelle interne revisionschef.
Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansielle marked, og offentliggøre resultaterne af disse.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanlig forekommende undersøgelse. Resultatet af den uvildige undersøgelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.
Stk. 2. Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden udpeger de sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.
Stk. 3. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.
Stk. 4. De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet, senest samtidig med at rapporten udleveres til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Stk. 5. De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsentlig betydning for fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens risikoprofil eller forretningsmodel, og som for fondsmæglerselskabers vedkommende kan medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at fondsmæglerselskabet vil miste sin tilladelse.
Stk. 6. Kan den sagkyndige person på grund af dennes særlige forhold ikke videregive oplysningerne i henhold til stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstilsynet ske af andre end den sagkyndige person, herunder af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden i en periode på op til 6 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil. Det samme gælder for filialer omfattet af §§ 5 og 7.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der har modtaget et påbud efter stk. 1, skal give de sagkyndige personer de oplysninger og den adgang til møder, der er nødvendig for, at de sagkyndige kan følge den daglige drift i fondsmæglerselskabet eller i fondsmæglerholdingvirksomheden, herunder bestyrelsesmøder, direktionsmøder og generalforsamlinger, samt virksomhedens filialer med henblik på indhentelse af oplysninger.
Stk. 3. De sagkyndige personer skal i forbindelse med observationen af den daglige drift i fondsmæglerselskabet eller i fondsmæglerholdingvirksomheden orientere Finanstilsynet om forhold af væsentlig betydning for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan fastsætte vilkår for orienteringen.
Stk. 4. De sagkyndige personer udpeges af Finanstilsynet. Udgifterne til de sagkyndige personer kan foreløbigt udredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af det berørte fondsmæglerselskab eller den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed. Finanstilsynet kan kræve forudgående eller løbende betaling eller sikkerhedsstillelse fra fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de sagkyndige personer, herunder om udpegning og honorering.
Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 143 og 146-154 og i regler udstedt i medfør af § 157 er overholdt for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har udstedt omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynet påser regelmæssigt og mindst hvert tredje år, at fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som har tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravet for positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, opfylder kravene til at benytte de interne modeller.
Stk. 2. Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse til at anvende en intern model eller påbyder fondsmæglerselskabet at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at modellen straks forbedres inden for en fastsat frist, hvis der forekommer mange overskridelser, jf. artikel 366 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, der indikerer, at modellen ikke er eller ikke længere er nøjagtig.
Stk. 3. Opfylder et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at anvende en intern model, ikke længere kravene til anvendelse af interne modeller, skal fondsmæglerselskabet over for Finanstilsynet enten godtgøre, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, eller fremlægge en plan og en tidsplan for opfyldelse af kravene. Finanstilsynet fastsætter krav om, at planen forbedres, når Finanstilsynet vurderer, at det er usandsynligt, at planen fører til fuld opfyldelse af kravene, eller at fristen ikke er passende.
Stk. 4. Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse til at anvende en intern model, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er usandsynligt, at fondsmæglerselskabet vil opfylde kravene inden for den fastsatte frist, eller fondsmæglerselskabet ikke på tilfredsstillende vis har godtgjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig.
Stk. 5. Finanstilsynet kan begrænse et fondsmæglerselskabs tilladelse til områder, hvor kravene opfyldes, eller til områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden for en passende frist.
Stk. 6. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller andre foranstaltninger til at begrænse følgerne af den manglende overholdelse af kravene til anvendelse af interne modeller.
Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Det samme gælder for filialer og tilknyttede agenter omfattet af §§ 3, 5 og 7.
Stk. 2. Oplysninger afgivet efter stk. 1 skal hurtigst muligt berigtiges over for Finanstilsynet, hvis virksomheden efterfølgende konstaterer følgende:
Oplysningerne har ikke været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.
Oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvisende.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til forretningslokaler tilhørende et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder ved inspektioner, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder. 1. pkt. gælder tillige blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter og enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder.
Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindelse, i det omfang det er nødvendigt for at bedømme fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens økonomiske stilling.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 4. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til forretningslokaler tilhørende en filial eller en tilknyttet agent etableret her i landet eller en leverandør eller underleverandør med henblik på at indhente oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef, likvidator, filialbestyrer eller repræsentantskab daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de ikke i rette tid efterkommer de pligter, der efter loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for henholdsvis Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge en fysisk eller juridisk person eller den person, der er ansvarlig for den juridiske person, daglige eller ugentlige tvangsbøder, når personen undlader at opfylde de pligter, som følger af § 233, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et fondsmæglerselskab daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis fondsmæglerselskabet ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af § 242, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt.
Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 232 og § 233, stk. 1-3, til brug for de myndigheder og organer, der er nævnt i § 257, stk. 1, nr. 3 og 4.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter på et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, hvis den samlede værdi af fondsmæglerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 5 mia. euro beregnet som et gennemsnit for de foregående 12 måneder, og hvor et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:
Fondsmæglerselskabets virksomhed omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, er af et sådant omfang, at dets sammenbrud eller betalingsvanskeligheder kan føre til en systemisk risiko.
Fondsmæglerselskabet er et clearingmedlem som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Finanstilsynet anser det for berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virksomhed under hensyntagen til det generelle proportionalitetsprincip og en eller flere af følgende faktorer:
a) Fondsmæglerselskabets betydning for Den Europæiske Unions eller en relevant medlemsstats økonomi.
b) Betydningen af fondsmæglerselskabets grænseoverskridende virksomhed.
c) Fondsmæglerselskabets indbyrdes forbundethed med det finansielle system.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på råvare- eller emissionskvotehandlere, kollektive investeringsordninger eller forsikringsselskaber.
Stk. 3. Træffer Finanstilsynet afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter på et fondsmæglerselskab i henhold til stk. 1, underlægges fondsmæglerselskabet tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i § 14, stk. 7, §§ 64, 64 a-64 c, 70, 70 a, 71 og 72 a, § 75, stk. 3, og §§ 75 a-75 c, 77 a-77 i, 79 a, 80 a-80 c, 124, 125 a-125 h, 142, 143, 143 a, 144, 170, 171, 175 og 200 i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 21-25 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 4. Træffer Finanstilsynet afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse truffet i medfør af stk. 1, underretter Finanstilsynet omgående fondsmæglerselskabet.
Stk. 5. Finanstilsynets afgørelse efter stk. 1 ophører med at finde anvendelse, hvis fondsmæglerselskabet ikke overskrider tærsklen beregnet for en periode på 12 på hinanden følgende måneder.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskabs ledelse at lade udarbejde en redegørelse og plan for fondsmæglerselskabets økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Fondsmæglerselskabets bestyrelse, direktion, eksterne revisor og interne revisionschef skal ved underskrift på påbuddet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af Finanstilsynets påbud.
Stk. 2. Redegørelsen skal
være vedlagt en udtalelse fra fondsmæglerselskabets eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne,
forelægges selskabets bestyrelse til godkendelse og
sendes i kopi til Finanstilsynet.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab inden for en frist fastsat af Finanstilsynet at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis
fondsmæglerselskabets økonomiske stilling er således forringet, at kundernes interesser er udsat for fare, eller
der er en ikke uvæsentlig risiko for, at fondsmæglerselskabets økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at fondsmæglerselskabet vil miste sin tilladelse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, hvis de påbudte foranstaltninger efter stk. 1 ikke er foretaget inden for den fastsatte frist.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis der er betydelig risiko for, at koncernens økonomiske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til koncernen.
Er det sandsynligt, at et fondsmæglerselskab inden for de følgende 12 måneder vil overtræde §§ 18, 67, 80, 94, 101, 105, 107-113 eller 120 eller regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, kan Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Finanstilsynet kan fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav til et fondsmæglerselskab end dem, der følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner, hvis de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende og en af følgende betingelser er opfyldt:
Finanstilsynet har i medfør af § 239 fastsat et individuelt solvenskrav, jf. § 121, et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. § 122, et krav om styrkelse af procedurerne til risikomåling og risikostyring i relation til det tilstrækkelige kapitalgrundlag, jf. § 120, eller et krav om styrelse af ledelsesordninger, jf. §§ 67 og 94.
Indberetningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet har tilstrækkeligt belæg for vurderingen af grundlaget for udstedelse af påbud i medfør af § 239.
Indberetningerne er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i øvrigt.
Finanstilsynet kan stille yderligere oplysningskrav til et fondsmæglerselskab.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at afsætte et medlem af direktionen inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis medlemmet af direktionen efter § 75, stk. 1, eller § 76 ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis bestyrelsesmedlemmet efter § 75, stk. 1, eller § 76 ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 75, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sin stilling eller sit hverv. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om at tilbagekalde påbuddet, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens tilladelse. Finanstilsynet kan endvidere inddrage fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet er pålagt en tvangsbøde i medfør af § 234, eller hvis fondsmæglerselskabet overtræder § 28, § 29, stk. 2 eller 3, §§ 33, 34, 47, 48, 64, 67, 75, 76, 79, 94, 95 eller 107 eller § 108, stk. 1 eller 2.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet overtræder reglerne i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Udsteder et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og opfylder fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ikke sine forpligtelser efter §§ 143 eller 146-154 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 157, kan Finanstilsynet give fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, når det skønnes hensigtsmæssigt, selv offentliggøre de pågældende oplysninger eller offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte omsættelige værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
Vurderer Finanstilsynet, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder kravene i denne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber til opretholdelse af sin tilladelse, kan Finanstilsynet føre drøftelser med interesserede parter og interessenter med henblik på at finde en løsning på fondsmæglerselskabets situation.
Stk. 2. Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et fondsmæglerselskab vil blive nødlidende eller forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet på den baggrund påtænker at træffe afgørelse efter § 165, stk. 3, eller § 166, stk. 1, og der ikke er udsigt til en løsning på fondsmæglerselskabets situation i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet skal orientere erhvervsministeren, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 165, stk. 3, over for et fondsmæglerselskab eller en koncern om, at fondsmæglerselskabet eller koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet.
I tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab er erklæret konkurs eller størstedelen af fondsmæglerselskabets drift er ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse om årsagerne hertil, hvis et af følgende forhold er indtruffet i forbindelse med eller i en kortere periode forud for fondsmæglerselskabets konkurs eller driftens ophør eller overdragelse:
Staten har lidt direkte tab som følge af økonomisk bistand ved afvikling af fondsmæglerselskabet.
Staten har i øvrigt ydet garanti eller stillet midler til rådighed for fondsmæglerselskabet, dets kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af fondsmæglerselskabet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen. I forbindelse med offentliggørelsen finder §§ 255-258 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde det pågældende fondsmæglerselskab.
Stk. 3. Redegørelsen skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen eller driftens ophør eller overdragelsen.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag mod fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 45, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af § 45, stk. 3.
Stk. 3. Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og §§ 33 og 34 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven.
Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at et fondsmæglerselskabs kunder kan have lidt tab, som følge af at fondsmæglerselskabet har overtrådt § 45, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af § 45, stk. 2.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har uanset §§ 255-258 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden er underlagt tavshedspligt efter § 254, stk. 4.
Tilsynsmyndighederne for et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i en filial, som investeringsselskabet har etableret her i landet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland foretage inspektion i investeringsselskabets filial etableret her i landet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan selvstændigt efter høring af de kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjemland foretage inspektion i investeringsselskabets filial etableret her i landet.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på tilknyttede agenter etableret her i landet, som er udpeget af investeringsselskabet.
Finanstilsynet påser, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent etableret her i landet, opfylder §§ 45-48, § 95, stk. 2, nr. 5, og stk. 7, og § 108 og regler udstedt i medfør heraf og i medfør af § 96, stk. 2, samt artikel 14-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Stk. 2. Konstaterer Finanstilsynet, at investeringsselskabet overtræder de i stk. 1 nævnte regler, kan Finanstilsynet give påbud om at bringe de ulovlige forhold til ophør. Tager investeringsselskabet ikke de nødvendige skridt, kan Finanstilsynet efter underretning af tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte de danske investorers interesser og markedernes ordentlige funktion.
Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, handler på en måde, der skader de danske investorers interesser eller markedernes ordentlige funktion, kan Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion, herunder ved at forbyde investeringsselskabet at foretage yderligere transaktioner i Danmark, når investeringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland.
Stk. 2. Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab med tilladelse til at drive en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, handler på en måde, der skader de danske investorers interesser eller markedernes ordentlige funktion, kan Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte de danske investorers interesser eller markedernes ordentlige funktion, herunder påbyde investeringsselskabet ikke at give adgang for fjernmedlemmer og -brugere her i landet til den multilaterale handelsfacilitet (MHF) eller den organiserede handelsfacilitet (OHF), når tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland.
Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, udgør en risiko for danske kunder eller den finansielle stabilitet i Danmark, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte kunderne eller den finansielle stabilitet, når investeringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der udgør en risiko for kunderne eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland samt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.)
Finanstilsynet kan med henblik på at vurdere, om betingelsen i artikel 23, stk. 1, 1. afsnit, litra c, i forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber er opfyldt, anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs margenkrav.
Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan med Finanstilsynets tilladelse foretage verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder, blandede holdingvirksomheder eller dattervirksomheder, herunder dattervirksomheder, som er forsikringsselskaber, som er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed.
Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 256, stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører en kunde, videregives til et fondsmæglerselskab i forbindelse med sager omfattet af § 255, stk. 3, eller i sager om overtrædelse af kapitel 12, når kunden har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen.
Stk. 4. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligten i stk. 1.
Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 217, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de personer, der er omfattet af stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på oplysninger i sager om god skik, prisoplysning og kontraktforhold, jf. §§ 45-48 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Stk. 4. Stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte fondsmæglerselskab eller dets kunder kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et fondsmæglerselskab er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde fondsmæglerselskabet.
§ 255, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til følgende:
Det Systemiske Risikoråd.
Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog § 257, stk. 6.
Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
Folketingets Ombudsmand.
Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.
En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et nødlidende fondsmæglerselskab, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor, jf. dog § 257, stk. 6.
De af FSR – danske revisorer udpegede revisorer efter § 144, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Skifteretten, jf. dog § 257, stk. 4, andre myndigheder, der medvirker ved et fondsmæglerselskabs likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
Finansiel Stabilitet, under forudsætning af at Finansiel Stabilitet har behov herfor til varetagelse af sine opgaver.
§ 255, stk. 1, er endvidere ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til følgende:
Danmarks Nationalbank, centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed samt offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med betalings- og afviklingssystemer, og andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer og varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
En institution, der forestår clearing af finansielle instrumenter eller penge, hvis det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen, jf. dog stk. 6.
Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med fondsmæglerselskaber eller med de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, eller organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder i disse lande, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 4.
Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 4.
Alle, der i henhold til § 256, stk. 5, og § 257, stk. 1, modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i § 255, stk. 1, omhandlede tavshedspligt.
Som part i forhold til Finanstilsynet anses fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den tilknyttede agent etableret her i landet, den blandede finansielle holdingvirksomhed, den blandede holdingvirksomhed, investeringsselskabet eller investeringsholdingvirksomheden, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for i medfør af denne lov, forskrifter fastsat i medfør af denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den tilknyttede agent etableret her i landet, den blandede finansielle holdingvirksomhed, den blandede holdingvirksomhed, investeringsselskabet eller investeringsholdingvirksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:
Modervirksomheden, hvor denne er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab.
Virksomheder, med hvilke et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, et investeringsselskab eller en investeringsholdingvirksomhed har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor Finanstilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 233, stk. 2.
En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 233, stk. 3.
Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelse, jf. §§ 59, 60 og 63, og når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 65, stk. 1-3.
Revisor i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, når Finanstilsynet påbyder denne at give oplysninger om fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens forhold, samt i sager vedrørende forbud mod, at en revisor har lån m.v. i det fondsmæglerselskab, som revisor reviderer, jf. § 160, stk. 5 og 6.
Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både det berørte fondsmæglerselskab, den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed, den berørte blandede finansielle holdingvirksomhed eller den berørte blandede holdingvirksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direktør, som afgørelsen omhandler. Det samme gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 76 og 242.
Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser truffet som led i Finanstilsynets kontrol af regnskaber aflagt efter reglerne i denne lovs kapitel 16 og de regler, der er udstedt i medfør af § 157, og af koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder anses i øvrigt enhver, som Finanstilsynet anser som part i sagen.
De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dags- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra erhvervsministeren, Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt, og fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for den, meddelelsen er adresseret til.
Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end erhvervsministeren, Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og filialer af investeringsselskaber skal betale afgift til Finanstilsynet.
Stk. 2. Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Med bøde straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning:
§ 67, § 71, stk. 1, nr. 1, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 80, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og 2. pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §§ 92 og 94, § 95, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 96, stk. 1, § 98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, 2. pkt., §§ 106 og 107, § 108, stk. 1, § 109, stk. 1-6, § 110, stk. 1, 2 og 4, § 111, § 118, stk. 1, §§ 119 og 140, § 141, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., § 142, § 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, § 147, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., § 148, § 150, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 159, § 160, stk. 3 og 5, § 182, stk. 1, §§ 183 og 185, § 192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.
Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.
Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning:
§ 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, § 72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 76, 82 og 88, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115, stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og 129, § 137, stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, § 162, stk. 1, § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193 og 232.
Artikel 7, stk. 1-3, artikel 8, stk. 1-3, artikel 11, stk. 1-3, artikel 37, 38 og 40 og artikel 54, stk. 1, litra e, og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Med bøde straffes et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 177, stk. 2, § 182, stk. 2, § 188, § 192, stk. 5, § 193, § 228, stk. 1, 1. pkt., § 229, stk. 1, § 238, stk. 1, eller § 242, stk. 1-3, eller som overtræder § 112, stk. 1, i selskabsloven.
Stk. 2. Med bøde straffes herudover den, som overtræder et forbud eller en begrænsning eller en restriktion meddelt i henhold til artikel 16 eller 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) eller artikel 40-42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Stk. 3. Med bødes straffes et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som har udstedt omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke efterlever et påbud fra Finanstilsynet i medfør af § 244.
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der undlader at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes virksomheder og personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, og som gør sig skyldige i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden eller indskyderne eller obligationsejerne eller andre investorer i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes virksomheder og personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende fondsmæglerselskabet til offentlige myndigheder, til offentligheden, til et selskabsorgan eller til indskydere, obligationsejerne eller andre investorer i fondsmæglerselskabet, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Der kan fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lov og i regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf i form af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).
Ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges i den forbindelse vægt på fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Stk. 2. Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser, der indebærer
en risiko for et fondsmæglerselskabs fortsatte drift,
drift af et fondsmæglerselskab uden lovpligtig tilladelse eller
grov eller gentagen tilsidesættelse af virksomheders oplysningspligter i forhold til Finanstilsynet under skærpende omstændigheder.
Stk. 3. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser, bestemmelser i forordninger, hvor der i denne lov er fastsat regler om strafansvar, eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Forældelsesfristen er 10 år for overtrædelse af § 13, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1, 43, stk. 1, § 67, stk. 1-4, §§ 78, 82, 88 og 94, § 95, stk. 2, nr. 3 og 4, §§ 104, 120-124, 128 og 129, § 137, stk. 1 og 2, § 145, stk. 2, § 148, § 150, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 154, 1. pkt., § 160, stk. 3 og 5, § 161, § 228, stk. 3, og § 232, stk. 2 og 6.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan erhvervsministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende i henhold til følgende:
Denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Regler udstedt i medfør af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber.
Forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Fælles beslutninger truffet af Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet, de kompetente myndigheder, der er en del af tilsynskollegiet, eller andre myndigheder i medfør af denne lov kan uanset stk. 1 ikke indbringes for Erhvervsankenævnet.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af følgende:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Finanstilsynet skal med angivelse af virksomhedens navn offentliggøre følgende på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog §§ 282 og 283:
Reaktioner givet efter § 223 eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn.
Reaktioner givet efter § 223 eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn.
Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Navnet på virksomheder, der overtræder forbuddet mod at udøve aktiviteter som fondsmæglerselskab uden tilladelse, jf. § 13.
Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af § 45 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside navnet på virksomheden eller personen i sager om overtrædelse af § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 75, stk. 1, § 76, § 94, stk. 1, § 98, stk. 1, § 107, stk. 1, §§ 185 og 188, § 192, stk. 2, 3 og 5, § 193, § 194, stk. 2, 4 og 7, § 195, stk. 2, § 198, § 201, stk. 1, § 203, § 204, stk. 1, §§ 207 og 210, § 214, stk. 2, § 216, stk. 1 og 2, § 217, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 218, stk. 1, relevante artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, jf. dog § 283, og i sager om påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 219. Det samme gælder for påtaler, påbud og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets bestyrelse i de nævnte sager.
Indbringes en reaktion m.v., der offentliggøres i henhold til § 277, nr. 1 eller 2, eller § 279, for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Er en sag overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller er en sag afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog § 282, stk. 1 og 2. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Stk. 2. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning efter § 277, nr. 1 og 3, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter § 277, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, kan dog ikke ske, hvis
det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden,
det vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare eller
efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter § 277, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, må ikke indeholde
fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen eller
fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 3. Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 1, skal der ske offentliggørelse efter § 277, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen.
Offentliggørelse efter § 279 skal ske i anonymiseret form i følgende tilfælde:
Offentliggørelse i ikkeanonymiseret form vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen.
Efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse i ikkeanonymiseret form.
Offentliggørelse i ikkeanonymiseret form vil true den finansielle stabilitet.
Samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.
Offentliggørelse efter dette kapitel skal ske, hurtigst muligt efter at personen eller virksomheden er underrettet om reaktionen eller beslutningen og om, at Finanstilsynet påtænker offentliggørelse heraf. Kan Finanstilsynet ikke underrette den pågældende, kan der alligevel ske offentliggørelse.
Stk. 2. Det offentliggjorte skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.
Er en reaktion m.v. rettet mod en virksomhed under tilsyn offentliggjort i medfør af § 277, nr. 1 eller 2, eller er en dom eller bødevedtagelse rettet mod eller vedtaget af en virksomhed under tilsyn offentliggjort i medfør af § 281, stk. 1, skal virksomheden offentliggøre den pågældende reaktion m.v., dom eller bødevedtagelse på sin hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal dog alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Virksomheden skal offentliggøre en reaktion m.v. som nævnt i stk. 1, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget reaktionen m.v., eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.
Stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre en dom eller bødevedtagelse som nævnt i stk. 1, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.
Stk. 4. Samtidig med virksomhedens offentliggørelse efter stk. 1-3 skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde. Det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet, en dom eller bødevedtagelse. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
Stk. 5. Kommenterer virksomheden reaktionen m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resuméet efter stk. 1-3, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktion m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resuméet.
Stk. 6. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen efter stk. 1, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Har en virksomhed videregivet oplysninger om virksomheden, og er disse kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende informationer inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis
oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og
Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller finansielle instrumenter udstedt af fondsmæglerselskabet handles, eller den finansielle stabilitet generelt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1, hvis virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den fastsatte frist.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.
Loven træder i kraft den 26. juni 2021.
Stk. 2. Kravet i § 212 har virkning fra den 1. januar 2024. Har Finanstilsynet fastsat en frist i medfør af stk. 3, 3. pkt., efter den 1. januar 2024, gælder kravet i § 212 fra den fastsatte frist.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist for virksomhederne til at opfylde kravene i § 198 og § 203, stk. 2. Virksomhederne skal opfylde kravene i § 198 og § 203, stk. 2, den 1. januar 2024. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet, og hvis det er behørigt begrundet og hensigtsmæssigt, fastsætte en frist efter den 1. januar 2024. Finanstilsynet fastsætter med henblik på opfyldelsen af kravene delmål, som virksomhederne skal opfylde den 1. januar 2022. Finanstilsynet fastsætter delmål for hver 12-månedersperiode i overgangsperioden for virksomheden.
Stk. 4. Afgørelser om krav om nedskrivningsegnede passiver, som er truffet inden denne lovs ikrafttræden, jf. stk. 1, gælder også efter denne lovs ikrafttræden, indtil Finanstilsynet fastsætter et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver i medfør af § 198.
Regler fastsat i medfør af § 6, § 9, stk. 9, § 17, § 33, stk. 5, § 43, stk. 2 og 5, § 46 b, stk. 2, § 61, stk. 9, § 71, stk. 4, § 71 a, stk. 4, § 71 b, stk. 6, § 72, stk. 6, § 124, stk. 7, § 128, stk. 3, § 142, § 143, stk. 1, nr. 2, § 181, stk. 1, § 183, stk. 6, § 188, stk. 3, § 192, § 195, stk. 3, § 196, § 199, stk. 12, § 242, § 245 a, stk. 4, § 259, stk. 6, § 260, stk. 8, § 264, stk. 6, § 265, stk. 9, §§ 270, 347 a, 371 og 373 a i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 13, stk. 5, § 16, § 41, stk. 3, § 45, stk. 2 og 3, § 48, stk. 4, § 59, stk. 3, § 95, stk. 7, § 96, stk. 2, § 98, stk. 4, § 99, stk. 6, § 120, stk. 4, § 128, stk. 2, § 145, stk. 3, § 150, stk. 3, § 152, stk. 2, § 156, stk. 3, § 157, § 160, stk. 10, § 176, § 182, stk. 3, § 186, stk. 8, § 192, stk. 8, § 194, stk. 8, og §§ 208, 262, 273, 274 og 287.
Retningslinjer, som er aftalt i medfør af § 29 i markedsføringsloven inden den 1. januar 2004 finder fortsat anvendelse for fondsmægleselskaber, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt af erhvervsministeren i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed eller § 45, stk. 2, i denne lov.
Lovens kapitel 16 gælder ikke for fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders regnskabsaflæggelse og regnskabsindberetning for regnskabsåret 2021. For dette regnskabsår finder kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed anvendelse.
Eksponeringer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var påtaget eller indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i værdipapirhandlere eller fondsmæglerselskaber, hvor vedkommende er ansat, kan fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.
Stk. 2. Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset forbuddet i § 87 opretholde og udnytte økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden.
Direktører og filialbestyrere og dermed ligestillede i fondsmæglerselskaber, der pr. 1. januar 1996 lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabets, og som har foretaget anmeldelse heraf til Finanstilsynet i medfør af § 37, stk. 4, i lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, kan uanset § 89 fortsætte sådan virksomhed.
Stk. 2. Personer omfattet af § 89, der den 1. januar 2004 havde hverv omfattet af bestemmelsen, kan uden bestyrelsens tilladelse fortsætte hermed, hvis det pågældende hverv var anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Havde fondsmæglerselskabet den 1. januar 2004 eksponeringer mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan eksponering fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.
Stk. 3. Personer omfattet af § 90, der den 1. januar 2004 havde hverv omfattet af bestemmelsen, kan uden direktionens tilladelse fortsætte hermed, hvis det pågældende hverv var anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Havde fondsmæglerselskabet den 1. januar 2004 eksponeringer mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan eksponering fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.
Regler fastsat i medfør af lovens § 95, stk. 7, om fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers placering af kunders midler på en særlig kundekonto finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er modtaget før den 1. juni 2000.
§ 126 finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er erhvervet før den 8. oktober 1998.
Stk. 2. Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte værdi, aktiverne havde den 8. oktober 1998.
§ 172, stk. 2, gælder kun for efterstillet kapital, der er udstedt efter den 1. juli 2001.
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 1 i lov nr. 2110 af 22. december 2020 og § 2 i lov nr. 2223 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber« til: »forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber« ændres til: »forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.
Overalt i loven bortset fra i § 9 a, stk. 2, nr. 4, § 30, stk. 3, nr. 2, § 31, stk. 3, nr. 2, § 77 a, stk. 1, nr. 4, § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 125 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1 og 3, § 125 c, stk. 1, § 125 d, stk. 1, to steder i § 125 d, stk. 2, to steder i § 125 e, stk. 1, i § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 7 og 9, og § 125 h, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »bilag 4« til: »bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2, nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 1, stk. 1, ændres »stk. 2-13 og 16.« til: »stk. 2-12 og 15.«
I § 1, stk. 3, 1. pkt., udgår », investeringsselskaber«.
I § 1, stk. 4, 4. pkt., udgår »og investeringsselskaber«.
I § 1, stk. 4, 4. pkt., ændres »§§ 77 e, 344 og 345« til: »344 og 345«.
I § 1, stk. 4, 4. pkt., udgår »§ 72, stk. 2, nr. 5,«.
I § 1, stk. 4, 4. pkt., udgår »46 a og 46 b,«.
I § 1, stk. 5, 2. pkt., udgår »og investeringsselskaber«.
I § 1, stk. 6, udgår »og investeringsselskaber«.
I § 1, stk. 6, udgår »46 a og 46 b,«.
§ 1, stk. 9, ophæves.
Stk. 10-17 bliver herefter stk. 9-16.
I § 1, stk. 15, der bliver stk. 14, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«, i stk. 16, der bliver stk. 15, udgår »§ 125, stk. 1,«, og i stk. 17, der bliver stk. 16, ændres »nr. 30 og 31« til: »nr. 28 og 29«.
I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af 2. april 2020, som ændret ved § 8 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende ændringer:
I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«, og »bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed« ændres til: »bilag 2, nr. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
§ 1, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) Rådgivning, som pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber yder om finansielle produkter og boligkreditaftaler.«
I § 2, nr. 3 og 8, og § 3, stk. 2, ændres »bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 2, nr. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, ændres »jf. § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed« til: »jf. § 10, nr. 16, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 19, til en finansiel virksomhed« til: »§ 5, stk. 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed og § 10, nr. 16, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, til et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab, forsikringsselskab«.
I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1719 af 27. november 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende ændring:
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1767 af 27. november 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 3 i lov nr. 1940 af 15. december 2020 og § 4 i lov nr. 2110 af 22. december 2020, foretages følgende ændringer:
I § 2, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 13, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1, og § 190, stk. 1, nr. 1, ændres »Finansielle virksomheder« til: »Virksomheder«.
I § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, udgår »og investeringsselskaber«.
I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:
»5) Investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis selskabet lovligt udøver handel med finansielle instrumenter enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 38 og 39 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
I § 2, stk. 2, nr. 4, ændres »bilag 5, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 2, nr. 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 3, nr. 8, ændres »§ 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 52, stk. 4, nr. 2, ændres »udøve finansiel virksomhed« til: »udøve virksomhed«, og efter »lov om finansiel virksomhed« indsættes: »eller § 13 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 74, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »lov om finansiel virksomhed«: »og §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 91, nr. 1, indsættes efter »Fondsmæglerselskaber«: »og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver virksomhed gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«, og i nr. 2 udgår »og fondsmæglerselskaber«.
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 14. oktober 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 1374 af 13. december 2019, § 12 i lov nr. 1563 af 27. december 2019 og § 10 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende ændring:
I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1782 af 27. november 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende ændringer:
I § 56, stk. 3, nr. 11, ændres »den finansielle virksomheds« til: »et pengeinstituts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs, investeringsforvaltningsselskabs eller forsikringsselskabs«, og »en finansiel virksomheds« til: »et pengeinstituts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs, investeringsforvaltningsselskabs eller forsikringsselskabs«.
I § 56, stk. 3, nr. 14 og 15, ændres »finansielle virksomheder« til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber eller forsikringsselskaber«.
I § 56, stk. 3, nr. 17, 1. pkt., ændres »finansielle virksomheders« til: »et pengeinstituts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs, investeringsforvaltningsselskabs eller forsikringsselskabs«.
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 671 af 19. april 2021, foretages følgende ændring:
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 14. oktober 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 369 af 9. april 2019 og senest ved § 5 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende ændringer:
I § 3, stk. 1, nr. 11, litra a, og nr. 21, ændres »bilag 5 i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
§ 8, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Har en forvalter tilladelse til at udføre de aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, nr. 3, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-4 og 7, og §§ 98 og 106 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter tilsvarende anvendelse på forvalterens udførelse af disse tjenesteydelser. Har forvalteren tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, nr. ii, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anvendelse.«
§ 8, stk. 6, og §§ 19 a, 19 b og 22 a ophæves.
I § 51, stk. 1, nr. 1, litra d, ændres »§ 72 i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i henhold til denne bestemmelse« til: »§ 95 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 190, stk. 1, ændres »§§ 19 og 19 a, § 19 b, stk. 1« til: »§ 19«, i stk. 2 udgår »§ 22 a, stk. 1,«, og i stk. 5 udgår »§ 19 b, stk. 2,«.
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4. januar 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 2110 af 22. december 2020, foretages følgende ændringer:
I § 1, stk. 1, ændres »fondsmæglerselskaber I« til: »fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og -aktiviteter«.
I § 2, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 77« til: »§ 5, stk. 1, nr. 72«.
I § 2, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 78« til: »§ 5, stk. 1, nr. 73«.
I § 2, nr. 10, 15 og 23, og § 13, stk. 4, udgår »og investeringsselskaber«.
I § 2, nr. 13, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 54« til: »§ 5, stk. 1, nr. 51«.
I § 2, nr. 15, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 6« til: »§ 5, stk. 1, nr. 5«.
§ 2, nr. 16, ophæves.
Nr. 17-24 bliver herefter nr. 16-23.
»23) Virksomheder: Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, jf. § 1, stk. 1, og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og -aktiviteter.«
I § 4, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 224 a i lov om finansiel virksomhed«: »eller § 165 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 12, stk. 3, indsættes efter »kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed«: »eller kapitel 20 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 13, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 128, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed«: »eller artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 20, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 61 i lov om finansiel virksomhed«: »eller §§ 59, 61 eller 62 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 21, stk. 2, 3. pkt., og stk. 5, indsættes efter »lov om finansiel virksomhed«: »eller lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2200 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
/ Simon Kollerup
Bilag 1
AFSNIT A
Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.
Udførelse af ordrer med et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter for investorers regning.
Handel for egen regning med ethvert af de i bilag 2 nævnte instrumenter.
Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.
Investeringsrådgivning.
Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter eller placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.
Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse.
Drift af multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er).
Drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er).
Opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter, herunder depotvirksomhed og tjenesteydelser knyttet til en eller flere af de aktiviteter som nævnt i nr. 1-9, men ikke udstedelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau som omhandlet i afsnit A, punkt 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.
AFSNIT B
Boksudlejning.
Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen.
Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.
Stk. 4. Har Finanstilsynet givet tilladelse til anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, finder kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt niveau.
Dattervirksomhed: En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.
Modervirksomhed: En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder.
Koncern: En modervirksomhed med en eller flere dattervirksomheder, jf. § 11.
Snævre forbindelser:
a) Direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 15 angivne art,
b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.
Konsolideret situation: Den situation, der følger af anvendelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber i overensstemmelse med artikel 7 på et moderinvesteringsselskab i Den Europæiske Union, moderinvesteringsholdingselskab i Den Europæiske Union eller blandet finansielt moderholdingselskab i Den Europæiske Union, som om dette selskab sammen med alle investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder og tilknyttede agenter i investeringsselskabskoncernen udgjorde et enkelt investeringsselskab. Med henblik på denne definition finder betegnelserne investeringsselskab, finansieringsinstitut, accessorisk servicevirksomhed og tilknyttet agent også anvendelse på virksomheder etableret i tredjelande, som, hvis de havde været etableret i Den Europæiske Union, ville opfylde definitionerne af disse betegnelser.
Associeret virksomhed: En virksomhed, i hvilken et fondsmæglerselskab og dets dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af fondsmæglerselskabet. Et fondsmæglerselskab og dets dattervirksomheder formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis de tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.
Fondsmæglerholdingvirksomhed: Et finansieringsinstitut, hvis dattervirksomheder udelukkende eller hovedsagelig er fondsmæglerselskaber eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst én af sådanne dattervirksomheder er et fondsmæglerselskab, og som ikke er en finansiel holdingvirksomhed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Blandet holdingvirksomhed: En modervirksomhed bortset fra en finansiel holdingvirksomhed, en fondsmæglerholdingvirksomhed, et kreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en blandet finansiel holdingvirksomhed, hvis dattervirksomheder omfatter mindst ét fondsmæglerselskab.
Blandet finansiel holdingvirksomhed: En ureguleret modervirksomhed, som sammen med sine dattervirksomheder, hvoraf mindst én er en reguleret enhed med hovedkontor i Den Europæiske Union, og andre enheder udgør et finansielt konglomerat.
Fondsmæglerselskabskoncern: En koncern af virksomheder, som består af en modervirksomhed og dens dattervirksomheder eller af virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og hvoraf mindst et er et fondsmæglerselskab, og som ikke omfatter et kreditinstitut.
Moderfondsmæglerselskab i Den Europæiske Union: Et fondsmæglerselskab i en medlemsstat, der er del af en fondsmæglerselskabskoncern, og som dattervirksomhed har et fondsmæglerselskab eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et sådant fondsmæglerselskab eller finansieringsinstitut, og som ikke selv er dattervirksomhed af et andet fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed, der er etableret i en medlemsstat.
Moderfondsmæglerholdingvirksomhed i Den Europæiske Union: En fondsmæglerholdingvirksomhed i en medlemsstat, der er del af en fondsmæglerselskabskoncern, og som ikke selv er dattervirksomhed af et fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat eller af en anden fondsmæglerholdingvirksomhed i en medlemsstat.
Blandet finansiel moderholdingvirksomhed i Den Europæiske Union: En modervirksomhed for en fondsmæglerselskabskoncern, som er en blandet finansiel holdingvirksomhed.
Finansieringsinstitut: En virksomhed, som ikke er et kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab, og som ikke er et rent industrielt holdingselskab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og 15 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 212, stk. 1, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.
Kvalificeret andel: En direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed.
Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af de kvalificerede andele eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler.
Kapitalinteresser: En virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed.
Kapitalandele: Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) og i andre virksomheders egenkapital.
Systemisk risiko: En risiko for forstyrrelse af det finansielle system, som kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien.
Kompetent myndighed: En offentlig myndighed eller et offentligt organ i en medlemsstat, som er officielt anerkendt og ved national ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber som led i den gældende tilsynsordning i den pågældende medlemsstat.
Hjemland: Et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den pågældende virksomhed har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted.
Værtsland: Et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor et investeringsselskab har en filial og yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, eller en medlemsstat, hvor et reguleret marked stiller de nødvendige faciliteter til rådighed for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller deltagere, der er etableret i den medlemsstat, til at handle i investeringsselskabets system.
Overholdelse af koncernkapitaltest: En modervirksomhed i en fondsmæglerselskabskoncerns opfyldelse af kravene i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Koncerntilsynsførende: En kompetent myndighed med ansvar for tilsynet med, om moderfondsmæglerselskaber i Den Europæiske Union og fondsmæglerselskaber, som kontrolleres af moderfondsmæglerholdingvirksomheder i Den Europæiske Union eller blandede finansielle moderholdingvirksomheder i Den Europæiske Union, overholder koncernkapitaltesten.
Outsourcingvirksomhed: Et fondsmæglerselskab, som outsourcer aktiviteter til en leverandør.
Leverandør: En virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for en outsourcingvirksomhed.
Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med en outsourcingvirksomhed, til en underleverandør og underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af opgaverne til næste led i kæden af underleverandører samt eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden af underleverandører.
Ledelsesorgan: Det eller de organer i et fondsmæglerselskab, hos en markedsoperatør eller hos en udbyder af dataindberetningstjenester, som er udpeget i overensstemmelse med national lovgivning, der har beføjelse til at fastlægge enhedens strategi, målsætninger og generelle ledelsesprincipper, og som fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning og omfatter personer, som varetager enhedens daglige ledelse.
Ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion: Ledelsesorgan, der handler i sin funktion med kontrol og overvågning af ledelsens beslutningstagning.
Øverste ledelse: De fysiske personer, som i et investeringsselskab, hos en markedsoperatør eller hos en udbyder af dataindberetningstjenester har ledelsesfunktioner, og som over for ledelsesorganet er ansvarlige for enhedens daglige ledelse, herunder for gennemførelsen af selskabets politikker for distribution af tjenesteydelser og produkter til kunderne og af dets personalepolitik.
Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel.
Kønsneutral aflønningspolitik: En aflønningspolitik baseret på lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi uanset den ansattes køn.
Udførelse af ordrer for investorers regning: Indgåelse af aftaler om køb eller salg på investorers vegne af et eller flere finansielle instrumenter.
Handel for egen regning: Handel over egenbeholdningen, som resulterer i handler med et eller flere finansielle instrumenter.
Eksponering: Summen af alle mellemværender med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for fondsmæglerselskabet, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. For så vidt angår §§ 88 og 137, undtages følgende mellemværender:
a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 48 timer efter at betaling har fundet sted.
b) Ved køb eller salg af omsættelige værdipapirer: Mellemværender, der er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 5 arbejdsdage efter at betaling har fundet sted eller de omsættelige værdipapirer er leveret, afhængigt af, hvilken dato der ligger først.
c) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til kunder: Mellemværender vedrørende forsinket modtagelse af finansiering og andre mellemværender, der opstår som følge af kundeaktiviteten, og som ikke varer længere end den følgende arbejdsdag.
d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: Intradagmellemværender med institutter, der yder disse tjenester.
Derivater: De finansielle instrumenter, som er defineret i bilag 2, nr. 4-10.
Struktureret indlån: Indlån som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger, som skal tilbagebetales fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser om, at en eventuel rente eller præmie betales eller er i fare efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller en kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller en kombination af råvarer eller andre materielle eller immaterielle ikkeomsættelige aktiver eller en valutakurs eller en kombination af valutakurser.
Multilateralt system: Ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres.
Multilateral handelsfacilitet (MHF): Et multilateralt system, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23 i lov om kapitalmarkeder.
Organiseret handelsfacilitet (OHF): Et multilateralt system, der ikke er et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).
Reguleret marked: Et multilateralt system, der drives eller forvaltes af en markedsoperatør, som inden for systemet og under iagttagelse af faste regler sætter forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at det medfører indgåelse af en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette markeds regler eller systemer, og som er meddelt tilladelse og fungerer efter forskrifterne og afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Markedsplads: Et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF).
Formidler: En virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til opbevaring og forvaltning af aktier med stemmeret i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Kapitalforvalter: En virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til skønsmæssig porteføljepleje vedrørende aktier med stemmeret i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Rådgivende stedfortræder: En juridisk person, der på et erhvervsmæssigt og kommercielt grundlag analyserer oplysninger fra børsnoterede selskaber, og, hvis det er relevant, andre oplysninger om de børsnoterede selskaber med henblik på at give investorer mulighed for at træffe informerede beslutninger i forbindelse med stemmeafgivelse i de pågældende selskaber ved at tilvejebringe undersøgelser, rådgivning eller anbefalinger, der vedrører udøvelsen af stemmerettigheder.
Accessorisk servicevirksomhed: En virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom eller forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere fondsmæglerselskabers hovedaktivitet.
Nedskrivningsegnede forpligtelser: Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, og som er omfattet af § 202 eller § 205.
Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter: Instrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1 og 2, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Afviklingsenhed: En virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184, eller en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186.
Afviklingskoncern: En afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, hvis
a) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed,
b) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller
c) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.
Stk. 5. Fondsmæglerselskabet må påbegynde virksomhed gennem en filial eller en tilknyttet agent, senest 2 måneder efter at værtslandets tilsynsmyndigheder har modtaget oplysninger efter stk. 3, jf. dog stk. 4.
Stk. 6. Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk. 1 eller 2, senest 1 måned før ændringen foretages. Er det for fondsmæglerselskabet ikke muligt at meddele Finanstilsynet ændringen, senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt herefter. Finanstilsynet underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om sådanne ændringer.
Investeringsselskabet indgår i en investorgarantiordning, som er godkendt eller anerkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger.
Filialen vil være i stand til at opfylde kravene i §§ 45-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, § 96 og § 108 og regler udstedt i medfør heraf, §§ 88-95, 98-109, 114 og 135-140, § 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov om kapitalmarkeder og artikel 3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Stk. 4. Finanstilsynet meddeler inden 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning, om tilladelse kan gives.
Stk. 5. §§ 163 og 164 gælder tilsvarende for inddragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om krav til koncerngenopretningsplanernes indhold, herunder regler om kritiske funktioner, om scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress og om vedligeholdelse og frister for indsendelse af koncerngenopretningsplaner.
e) Virksomheden skal senest 8 dage efter det øverste organs forsamling informere Finanstilsynet om det øverste organs beslutning, herunder om størrelsen af et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.
Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal på tidspunktet for beregningen af den variable løn bestå af en balance af aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser, aktielignende instrumenter eller tilsvarende ikkelikvide instrumenter, der afspejler instrumenterne i de forvaltede porteføljer. Virksomheden kan anvende hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller andre instrumenter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte. Hvis virksomheden ikke udsteder sådanne instrumenter, kan Finanstilsynet godkende alternative ordninger, der opfylder samme formål. Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende instrumenter, som er reguleret i artikel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller andre instrumenter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte. Instrumenterne kan udstedes i virksomheden eller dennes modervirksomhed, der ejer virksomheden fuldt ud.
Virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. eller ved større beløb mindst 60 pct. af en variabel løndel skal ske over en periode på mindst 4 år med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for bestyrelsen og direktionen mindst 5 år. Udbetalingen skal ske med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.
Virksomheden kan undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvis, hvis virksomheden på tidspunktet for udbetaling af den variable løndel ikke overholder solvensbehovet eller solvenskravet i §§ 120 og 121 og artikel 7 og 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
Virksomheden udbetaler ikke variabel løn til bestyrelsen og direktionen, hvis virksomheden i den periode, som aftalen om den variable løn vedrører, og indtil tidspunktet for beregningen heraf får en frist fra Finanstilsynet efter § 166, stk. 1 eller 3, om opfyldelse af solvenskravet.
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder må aktieoptioner eller lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for beregningen heraf.
Stk. 3. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at aktier og instrumenter m.v., der overdrages til bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, som en del af den variable løn omfattet af stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en passende periode, og at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knytter sig til disse aktier og instrumenter m.v.
Stk. 4. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at udbetaling af udskudte variable løndele efter stk. 1, nr. 5, til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, er betinget af følgende:
De kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løndel, er fortsat opfyldt på udbetalingstidspunktet.
Modtageren af udbetalingen har efterlevet kravene til egnethed og hæderlighed og har ikke deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden.
Virksomhedens økonomiske situation er ikke væsentlig forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel.
Stk. 5. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, og som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable løn helt eller delvis, hvis den variable løn er udbetalt på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.
Stk. 6. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at hvis bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, tildeles en pensionsydelse, som helt eller delvis kan sidestilles med variable løndele, skal virksomheden, hvis modtageren forlader virksomheden inden pensionstidspunktet, beholde denne del af pensionsydelsen i 5 år i form af instrumenter omfattet af stk. 1, nr. 4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Er modtageren medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomheden ved pensionsalderen, skal virksomheden udbetale den variable del af pensionsydelsen til modtageren i form af instrumenter omfattet af stk. 1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1-6 kun anvendelse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat i overenskomsten.
Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages, i det omfang det er nødvendigt for gennemførelsen af opgaverne i nr. 1-5, og, i det omfang det er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.
Stk. 3. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning. Aflønningsudvalget skal i det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herunder også i forhold til investorer, og offentlighedens interesse.
Stk. 4. I fondsmæglerselskaber og i fondsmæglerholdingvirksomheder, som har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, og hvor der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, skal mindst 1 af disse repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget.
Stk. 8. Foreligger der ikke inden for tidsfristen på 4 måneder en fælles beslutning, træffer Finanstilsynet beslutning om ansøgningen. Finanstilsynet underretter virksomheden og de relevante kompetente myndigheder om beslutningen.
Stk. 9. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, hvis en af de kompetente myndigheder for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at deltage i aftalen, har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte ændrer ikke mulighederne for afvikling af den støtteydende virksomhed.
Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i fondsmæglerselskaber, i fondsmæglerholdingvirksomheder og i sådanne virksomheders dattervirksomheder, herunder bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedligeholdelsen af koncernafviklingsplaner samt arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
påbyde fondsmæglerselskabet at begrænse eller indstille eksisterende eller påtænkte aktiviteter,
begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende forretningsområder eller salget af nye eller eksisterende produkter,
påbyde, at fondsmæglerselskabet eller en dattervirksomhed, som fondsmæglerselskabet kontrollerer enten direkte eller indirekte, forenkles gennem ændringer af disses retlige eller operationelle struktur for at sikre, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og operationelt fra andre funktioner ved anvendelsen af afviklingsværktøjer,
påbyde fondsmæglerselskabet at oprette en holdingvirksomhed,
påbyde fondsmæglerselskabet at forelægge en plan for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver,
påbyde fondsmæglerselskabet at udstede nedskrivningsegnede passiver for at opfylde kravene i § 198,
påbyde fondsmæglerselskabet at træffe andre tiltag for at leve op til kravet om nedskrivningsegnede passiver i henhold til § 198,
påbyde fondsmæglerselskabet at ændre løbetidsprofilen for
a) kapitalgrundlagsinstrumenter og
b) nedskrivningsegnede forpligtelser eller
Stk. 6. Fondsmæglerselskabet skal inden 1 måned efter meddelelsen af påbud i henhold til stk. 5 forelægge Finanstilsynet en plan for efterlevelsen heraf.
Stk. 7. Kravet til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet om at udarbejde afviklingsplaner suspenderes som følge af den i stk. 1 omhandlede underretning, indtil tiltagene, jf. stk. 2 og 3, eller påbuddene, jf. stk. 5, er gennemført.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 5 opregnede påbud og anvendelsen af disse.
Stk. 7. Modervirksomheden skal inden for 1 måned efter modtagelsen af en beslutning, jf. stk. 5 eller 6, forelægge en plan for efterlevelsen af påbuddene.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i § 192, stk. 5, opregnede påbuds anvendelse for koncerner.
a) Modervirksomheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag i Danmark.
b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for modervirksomhedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for dattervirksomheden er blevet truffet en beslutning om udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 eller 215 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
c) Modervirksomheden godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at modervirksomheden med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet garanti for dattervirksomhedens forpligtelser, eller at risiciene i dattervirksomheden er uden betydning.
d) Modervirksomhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter dattervirksomheden.
e) Modervirksomheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af dattervirksomhedens ledelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for et broinstitut og for en virksomhed under afvikling.
Stk. 4. Finanstilsynet skal ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, angive, om kravet skal opfyldes på konsolideret grundlag, jf. § 201, eller på individuelt niveau, jf. § 204.
Stk. 5. Finanstilsynet skal fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet som det gældende kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, ganget med 12,5.
a) Forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med § 205, nr. 4.
b) Afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomheden vil ikke blive påvirket af Finanstilsynets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen, jf. §§ 214 eller 215, eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
c) Forpligtelserne overstiger ikke beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 3, nr. 1.
f) Virksomheden kan ikke opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe forpligtelsen før udløb undtagen i tilfælde af virksomhedens konkurs.
g) Indehaveren af forpligtelsen har ikke ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag for forpligtelsen undtagen i tilfælde af insolvens eller likvidation af virksomheden.
h) Forfaldne rente- og udbyttebetalinger kan ikke blive ændret for forpligtelsen på baggrund af kreditsituationen for virksomheden eller dens modervirksomhed.
Stk. 7. Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden, til følgende:
Afviklingsenheden.
Virksomheder, der indgår i afviklingskoncernen, og som ikke er afviklingsenheder.
Koncernens modervirksomhed i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når den pågældende modervirksomhed ikke selv er en afviklingsenhed i samme afviklingskoncern.
Stk. 6. Har den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, inden for 1 måned efter at sagen er indbragt, jf. stk. 5, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver for virksomheden etableret i Danmark, som ikke er en afviklingsenhed.
Stk. 7. Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver, til de virksomheder etableret i Danmark i en afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed.
Stk. 4. Finanstilsynet kan deltage i afviklingskollegier, som er oprettet af en koncernafviklingsmyndighed, som er etableret i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 5. Finanstilsynet opretter og deltager i europæiske afviklingskollegier, hvis en virksomhed, der er etableret uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
har mere end én dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, som er etableret i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og mindst én af dattervirksomhederne er etableret eller beliggende i Danmark, eller
har mere end én modervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, som er etableret i mere end ét land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og mindst én modervirksomhed er etableret i Danmark.
Stk. 6. Europæiske afviklingskollegier, der er oprettet i henhold til stk. 5, udfører de opgaver, der er nævnt i stk. 1. De europæiske afviklingskollegier fungerer i øvrigt som afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1.
Stk. 7. Det påhviler virksomhedens bestyrelse at sørge for de nødvendige ændringer af virksomhedens vedtægter og de nødvendige registreringer i henhold til selskabslovens regler.
Udvalg, grupper m.v. nedsat af erhvervsministeren, der har til formål at drøfte og koordinere indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.
Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog § 257, stk. 4, og Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabers regnskaber, jf. dog § 257, stk. 4. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under forudsætning af at modtageren har behov herfor til varetagelsen af sine opgaver.
Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtageren har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af fondsmæglerselskaber på Færøerne.
Det kompetente medlem af Naalakkersuisut som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af fondsmæglerselskaber i Grønland.
Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende et færøsk fondsmæglerselskabs generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af færøske fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning om, hvorvidt Færøernes landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende et grønlandsk fondsmæglerselskabs generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af grønlandske fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning om, hvorvidt Naalakkersuisut skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, under forudsætning af at modtagerne er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, jf. dog § 257, stk. 4**.**
Myndigheder el.lign. i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forestår afviklingen af et fondsmæglerselskab, i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.
Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Center for Cybersikkerhed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for centeret til at opfylde dets lovbestemte opgaver som nationalt centralt kontaktpunkt eller som CSIRT.
Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyndighed for efterlevelse af databeskyttelsesreglerne, under forudsætning af at Datatilsynet har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf. dog § 257, stk. 4.
Stk. 2. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis Finanstilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 3. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 9, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 21, og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 22, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.
Stk. 4. Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser over for flere fondsmæglerselskaber, kan Finanstilsynet give de pågældende fondsmæglerselskaber underretning herom.
Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder i disse lande, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger, jf. dog stk. 4.
Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af et fondsmæglerselskab.
Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver.
Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber eller med de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet og aftalemæssige sikringsordninger, eller organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.
Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved investeringsselskabers ellers fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.
Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 3 og 4.
Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved investeringsselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 1, nr. 9, kan uanset tavshedspligten som nævnt i § 258 udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret af disse og på den anden side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.
Stk. 3. Videregivelse efter stk. 1, nr. 10-13, kan alene ske
på baggrund af en international samarbejdsaftale, og
under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af § 255, stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 4. Videregivelse efter stk. 1, nr. 4-6, 10-13 og 23, og § 256, stk. 1, nr. 7, 8, 13, 17 og 18, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 1, nr. 4-6, 10-13 og 23, og § 256, stk. 1, nr. 7, 8, 13, 17 og 18, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.
Stk. 5. Videregivelse af fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder i medfør af § 256, stk. 1, nr. 24, kan alene ske, såfremt betingelserne i stk. 3, nr. 2, og stk. 4 er opfyldt og afviklingsmyndighedernes afviklingsfunktioner svarer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 6. Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk. 1, nr. 3, 7, 8, 11 og 18, kan alene ske, hvis de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller de myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og hvor oplysningerne er modtaget fra en af følgende myndigheder m.v.:
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret under disse samt i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, andre direktiver vedrørende kreditinstitutter, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og artikel 31 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).
Myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer og de finansielle markeder.
Myndigheder eller organer, som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler.
Myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i forordninger.
Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger.
Organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer.
Personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabers regnskaber, eller hvor oplysninger er tilvejebragt ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 249, stk. 1.
Virksomheder, hvortil et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har en sådan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medtages i konsolideringen, jf. § 177, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, jf. § 13, stk. 1, og § 20, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 23.
Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når Finanstilsynet nægter et fondsmæglerselskab tilladelse eller inddrager denne helt eller delvis, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, §§ 21 og 164 og § 166, stk. 1.
Virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, når tilladelse nægtes eller inddrages efter § 20, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 164.
Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ord, der er omfattet af fondsmæglerselskabers eneret til navn, jf. § 17, jf. § 13, stk. 1.
Den, der overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 13, stk. 1 og 3, uden tilladelse.
Den, over for hvem Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan tilbyde investeringsservice uden tilladelse, jf. § 13, stk. 5.
Den midlertidige administrator, der indsættes i bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, i medfør af § 179 i sager, der vedrører udpegning eller afsættelse af den midlertidige administrator.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en kapitalejer i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, eller virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, når Finanstilsynet træffer afgørelse om, at fondsmæglerselskabet anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, et investeringsselskab eller en investeringsholdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. Det samme gælder for administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer.
Stk. 4. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets afgørelser er truffet efter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 12, er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2004. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets afgørelse er truffet efter den 1. juli 2009.
Stk. 5. Finanstilsynet kan, når Finanstilsynet tager en sag op om videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 12, give visse partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3. Partsbeføjelser kan alene gives, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Partsbeføjelser skal gives under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de fondsmæglerselskaber, der er under tilsyn. Partsbeføjelserne er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2004.
Artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering.
I § 1 indsættes som stk. 17:
»Stk. 17. For fondsmæglerselskaber omfattet af artikel 1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og for fondsmæglerselskaber omfattet af § 236 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter finder de bestemmelser, som gennemfører afsnit VII og VIII i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter anvendelse.«
I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 8«.
§ 5, stk. 1, nr. 1, litra c, ophæves.
Litra d og e bliver herefter litra c og d.
»2) Kreditinstitut:
a) En virksomhed, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, og i at yde lån for egen regning.
b) En virksomhed, som udfører alle de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, hvis et af følgende forhold gør sig gældende, men virksomheden ikke er en råvare- eller emissionskvotehandler, en kollektiv investeringsordning eller et forsikringsselskab:
i) Den samlede værdi af virksomhedens konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 30 mia. euro.
ii) Den samlede værdi af virksomhedens aktiver er på mindre end 30 mia. euro, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle de virksomheder i koncernen, der enkeltvis har samlede aktiver på mindre end 30 mia. euro, og som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, udgør eller overstiger 30 mia. euro, jf. dog stk. 8.
iii) Den samlede værdi af virksomhedens aktiver er på mindre end 30 mia. euro, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle virksomhederne i koncernen, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, udgør eller overstiger 30 mia. euro, hvis den konsoliderende myndighed i samråd med tilsynskollegiet beslutter dette for at tage højde for potentielle risici for omgåelse og potentielle risici for den finansielle stabilitet i Unionen, jf. dog stk. 8.«
Nr. 4-14 bliver herefter nr. 3-13.
»3) Investeringsservice og investeringsaktivitet: Aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter i forbindelse med de instrumenter, der er anført i samme lovs bilag 2.«
I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres », et fondsmæglerselskab I« til: », et fondsmæglerselskab, jf. lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,«.
I § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 3. pkt., og litra b, 4. pkt., der bliver nr. 9, litra a, 3. pkt., og litra b, 4. pkt., ændres »nr. 13« til: »nr. 12«, og »nr. 14« ændres til: »nr. 13«.
I § 5, stk. 1, nr. 13, 2. pkt., der bliver nr. 12, 2. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 9«.
§ 5, stk. 1, nr. 15, ophæves.
Nr. 16-34 bliver herefter nr. 14-32.
I § 5, stk. 1, nr. 19, litra a, der bliver nr. 17, litra a, ændres »nr. 9« til: »nr. 8«.
I § 5, stk. 1, nr. 21, der bliver nr. 19, udgår », investeringsselskab«.
§ 5, stk. 1, nr. 35, ophæves.
Nr. 36-54 bliver herefter nr. 33-51.
I § 5, stk. 1, nr. 36, der bliver nr. 33, ændres »nr. 37« til: »nr. 34«, »nr. 41« til: »nr. 38«, »nr. 44« til: »nr. 41«, og »nr. 46« til: »nr. 43«.
I § 5, stk. 1, nr. 54, der bliver nr. 51, § 272, stk. 1, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 10, ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
§ 5, stk. 1, nr. 55, ophæves.
Nr. 56-62 bliver herefter nr. 52-58.
Nr. 64-79 bliver herefter nr. 59-74.
I § 5, stk. 1, nr. 72 og 73, der bliver nr. 67 og 68, og § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 4« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 5, stk. 6, nr. 1, udgår »§ 125, stk. 3,«, og i nr. 4 udgår »125,«.
I § 5, stk. 6, nr. 3, § 143, stk. 1, nr. 2, og § 373, stk. 1 og 9, udgår »§ 125, stk. 1 og 2,«.
I § 5, stk. 7, 1. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 9«, og i stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »nr. 18« til: »nr. 16«.
I § 5 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Er virksomheden en del af en tredjelandskoncern medregnes ved opgørelsen af den samlede værdi af aktiverne i alle koncernens virksomheder efter stk. 1, nr. 2, litra b, nr. ii og iii, de samlede aktiver for hver filial af tredjelandskoncernen, der er meddelt tilladelse i Unionen.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
I overskriften før § 7 udgår », fondsmæglerselskaber«.
§ 7, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Pengeinstitutter kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.«
»Ved pengeinstitutters ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter finder § 28, § 30, stk. 4, §§ 45-48, 67 og 94, § 95, stk. 1-5 og 7, og §§ 96, 108 og 243 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter anvendelse. Virksomheder, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, skal have tilladelse som pengeinstitut.«
I § 8, stk. 2, ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 2,« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,«, »bilag 4, afsnit A, nr. 3,« ændres til: »bilagets afsnit A, nr. 3,«, og »bilag 4, afsnit A, nr. 5,« ændres til: »bilagets afsnit A, nr. 5,«.
I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved realkreditinstitutters ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter finder § 28, § 30, stk. 4, §§ 45-48, 67 og 94, § 95, stk. 1-5 og 7, §§ 96, 108 og 243 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter anvendelse.«
§§ 9, 9 a og 9 b ophæves.
§ 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der som fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder investeringsservice omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal have tilladelse. Aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4 og 5, kan ydes med instrumenter omfattet af bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 10, kan alene ydes med instrumenter omfattet af bilag 2, nr. 3. Tilladelse til at yde aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 5 og 10, kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til aktivitet omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 1, som tilladelsen omfatter.«
»Stk. 3. Ved investeringsforvaltningsselskabers ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter finder §§ 45-48, 67 og 94, § 95, stk. 1-5 og 7, og §§ 96, 108 og 243 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter anvendelse.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
I § 11, stk. 3 og 7, ændres »nr. 24« til: »nr. 22«.
I § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 13, stk. 2, udgår », fondsmæglerselskaber«.
I § 13, stk. 6, udgår »og for fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder,«.
I § 13 a, 1. pkt., ændres », realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber« til: »og realkreditinstitutter«.
§ 13 a, 2. pkt., ophæves.
I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 7, 8, 9, 10 eller 11« til: »§§ 7, 8, 10 eller 11«.
I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »nr. 19« til: »nr. 17«.
I § 14, stk. 6, 1. pkt., ændres »§§ 7-9« til: »§§ 7 og 8«.
I § 14, stk. 7, ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab« til: »eller et realkreditinstitut«.
I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 9, stk. 1,«.
I § 14 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1,« til: »§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1,«.
I § 16 udgår », fondsmæglerselskaber«.
I § 17 ændres »finansielle virksomheder med tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 9, stk. 1,« til: »pengeinstitutter«.
I § 26, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskaber«, og »7-9,« ændres til: »7, 8,«.
I § 26, stk. 2, og § 355, stk. 2, nr. 7, udgår »§ 9, stk. 1,«.
Overskriften før § 27 og § 27 ophæves.
I § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 1, 2. pkt., ændres »bilag 2-4, 7 og 8« til: »bilag 2, 3, 7 og 8 og i bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 30, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, nr. 5, udgår »og investeringsselskaber«.
I § 30, stk. 3, ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.
I § 30 stk. 3, nr. 2, og § 31, stk. 3, nr. 2, ændres »i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, nævnte aktiviteter« til: »aktiviteter nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 30, stk. 5, udgår »eller et investeringsselskab«, og i stk. 5, nr. 2, ændres »kreditinstituttet eller investeringsselskabets« til: »kreditinstituttets«.
I § 30, stk. 7, 1. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 4«, og »investeringsselskab eller et« udgår.
I § 31, stk. 1, 4. pkt., udgår »eller et investeringsselskab«.
I § 31, stk. 4, ændres »en finansiel virksomhed, der har tilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 10, stk. 1« til: »et investeringsforvaltningsselskab«.
I overskriften før § 33 udgår »og investeringsselskaber«.
I § 33, stk. 1, udgår »og investeringsselskab«, i stk. 2 udgår »eller et investeringsselskab«, og i stk. 4 udgår »og investeringsselskabet«.
I § 33, stk. 1 og 2, og § 33 a, stk. 1, indsættes efter »accessoriske tjenesteydelser«: », jf. lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,«.
I § 33 a, stk. 1 og 2, udgår »eller investeringsselskab«, i stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 1, 2 og 5, udgår »eller investeringsselskabs«, og i nr. 6 udgår »eller investeringsselskab«.
I § 33 a, stk. 3, nr. 7, ændres »§§ 43, 46 a, 46 b og 71, § 72, stk. 1, 2 og 6, og § 77 e« til: »§§ 43-45, 47, 48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, og §§ 96 og 108«.
I § 38, stk. 1, nr. 6, udgår »fondsmæglerselskaber,«, og i stk. 2 ændres »Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut« til: »Et pengeinstitut«.
I § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 6, udgår », fondsmæglerselskab«.
I § 38, stk. 4, 2. pkt., udgår »og fondsmæglerselskaber«.
I § 39, stk. 1, 3. pkt., ændres »Fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter« til: »Pengeinstitutter«, i stk. 2, 6. pkt., udgår »et fondsmæglerselskab,«, og i stk. 3, 1. pkt., udgår »et fondsmæglerselskab eller«.
I § 43, stk. 4, 1. pkt., ændres », fondsmæglerselskaber, filialer af udenlandske pengeinstitutter og investeringsselskaber samt tilknyttede agenter omfattet af § 9 a, der yder rådgivning om finansielle instrumenter« til: »og filialer af udenlandske pengeinstitutter«.
I overskriften før § 46 a udgår », fondsmæglerselskaber«.
§§ 46 a og 46 b ophæves.
I § 54, stk. 1, ændres »§ 72« til: »§ 95 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
Tre steder i § 67, stk. 3, 1. pkt., og i § 80 b, stk. 3, nr. 3, § 177 b, stk. 2, 2. pkt., og § 264 a, stk. 1 og 2, og to steder i § 355, stk. 2, nr. 10, ændres », realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I« til: »eller realkreditinstituttet«.
§ 71, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
I § 71, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. stk. 1-3.« til: »jf. stk. 1.«
I § 71, a, stk. 1, 1. pkt., ændres », et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I« til: »og et realkreditinstitut«.
I § 71 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », et fondsmæglerselskab I«.
I § 71 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
§ 72 ophæves.
I § 72 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskaber«.
I § 75, stk. 3, og § 225, stk. 1, udgår »§ 125, stk. 2,«.
I § 77 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskabers«, i nr. 4, 2. pkt., ændres », realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber« til: »og realkreditinstitutter«, og »bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4« ændres til: »bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«, i nr. 6 udgår »§ 125, stk. 1-3,«, i stk. 2 udgår », fondsmæglerselskaber«, og i stk. 3, 4 og 5 udgår », fondsmæglerselskabet«.
I § 77 a, stk. 6, 1. pkt., udgår », fondsmæglerselskabet«, og »nr. 48« ændres til: »nr. 45«.
I § 77 b, stk. 1, og § 77 c, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskaber«.
I § 77 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., udgår », et fondsmæglerselskab«, og i stk. 4 udgår », fondsmæglerselskaber«.
§ 77 e ophæves.
I § 77 g, stk. 2, § 80 b, stk. 1, § 80 c, stk. 2, § 245 a, stk. 1 og 2, § 259, stk. 1, 1. pkt., og § 261 a ændres », et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I« til: »og et realkreditinstitut«.
I § 77 g, stk. 1, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
I § 77 h, stk. 1, 2 og 3, udgår », fondsmæglerselskaber«.
I § 77 h, stk. 4, § 344 d, stk. 1, § 347 e og § 354, stk. 6, nr. 42, ændres », realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I« til: »og realkreditinstitutter«.
I § 80 a, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab« til: »og et realkreditinstitut«, og i stk. 2 og 6 ændres », realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab« til: »eller realkreditinstitut«.
I § 80 b, stk. 2, § 175 f, stk. 1, og § 354, stk. 6, nr. 11, 1. pkt., ændres », realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I« til: »eller realkreditinstitut«.
I § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 4« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 106 c, stk. 1, nr. 1, litra c, ændres »72« til: »95 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
§ 125 ophæves.
I § 125 a, stk. 1, og § 125 b, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »og et realkreditinstitut«.
I § 125 a, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.
§ 125 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 2-8.
I § 125 a, stk. 8, nr. 2, der bliver stk. 7, nr. 2, udgår »eller § 125, stk. 3,« og », eller § 125, stk. 2«.
I § 125 b, stk. 3, § 308, stk. 2, og § 309, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6« til: »og et realkreditinstitut«
I § 125 c, stk. 1, og § 125 d, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6« til: »og et realkreditinstitut«.
I § 125 d, stk. 2, 1. pkt., ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »eller et realkreditinstitut«.
I § 125 d, stk. 2, 2. pkt., ændres », realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »eller realkreditinstitut«.
I § 125 e, stk. 1, 1. pkt., ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6« til: »eller et realkreditinstitut«.
I § 125 e, stk. 1, 2. pkt., ændres », realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »eller realkreditinstitut«.
I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, og § 125 h, stk. 2, 1. pkt., ændres », realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »og realkreditinstitutter«.
I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1., 2. og 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, ændres »§ 125 a, stk. 4« til: »§ 125 a, stk. 3«.
I § 125 f, stk. 6, 1. pkt., ændres », realkreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »og realkreditinstitutters«.
I § 125 f, stk. 9, ændres », et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »og et realkreditinstitut«.
I § 125 h, stk. 1, 3. pkt., og § 308, stk. 1, 2. pkt., ændres », realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6« til: »og realkreditinstitutter«.
I § 125 h, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125 a, stk. 7« til: »§ 125 a, stk. 6«.
I § 126 a, stk. 2, nr. 1, ændres »bilag 5, nr. 3« til: »bilag 2, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 128, stk. 3, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 3 og 6, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 170, stk. 1, 2, 4 og 5« til: »§ 170, stk. 1, 4 og 5«.
I § 128, stk. 3, udgår », og for fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kundemidler eller værdipapirer for kunder«, og i stk. 4 ændres », realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4,« til: »og realkreditinstitutter«.
I § 143, stk. 1, nr. 3, udgår »for fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,«, og i stk. 2 udgår », fondsmæglerselskabers«.
I § 143, stk. 1, nr. 3, og § 174, stk. 2 og 3, ændres »§ 170, stk. 3« til: »§ 170, stk. 2«.
I § 143, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 170, stk. 3 og 4« til: »§ 170, stk. 2 og 3«.
I overskriften før § 146 udgår »fondsmæglerselskaber og«.
I § 146, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskabers«.
I § 147, stk. 1, 1. pkt., udgår », fondsmæglerselskaber«, og i 3. pkt. udgår », et fondsmæglerselskab«.
I overskriften før § 156 udgår »fondsmæglerselskaber og«.
§ 156 og § 157, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ophæves.
I § 157 a, stk. 1, og § 157 b, stk. 1, ændres »§ 157, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 157, stk. 1, 1. pkt.,«.
I § 170, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. dog stk. 2 og 3« til: », jf. dog stk. 3«.
§ 170, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
I § 170 stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1 og 2«.
I § 170, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår », en fondsmægler-«, og i 2. pkt. udgår »fondsmægler- og«.
I § 170, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »fondsmæglerselskab I« til: »fondsmæglerselskab, der er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, herunder som følge af en afgørelse i medfør af § 230 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
§ 173 ophæves.
I § 174, stk. 1, ændres », 147 og 156« til: »og 147«.
I § 175 a, stk. 1, ændres »nr. 18« til: »nr. 16«.
I § 175 b, stk. 1, 1. pkt., og § 175 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 9«.
I § 175 f, stk. 1, nr. 2, ændres »investeringsselskaber« til: »fondsmæglerselskaber«.
§ 175 f, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Et fondsmæglerselskab eller et investeringsselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, kan udpeges som mellemliggende moderselskab, hvis det mellemliggende moderselskab er udpeget efter stk. 2, nr. 1.«
»Stk. 14. Stk. 1-13 finder ikke anvendelse for investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.«
I § 176, stk. 1, udgår »et fondsmæglerselskab,«, og i stk. 2 udgår »fondsmæglerselskabets,«.
I § 176, stk. 1 og 2, § 177, stk. 1, 1. pkt., og § 178 ændres »§ 170, § 173, stk. 2-5, og § 174« til: »§§ 170 og 174«.
I § 177, stk. 2, udgår »fondsmæglerholdingvirksomhed eller«.
I § 177 a, stk. 1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., § 224 a, stk. 3, § 260, stk. 1, 1. pkt., § 266, stk. 1, 3. pkt., og § 271, stk. 1, to steder i § 274, stk. 1, og i § 276, stk. 1, og § 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
I § 177 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 272, stk. 2, 1. pkt., § 344, stk. 6 og 7, og § 344 b ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
I § 181, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 19« til: »nr. 17«.
I § 182, stk. 1, udgår », et fondsmæglerselskab«, og i stk. 2 udgår », et fondsmæglerselskab« og », fondsmæglerselskabet«.
I § 182 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », fondsmæglerselskaber I«.
I § 223, § 224, stk. 1, og § 231, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskab«.
I § 224, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 1,« til: »lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 224, stk. 1, nr. 3, udgår »eller«, og i nr. 4 ændres »måneder.« til: »måneder, eller«.
I § 224, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) hvis pengeinstituttet udelukkende anvender sin tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, og i en periode på 5 på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de tærskler, der er fastsat i § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, nr. i-iii.«
I § 224, stk. 5, ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«, og »og opfylder et fondsmæglerselskab I ikke krav fastsat i medfør af § 156,« udgår.
I § 224 a, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
I § 225, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskab«.
I § 225, stk. 3 og 4, udgår », fondsmæglerselskabets«.
I § 226, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskabs«, og i stk. 2 udgår »fondsmæglerselskabet eller«.
I § 234, stk. 2, 1. pkt., og § 264 a, stk. 1, ændres », realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I« til: »eller realkreditinstitutter«.
I § 242 udgår », investeringsselskaber«.
I § 243, 1. pkt., udgår », investeringsselskab«, og i 2. pkt. udgår », investeringsselskabet«.
I overskriften før § 243 a ændres », realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I« til: »og realkreditinstitutter«.
I § 243 a, stk. 1, 1. pkt., § 243 b, stk. 1, § 243 c, stk. 1, og § 260, stk. 1, 3. pkt., ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
I § 243 c, stk. 1, ændres », realkreditinstituttets eller fondsmæglerselskabet I’s« til: »eller realkreditinstituttets«.
I § 245 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
I § 245 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », fondsmæglerselskaber I«, og i 2. pkt. ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
I § 266, stk. 1, 1. pkt., udgår »og fondsmæglerselskaber I«.
I § 271, stk. 1, ændres », realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I« til: »eller realkreditinstitut«, og i stk. 5, nr. 1 og 2, ændres »et fondsmæglerselskab I« til: »et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter«.
I § 308, stk. 6, 1. pkt., ændres »realkreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »realkreditinstitutters«.
I § 309, stk. 1-3 og 5, ændres »§ 125 a, stk. 5« til: »§ 125 a, stk. 4«.
I § 309, stk. 2, ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »eller et realkreditinstitut«.
I § 310, stk. 1, 2. pkt., udgår », et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,«.
I § 312 b, stk. 2, 2. pkt., ændres », realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4,« til: »og realkreditinstitutter«.
I § 313, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskab I«.
I § 337, stk. 2, udgår »§ 5, stk. 1, nr. 27, 1. pkt., og 29-31, og«.
I § 343 v, stk. 4, nr. 3, ændres »denne lov« til: »lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 343 ø, stk. 1, ændres »nr. 50« til: »nr. 47«.
I § 344 c, stk. 1, ændres », et realkreditinstituts eller et fondsmæglerselskab I’s« til: »eller et realkreditinstituts«.
I § 346, stk. 4, 2. pkt., udgår »eller investeringsselskaber«, og i 4. pkt. udgår »investeringsselskaber og«.
I § 347, stk. 1, 2. pkt., ændres », administrationsselskaber og investeringsselskaber« til: »og administrationsselskaber«, og i stk. 8 udgår »eller et investeringsselskab« og », et fondsmæglerselskab I«.
§ 347 d ophæves.
I § 348, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 43, §§ 46 a, 46 b, 57 og 72« til: »§§ 43 og 57«.
I § 348, stk. 2, 2. pkt., ændres »administrationsselskaber og investeringsselskaber« til: »administrationsselskaber«.
§ 351 a ophæves.
I § 355, stk. 2, nr. 7, udgår », fondsmægler-«.
I § 355, stk. 2, nr. 11, udgår »§ 9, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt.,«.
I § 355, stk. 2, nr. 12, udgår »§ 9, stk. 1 og 3,«, og »§ 10, stk. 1 og 5,« ændres til: »§ 10, stk. 1 og 6,«.
§ 355, stk. 2, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-16 bliver herefter nr. 13-15.
I § 355, stk. 2, nr. 16, der bliver nr. 15, ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I,« til: »eller et realkreditinstitut«.
I § 360, stk. 3, 1. pkt., ændres »fondsmæglerselskaber I« til: »fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de investeringsservicer eller -aktiviteter, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 373, stk. 1, udgår »§ 9, stk. 1-3 og 5-7,«, »§ 10, stk. 1, 2, 5 og 6,« ændres til: »§ 10, stk. 1, 2, 6 og 7,«, »§§ 27 og 28,« ændres til: »§ 28,«, og », 156« udgår.
I § 373, stk. 1, udgår »§ 46 a, § 46 b, stk. 1 og 2,«.
I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 71, stk. 1 og 2,« til: »§ 71, stk. 1,«, og », § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt.,« og »§ 77 e, stk. 1,« udgår.
I § 373, stk. 9, udgår »§ 9, stk. 1 og 2,«, »§ 72, stk. 2, nr. 3 og 4,« og »§ 156,«, »§ 170, stk. 1-3 og 5« ændres til: »§ 170, stk. 1, 2 og 5«, og »§ 173, stk. 1-3,« udgår.
§ 402 ophæves.
Bilag 4 og bilag 5 ophæves.
I § 175, nr. 1, indsættes efter »Fondsmæglerselskaber«: »og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 190, stk. 1, nr. 2, ændres »Finansielle virksomheder« til: »Virksomheder«, og »§ 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed« ændres til: »§ 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 190, stk. 1, nr. 3, ændres »finansielle virksomheder« til: »virksomheder«.
I § 191, stk. 1, ændres », jf. § 30 i lov om finansiel virksomhed, eller yder tjenesteydelser, jf. § 31 i lov om finansiel virksomhed« til: »eller yder tjenesteydelser, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 191, stk. 2, udgår »og investeringsselskaber«.
I § 191, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder for investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller yder tjenesteydelser, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.«
I § 44, stk. 4, indsættes efter »§ 61 i lov om finansiel virksomhed«: »eller §§ 59, 61 eller 62 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 47, stk. 1, indsættes efter »§ 67 i lov om finansiel virksomhed«: », § 72 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 47, stk. 2, indsættes efter »lov om finansiel virksomhed«: », lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
I § 54, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«: »eller § 7 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.
Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
Investeringsservice og investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der er omhandlet i dette bilag vedrørende det underliggende instrument for derivaterne omfattet af bilag 2, nr. 5-7 og 10, når disse er knyttet til investeringsserviceydelsen eller accessoriske tjenesteydelser.
Formidling og rådgivning om lån og kreditter til gearede investeringer.
Bilag 2
a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender samt depotbeviser vedrørende aktier,
b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder depotbeviser vedrørende sådanne værdipapirer, og
c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference,
pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter,
andele i institutter for kollektiv investering,
optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre derivater, finansielle indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant,
optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund,
optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra engrosenergiprodukter, som handles på en organiseret handelsfacilitet (OHF), og som kun kan afvikles fysisk,
optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der ikke er omfattet af nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter,
kreditderivater,
finansielle differencekontrakter (CFD’er),
optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, samt enhver anden derivataftale, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund, vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9 og 11, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked, en organiseret handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), og
emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.
Bilag 3
Vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver
| ------------------ | ||
| Y = α – (β + γ) | ||
| (1) | ||
α = Det beløb, der udgør kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheden, som er dattervirksomhed af afviklingsenheden, men som ikke selv er en afviklingsenhed, jf. § 201, stk. 1.
β = Det kapitalgrundlag, der er udstedt i overensstemmelse med § 205, nr. 1 og 2.
γ = De passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i samme afviklingskoncern.
Vedrørende krav om subordination af nedskrivningsegnede passiver
| ------------------------ | ||
| Z = 2 × η + 2 × θ + ι | ||
η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 121, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 120.
ι = Beløbet i medfør af det kombinerede kapitalbufferkrav.
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2034
af 27. november 2019
om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2), efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Et solidt tilsyn er en integreret del af de reguleringsvilkår, hvorpå finansieringsinstitutter leverer tjenesteydelser i Unionen. Investeringsselskaber er sammen med kreditinstitutter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/20134) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU5) for så vidt angår deres tilsynsmæssige behandling og tilsyn, samtidig med at deres tilladelse og andre krav til organisation og god forretningsskik er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU6).
(2) De eksisterende tilsynsordninger i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU er i vid udstrækning baseret på successive versioner af internationale reguleringsmæssige standarder, som Baselkomitéen for Banktilsyn har fastsat for store bankkoncerner, og tager kun delvist højde for de specifikke risici, der er forbundet med de forskellige aktiviteter i et stort antal investeringsselskaber. De specifikke sårbarheder og risici, der er forbundet med disse investeringsselskaber, bør derfor behandles yderligere ved hjælp af effektive, passende og forholdsmæssige tilsynsordninger på EU-plan, som bidrager til at skabe lige vilkår i hele Unionen, som sikrer et effektivt tilsyn, samtidig med at overholdelsesomkostningerne holdes nede, og som sikrer tilstrækkelig kapital til investeringsselskabers risici.
(3) Et forsvarligt tilsyn bør sikre, at investeringsselskaber forvaltes på en velordnet måde og i kundernes bedste interesse. Det bør tage hensyn til investeringsselskabers og deres kunders muligheder for at indlade sig på overdreven risikotagning og de forskellige risikograder, som investeringsselskaber påtager sig og udgør. Et sådant tilsyn bør ligeledes sigte mod at undgå at pålægge investeringsselskaber uforholdsmæssige administrative byrder. Samtidig bør et sådant tilsyn gøre det muligt at finde en balance mellem at sikre investeringsselskabers sikkerhed og soliditet og at undgå for store omkostninger, der kan underminere levedygtigheden af deres forretningsaktiviteter.
(4) Mange af de krav, der udspringer af rammen bestående af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, er udformet med henblik på at adressere de fælles risici for kreditinstitutter. De eksisterende krav er således i vid udstrækning kalibreret til at bevare kreditinstitutters lånekapacitet under varierende økonomiske konjunkturer og til at beskytte indskydere og skatteydere mod potentielle sammenbrud og er ikke udformet med henblik på at tage højde for alle de forskellige risikoprofiler, som investeringsselskaber kan have. Investeringsselskaber har ikke store porteføljer af lån til privatkunder og erhvervskunder og modtager ikke indlån. Sandsynligheden for, at deres sammenbrud kan have skadelige virkninger for den overordnede finansielle stabilitet, er lavere end for kreditinstitutter, men investeringsselskaber udgør ikke desto mindre en risiko, som det er nødvendigt at håndtere ved hjælp af en solid ramme. De risici, som de fleste investeringsselskaber står over for og selv udgør, er således væsentligt anderledes end de risici, som kreditinstitutter står over for og selv udgør, og sådanne forskelle bør afspejles tydeligt i Unionens tilsynsmæssige ramme.
(5) Forskelle i anvendelsen af de eksisterende tilsynsmæssige rammer i de forskellige medlemsstater bringer de lige vilkår for investeringsselskaber i Unionen i fare, hvilket hæmmer investorers adgang til nye muligheder og bedre metoder til styring af deres risici. Disse forskelle skyldes den generelle kompleksitet i anvendelsen af rammerne på forskellige investeringsselskaber på grundlag af de tjenester, som de yder, hvor nogle nationale myndigheder tilpasser eller strømliner denne anvendelse i national ret eller praksis. I betragtning af at de eksisterende tilsynsmæssige rammer ikke tager hensyn til alle de risici, som visse typer investeringsselskaber står over for og selv udgør, er der blevet anvendt store kapitaltillæg på visse investeringsselskaber i nogle medlemsstater. Der bør fastsættes ensartede bestemmelser vedrørende disse risici for at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber i hele Unionen.
(6) Der er derfor behov for en særlig tilsynsordning for investeringsselskaber, som ikke er systemiske i kraft af deres størrelse og indbyrdes forbindelse med andre finansielle og økonomiske aktører. Systemiske investeringsselskaber bør dog fortsat være omfattet af de eksisterende tilsynsmæssige rammer under forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. Disse investeringsselskaber er en undergruppe af investeringsselskaber, som rammerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU på nuværende tidspunkt finder anvendelse på, og de nyder ikke godt af særlige undtagelser fra de principielle krav heri. De største og mest indbyrdes forbundne investerings selskaber har forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til signifikante kreditinstitutters modeller og profiler. De leverer »banklignende« tjenesteydelser og påtager sig risici i betydeligt omfang. Desuden er systemiske investeringsselskaber så store og har forretningsmodeller og risikoprofiler af en sådan art, at de udgør en trussel mod stabile og velfungerende finansielle markeder på linje med store kreditinstitutter. Det er derfor hensigtsmæssigt, at disse investeringsselskaber fortsat er underlagt reglerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU.
(7) Det er muligt, at investeringsselskaber, der handler for egen regning, der yder afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placerer finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse i betydeligt omfang, eller som er clearingmedlemmer i centrale modparter, har forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til kreditinstitutters modeller og profiler. I betragtning af deres størrelse og aktiviteter er det muligt, at sådanne investeringsselskaber udgør en risiko for den finansielle stabilitet, som kan sammenlignes med den risiko, som kreditinstitutter udgør. De kompetente myndigheder bør have mulighed for at kræve, at de fortsat er underlagt samme tilsynsmæssige behandling som kreditinstitutter, der er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, og tilsynet i henhold til direktiv 2013/36/EU.
(8) Der kan være medlemsstater, hvor de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber, er forskellige fra de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med markedsadfærd. Det er derfor nødvendigt at skabe en mekanisme for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder for i hele Unionen at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber, der fungerer hurtigt og effektivt.
(9) Et investeringsselskab kan handle via et clearingmedlem i en anden medlemsstat. I de tilfælde hvor det gør dette, bør der indføres en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem de relevante kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater. En sådan mekanisme bør gøre det muligt at udveksle oplysninger mellem den kompetente myndighed for tilsyn med investeringsselskabet og enten den myndighed, der fører tilsyn med clearingmedlemmet, eller den myndighed, der fører tilsyn med den centrale modpart, om den model og de parametre, der anvendes til beregning af investeringsselskabets margenkrav, hvor en sådan beregningsmetode anvendes som grundlag for investeringsselskabets kapitalgrundlagskrav.
(10) For at fremme harmonisering af tilsynsstandarder og praksis i Unionen bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20107), (EBA), bevare det primære ansvar for koordinering og konvergens af tilsynspraksis på området for tilsyn med investeringsselskaber inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) i tæt samarbejde med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/20108), (ESMA).
(11) Kravet til startkapitalens størrelse i et investeringsselskab bør baseres på de services og aktiviteter, som investerings selskaber har tilladelse til at henholdsvis yde og udøve i henhold til direktiv 2014/65/EU. Medlemsstaternes mulighed for at reducere kravet til startkapitalens størrelse i specifikke situationer, jf. direktiv 2013/36/EU, på den ene side og situationen med uens gennemførelse af direktivet på den anden side har ført til en situation, hvor kravet til startkapitalens størrelse er forskelligt i Unionen. For at bringe denne fragmentering til ophør bør kravet til startkapitalens størrelse harmoniseres for alle investeringsselskaber i Unionen. Med henblik på at reducere hindringerne for markedsadgang, som forekommer i dag for multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) og organiserede handelsfaciliteter (OHF'er), bør startkapitalen for investeringsselskaber, der driver en MHF eller en OHF, fastsættes til det i dette direktiv omhandlede beløb. Hvis et investeringsselskab, der har tilladelse til at drive en OHF, også har fået tilladelse til at udføre handel for egen regning på betingelserne i artikel 20 i direktiv 2014/65/EU, bør dets startkapital fastsættes til det i nærværende direktiv omhandlede beløb.
(12) Selv om investeringsselskaber ikke længere bør være omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 575/2013 eller direktiv 2013/36/EU, bør visse begreber, som bruges i forbindelse med disse lovgivningsmæssige retsakter, bevare deres veletablerede betydning. For at muliggøre og lette konsekvent udlægning af sådanne begreber, når de anvendes i EU-retsakter, bør henvisninger i sådanne retsakter til investeringsselskabers startkapital, de tilsynsbeføjelser, som er tillagt de kompetente myndigheder vedrørende investeringsselskaber, investerings selskabers proces til vurdering af den interne kapitals tilstrækkelighed, den tilsynskontrol- og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder for investeringsselskaber anvender, og de bestemmelser om ledelse og aflønning, der finder anvendelse på investeringsselskaber, gælde som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i dette direktiv.
(13) Et velfungerende indre marked kræver, at ansvaret for tilsyn med et investeringsselskab, navnlig for så vidt angår dets solvens og finansielle soliditet, ligger hos den kompetente myndighed i selskabets hjemland. For også at opnå et effektivt tilsyn med investeringsselskaber i andre medlemsstater, hvor de yder service eller har en filial, bør der sikres et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i disse medlemsstater.
(14) De kompetente myndigheder i værtslandene bør i enkelttilfælde kunne foretage kontrol på stedet og undersøge de aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område, og kræve oplysninger fra nævnte filialer om deres aktiviteter med henblik på information og tilsyn og navnlig for at sikre stabilitet i det finansielle system. Tilsynsforanstaltninger for sådanne filialer bør dog fortsat være hjemlandets ansvar.
(15) For at beskytte forretningsmæssigt følsomme oplysninger bør de kompetente myndigheder være omfattet af regler om tavshedspligt, når de udfører deres tilsynsopgaver og udveksler fortrolige oplysninger.
(16) Med henblik på at styrke tilsynet med investeringsselskaber og beskyttelsen af deres kunder bør revisorer foretage deres verifikation upartisk og straks underrette de kompetente myndigheder om forhold, som kan få alvorlige konsekvenser for et investeringsselskabs finansielle situation eller for dets administrative og regnskabsmæssige organisation.
(17) I forbindelse med dette direktiv bør personoplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6799) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/172510). I de tilfælde, hvor dette direktiv giver mulighed for udveksling af personoplysninger med tredjelande, bør de relevante bestemmelser i kapitel V i forordning (EU) 2016/679 og kapitel V i forordning (EU) 2018/1725 navnlig finde anvendelse.
(18) For at sikre opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/203311), bør medlemsstaterne indføre administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. For at sikre, at de administrative sanktioner har afskrækkende virkning, bør de offentliggøres, undtagen i visse velafgrænsede tilfælde. Kunder og investorer bør have adgang til oplysninger om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som pålægges investeringsselskaber, for at give dem mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger om deres investeringsmuligheder.
(19) For at afdække overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og overtrædelser af forordning (EU) 2019/2033 bør medlemsstaterne have de nødvendige undersøgelsesbeføjelser og fastlægge effektive og hurtige mekanismer til indberetning af potentielle og faktiske overtrædelser.
(20) Investeringsselskaber, der ikke betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, bør have en tilgængelig intern kapital, som i forhold til de specifikke risici, som de er eller kan blive eksponeret mod, er af en passende størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt fordelt. De kompetente myndigheder bør sikre, at investeringsselskaber har strategier og processer, som er tilstrækkelige til, at de kan vurdere og opretholde en tilstrækkelig intern kapital. De kompetente myndigheder bør også kunne kræve, at små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber anvender lignende krav, hvis det er relevant.
(21) Tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser bør fortsat være et vigtigt reguleringsredskab, som gør det muligt for de kompetente myndigheder at vurdere kvalitative elementer, herunder intern ledelse og kontrol og risikostyrings processer og procedurer, og om nødvendigt fastsætte yderligere krav, herunder navnlig kapitalgrundlags- og likviditetskrav, navnlig for investeringsselskaber, der ikke betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, og hvor den kompetente myndighed også anser det for berettiget og hensigtsmæssigt for små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber.
(22) Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er nedfældet i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dette princip bør anvendes på en konsekvent måde af investeringsselskaber. For at tilpasse aflønningen til investeringsselskabers risikoprofil og sikre lige vilkår bør investeringsselskaber være underlagt klare principper med hensyn til ordninger for virksomhedsledelse og regler om aflønning, som er kønsneutrale, og som tager højde for forskellene mellem kreditinstitutter og investeringsselskaber. Nævnte regler bør dog ikke finde anvendelse på små og ikke indbyrdes forbundne investerings selskaber, da bestemmelserne om aflønning og virksomhedsledelse i direktiv 2014/65/EU er tilstrækkelig omfattende for disse typer af investeringsselskaber.
(23) Ligeledes viste Kommissionens rapport af 28. juli 2016 om vurdering af aflønningsreglerne i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, at kravene om udskydelse og udbetaling i instrumenter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU ikke er hensigtsmæssige for små og ikke komplekse investeringsselskaber eller for personale med variabel aflønning i et begrænset omfang. Klare, konsekvente og harmoniserede kriterier for udpegning af investeringsselskaber og enkeltpersoner, som er undtaget fra disse krav, er nødvendige for at sikre tilsynskonvergens og lige vilkår. I betragtning af højtlønnedes vigtige rolle med hensyn til at styre investerings- selskabers virksomhed og langsigtede resultater bør der sikres effektivt tilsyn med aflønningspraksis og tendenser vedrørende højtlønnede. De kompetente myndigheder bør derfor kunne overvåge aflønningen af højtlønnede.
(24) Det er også hensigtsmæssigt at give investeringsselskaber en vis fleksibilitet med hensyn til den måde, hvorpå investeringsselskaber anvender ikkelikvide instrumenter til at udbetale variabel aflønning, forudsat at sådanne instrumenter er effektive med hensyn til at nå målet om at tilpasse personalets interesser til interesserne hos forskellige interessenter som f.eks. aktionærer og kreditorer og bidrager til at tilpasse den variable aflønning til investeringsselskabets risikoprofil.
(25) Investeringsselskabers indtægter i form af gebyrer, provisioner og andre indtægter i forbindelse med levering af forskellige investeringsservices er meget volatile. Begrænsning af aflønningens variable komponent til en andel af aflønningens faste komponent ville påvirke investeringsselskabets evne til at reducere aflønningen i perioder med reducerede indtægter og kan føre til en stigning i investeringsselskabers faste omkostningsgrundlag med deraf følgende risici for investeringsselskabets evne til at stå imod i perioder med økonomisk nedgang eller faldende indtægter. For at undgå disse risici bør ikkesystemiske investeringsselskaber ikke pålægges et enkelt maksimalt forhold mellem aflønningens variable og faste komponenter. Sådanne investeringsselskaber bør i stedet selv fastsætte passende forhold. Dette direktiv bør imidlertid ikke udelukke medlemsstater fra at indføre gennemførelses foranstaltninger i national lovgivning, som er beregnet til at underlægge investeringsselskaber strengere krav med hensyn til det maksimale forhold mellem aflønningens variable og faste komponenter. Dette direktiv bør desuden ikke forhindre medlemsstaterne i at pålægge alle eller specifikke typer af investeringsselskaber et sådant maksimalt forhold.
(26) Dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i at anlægge en strengere tilgang med hensyn til aflønning, når investeringsselskaber modtager ekstraordinær offentlig finansiel støtte.
(27) Der anvendes forskellige ledelsesstrukturer i de forskellige medlemsstater. I de fleste tilfælde anvendes der en en- eller tostrenget ledelsesstruktur. Definitionerne fastsat i dette direktiv sigter mod at omfatte alle eksisterende strukturer uden at give udtryk for en præference for nogen af dem. Definitionerne er rent funktionelle og har til formål at fastsætte regler med henblik på et bestemt resultat, uanset hvilken national selskabsret der finder anvendelse på et institut i de enkelte medlemsstater. Definitionerne bør derfor ikke gribe ind i den almindelige kompetencefordeling i overensstemmelse med national selskabsret.
(28) Ledelsesorganer bør forstås som organer, der har en ledelsesfunktion og en tilsynsfunktion. Ledelsesorganers beføjelser og struktur afviger fra medlemsstat til medlemsstat. I medlemsstater, hvor ledelsesorganer har en enstrenget struktur, udfører et enkelt ledelsesorgan sædvanligvis ledelses- og tilsynsopgaver. I medlemsstater med et tostrenget system varetages tilsynsfunktionen af et separat tilsynsorgan, som ikke har nogen ledelsesfunktioner, og ledelsesfunktionen varetages af en separat ledelsesenhed, som er ansvarlig for og står til regnskab for selskabets daglige ledelse. I overensstemmelse hermed tildeles forskellige enheder inden for ledelsesorganet separate opgaver.
(29) Som reaktion på de voksende krav fra borgerne om skattemæssig gennemsigtighed og for at fremme investerings selskabers samfundsansvar er det passende at kræve, at investeringsselskaber, medmindre de betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, hvert år afgiver visse oplysninger, herunder oplysninger om fortjeneste, betalt skat og eventuelle offentlige tilskud, som de har modtaget.
(30) Den tilsynsmæssige konsolideringsmetode, som der stilles krav om i forordning (EU) 2019/2033, bør for koncerner udelukkende bestående af investeringsselskaber ledsages af en koncernkapitaltest for enklere koncernstrukturer for at tage højde for risici, som vedrører koncerner udelukkende bestående af investeringsselskaber. Den koncerntilsyns førendes afgørelse bør dog i begge tilfælde baseres på de samme principper, som finder anvendelse i tilfælde af tilsyn på konsolideret niveau i henhold til direktiv 2013/36/EU. For at sikre et ordentligt samarbejde bør koordineringsforanstaltningers centrale elementer og navnlig oplysningskrav i nødsituationer eller samarbejds- og koordineringsordninger svare til de centrale koordineringselementer, der anvendes i forbindelse med det fælles regelsæt for kreditinstitutter.
(31) Kommissionen bør kunne forelægge Rådet henstillinger vedrørende forhandlinger om aftaler mellem Unionen og tredjelande om praktisk udøvelse af tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten for investeringsselskaber, hvis moderselskaber er etableret i tredjelande, og for investeringsselskaber, der driver forretning i tredjelande, og hvis moderselskaber er etableret i Unionen. Desuden bør medlemsstaterne og EBA også kunne indgå samarbejdsaftaler med tredjelande om udførelse af deres tilsynsopgaver.
(32) For at garantere retssikkerheden og undgå overlapninger mellem den nuværende tilsynsramme, som finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber, og dette direktiv bør forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU ændres for at lade investeringsselskaber udgå af deres anvendelsesområde. Investerings selskaber, som er en del af en bankkoncern, bør dog fortsat være underlagt de bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som er relevante for bankkoncernen, f.eks. bestemmelserne om konsolide ringsregler, der er fastsat i artikel 11-24 i forordning (EU) nr. 575/2013, og bestemmelserne om mellemliggende moderselskab i Unionen som omhandlet i artikel 21b i direktiv 2013/36/EU.
(33) Det er nødvendigt at præcisere, hvilke skridt virksomheder skal tage for at kontrollere, om de er omfattet af definitionen af et kreditinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og derfor skal have tilladelse som et kreditinstitut. Da visse investeringsselskaber allerede udfører de aktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, er det også nødvendigt at sikre klarhed vedrørende fortsat tilladelse til disse aktiviteter. Det er især vigtigt, at de kompetente myndigheder sikrer, at overgangen fra den nuværende ramme til den nye giver tilstrækkelig reguleringsmæssig sikkerhed for investeringsselskaber.
(34) For at sikre effektivt tilsyn er det vigtigt, at virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, ansøger om tilladelse som kreditinstitut. De kompetente myndigheder bør derfor have mulighed for at pålægge virksomheder, som ikke ansøger om nævnte tilladelse, sanktioner.
(35) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU) 2019/2033 fra sidstnævntes ikrafttræden kan omfatte investeringsselskaber, som allerede driver forretning på grundlag af en tilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. Nævnte virksomheder bør have lov til at fortsætte med at drive forretning på grundlag af deres tilladelse som investeringsselskab, indtil der gives tilladelse som kreditinstitut. Disse investeringsselskaber bør indgive en ansøgning om tilladelse som kreditinstitut, senest når gennemsnittet af deres samlede månedlige aktiver svarer til eller overstiger en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede tærskler i en periode på 12 på hinanden følgende måneder. Hvis investeringsselskaber opfylder en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede tærskler på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør gennemsnittet af deres samlede månedlige aktiver beregnes under hensyntagen til de 12 på hinanden følgende måneder, der går forud for denne dato. Disse investeringsselskaber bør søge om tilladelse som kreditinstitut inden for et år og en dag fra dette direktivs ikrafttræden.
(36) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU) 2019/2033 kan også få indvirkning på virksomheder, som allerede har ansøgt om tilladelse som investeringsselskaber i henhold til direktiv 2014/65/EU, og hvis ansøgning stadig er under behandling. Sådanne ansøgninger bør overføres til de i henhold til direktiv 2013/36/EU kompetente myndigheder og behandles i overensstemmelse med tilladelsesbestem melserne i nævnte direktiv, hvis virksomhedernes forventede samlede aktiver svarer til eller overstiger en af tærsklerne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013.
(37) De i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder bør desuden være omfattet af alle kravene om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut i afsnit III i direktiv 2013/36/EU, herunder bestemmelserne om inddragelse af tilladelse i overensstemmelse med artikel 18 i nævnte direktiv. Nævnte direktivs artikel 18 bør dog ændres for at sikre, at de kompetente myndigheder også har mulighed for at inddrage den tilladelse, som er givet til et kreditinstitut, når kreditinstituttet udelukkende bruger sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte litra fastsatte tærskler.
(38) I henhold til artikel 39 i direktiv 2014/65/EU er tredjelandsselskaber, som leverer finansielle tjenesteydelser i Unionen, omfattet af nationale ordninger, som kan kræve etablering af en filial i en medlemsstat. For at lette den regelmæssige overvågning og vurdering af de aktiviteter, som tredjelandsselskaber udfører gennem filialer i Unionen, bør de kompetente myndigheder underrettes om størrelsen og omfanget af de tjenester og aktiviteter, der ydes og udføres gennem filialer på deres område.
(39) Specifikke krydshenvisninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF12), 2011/61/EU13) og 2014/59/EU14) til bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som ikke længere finder anvendelse på investeringsselskaber fra datoen for anvendelse af nærværende direktiv og af forordning (EU) 2019/2033, bør læses som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i nærværende direktiv og i forordning (EU) 2019/2033.
(40) EBA har i samarbejde med ESMA udarbejdet en rapport, som er baseret på en grundig baggrundsanalyse, dataindsamling og høringer om en skræddersyet tilsynsordning for alle ikkesystemiske investeringsselskaber, og som fungerer som grundlag for de reviderede tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber.
(41) For at sikre en harmoniseret anvendelse af dette direktiv bør EBA udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder, der yderligere præciserer kriterierne for at lade visse investeringsselskaber være omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, præciserer hvilke oplysninger de kompetente myndigheder i hjemlande og i værtslande bør udveksle i forbindelse med tilsyn, fastsætter, hvordan investeringsselskaber bør vurdere omfanget af deres aktiviteter med henblik på interne ledelseskrav, og navnlig vurderer, hvorvidt de udgør små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber. Reguleringsmæssige tekniske standarder bør også præcisere, de kategorier af medarbejdere hvis arbejde har væsentlig indvirkning på selskabers risikoprofil med henblik på aflønningsbestemmelser, og hvilke hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter der betragtes som variabel aflønning. Endelig bør reguleringsmæssige tekniske standarder præcisere elementerne til vurdering af specifikke likviditetsrisici, de kompetente myndigheders anvendelse af yderligere kapitalgrundlagskrav og tilsynskollegiernes funktion. Kommissionen bør supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder, ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder kan anvendes af alle de berørte investeringsselskaber på en måde, som står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskaber og deres virksomhed.
(42) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
(43) For at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv og for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder bør beføjelsen til vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for at supplere dette direktiv ved at præcisere definitionerne i dette direktiv, investeringsselskabers vurderinger af intern kapital og risiko samt de kompetente myndigheders tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning15). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa- Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
(44) Målet for dette direktiv, nemlig at opstille en effektiv og forholdsmæssig tilsynsramme for at sikre, at investerings selskaber, som har tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, kan fungere på et robust finansielt grundlag og ledes på en velordnet måde, herunder i deres kunders bedste interesse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(45) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter16) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:
a) investeringsselskabers startkapital
b) de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og redskaber til udøvelse af tilsyn med investeringsselskaber
c) de kompetente myndigheders tilsyn med investeringsselskaber på en måde, som er forenelig med de regler, der er fastsat i forordning (EU) 2019/2033
d) offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området regulering af og tilsyn med investeringsselskaber.
Artikel 2
Anvendelsesområde
i) Dette direktiv finder anvendelse på investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i henhold til direktiv 2014/65/EU.
ii) Uanset stk. 1 finder afsnit IV og V i dette direktiv ikke anvendelse på investeringsselskaber omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 5, i forordning (EU) 2019/2033, som underlægges tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i direktiv 2013/36/EU i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/2033.
Artikel 3
Definitioner
»accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere investeringsselskabers hovedaktivitet
»tilladelse«: meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2014/65/EU
»filial«: en filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i direktiv 2014/65/EU
»tætte forbindelser«: tætte forbindelser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), i direktiv 2014/65/EU
»kompetent myndighed«: en offentlig myndighed eller et offentligt organ i en medlemsstat, som er officielt anerkendt og ved national ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber i overensstemmelse med dette direktiv som led i den gældende tilsynsordning i den pågældende medlemsstat
»råvare- og emissionskvotehandler«: en råvare- og emissionskvotehandler som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 150), i forordning (EU) nr. 575/2013
»kontrol«: forholdet mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 22 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU17) eller i de regnskabsstandarder, som investeringsselskaber er omfattet af i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/200218), eller et lignende forhold mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed
»overholdelse af koncernkapitaltest«: et moderselskab i en investeringsselskabskoncerns opfyldelse af kravene i artikel 8 i forordning (EU) 2019/2033
»kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013
»derivater«: derivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/201419)
»finansieringsinstitut«: et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i forordning (EU) 2019/2033
»kønsneutral aflønningspolitik«: kønsneutral aflønningspolitik som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 65), i direktiv 2013/36/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/87820)
»koncern«: en koncern som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2013/34/EU
»konsolideret situation«: en konsolideret situation som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i forordning (EU) 2019/2033
»koncerntilsynsførende«: en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med, om moderinvesteringsselskaber i Unionen og investeringsselskaber, som kontrolleres af moderinvesteringsholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, overholder koncernkapitaltesten
»hjemland«: et hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 55), litra a), i direktiv 2014/65/EU
»værtsland«: et værtsland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i direktiv 2014/65/EU
(18) »startkapital«: den kapital, der kræves med henblik på tilladelse som et investeringsselskab, og hvis størrelse og type er angivet i artikel 9 og 11
»investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU
»investeringsselskabskoncern«: en investeringsselskabskoncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 25), i forordning (EU) 2019/2033
»investeringsholdingselskab«: et investeringsholdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i forordning (EU) 2019/2033
»investeringsservice og -aktiviteter«: investeringsservice og -aktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2014/65/EU
»ledelsesorgan«: et ledelsesorgan som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i direktiv 2014/65/EU
»ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion«: ledelsesorgan, der handler i sin funktion med kontrol og overvågning af ledelsens beslutningstagning
»blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF21)
»blandet holdingselskab«: et moderselskab, bortset fra et finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, et kreditinstitut, et investeringsselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, hvis datterselskaber omfatter mindst ét investeringsselskab
»øverste ledelse«: øverste ledelse som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 37), i direktiv 2014/65/EU
»moderselskab«: et moderselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 32), i direktiv 2014/65/EU
»datterselskab«: et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 33), i direktiv 2014/65/EU
»systemisk risiko«: systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU
»moderinvesteringsselskab i Unionen«: et moderinvesteringsselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i forordning (EU) 2019/2033
»moderinvesteringsholdingselskab i Unionen«: et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 57), i forordning (EU) 2019/2033
»blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 58), i forordning (EU) 2019/2033.
a) at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv
b) i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne.
AFSNIT II
KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 4
Udpegning af kompetente myndigheder og deres beføjelser
Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at varetage de i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 omhandlede funktioner og opgaver. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, EBA og ESMA om nævnte udpegning, og hvis der er tale om mere end én kompetent myndighed, om de enkelte kompetente myndigheders funktioner og opgaver.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med investeringsselskabers og, hvis det er relevant, investeringsholdingselskabers og blandede finansielle holdingselskabers aktiviteter for at kunne vurdere, om de opfylder kravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser, herunder beføjelse til at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med artikel 14, til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaber og, hvis det er relevant, investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber opfylder kravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, og kunne undersøge eventuel manglende opfyldelse af disse krav.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har den ekspertise, de ressourcer, den operationelle kapacitet, de beføjelser og den uafhængighed, der kræves for at kunne varetage funktionerne vedrørende det tilsyn, de undersøgelser og de sanktioner, der er fastsat i dette direktiv.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber giver deres kompetente myndigheder alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaberne overholder de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033. Investeringsselskabers interne kontrolmekanismer og administrative og regnskabsmæssige procedurer skal gøre det muligt for de kompetente myndigheder til enhver tid at kunne kontrollere, om de overholder disse bestemmelser.
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber registrerer alle deres transaktioner og dokumenterer de systemer og processer, som er omfattet af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, på en sådan måde, at de kompetente myndigheder til enhver tid kan vurdere, om selskaberne overholder de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033.
Artikel 5
De kompetente myndigheders skønsbeføjelser til at pålægge visse investeringsselskaber kravene i forordning (EU) nr. 575/2013
a) Investeringsselskabet udfører disse aktiviteter i et sådant omfang, at dets sammenbrud eller betalingsvanskeligheder kan føre til en systemisk risiko.
b) Investeringsselskabet er et clearingmedlem som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) 2019/2033.
c) Den kompetente myndighed anser det for berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende investeringsselskabs aktiviteter under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og en eller flere af følgende faktorer:
i) investeringsselskabets betydning for Unionens eller en relevant medlemsstats økonomi
ii) betydningen af investeringsselskabets grænseoverskridende aktiviteter
iii) investeringsselskabets indbyrdes forbundethed med det finansielle system.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på råvare- eller emissionskvotehandlere, kollektive investeringsordninger eller forsikringsselskaber.
Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 på et investeringsselskab i henhold til stk. 1, skal dette investeringsselskab underlægges tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i direktiv 2013/36/EU.
Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse truffet i henhold til stk. 1, underretter den omgående investeringsselskabet.
Enhver afgørelse truffet af en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 1 ophører med at finde anvendelse, hvis et investeringsselskab ikke længere når den tærskel, der er omhandlet i det pågældende stykke, beregnet for en periode på 12 på hinanden følgende måneder.
De kompetente myndigheder orienterer omgående EBA om enhver afgørelse, der er træffes i henhold til stk. 1, 3 og 4.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere kriterierne i stk. 1, litra a) og b), og sikrer konsekvent anvendelse heraf.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. december 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 6
Samarbejde i en medlemsstat
i) De kompetente myndigheder samarbejder tæt med de offentlige myndigheder eller organer, som i deres medlemsstat er ansvarlige for at føre tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter. Medlemsstaterne stiller krav om, at disse kompetente myndigheder og offentlige myndigheder eller organer straks udveksler alle oplysninger, der er afgørende eller relevante for varetagelsen af deres funktioner og opgaver.
ii) Kompetente myndigheder, som er forskellige fra de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 67 i direktiv 2014/65/EU, indfører en mekanisme til samarbejde med nævnte myndigheder og til udveksling af alle oplysninger, der er relevante for varetagelsen af deres respektive funktioner og opgaver.
Artikel 7
Samarbejde inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem
De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergens af tilsynsredskaber og tilsynspraksis i forbindelse med anvendelsen af de retlige bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.
Medlemsstaterne sikrer, at:
a) de kompetente myndigheder som parter i ESFS samarbejder i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig når de sikrer en udveksling af relevante, pålidelige og udtømmende oplysninger mellem sig selv og de andre parter i ESFS
b) de kompetente myndigheder deltager i EBA's aktiviteter og, alt efter hvad der er relevant, i de tilsynskollegier, der er omhandlet i dette direktivs artikel 48 og i artikel 116 i direktiv 2013/36/EU
c) de kompetente myndigheder udfolder alle bestræbelser for at sikre overholdelse af de retningslinjer og henstillinger, som EBA har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, og reagere på de advarsler og henstillinger, som Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) har rettet i henhold til artikel 16 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/201022)
d) de kompetente myndigheder samarbejder tæt med ESRB
e) de opgaver og beføjelser, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer af EBA eller af ESRB eller i medfør af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.
Artikel 8
EU-dimensionen af tilsyn
De kompetente myndigheder i hver medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til den potentiel indvirkning, som deres beslutninger kan have på stabiliteten i det finansielle system i andre berørte medlemsstater samt i Unionen som helhed, navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det pågældende tidspunkt.
AFSNIT III
STARTKAPITAL
Artikel 9
Startkapital
Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse til at yde enhver investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, have en startkapital på 750 000 EUR.
Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse til at yde enhver investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A, punkt 1), 2), 4), 5) og 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, uden at have tilladelse til at opbevare hverken kunders penge eller værdipapirer, have en startkapital på 75 000 EUR.
Andre investeringsselskaber end de i nærværende artikels stk. 1, 2 og 4 omhandlede skal henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU have en startkapital på 150 000 EUR.
Investeringsselskaber med tilladelse til at yde den investeringsservice eller udøve de investeringsaktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 9), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, skal have en startkapital på 750 000 EUR, hvis disse investeringsselskaber handler eller har tilladelse til at handle for egen regning.
Artikel 10
Henvisninger til startkapital i direktiv 2013/36/EU
Henvisninger i andre EU-retsakter til startkapitalens størrelse som fastsat i direktiv 2013/36/EU læses fra den 26. juni 2021 som henvisninger til startkapitalens størrelse som fastsat i nærværende direktivs artikel 9 på følgende måde:
a) Henvisninger til investeringsselskabers startkapital som fastsat i artikel 28 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til artikel 9, stk. 1, i nærværende direktiv.
b) Henvisninger til investeringsselskabers startkapital i artikel 29 og 31 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til artikel 9, stk. 2, 3 eller 4, i nærværende direktiv, afhængigt af de typer investeringsservice og aktiviteter, som investeringsselskaberne yder eller udøver.
c) Henvisninger til startkapital som fastsat i artikel 30 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til artikel 9, stk. 1, i nærværende direktiv.
Artikel 11
Startkapitalens sammensætning
Investeringsselskabers startkapital sammensættes i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2019/2033.
AFSNIT IV
TILSYN
KAPITEL 1
Principper for tilsyn
Afdeling 1
Hjemlandes og vær tslandes beføjelser og opgaver
Artikel 12
Hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheders beføjelser
Ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber påhviler hjemlandets kompetente myndigheder; dette berører ikke de bestemmelser i dette direktiv, der pålægger værtslandets kompetente myndigheder et ansvar.
Artikel 13
Samarbejde mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater
a) oplysninger om investeringsselskabers ledelse og ejerforhold
b) oplysninger om investeringsselskabers opfyldelse af kapitalgrundlagskrav
c) oplysninger om investeringsselskabers opfyldelse af koncentrationsrisikokravene og likviditetskravene
d) oplysninger om investeringsselskabers administrative og regnskabsmæssige procedurer samt interne kontrolme kanismer
e) oplysninger om andre relevante faktorer, som kan påvirke den risiko, som investeringsselskaber udgør.
De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler straks de kompetente myndigheder i værtslandet oplysninger og resultater vedrørende eventuelle problemer og risici, som et investeringsselskab udgør med hensyn til kundebeskyttelse eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet, og som de har konstateret i forbindelse med tilsyn med investerings selskabets aktiviteter.
De kompetente myndigheder i hjemlandet reagerer på oplysninger, som de kompetente myndigheder i værtslandet meddeler, ved at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at afværge eller afhjælpe eventuelle problemer og risici, jf. stk. 2. De kompetente myndigheder i hjemlandet redegør efter anmodning udførligt over for de kompetente myndigheder i værtslandet, hvordan de har taget hensyn til de oplysninger og resultater, som de kompetente myndigheder i værtslandet har meddelt.
Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet efter meddelelse af de oplysninger og resultater, der er omhandlet i stk. 2, er af den opfattelse, at de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, kan de kompetente myndigheder i værtslandet efter at have underrettet de kompetente myndigheder i hjemlandet og EBA og ESMA træffe relevante foranstaltninger for at beskytte kunder, til hvilke der ydes services, eller det finansielle systems stabilitet.
De kompetente myndigheder kan indbringe sager for EBA, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig en anmodning om at udveksle oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist. Uden at det berører artikel 258 i TEUF, kan EBA i sådanne sager handle inden for rammerne af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed om udveksling af oplysninger i henhold til nærværende artikel.
Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet er uenige i de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder i værtslandet træffer, kan de indbringe sagen for EBA, som handler efter proceduren i artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Når EBA handler i overensstemmelse med nævnte artikel, træffer den afgørelse inden for en måned.
Med henblik på at vurdere betingelsen i artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU) 2019/2033 kan den kompetente myndighed i et investeringsselskabs hjemland anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af det pågældende investeringsselskabs margenkrav.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kravene til den type og art oplysninger, som er omhandlet i stk. 1 og 2.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 14
Kontrol på stedet og undersøgelsesbesøg hos filialer etableret i en anden medlemsstat
Hvis et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, udøver virksomhed gennem en filial, sikrer værtslandet, at hjemlandets kompetente myndigheder efter meddelelse herom til værtslandets kompetente myndigheder selv eller gennem mellemmænd, som de bemyndiger hertil, foretager kontrol på stedet af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, og undersøger sådanne filialer.
De kompetente myndigheder i værtslandet har med henblik på tilsyn, og hvis de finder det relevant af hensyn til stabiliteten i det finansielle system i værtslandet, beføjelse til i enkelttilfælde at foretage kontrol på stedet og undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område, og kræve oplysninger fra en filial om dens aktiviteter.
Forud for sådan kontrol og sådanne undersøgelser hører værtslandets kompetente myndigheder straks de kompetente myndigheder i hjemlandet.
Så hurtigt som muligt efter nævnte kontrol og undersøgelser meddeler de kompetente myndigheder i værtslandet de kompetente myndigheder i hjemlandet de indhentede oplysninger og undersøgelsesresultater, som er relevante for risikovurderingen af det pågældende investeringsselskab.
Afdeling 2
Tavshedspligt og indberetningspligt
Artikel 15
Tavshedspligt og udveksling af fortrolige oplysninger
Fortrolige oplysninger, som sådanne kompetente myndigheder og personer modtager i forbindelse med deres hverv, må kun videregives i summarisk eller samlet form, forudsat at enkeltstående investeringsselskaber eller personer ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af strafferet.
Hvis et investeringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidation, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, videregives under en civil retssag eller handelsretssag, hvis sådan videregivelse er nødvendig for at gennemføre denne retssag.
a) overvågning af de tilsynsmæssige krav i dette direktiv og i forordning (EU) 2019/2033
b) pålæggelse af sanktioner
c) indbringelse af kompetente myndigheders afgørelser for en højere administrativ myndighed
d) indbringelse for domstolene efter artikel 23.
Andre fysiske og juridiske personer og andre organer end de kompetente myndigheder, som modtager fortrolige oplysninger i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, må kun anvende nævnte oplysninger til de formål, som den kompetente myndighed udtrykkeligt har fastsat, eller i overensstemmelse med national ret.
De kompetente myndigheder kan udveksle fortrolige oplysninger med henblik på stk. 2, kan udtrykkeligt anføre, hvordan disse oplysninger skal behandles, og kan udtrykkeligt begrænse yderligere fremsendelse af oplysningerne.
Den i stk. 1 omhandlede forpligtelse må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at fremsende fortrolige oplysninger til Kommissionen, når oplysningerne er nødvendige for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser.
De kompetente myndigheder kan give EBA, ESMA, ESRB, medlemsstaternes centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder og, hvis det er relevant, offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med betalings- og afviklingssystemer, fortrolige oplysninger, hvis nævnte oplysninger er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver.
Artikel 16
Samarbejdsaftaler med tredjelande om udveksling af oplysninger
De kompetente myndigheder samt og EBA og ESMA kan i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller artikel 33 i forordning (EU) nr. 1095/2010, alt efter hvad der er relevant, med henblik på at udføre deres tilsynsopgaver i henhold til dette direktiv eller til forordning (EU) 2019/2033 og for at udveksle oplysninger indgå samarbejdsaftaler med tilsynsmyndighederne i tredjelande samt med myndigheder eller organer i tredjelande med ansvar for følgende opgaver, forudsat at de videregivne oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, der mindst svarer til den tavshedspligt, som er fastsat i artikel 15 i dette direktiv:
a) tilsyn med finansieringsinstitutter og finansielle markeder, herunder tilsyn med finansielle enheder, der har tilladelse til at drive virksomhed som central modpart, hvis centrale modparter er anerkendt i henhold til artikel 25 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201223)
b) likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer
c) tilsyn med organer, der beskæftiger sig med likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer
d) lovpligtig revision af finansieringsinstitutter eller institutter, som forvalter garantiordninger
e) tilsyn med personer, der er ansvarlige for at foretage lovpligtig revision af finansieringsinstitutters regnskaber
f) tilsyn med personer, der er aktive på markeder for emissionskvoter, for at sikre en konsolideret oversigt over finansielle markeder og spotmarkeder
g) tilsyn med personer, der er aktive på markeder for landbrugsråvarederivater, for at sikre en konsolideret oversigt over finansielle markeder og spotmarkeder.
Artikel 17
Pligter for personer, der er ansvarlige for kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Medlemsstaterne fastsætter, at en person, der er bemyndiget i henhold Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF24), og som i et investeringsselskab udfører de hverv, der er beskrevet i artikel 73 i direktiv 2009/65/EF eller artikel 34 i direktiv 2013/34/EU, eller ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende nævnte investeringsselskab eller vedrørende en virksomhed, der har tætte forbindelser til dette investeringsselskab, og som
a) udgør en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv
b) kan påvirke investeringsselskabets fortsatte funktion eller
c) kan føre til nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold.
Afdeling 3
Sanktioner, undersøgelsesbeføjelser og klageadgang
Artikel 18
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
a) ikke råder over interne ledelsesordninger som omhandlet i artikel 26
b) i strid med artikel 54, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2019/2033 undlader at indberette oplysninger til de kompetente myndigheder om opfyldelse af forpligtelsen til at opfylde kapitalgrundlagskravene i nævnte forordnings artikel 11 eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger
c) i strid med artikel 54, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2019/2033 undlader at indberette oplysninger til de kompetente myndigheder om koncentrationsrisiko eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger
d) udsætter sig for en koncentrationsrisiko, som overstiger grænseværdierne i artikel 37 i forordning (EU) 2019/2033, jf. dog artikel 38 og 39 i nævnte forordning
e) i strid med artikel 43 i forordning (EU) 2019/2033 gentagne gange eller konsekvent undlader at besidde likvide aktiver, jf. dog artikel 44 i nævnte forordning
f) i strid med bestemmelserne i sjette del i forordning (EU) 2019/2033 undlader at afgive oplysninger eller afgiver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger
g) foretager udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i investeringsselskabets kapitalgrundlag, i tilfælde, hvor artikel 28, 52 eller 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 forbyder sådanne udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget
h) er fundet ansvarligt for en alvorlig overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/84925)
i) tillader en eller flere personer, der ikke overholder artikel 91 i direktiv 2013/36/EU, at blive eller forblive medlem af ledelsesorganet.
Fastsætter medlemsstaterne ikke bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.
De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
a) en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske eller juridiske person eller det ansvarlige investeringsselskab, investeringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab og overtrædelsens art
b) en afgørelse, hvori det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage denne handlemåde
c) et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i investeringsselskaber, som pålægges medlemmer af det pågældende investeringsselskabs ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig
d) for juridiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til 10 % af det pågældende selskabs samlede årlige nettoomsætning i det foregående regnskabsår, herunder bruttoindkomsten bestående af renteindtægter og tilsvarende indtægter, indtægter fra aktier og andre værdipapirer med variabelt eller fast afkast samt gebyrer og provisionsindtægter
e) for juridiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt denne fortjeneste eller dette tab kan beregnes
f) for fysiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, der ikke har euro som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 25. december 2019.
Hvis det i første afsnit, litra d), omhandlede selskab er et datterselskab, er den relevante bruttoindkomst den bruttoindkomst, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående regnskabsår.
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed i tilfælde af et investeringsselskabs overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, eller bestemmelserne i forordning (EU) 2019/2033 kan anvende administrative sanktioner over for medlemmerne af ledelsesorganet og over for andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) graden af ansvar hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen
c) den finansielle styrke hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, herunder juridiske personers samlede omsætning eller fysiske personers årsindkomst
d) størrelsen af den fortjeneste, som de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har opnået, eller det tab, som de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har undgået
e) eventuelle tab, som tredjeparter har lidt som følge af overtrædelsen
f) omfanget af samarbejdet med de relevante kompetente myndigheder
g) overtrædelser, som de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, tidligere har begået
h) enhver potentiel systemisk følge af overtrædelsen.
Artikel 19
Undersøgelsesbeføjelser
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de informationsindsamlings- og undersøgelsesbeføjelser, som er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver, herunder:
a) beføjelse til at kræve, at følgende fysiske eller juridiske personer giver oplysninger om:
i) investeringsselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
ii) investeringsholdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
iii) blandede finansielle holdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
iv) holdingselskaber med blandede aktiviteter, der er etableret i den berørte medlemsstat
v) personer, som tilhører de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv)
vi) tredjeparter, som de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv), har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter til
b) beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af alle de personer, der er omhandlet i litra a), som er etableret i eller befinder sig i den berørte medlemsstat, herunder:
i) til at kræve forelæggelse af dokumenter fra de i litra a) omhandlede personer
ii) til at undersøge regnskaber og registre tilhørende de i litra a) omhandlede personer og til at tage kopier eller uddrag af disse regnskaber og registre
iii) til at indhente skriftlige eller mundtlige redegørelser fra de i litra a) omhandlede personer eller fra deres repræsentanter eller personale
iv) til at udspørge enhver anden relevant person med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand
c) beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af forretningslokaler tilhørende de i litra a) omhandlede juridiske personer og enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, når en kompetent myndighed er den koncerntilsynsførende, med forbehold af forudgående underretning af andre berørte kompetente myndigheder.
Artikel 20
Offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted uden ugrundet ophold offentliggør alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som ikke er blevet appelleret eller ikke længere kan appelleres. Denne offentliggørelse skal omfatte oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og navnet på den fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges, eller over for hvem foranstaltningen træffes. Oplysningerne offentliggøres først, efter at nævnte person er blevet underrettet om sanktionerne eller foranstaltningerne, og kun i det omfang, at offentliggørelsen er nødvendig og forholdsmæssig.
Når medlemsstater tillader offentliggørelse af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som er blevet appelleret, offentliggør de kompetente myndigheder også på deres officielle websted oplysninger om appelstatus og resultatet af appellen.
I følgende tilfælde offentliggør de kompetente myndigheder de administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, som er pålagt i henhold til artikel 18, i anonymiseret form:
a) Offentliggørelse af personoplysninger, såfremt sanktionen eller foranstaltningen er pålagt en fysisk person, anses for at være uforholdsmæssig.
b) Offentliggørelse ville skade en igangværende strafferetlig efterforskning eller stabiliteten på de finansielle markeder.
c) Offentliggørelse ville påføre de pågældende investeringsselskaber eller fysiske personer uforholdsmæssig stor skade.
Artikel 21
Indberetning af sanktioner til EBA
De kompetente myndigheder underretter EBA om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der pålægges i henhold til artikel 18, om enhver appel vedrørende disse sanktioner og andre administrative foranstaltninger og om resultaterne heraf. EBA opretholder udelukkende en central database over administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der indberettes til den, med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun de kompetente myndigheder og ESMA har adgang til databasen, og den skal ajourføres regelmæssigt og mindst hvert år.
EBA opretholder et websted med link til hver kompetent myndigheds offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger pålagt i overensstemmelse med artikel 18 og angiver, hvor længe hver medlemsstat offentliggør administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger.
Artikel 22
Indberetning af overtrædelser
Disse mekanismer skal omfatte følgende:
a) særlige procedurer for modtagelse, behandling og opfølgning af sådanne indberetninger, herunder oprettelse af sikre kommunikationskanaler
b) passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, som indberetter overtrædelser begået i et investeringsselskab, mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling fra investeringsselskabets side
c) beskyttelse af personoplysninger, både hvad angår personer, som indberetter overtrædelser, og fysiske personer, som angiveligt er ansvarlig for overtrædelser, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679
d) klare regler, som sikrer, at en person, der indberetter overtrædelser begået i et investeringsselskab, i alle tilfælde garanteres fortrolighed, medmindre offentliggørelse af oplysninger kræves i henhold til national ret som led i videre efterforskning eller efterfølgende administrative sager eller retssager.
Artikel 23
Klageadgang
Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser og foranstaltninger, der træffes i medfør af forordning (EU) 2019/2033 eller i medfør af love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan påklages.
KAPITEL 2
Kontrolproces
Afdeling 1
Proces til vurdering af den interne kapitals tilstrækkelighed samt risiko
Artikel 24
Intern kapital og likvide aktiver
Investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, skal have forsvarlige, effektive og omfattende ordninger, strategier og processer for løbende vurdering og opretholdelse af en intern kapital og likvide aktiver af en størrelse, type og fordeling, som de anser for tilstrækkelige til at dække arten og omfanget af de risici, som de kan udgøre for andre, og som investeringsselskaberne selv er eller kan blive eksponeret mod.
De ordninger, strategier og processer, der er omhandlet i stk. 1, skal være passende og stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskabers virksomhed. De skal underkastes regelmæssig intern kontrol.
De kompetente myndigheder kan anmode investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, om at anvende kravene i nærværende artikel i det omfang, som de kompetente myndigheder finder hensigtsmæssigt.
Afdeling 2
Intern ledelse, gennemsigtighed, behandling af risici og af lønning
Artikel 25
Anvendelsesområde for denne afdeling
Denne afdeling finder ikke anvendelse, hvis et investeringsselskab på grundlag af artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033 fastslår, at det opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investerings selskaber fastsat heri.
Hvis et investeringsselskab, der ikke har opfyldt alle betingelserne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, efterfølgende opfylder disse betingelser, ophører anvendelsen af denne afdeling efter en periode på seks måneder fra den dato, hvor disse betingelser er opfyldt. Denne afdeling ophører kun med at finde anvendelse på et investeringsselskab efter denne periode, hvis investeringsselskabet i denne periode fortsat har opfyldt de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, uden afbrydelse og har underrettet den kompetente myndighed herom.
Hvis et investeringsselskab fastslår, at det ikke længere opfylder alle de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, underretter det den kompetente myndighed og overholder bestemmelserne i denne afdeling senest 12 måneder efter den dato, hvor vurderingen fandt sted.
Medlemsstaterne kræver, at investeringsselskaber anvender bestemmelserne i artikel 32 på aflønning for ydede tjenester eller resultater i regnskabsåret efter det regnskabsår, hvor den i stk. 3 nævnte vurdering fandt sted.
Når denne afdeling finder anvendelse, og artikel 8 i forordning (EU) 2019/2033 anvendes, sikrer medlemsstaterne, at denne afdeling anvendes på investeringsselskaber på individuelt niveau.
Når denne afdeling finder anvendelse, og artikel 7 i forordning (EU) 2019/2033 anvendes, sikrer medlemsstaterne, at denne afdeling anvendes på investeringsselskaber på individuelt og konsolideret niveau.
Uanset tredje afsnit finder denne afdeling ikke anvendelse på datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Unionen over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelse af denne afdeling er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.
Artikel 26
Intern ledelse
a) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling
b) effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som investeringsselskaber er eller kan blive eksponeret mod, eller risici som de udgør eller kan udgøre for andre
c) fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige administrative og regnskabsmæssige procedurer
d) en aflønningspolitik og praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.
Den i første afsnit, litra d), omhandlede aflønningspolitik og praksis skal være kønsneutral.
Når de i stk. 1 omhandlede ordninger indføres, tages der hensyn til de kriterier, der er omhandlet i artikel 28-33.
De i stk. 1 omhandlede ordninger skal være passende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene i forbindelse med investeringsselskabers forretningsmodel og aktiviteter.
EBA udsteder i samråd med ESMA retningslinjer for anvendelse af de i stk. 1 omhandlede ledelsesordninger.
EBA udsteder i samråd med ESMA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for kønsneutrale aflønningspolitikker for investeringsselskaber.
Inden for to år efter datoen for offentliggørelse af disse retningslinjer udsender EBA på grundlag af de oplysninger, der indsamles af de kompetente myndigheder, en rapport om investeringsselskabers anvendelse af kønsneutrale aflønningspolitikker.
Artikel 27
Rapportering per land
a) navn, aktiviteternes art og eventuelle datterselskabers og filialers beliggenhed
b) omsætning
c) antal ansatte i fuldtidsækvivalenter
d) resultat før skat
e) skat af resultatet
f) modtagne offentlige tilskud.
Artikel 28
Ledelsesorganets rolle ved risikostyring
Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i et investeringsselskab godkender og regelmæssigt gennemgår strategier og politikker for investeringsselskabets risikovillighed og for styring, overvågning og begrænsning af risici, som investerings selskabet er eller kan blive eksponeret mod, under hensyntagen til det makroøkonomiske miljø og investeringsselskabets forretningscyklus.
Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at sikre korrekt behandling af de i stk. 1 omhandlede forhold, og at det afsætter tilstrækkelige ressourcer til styring af alle væsentlige risici, som investeringsselskabet er eksponeret mod.
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber indfører rapporteringsveje til ledelsesorganet for alle væsentlige risici og for alle risikostyringspolitikker og eventuelle ændringer heraf.
Medlemsstaterne stiller krav om, at alle investeringsselskaber, der ikke opfylder kriterierne i artikel 32, stk. 4, litra a), nedsætter et risikoudvalg sammensat af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager en ledelsesfunktion i det pågældende investeringsselskab.
Medlemmerne af det i første afsnit omhandlede risikoudvalg skal have passende kendskab, faglig kompetence og ekspertise til fuldt ud at forstå, håndtere og overvåge investeringsselskabets risikostrategi og risikovillighed. De sikrer, at risikoudvalget rådgiver ledelsesorganet om investeringsselskabets overordnede nuværende og fremtidige risikovillighed og strategi og bistår ledelsesorganet med at overvåge den øverste ledelses gennemførelse af denne strategi. Ledelsesorganet bevarer det overordnede ansvar for investeringsselskabets risikostrategier og politikker.
Artikel 29
Behandling risici
a) væsentlige kilder til og virkninger af kunderisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget
b) væsentlige kilder til og virkninger af markedsrisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget
c) væsentlige kilder til og virkninger af investeringsselskabets risici, navnlig dem, der kan opsluge det til rådighed værende kapitalgrundlag
d) likviditetsrisikoen inden for relevante tidshorisonter, herunder samme dag, for at sikre, at investeringsselskaber opretholder tilstrækkelige likvide midler, herunder for så vidt angår håndtering af væsentlige risikokilder, jf. litra a), b) og c).
Strategierne, politikkerne, processerne og systemerne skal stå i rimeligt forhold til investeringsselskabers kompleksitet, risikoprofil og arbejdsområde samt den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat, og afspejle investeringsselskabernes betydning i hver medlemsstat, hvor de udøver aktiviteter.
Med henblik på første afsnit, litra a), og andet afsnit skal de kompetente myndigheder tage hensyn til national ret vedrørende adskillelse af kunders penge.
Med henblik på første afsnit, litra a), skal investeringsselskaber overveje at tegne en erhvervsansvarsforsikring som et effektivt redskab i forbindelse med deres risikostyring.
Med henblik på første afsnit, litra c), omfatter væsentlige risikokilder for investeringsselskabet selv, hvis det er relevant, væsentlige ændringer i bogført værdi af aktiver, herunder krav mod tilknyttede agenter, sammenbrud hos kunder eller modparter, positioner i finansielle instrumenter, i fremmed valuta og i råvarer samt forpligtelser over for ydelsesbaserede pensionsordninger.
Investeringsselskaber skal tage behørigt hensyn til enhver væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget, når sådanne risici ikke er tilstrækkelig dækket af kapitalgrundlagskravene som beregnet i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033.
Er investeringsselskaber nødt til at afvikle eller indstille deres aktiviteter, stiller de kompetente myndigheder krav om, at investeringsselskaber, under hensyntagen til deres forretningsmodellers og strategiers levedygtighed og bæredygtighed, tager behørigt hensyn til krav og nødvendige ressourcer, der er realistiske med hensyn til tidsramme og opretholdelse af kapitalgrundlag og likvide midler, under hele forløbet med udtræden af markedet.
Uanset artikel 25 finder nærværende artikels stk. 1, litra a), c) og d), anvendelse på investeringsselskaber, som opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 58 som supplement til dette direktiv for at sikre, at investeringsselskabers strategier, politikker, processer og systemer er solide. Kommissionen tager i denne forbindelse hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, navnlig fremkomst af nye finansielle produkter, udviklingen inden for regnskabsstandarder og udvikling, som letter konvergens inden for tilsynspraksis.
Artikel 30
Aflønningsudvalg
a) Aflønningspolitikken er klart dokumenteret og står i rimeligt forhold til investeringsselskabets størrelse, interne organisation og art samt til omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter.
b) Aflønningspolitikken er kønsneutral.
c) Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.
d) Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretningsstrategi og målsætninger og tager også hensyn til de langsigtede virkninger af trufne investeringsbeslutninger.
e) Aflønningspolitikken omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter, fremmer ansvarlig forretningsadfærd og tilskynder til risikobevidsthed og forsigtig risikotagning.
f) Investeringsselskabets ledelsesorgan sørger i sin tilsynsfunktion for at fastlægge og med regelmæssige mellemrum revidere aflønningspolitikken og har overordnet ansvar for at føre tilsyn med dens gennemførelse.
g) Gennemførelsen af aflønningspolitikken underkastes mindst en gang om året central og uafhængig intern kontrol fra kontrolfunktioners side.
h) De medarbejdere, der varetager kontrolfunktioner, arbejder uafhængigt af de afdelinger, som de fører tilsyn med, har passende beføjelser og aflønnes i henhold til opnåelsen af de mål, der er knyttet til deres funktioner, uanset resultaterne på de forretningsområder, som de kontrollerer.
i) Det i artikel 33 omhandlede aflønningsudvalg eller, hvis et sådant udvalg ikke er nedsat, ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion fører direkte tilsyn med aflønningen af den øverste ledelse inden for risikostyrings- og compliancefunk tionerne.
j) Aflønningspolitikken skelner under hensyntagen til nationale bestemmelser om lønfastsættelse klart mellem de kriterier, der lægges til grund for fastsættelse af følgende:
i) fast grundløn, som primært afspejler relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, jf. den ansattes stillingsbe skrivelse som en del af ansættelsesvilkårene
ii) variabel løn, som afspejler bæredygtige og risikojusterede resultater for den ansatte samt resultater ud over den ansattes stillingsbeskrivelse.
k) Den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn, således at der kan føres en helt fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder mulighed for ikke at betale variable aflønningskom ponenter.
Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1, litra k), at investeringsselskaber fastsætter passende forhold mellem den faste og den variable komponent af den samlede løn i deres aflønningspolitikker under hensyntagen til investeringssel skabernes forretningsaktiviteter og dermed forbundne risici samt den indflydelse, som de i stk. 1 omhandlede forskellige medarbejderkategorier har på selskabets risikoprofil.
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber fastlægger og anvender de i stk. 1 omhandlede principper på en måde, der svarer til deres størrelse og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at angive passende kriterier for identifikation af medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil, jf. denne artikels stk. 1. EBA og ESMA tager behørigt hensyn til Kommissionens henstilling 2009/384/EF26) samt eksisterende retningslinjer for aflønning i henhold til direktiv 2009/65/EF, 2011/61/EU og 2014/65/EU, og sigter mod at minimere afvigelser fra eksisterende bestemmelser.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 31
Investeringsselskaber med ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige
Medlemsstaterne sikrer, at når et investeringsselskab modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 28), i direktiv 2014/59/EU,
a) betaler investeringsselskabet ikke variabel aflønning til medlemmerne af ledelsesorganet
b) begrænses variabel aflønning til en del af nettoindtægterne, hvis variabel aflønning, der betales til andre medarbejdere end medlemmer af ledelsesorganet, er uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag i et investeringsselskab og rettidigt ophør af ekstraordinær finansiel støtte til det fra det offentlige.
Artikel 32
Variabel aflønning
a) Hvis den variable aflønning er resultatafhængig, baseres den samlede variable aflønning på en kombination af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende forretningsenheds resultater og investeringsselskabets samlede resultater.
b) Ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der hensyn til såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier.
c) Den i litra a) omhandlede resultatvurdering baseres på en flerårig periode, hvor der tages hensyn til investerings selskabets forretningscyklus og forretningsrisici.
d) Den variable aflønning har ikke indvirkning på investeringsselskabets evne til at sikre et robust kapitalgrundlag.
e) Garanteret variabel aflønning forekommer kun i forbindelse med nye medarbejdere og kun i det første ansættelsesår, og når investeringsselskabet har et solidt kapitalgrundlag.
f) Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis en ansættelseskontrakt opsiges før tid, afspejler de resultater, som den pågældende medarbejder har opnået i en periode, og må ikke belønne manglende resultater eller forseelser.
g) Lønpakker knyttet til kompensation eller buy-out fra kontrakter i forbindelse med tidligere beskæftigelse tilpasses investeringsselskabets langsigtede interesser.
h) Ved målingen af resultater, som lægges til grund for beregning af puljer af variabel aflønning, tages der højde for alle typer af aktuelle og fremtidige risici samt kapitalomkostningerne og likviditet, der kræves i henhold til forordning (EU) 2019/2033
i) Tildelingen af variable lønkomponenter i investeringsselskabet tager højde for alle typer af aktuelle og fremtidige risici.
j) Mindst 50 % af den variable aflønning består af følgende instrumenter:
i) aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser, afhængigt af det pågældende investeringsselskabs juridiske struktur,
ii) aktielignende instrumenter eller tilsvarende ikkelikvide instrumenter, afhængigt af det pågældende investerings selskabs juridiske struktur,
iii) hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller andre instrumenter, som fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i tilstrækkelig grad afspejler investeringsselskabets kreditkvalitet som going concern
iv) ikkelikvide instrumenter, som afspejler instrumenterne i de forvaltede porteføljer.
k) Uanset litra j) kan de kompetente myndigheder, hvis et investeringsselskab ikke udsteder de i nævnte litra anførte instrumenter, godkende anvendelse af alternative ordninger, der opfylder samme formål.
l) Mindst 40 % af den variable aflønning udskydes i tre til fem år, alt efter hvad der er relevant, afhængigt af investerings selskabets forretningscyklus, arten af selskabets virksomhed, selskabets risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver, undtagen hvis den variable aflønning udgør et meget stort beløb, i hvilket tilfælde mindst 60 % af den variable aflønning udskydes.
m) Op til 100 % af den variable aflønning reduceres, hvis investeringsselskabets finansielle resultater har været beskedne eller negative, herunder gennem ordninger vedrørende fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer, der er omfattet af kriterier, som investeringsselskaber har fastsat, og som navnlig vedrører situationer, hvor den pågældende medarbejder:
i) har deltaget i eller været ansvarlig for adfærd, der resulterede i betydelige tab for investeringsselskabet
ii) ikke længere anses for at være egnet og hæderlig.
n) Skønsmæssige pensionsydelser er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
a) De i artikel 30, stk. 1, omhandlede personer benytter ikke personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de principper, der er omhandlet i stk. 1.
b) Der betales ikke variabel løn gennem finansielle ordninger eller metoder, der gør det lettere at undlade at overholde dette direktiv eller forordning (EU) 2019/2033.
Den i stk. 1, litra l), omhandlede udskydelse af variabel aflønning godtgøres ikke hurtigere end på pro rata-basis.
For så vidt angår stk. 1, litra n), gælder det, at hvis en medarbejder forlader investeringsselskabet før pensionsalderen, skal investeringsselskabet tilbageholde de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser i en periode på fem år i form af instrumenter som omhandlet i litra j). Hvis en medarbejder når pensionsalderen og går på pension, skal de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser betales til den pågældende i form af instrumenter som omhandlet i litra j) efter en femårig tilbageholdel sesperiode.
a) investeringsselskaber, hvis værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. EUR eller derunder i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår
b) personer, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50 000 EUR og ikke udgør mere end en fjerdedel af vedkommendes samlede årlige aflønning.
a) investeringsselskabet er ikke et af de tre største investeringsselskaber med hensyn til den samlede værdi af aktiver i den medlemsstat, hvor det er etableret
b) investeringsselskabet er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/59/EU
c) størrelsen af investeringsselskabets balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er 150 mio. EUR eller derunder
d) størrelsen af investeringsselskabets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er 100 mio. EUR eller derunder
e) tærsklen overstiger ikke 300 mio. EUR, og
f) det er hensigtsmæssigt at forhøje tærsklen under hensyntagen til arten og omfanget af investeringsselskabets aktiviteter, dets interne organisation og, hvis det er relevant, kendetegnene ved den koncern, som det tilhører.
Uanset stk. 4, litra a), kan en medlemsstat sænke den i nævnte litra omhandlede tærskel, forudsat at det er hensigtsmæssigt at gøre dette under hensyntagen til arten og omfanget af investeringsselskabets aktiviteter, dets interne organisation og, hvis det er relevant, kendetegnene ved den koncern, som det tilhører.
Uanset stk. 4, litra b), kan en medlemsstat beslutte, at medarbejdere, som har ret til en årlig variabel aflønning under den tærskel og andel, der er omhandlet i nævnte litra, ikke er omfattet af undtagelsen heri på grund af særlige nationale markedsforhold med hensyn til aflønningspraksis eller som følge af karakteren af disse medarbejderes ansvarsområder og jobprofil.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at angive, hvilke kategorier af instrumenter der opfylder betingelserne i stk. 1, litra j), nr. iii), og angive mulige alternative ordninger, jf. stk. 1, litra k).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 33
Aflønningsudvalg
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, der ikke opfylder kriterierne i artikel 32, stk. 4, litra a), nedsætter et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget skal have en ligelig kønsfordeling og foretage et kompetent og uafhængigt skøn vedrørende aflønningspolitikker og praksis samt incitamenter, der er indført med henblik på risikostyring samt forvaltning af kapital og likviditet. Aflønningsudvalget kan nedsættes på koncernniveau.
Medlemsstaterne sikrer, at aflønningsudvalget er ansvarligt for udarbejdelse af afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af ledelsesorganet, herunder afgørelser, som har konsekvenser for det pågældende investeringsselskabs risici og risikostyring. Formanden for og medlemmerne af aflønningsudvalget skal være medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager en ledelsesfunktion i det pågældende investeringsselskab. Hvis arbejdstagerrepræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national ret, skal aflønningsudvalget omfatte en eller flere arbejdstagerrepræsentanter.
Når de i stk. 2 omhandlede afgørelser udarbejdes, tager aflønningsudvalget højde for offentlighedens interesse samt aktionærernes, investorernes og andre interessenters langsigtede interesser i investeringsselskabet.
Artikel 34
Tilsyn med aflønningspolitik
De kompetente myndigheder forelægger EBA disse oplysninger.
EBA anvender de oplysninger, som den modtager fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 1 og 4, til at benchmarke aflønningstendenser og -praksis på EU-plan.
EBA udsteder i samråd med ESMA retningslinjer for anvendelse af forsvarlige aflønningspolitikker. Disse retningslinjer skal mindst tage hensyn til de i artikel 30-33 omhandlede krav og de i henstilling 2009/384/EF omhandlede principper for forsvarlige aflønningspolitikker.
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber giver de kompetente myndigheder oplysninger om antallet af fysiske personer i hvert investeringsselskab, der aflønnes med 1 mio. EUR eller mere pr. regnskabsår, i lønrammer på 1 mio. EUR, herunder oplysninger om deres ansvarsområder, det pågældende forretningsområde og hovedelementerne løn, bonus, langsigtede gratialer og pensionsbidrag.
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber på anmodning giver de kompetente myndigheder de samlede løntal for hvert medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse.
De kompetente myndigheder sender de i første og andet afsnit omhandlede oplysninger til EBA, som offentliggør dem i et fælles rapporteringsformat opdelt efter hjemland. EBA kan i samråd med ESMA udstede retningslinjer for at lette gennemførelsen af dette stykke og sikre de indsamlede oplysningers ensartethed.
Artikel 35
EBA-rapport om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici
EBA udarbejder en rapport om indførelse af tekniske kriterier for eksponeringer mod aktiviteter, der i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål i forbindelse med tilsynskontrol- og vurderings processen med henblik på at vurdere de mulige risicis kilder virkninger for investeringsselskaber, idet der tages hensyn til gældende EU-retsakter på området for ESG-klassificering.
Den i stk. 1 omhandlede EBA-rapport skal mindst omfatte:
a) en definition af ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici i forbindelse med overgangen til en mere bæredygtig økonomi, og herunder, hvad angår overgangsrisici, risici i forbindelse med afskrivning af aktiver som følge af reguleringsmæssige ændringer, kvalitative og kvantitative kriterier og målestokke, der er relevante for vurderingen af sådanne risici, samt en metode til vurdering af muligheden for, at sådanne risici opstår på kort, mellemlang eller lang sigt, og muligheden for, at sådanne risici får væsentlige finansielle konsekvenser for et investeringsselskab
b) en vurdering af muligheden for, at betydelige koncentrationer af specifikke aktiver øger ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici for et investeringsselskab
c) en beskrivelse af de processer, ved hjælp af hvilke et investeringsselskab kan identificere, vurdere og håndtere ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici
d) de kriterier, parametre og målestokke, ved hjælp af hvilke tilsynsførende og investeringsselskaber kan vurdere virkningen af kort-, mellem- og langsigtede ESG-risici med henblik på tilsynskontrol- og vurderingsprocessen.
EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen rapporten om sine resultater senest den 26. december 2021.
På grundlag af denne rapport kan EBA om nødvendigt vedtage retningslinjer for at indføre kriterier vedrørende ESG-risici til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, som tager hensyn til resultaterne af den i denne artikel nævnte EBA-rapport.
Afdeling 3
Tilsynskontrol- og vurderingsproces
Artikel 36
Tilsynskontrol og vurdering
a) de i artikel 29 omhandlede risici
b) den geografiske placering af investeringsselskabers eksponeringer
c) investeringsselskabers forretningsmodel
d) vurderingen af systemiske risici under hensyntagen til identifikationen og målingen af systemisk risiko i henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller ESRB-henstillinger
e) risiciene for investeringsselskabers net- og informationssystemers sikkerhed med henblik på at sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med deres processer, data og aktiver
f) investeringsselskabers eksponering mod renterisici som følge af aktiviteter uden for handelsbeholdningen
g) investeringsselskabers ledelsessystemer og ledelsesorganets medlemmers evne til at udføre deres opgaver.
Med henblik på dette stykke tager de kompetente myndigheder behørigt hensyn til, hvorvidt investeringsselskaber har en erhvervsansvarsforsikring.
Kun hvis de kompetente myndigheder finder det nødvendigt på grund af de pågældende investeringsselskabers størrelse, art, omfang og kompleksitet beslutter de i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt og hvordan denne kontrol og vurdering skal foretages med hensyn til investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033.
Med henblik på første afsnit skal der tages hensyn til national ret vedrørende adskillelse af kunders penge.
Ved førelsen af det tilsyn og foretagelsen af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, litra g), skal de kompetente myndigheder have adgang til dagsordener, mødereferater og dokumenter i forbindelse med møder i ledelsesorganet og dets udvalg samt resultaterne af den interne eller eksterne vurdering af ledelsesorganets resultater.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 58 for at supplere dette direktiv med henblik på at sikre, at investeringsselskabers ordninger, strategier, processer og mekanismer sikrer en forsvarlig styring og dækning af deres risici. Kommissionen tager i denne forbindelse hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, navnlig fremkomsten af nye finansielle produkter, udviklingen inden for regnskabsstandarder og udvikling, som letter konvergens inden for tilsynspraksis.
Artikel 37
Løbende kontrol med tilladelse til at anvende interne modeller
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder regelmæssigt og mindst hvert tredje år kontrollerer investeringsselskabers opfyldelse af de krav til tilladelse til at anvende interne modeller, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) 2019/2033. De kompetente myndigheder tager især hensyn til ændringer i et investeringsselskabs virksomhed og anvendelse af nævnte interne modeller på nye produkter og kontrollerer og vurderer, om investerings selskabet anvender veludviklede og tidssvarende teknikker og praksisser i forbindelse med nævnte interne modeller. De kompetente myndigheder sikrer, at væsentlige mangler i et investeringsselskabs interne modeller med hensyn til risikodækning udbedres, eller tager skridt til begrænsning af følgerne, herunder ved at stille krav om kapitaltillæg eller højere multiplikationsfaktorer.
Hvis der for interne markedsrisikomodeller forekommer mange overskridelser, jf. artikel 366 i forordning (EU) nr. 575/2013, der indikerer, at de interne modeller ikke er eller ikke længere er nøjagtige, inddrager de kompetente myndigheder tilladelsen til anvendelse af de interne modeller eller pålægger passende foranstaltninger for at sikre, at de interne modeller straks forbedres inden for en fastsat frist.
Hvis et investeringsselskab, som har fået tilladelse til at anvende interne modeller, ikke længere opfylder kravene til anvendelse af disse interne modeller, stiller de kompetente myndigheder krav om, at investeringsselskabet godtgør, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, eller om, at det forelægger en plan og en frist for opfyldelse af nævnte krav. De kompetente myndigheder stiller krav om, at den forelagte plan forbedres, når det er usandsynligt, at planen fører til fuld opfyldelse af kravene, eller når fristen ikke er passende.
Hvis det er usandsynligt, at investeringsselskabet vil opfylde kravene inden for den fastsatte frist, eller det ikke på tilfredsstillende vis har godtgjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder inddrager tilladelsen til at anvende interne modeller eller begrænser den til områder, hvor kravene opfyldes, eller områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden for en passende frist.
EBA udarbejder med henblik på at fremme en konsekvent og effektiv tilsynspraksis på basis af nævnte analyse og i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer med benchmarks for, hvordan investeringsselskaber skal anvende interne modeller, og hvordan disse interne modeller skal anvendes på lignende risici eller eksponeringer.
Medlemsstaterne tilskynder de kompetente myndigheder til at tage hensyn til nævnte analyse og retningslinjer i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede kontrol.
Afdeling 4
Tilsynsforanstaltninger og beføjelser
Artikel 38
Tilsynsforanstaltninger
De kompetente myndigheder stiller krav om, at et investeringsselskab på et tidligt stadium træffer de nødvendige foranstaltninger til at adressere følgende problemer:
a) et investeringsselskabet ikke opfylder kravene i dette direktiv eller i forordning (EU) 2019/2033
b) de kompetente myndigheder har dokumentation for, at et investeringsselskab sandsynligvis vil overtræde de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, eller bestemmelserne i forordning (EU) 2019/2033 inden for de næste 12 måneder.
Artikel 39
Tilsynsbeføjelser
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder under varetagelsen af deres opgaver har de nødvendige tilsynsbeføjelser til at kunne gribe ind i investeringsselskabers aktiviteter på en effektiv og forholdsmæssig måde.
De kompetente myndigheder har med henblik på artikel 36, artikel 37, stk. 3, og artikel 38 samt anvendelsen af forordning (EU) 2019/2033 følgende beføjelser:
a) at stille krav til investeringsselskaber om et kapitalgrundlag, der overstiger kravene i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 i de situationer, der er omhandlet i artikel 40 i dette direktiv, eller til at tilpasse det kapitalgrundlag og de likvide aktiver, der stilles krav om i tilfælde af væsentlige ændringer af de pågældende investeringsselskabers virksomhed
b) at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes i overensstemmelse med artikel 24 og 26, styrkes
c) at stille krav om, at investeringsselskaber inden for et år forelægger en plan for fornyet opfyldelse af tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, at fastsætte en frist for gennemførelse af denne plan og at stille krav om forbedringer af planen med hensyn til omfang og frist
d) at stille krav om, at investeringsselskaber anvender en bestemt hensættelsespolitik eller behandling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskrav
e) at indføre restriktioner for eller begrænse investeringsselskabers virksomhed, transaktioner eller netværk eller at stille krav om afhændelse af aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et investeringsselskabs finansielle soliditet
f) at stille krav om, at risikoen i forbindelse med investeringsselskabers aktiviteter, produkter og systemer, herunder outsourcede aktiviteter, reduceres
g) at stille krav om, at investeringsselskaber begrænser variabel aflønning som en procentdel af nettoindtægterne, når en sådan aflønning er uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag
h) at stille krav om, at investeringsselskaber anvender nettooverskud til at styrke kapitalgrundlaget
i) at stille krav om, at et investeringsselskab begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebetalinger til aktionærer, selskabsdeltagere eller indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis en sådan begrænsning eller et sådant forbud ikke betragtes som misligholdelse fra investeringsselskabets side
j) at indføre supplerende eller hyppigere indberetningskrav end dem, der er fastsat i dette direktiv og i forordning (EU) 2019/2033, herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner
k) at pålægge særlige likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 42
l) at stille yderligere oplysningskrav
m) at stille krav om, at investeringsselskaber begrænser risiciene for deres net- og informationssystemers sikkerhed med henblik på at sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med deres processer, data og aktiver.
a) En af tilfældene omhandlet i artikel 38, litra a) og b), foreligger.
b) Den kompetente myndighed anser det for nødvendigt at indhente den dokumentation, der er omhandlet i artikel 38, litra b).
c) De yderligere oplysninger er påkrævede med henblik på den i artikel 36 omhandlede tilsynskontrol- og vurderingsproces.
Oplysninger anses for at være overlappende, hvis den kompetente myndighed allerede har de samme eller i det væsentlige de samme oplysninger, hvis disse oplysninger kan frembringes af den kompetente myndighed eller kan indhentes af samme kompetente myndighed med andre midler end et krav til investeringsselskaber om at indberette dem. En kompetent myndighed må ikke stille krav om yderligere oplysninger, hvis oplysningerne er tilgængelige for den kompetente myndighed i et andet format eller en anden detaljeringsgrad end de yderligere oplysninger, som skal indberettes, og det andet format eller den anden detaljeringsgrad ikke forhindrer den i at udarbejde oplysninger, som i det væsentlige er de samme.
Artikel 40
Yderligere kapitalgrundlagskrav
a) Investeringsselskabet er eksponeret mod risici eller elementer af risici eller udgør risici for andre, som er væsentlige, og som ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravet, navnlig K-faktorkravene, i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033
b) Investeringsselskabet opfylder ikke de i artikel 24 og 26 omhandlede krav, og andre tilsynsforanstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne og strategierne tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum.
c) Justeringerne i forhold til den forsigtige værdiansættelse af handelsbeholdningen er ikke tilstrækkelige til at gøre det muligt for investeringsselskabet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsforhold.
d) Den kontrol, der foretages i overensstemmelse med artikel 37, viser, at den manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af de tilladte interne modeller sandsynligvis vil medføre et utilstrækkeligt kapitalniveau.
e) Investeringsselskabet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau for yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 41.
For så vidt angår første afsnit kan kapital, der anses for tilstrækkelig, omfatte risici eller elementer af risici, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlagskravet i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.
De kompetente myndigheder fastsætter niveauet for krævet yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 39, stk. 2, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for tilstrækkelig i henhold til stk. 2 i denne artikel, og kapitalgrundlagskravet i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.
De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder det yderligere kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), med kapitalgrundlag på følgende betingelser:
a) Mindst tre fjerdedele af det yderligere kapitalkrav opfyldes med kernekapital.
b) Mindst tre fjerdedele af kernekapitalen skal bestå af egentlig kernekapital.
c) Dette kapitalgrundlag må ikke anvendes til at opfylde de kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2019/2033.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvordan risici og elementer af risici som omhandlet i stk. 2 skal måles, herunder risici eller elementer af risici, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.
a) gennemførelsesbyrden for investeringsselskaber og kompetente myndigheder
b) muligheden for, at de større kapitalgrundlagskrav, som gælder, såfremt investeringsselskaber ikke anvender interne modeller, begrunder pålæggelse af mindre kapitalgrundlagskrav, når risici og elementer af risici vurderes i henhold til stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 41
Vejledning om yderligere kapitalgrundlag
Under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og i forhold til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af de aktiviteter, som udføres af investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, kan de kompetente myndigheder stille krav om, at sådanne investeringsselskaber har kapitalgrundlagsniveauer, som baseret på artikel 24 er tilstrækkeligt meget større end kravene i tredje del i forordning (EU) 2019/2033 og i dette direktiv, herunder de yderligere kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), for at sikre, at konjunktu rudsving ikke fører til manglende opfyldelse af disse krav eller bringer investeringsselskabernes mulighed for at afvikle eller indstille aktiviteter på en velordnet måde i fare.
De kompetente myndigheder kontrollerer om nødvendigt det kapitalgrundlagsniveau, som de enkelte investerings selskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, har fastsat i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, og meddeler, hvis det er relevant, det berørte investeringsselskab konklusionerne af denne kontrol, herunder en eventuel forventning om tilpasning af det kapitalgrundlagsniveau, der er fastsat i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1. En sådan meddelelse skal indeholde en dato fastsat af den kompetente myndighed for, hvornår tilpasningen senest skal være fuldført.
Artikel 42
Særlige likviditetskrav
a) Investeringsselskabet er eksponeret mod likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsrisiko, som er væsentlig og ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.
b) Investeringsselskabet opfylder ikke de i dette direktivs artikel 24 og 26 omhandlede krav, og andre administrative foranstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne og strategierne tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum.
Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), betragtes likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsrisiko kun som ikke dækket eller ikke tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i forordning (EU) 2019/2033, hvis den likviditet, der af den kompetente myndighed anses for tilstrækkelig efter tilsynskontrollen af den vurdering, som investeringsselskaber har foretaget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 24, stk. 1, med hensyn til størrelse og type ligger over likviditetskravet til investeringsselskabet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.
De kompetente myndigheder fastsætter niveauet for det særlige likviditetskrav, jf. dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra k), som forskellen mellem den likviditet, der anses for tilstrækkelig i henhold til stk. 2 i denne artikel, og likviditetskravet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.
De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder det særlige likviditetskrav, der er omhandlet i dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra k), med likvide aktiver som fastsat i artikel 43 i forordning (EU) 2019/2033.
De kompetente myndigheder begrunder skriftligt deres beslutning om at pålægge et særligt likviditetskrav, jf. artikel 39, stk. 2, litra k), ved at give en klar redegørelse for den fulde vurdering af de elementer, der er omhandlet i stk. 1-3 i denne artikel.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for på en måde, der er passende i forhold til investeringsselskabers størrelse, struktur og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, at præcisere, hvordan den likviditetsrisiko og de elementer af likviditetsrisiko, der er omhandlet i stk. 2, skal måles.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 43
Samarbejde med afviklingsmyndigheder
De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om ethvert krav om yderligere kapitalgrundlag i henhold til nærværende direktivs artikel 39, stk. 2, litra a), for et investeringsselskab, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2014/59/EU, og om en eventuel forventning om tilpasning som omhandlet i nærværende direktivs artikel 41, stk. 2, for så vidt angår et sådant investeringsselskab.
Artikel 44
Offentliggørelseskrav
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelser til:
a) at kræve, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, og investeringsselskaber som omhandlet i artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i artikel 46 i nævnte forordning, mere end én gang om året, og at fastsætte frister for denne offentliggørelse
b) at kræve, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, og investeringsselskaber som omhandlet i artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 benytter bestemte medier og steder, navnlig investeringssel skabernes websteder, til andre offentliggørelser end årsregnskaber
c) at kræve, at moderselskaber en gang om året enten i komplet form eller i form af henvisninger til tilsvarende oplysninger offentliggør en beskrivelse af deres juridiske struktur og investeringsselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, i dette direktiv og artikel 10 i direktiv 2014/65/ EU.
Artikel 45
Forpligtelse til at underrette EBA
a) deres tilsynskontrol- og vurderingsproces, jf. artikel 36
b) den metode, som anvendes til de beslutninger, der er omhandlet i artikel 39, 40 og 41.
c) de niveauer for administrative sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, jf. artikel 18.
EBA videresender oplysningerne omhandlet i dette stykke til ESMA.
EBA offentliggør de i stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede samlede oplysninger på sit websted.
EBA aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om graden af konvergens mellem medlemsstaternes anvendelse af dette kapitel. EBA foretager peerevalueringer i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1093/2010, hvis det er nødvendigt. EBA underretter ESMA om sådanne peerevalueringer.
EBA og ESMA udsteder i overensstemmelse med henholdsvis artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, alt efter hvad der er relevant, retningslinjer til de kompetente myndigheder med henblik på yderligere præcisering på en måde, der svarer til investeringsselskabers størrelse, struktur og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, af de fælles procedurer for og metoder til den tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er omhandlet i stk. 1, og af vurderingen af behandlingen af de risici, der er omhandlet i dette direktivs artikel 29.
KAPITEL 3
Tilsyn med investeringsselskabskoncerner
Afdeling 1
Tilsyn med investeringsselskabskoncerner på konsolideret niveau og tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten
Artikel 46
Fastlæggelse af koncerntilsynsførende
Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskabet for en investeringsselskabskoncern er et moderinvesteringsselskab i Unionen, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for dette moderinvesteringsselskab i Unionen.
Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskabet for et investeringsselskab er et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for dette investeringsselskab.
Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i to eller flere medlemsstater, har det samme moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller det samme blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for det investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor investeringshol dingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret.
Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskaber til to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i to eller flere medlemsstater, består af mere end ét investeringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab med hovedkontorer i forskellige medlemsstater, og der er et investeringsselskab i hver af disse medlemsstater, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for investerings selskabet med den største samlede balancesum.
Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Unionen, har det samme investeringsholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle holdingselskab i Unionen som moderselskab, og ingen af disse investeringsselskaber er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor investeringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapi taltesten af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.
De kompetente myndigheder kan efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 3, 4 og 5, hvis det under hensyntagen til de pågældende investeringsselskaber og omfanget af deres aktiviteter i de relevante medlemsstater ikke ville være hensigtsmæssigt at anvende dem med henblik på et effektivt tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten, og udpege en anden kompetent myndighed til at føre tilsyn på konsolideret niveau eller at føre tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten. I så fald giver de kompetente myndigheder, inden de træffer en sådan afgørelse, moderinvesteringsholdingselskabet i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen eller investeringsselskabet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, lejlighed til at udtale sig om nævnte tilsigtede afgørelse. De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og EBA om en sådan afgørelse.
Artikel 47
Oplysningskrav i nødsituationer
Opstår en nødsituation, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller en situation med negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en investeringsselskabskoncern er meddelt tilladelse, skal den koncerntil synsførende, der er fastlagt i henhold til dette direktivs artikel 46, så hurtigt som praktisk muligt med forbehold af dette afsnits kapitel 1, afdeling 2, underrette EBA, ESRB og eventuelle relevante kompetente myndigheder og meddele alle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.
Artikel 48
Tilsynskollegier
Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til dette direktivs artikel 46, om nødvendigt kan oprette tilsynskollegier for at lette udførelsen af de i denne artikel omhandlede opgaver og sikre koordinering og samarbejde med relevante tredjelandes tilsynsmyndigheder, navnlig hvis det er nødvendigt med henblik på anvendelse af artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c), og artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 til at udveksle og ajourføre relevante oplysninger om margenmodellen med tilsynsmyndighederne for kvalificerende centrale modparter.
Tilsynskollegier fastlægger rammer for den koncerntilsynsførendes, EBA's og de andre kompetente myndigheders udførelse af følgende opgaver:
a) de opgaver, der er omhandlet i artikel 47
b) koordineringen af anmodninger om oplysninger, hvis det er nødvendigt for at lette tilsyn på konsolideret niveau, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2019/2033
c) koordineringen af anmodninger om oplysninger i tilfælde, hvor flere kompetente myndigheder for investerings selskaber, der er en del af samme koncern, har behov for enten at anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland eller den kompetente myndighed for den kvalificerende centrale modpart om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der anvendes til beregning af de relevante investeringsselskabers margenkrav
d) udveksling af oplysninger mellem alle kompetente myndigheder og med EBA i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og med ESMA i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010
e) opnåelse af enighed om frivillig delegering af opgaver og ansvar mellem kompetente myndigheder, hvis det er relevant
f) forøgelse af effektiviteten af tilsyn ved at søge at undgå unødvendig gentagelse af tilsynskrav.
Der kan også, hvis det er relevant, oprettes tilsynskollegier, hvis datterselskaber i en investeringsselskabskoncern, hvis moderskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, er beliggende i et tredjeland.
EBA deltager i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 i tilsynskollegiers møder.
Følgende myndigheder er medlemmer af tilsynskollegier:
a) de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med datterselskaber i en investeringsselskabskoncern, hvis moderselskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen
b) tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant, med forbehold af fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente myndigheders opfattelse svarer til kravene i dette afsnits kapitel 1, afdeling 2.
Den koncerntilsynsførende tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres af de myndigheder, som er omhandlet i stk. 5, når der vedtages beslutninger.
Oprettelse af tilsynskollegier og deres virkemåde formaliseres ved skriftlige bestemmelser.
EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed om tilsynskollegiers virkemåde som omhandlet i nærværende artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 49
Samarbejdskrav
a) angivelse af investeringsselskabskoncerners juridiske struktur og ledelsesstruktur, herunder organisationsstruktur, omfattende alle regulerede og ikkeregulerede enheder, ikkeregulerede datterselskaber samt moderselskaberne og af de kompetente myndigheder for de regulerede enheder i investeringsselskabskoncerner
b) procedurer for indsamling af oplysninger fra investeringsselskaberne i en investeringsselskabskoncern og procedurer for kontrol af disse oplysninger
c) en eventuel negativ udvikling i investeringsselskaberne eller i andre enheder i en investeringsselskabskoncern, som kan påvirke disse investeringsselskaber i alvorlig grad
d) eventuelle væsentlige sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har pålagt eller truffet i overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv
e) pålæggelse af specifikke kapitalgrundlagskrav i henhold til dette direktivs artikel 39.
EBA kan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og på eget initiativ bistå de kompetente myndigheder med at udvikle konsekvente samarbejdsformer.
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i investeringsselskaber i en investeringsselskabskoncern, som kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse
b) væsentlige sanktioner, som de kompetente myndigheder har pålagt investeringsselskaber, eller eventuelle andre ekstraordinære foranstaltninger, som disse myndigheder har truffet, og
c) særlige kapitalgrundlagskrav pålagt i henhold til artikel 39.
Den koncerntilsynsførende høres, hvis de kompetente myndigheder skal pålægge væsentlige sanktioner eller træffe eventuelle andre ekstraordinære foranstaltninger som omhandlet i stk. 3, litra b).
Uanset stk. 3 er en kompetent myndighed ikke forpligtet til at høre andre kompetente myndigheder i nødsituationer, eller hvis en sådan høring kan bringe effektiviteten af dens afgørelser i fare, og i så fald underretter den kompetente myndighed uden ophold de andre berørte kompetente myndigheder om denne beslutning om at undlade at foretage en høring.
Artikel 50
Verifikation af oplysninger vedrørende enheder beliggende i andre medlemsstater
Medlemsstaterne sikrer, at hvis en kompetent myndighed i en medlemsstat har behov for at verificere oplysninger om investeringsselskaber, investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder, blandede holdingselskaber eller datterselskaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, herunder datterselskaber, som er forsikringsselskaber, og fremsætter en anmodning herom, foretager de relevante kompetente myndigheder i denne anden medlemsstat denne verifikation i overensstemmelse med stk. 2.
De kompetente myndigheder, som har modtaget en anmodning i henhold til stk. 1, skal gøre et af følgende:
a) selv foretage verifikationen inden for rammerne af deres beføjelser
b) lade de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretage verifikationen
c) anmode en revisor eller anden sagkyndig om at foretage verifikationen upartisk og straks rapportere resultaterne.
De kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, kan med henblik på litra a) og c) deltage i verifikationen.
Afdeling 2
Investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber
Artikel 51
Inddragelse af holdingselskaber i tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber inddrages i tilsynet med overholdelse af koncernkapitaltesten.
Artikel 52
Ledelsens kvalifikationer
Medlemsstaterne stiller krav om, at medlemmerne af ledelsesorganet i et investeringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har et tilstrækkeligt godt omdømme og besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til effektivt at kunne udføre deres opgaver, idet der tages hensyn til et investeringsholdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs særlige rolle.
Artikel 53
Holdingselskaber med blandede aktiviteter
a) stille krav om, at det blandede holdingselskab giver dem alle oplysninger, som kan være relevante for tilsynet med nævnte investeringsselskab
b) føre tilsyn med transaktioner mellem investeringsselskabet og det blandede holdingselskab og sidstnævntes datterselskaber og stille krav om, at investeringsselskabet råder over passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer, med henblik på at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere sådanne transaktioner.
Artikel 54
Sanktioner
I overensstemmelse med dette afsnits kapitel 2, afdeling 3, sikrer medlemsstaterne, at administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der har til formål at bringe overtrædelser af de love og administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, til ophør eller at afhjælpe eller at gøre noget ved årsagerne til sådanne overtrædelser, kan pålægges investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber eller deres reelle ledere.
Artikel 55
Vurdering af tredjelandes tilsyn og andre tilsynsmetoder
Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er datterselskaber af samme moderselskab, som har hovedkontor i et tredjeland, ikke er underlagt effektivt tilsyn på koncernniveau, vurderer den kompetente myndighed, om investeringsselskaberne er underlagt tilsyn af tredjelandets tilsynsmyndighed svarende til det tilsyn, som er omhandlet i dette direktiv og første del i forordning (EU) 2019/2033.
Hvis konklusionen af den i denne artikels stk. 1 omhandlede vurdering er, at et sådant tilsvarende tilsyn ikke finder anvendelse, åbner medlemsstaterne mulighed for passende tilsynsmetoder, som opfylder målene med tilsyn i overensstemmelse med artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033. Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etableret i Unionen, træffer beslutning om disse tilsynsmetoder efter høring af de øvrige berørte kompetente myndigheder. Eventuelle foranstaltninger truffet i henhold til dette stykke indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder, EBA og Kommissionen.
Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etableret i Unionen, kan navnlig stille krav om etablering af et investeringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab i Unionen og anvende artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 på dette investeringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab.
Artikel 56
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
Kommissionen kan enten efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ forelægge henstillinger til Rådet om forhandling af aftaler med et eller flere tredjelande vedrørende måder at føre tilsyn med følgende investeringsselskabers overholdelse af koncernkapitaltesten på:
a) investeringsselskaber, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland
b) investeringsselskaber beliggende i tredjelande, hvis moderselskab har hovedkontor i Unionen.
AFSNIT V
DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS OFFENTLIGGØRELSER
Artikel 57
Offentliggørelseskrav
a) ordlyden af de love, administrative bestemmelser og generelle retningslinjer, der er vedtaget i deres medlemsstat i henhold til dette direktiv
b) den måde, hvorpå de i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 disponible valgmuligheder og skøn udøves
c) de generelle kriterier og metoder, som de benytter i forbindelse med den tilsynskontrol og vurdering, der er omhandlet i dette direktivs artikel 36
d) samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 i deres medlemsstat, herunder antallet og arten af tilsynsforanstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra a), og af administrative sanktioner, der er pålagt i overensstemmelse med dette direktivs artikel 18.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1, skal være tilstrækkeligt omfattende og præcise til at muliggøre en meningsfuld sammenligning af anvendelsen af stk. 1, litra b), c) og d), foretaget af de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater.
Offentliggørelsen af oplysninger skal finde sted i et fælles format og regelmæssigt ajourføres. De skal være tilgængelige på et enkelt elektronisk sted.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge format, struktur, indholdsfortegnelser og årlig offentliggørelsesdato for de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFSNIT VI
DELEGEREDE RETSAKTER
Artikel 58
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 25. december 2019.
Den i artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa- Parlamentets eller Rådets initiativ.
AFSNIT VII
ÆNDRINGER AF ANDRE DIREKTIVER
Artikel 59
Ændring af direktiv 2002/87/EF
Artikel 2, nr. 7), i direktiv 2002/87/EF affattes således:
»7) »sektorregler«: EU-retsakter vedrørende tilsyn med regulerede enheder, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013*) og (EU) 2019/2033**) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF, 2013/36/EU***), 2014/65/EU****) og (EU) 2019/2033*****).
Artikel 60
Ændring af direktiv 2009/65/EF
Artikel 7, stk. 1, litra a), nr. iii), i direktiv 2009/65/EF affattes således:
»iii) uanset det beløb, der følger af disse krav, må administrationsselskabets kapitalgrundlag på intet tidspunkt være mindre end det beløb, der er fastsat i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033******).
Artikel 61
Ændring af direktiv 2011/61/EU
Artikel 9, stk. 5, i direktiv 2011/61/EU affattes således:
»5. Uanset stk. 3 må FAIF'ens kapitalgrundlag aldrig være mindre end det beløb, som er anført i artikel 13 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning EU 2019/2033+).
Artikel 62
Ændringer af direktiv 2013/36/EU
Direktiv 2013/36/EU ændres således:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF«.
»Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:
a) adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
b) de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og redskaber til udøvelse af tilsyn med kreditinstitutter
c) de kompetente myndigheders tilsyn med kreditinstitutter på en måde, som er forenelig med de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013
d) offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området for regulering af og tilsyn med kreditinstitutter.«
a) Stk. 2 og 3 udgår.
b) I stk. 5 udgår nr. 1).
c) Stk. 6 affattes således:
»6. De enheder, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, nr. 3)-24), betragtes som finansieringsinstitutter i forbindelse med artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3.«
I artikel 3, stk. 1, udgår nr. 4).
Artikel 5 affattes således:
»Artikel 5
Samordning inden for medlemsstaterne
Medlemsstater med mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsin stitutter, træffer de fornødne foranstaltninger for at sørge for samordning mellem sådanne myndigheder.«
»Artikel 8a
Specifikke krav til meddelelse af tilladelse til de kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013
a) gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder udgør eller overstiger 30 mia. EUR, eller
b) gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. EUR, og som udfører aktiviteter som omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, begge beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder.
De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede virksomheder kan fortsat udføre de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter, indtil de meddeles den tilladelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
Uanset nærværende artikels stk. 1 skal de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder, som den 24. december 2019 udøver virksomhed som investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, ansøge om tilladelse i henhold til nærværende direktivs artikel 8 senest den 27. december 2020.
Hvis en kompetent myndighed efter at have modtaget oplysningerne i overensstemmelse med artikel 95a i direktiv 2014/65/EU beslutter, at en virksomhed skal meddeles tilladelse som kreditinstitut i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 8, underretter den virksomheden og den kompetente myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/65/EU og overtager proceduren for meddelelse af tilladelse fra datoen for denne underretning.
I tilfælde af fornyet meddelelse af tilladelse sikrer den kompetente myndighed, der meddeler tilladelse, at processen er så strømlinet som muligt, og at oplysninger fra eksisterende tilladelser tages i betragtning.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) hvilke oplysninger virksomheder skal give de kompetente myndigheder i en ansøgning om tilladelse, herunder driftsplanen omhandlet i artikel 10
b) hvilken metode der skal anvendes til at beregne de i stk. 1 omhandlede tærskler.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. december 2020.«
»aa) udelukkende anvender sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte artikel fastsatte tærskler«.
a) Stk. 2 affattes således:
»2. EBA offentliggør på sit websted og ajourfører mindst en gang om året en liste over navne på alle kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse.«
a) Følgende stykke indsættes:
»3a. Den i denne artikels stk. 2 omhandlede liste skal indeholde navnene på de virksomheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og skal identificere disse kreditinstitutter som sådanne. Listen skal også angive eventuelle ændringer i forhold til den tidligere udgave af listen.«
»5. I denne artikel gælder følgende:
a) Den samlede værdi af en tredjelandskoncerns aktiver i Unionen er summen af følgende:
i) den samlede værdi af aktiver tilhørende hvert af tredjelandskoncernens institutter i Unionen ifølge dens konsoliderede balance eller det beløb, der følger af deres enkelte balancer, hvis et instituts balance ikke er konsolideret, og
ii) den samlede værdi af aktiver tilhørende hver af tredjelandskoncernens filialer, som er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til dette direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014++) eller direktiv 2014/65/EU.
b) Betegnelsen »institut« omfatter også investeringsselskaber.
Afsnit IV udgår.
Artikel 51, stk. 1, første afsnit, affattes således:
»1. De kompetente myndigheder i et værtsland kan fremsætte anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, eller til de kompetente myndigheder i hjemlandet om, at en filial af et kreditinstitut skal betragtes som væsentlig.«
»2. Stk. 1 må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle oplysninger indbyrdes eller videregive oplysninger til ESRB, EBA eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns myndighed) (ESMA), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010+++), i overensstemmelse med dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033++++), artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010, artikel 31, 35 og 36 i forordning (EU) nr. 1093/2010 samt artikel 31 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033+++++) og andre direktiver gældende for kreditinstitutter. Disse oplysninger er undergivet stk. 1.
»aa) udøvelse af mindst én af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og opfyldelse af den i nævnte artikel angivne tærskel uden at være meddelt tilladelse som kreditinstitut«.
Artikel 76, stk. 5, sjette afsnit, udgår.
Artikel 86, stk. 11, affattes således:
»11. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter råder over planer for genoprettelse af likviditeten med passende strategier og gennemførelsesforanstaltninger til håndtering af eventuelle likviditetsmangler, herunder i forbindelse med filialer etableret i en anden medlemsstat. De kompetente myndigheder sikrer, at disse planer afprøves af institutterne mindst en gang om året, ajourføres på grundlag af resultatet af de alternative scenarier, jf. stk. 8, samt indberettes til og godkendes af den øverste ledelse, så de interne politikker og processer kan tilpasses i overensstemmelse hermed. Institutterne tager på forhånd nødvendige operationelle skridt for at sikre, at planerne for genoprettelse af likviditeten straks kan gennemføres. Disse operationelle skridt skal omfatte besiddelse af sikkerhed, som straks er til rådighed med henblik på centralbankfinansiering. Dette omfatter besiddelse af sikkerhed i en anden medlemsstats valuta, hvis det er nødvendigt, eller et tredjelands valuta, som de pågældende institutter har eksponeringer over for, og hvis det er operationelt nødvendigt på et værtslands eller tredjelands område, hvis valuta institutterne er eksponeret over for.«
Artikel 110, stk. 2, udgår.
Artikel 111 affattes således:
»Artikel 111
Fastlæggelse af den konsoliderende tilsynsmyndighed
Hvis et moderselskab er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og hvis ingen af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderinvesteringsselskab i medlemsstaten eller med moderinvesterings selskabet i Unionen på individuelt niveau.
Hvis moderselskabet er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og mindst ét af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet eller, hvis der er flere kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum.
Hvis et kreditinstituts eller et investeringsselskabs moderselskab er et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med kreditinstituttet eller investeringsselskabet på individuelt niveau.
Hvis to eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som har tilladelse i Unionen, har samme finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, blandede finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af:
a) den kompetente myndighed for kreditinstituttet, hvis der kun er ét kreditinstitut i koncernen
b) den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum, hvis der er flere kreditinstitutter i koncernen
c) den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum, hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter.
Hvis konsolidering er påkrævet i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum eller, hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.
Uanset stk. 1, tredje afsnit, stk. 3, litra b), og stk. 4 er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét kreditinstitut i en koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere kreditinstitutter i koncernen, hvis den samlede balancesum for disse kreditinstitutter, som er underlagt tilsyn, er højere end den samlede balancesum for de kreditinstitutter, som enhver anden kompetent myndighed fører tilsyn med på individuelt niveau.
Uanset stk. 3, litra c), er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét investeringsselskab inden for samme koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere investeringsselskaber inden for koncernen med den højeste balancesum i alt.
I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 1, 3 og 4 og udpege en anden kompetent myndighed til at udøve tilsyn på konsolideret niveau, hvis det vil være uhensigtsmæssigt at anvende kriterierne anført heri under hensyntagen til de berørte kreditinstitutter eller investeringsselskaber og den relative betydning af deres aktiviteter i de pågældende medlemsstater eller behovet for at sikre kontinuitet i den samme kompetente myndigheds tilsyn på konsolideret niveau. I så fald har moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen, det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen eller kreditinstituttet eller investeringsselskabet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, ret til at blive hørt, inden de kompetente myndigheder træffer en beslutning.
De kompetente myndigheder underretter uden ophold Kommissionen og EBA om enhver aftale, der falder ind under stk. 6.«
»1. Hvis en nødsituation opstår, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller en situation med en negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en koncern er meddelt tilladelse, eller hvor væsentlige filialer som omhandlet i artikel 51 er etableret, underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed så hurtigt som praktisk muligt, med forbehold af afsnit VII, kapitel 1, afdeling 2, i nærværende direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, EBA og de i artikel 58, stk. 4, og artikel 59 omhandlede myndigheder og meddeler dem alle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. Disse forpligtelser finder anvendelse på alle kompetente myndigheder.«
a) Stk. 2 affattes således:
»2. De kompetente myndigheder, der deltager i tilsynskollegierne, og EBA arbejder tæt sammen. Fortrolig hedskravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033 må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle fortrolige oplysninger inden for tilsynskollegier. Oprettelse af tilsynskollegier og deres virkemåde må ikke berøre de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.«
b) Stk. 6, første afsnit, affattes således:
»6. De kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen og de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væsentlige filialer som omhandlet i artikel 51 er etableret, samt om nødvendigt ESCB-centralbanker og tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant og med forbehold af fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente myndigheders opfattelse svarer til kravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, kan deltage i tilsynskollegier.«
c) Stk. 9, første afsnit, affattes således:
»9. Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter med forbehold af fortrolighedskravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033 EBA om tilsynskollegiets aktiviteter, herunder i nødsituationer, og meddeler EBA alle oplysninger, der er af særlig relevans med henblik på tilsynskonvergens.«
»2. Oplysninger, der modtages inden for rammerne af tilsyn på konsolideret niveau, herunder navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1, i dette direktiv for kreditinstitutter eller i henhold til artikel 15 i direktiv (EU) 2019/2033.«
Artikel 128, stk. 5, udgår.
Artikel 129, stk. 2, 3 og 4, udgår.
Artikel 130, stk. 2, 3 og 4, udgår.
Artikel 143, stk. 1, litra d), affattes således:
»d) uden at dette berører bestemmelserne i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i nærværende direktiv eller i givet fald bestemmelserne i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, de samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af rammebestemmelserne for forsigtighedstilsyn i de enkelte medlemsstater, herunder antallet og arten af tilsynsforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 102, stk. 1, litra a), og af administrative sanktioner, der pålægges i henhold til nærværende direktivs artikel 65.«
Artikel 63
Ændringer af direktiv 2014/59/EU
Direktiv 2014/59/EU ændres således:
»3) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033÷), som er underlagt startkapitalkravet fastsat i artikel 9, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033÷÷).
»3. I overensstemmelse med artikel 65, stk. 4, i forordning (EU) 2019/2033 gælder henvisninger til artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 i dette direktiv for så vidt angår kapitalgrundlagskrav på individuelt niveau til investeringsselskaber som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i dette direktiv, som ikke er investeringsselskaber som omhandlet i artikel 1, stk. 2-5, i forordning (EU) 2019/2033 på følgende måde:
a) henvisninger til artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 gælder for så vidt angår det samlede kapitalprocentkrav i dette direktiv som henvisning til artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033
b) henvisninger til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 gælder for så vidt angår samlet risikoeksponering i nærværende direktiv som henvisning til det gældende krav i artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033 ganget med 12,5.
I overensstemmelse med artikel 65 i direktiv (EU) 2019/2033 gælder henvisninger i nærværende direktiv til artikel 104a i direktiv 2013/36/EU for så vidt angår kravet om yderligere kapitalgrundlag til investeringsselskaber, som er omhandlet i nærværende direktivs artikel 2, stk. 1, nr. 3), og som ikke er investeringsselskaber omhandlet i artikel 1, stk. 2 eller 5, i forordning (EU) 2019/2033, som en henvisning til artikel 40 i direktiv (EU) 2019/2033.«
Artikel 64
Ændringer af direktiv 2014/65/EU
Direktiv 2014/65/EU ændres således:
»c) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, som f.eks. opfyldelse af betingelserne i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033÷÷÷).
»Artikel 15
Startkapital
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder kun meddeler tilladelse, hvis investeringsselskabet under hensyntagen til den påtænkte type investeringsservice eller aktivitet har tilstrækkelig startkapital i overensstemmelse med kravene i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033÷÷÷÷).
«Artikel 41
Meddelelse af tilladelse
a) betingelserne i artikel 39 er opfyldt, og
b) tredjelandsselskabets filial vil være i stand til at overholde bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Den kompetente myndighed underretter inden for en frist på seks måneder efter indgivelse af en komplet ansøgning tredjelandsselskabet om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej.
Medlemsstaterne må ikke pålægge filialen yderligere organisatoriske eller driftsmæssige krav på områder, der er omfattet af dette direktiv, og må ikke behandle filialer af tredjelandsselskaber gunstigere end selskaber i Unionen.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder hvert år meddeler ESMA en liste over filialer af tredjelands selskaber, der er aktive på deres område.
ESMA offentliggør hvert år en liste over tredjelandsfilialer, der er aktive i Unionen, herunder navnet på de tredjelands selskaber, som filialerne tilhører.
a) størrelsen og omfanget af den service og de aktiviteter, der ydes og udøves af filialen i den pågældende medlemsstat
b) for tredjelandsselskaber, der udøver den aktivitet, der er anført i bilag I, afsnit A, punkt 3), deres månedlige minimums-, gennemsnits- og maksimumseksponering mod EU-modparter
c) for tredjelandsselskaber, der yder en eller begge af de services, der er anført i bilag I, afsnit A, punkt 6), den samlede værdi af finansielle instrumenter hidrørende fra EU-modparter, som der er afgivet afsætningsgaranti for, eller som er placeret på grundlag af en fast forpligtelse inden for de foregående 12 måneder
d) omsætningen og den samlede værdi af aktiverne svarende til den service og de aktiviteter, der er omhandlet i litra a)
e) en detaljeret beskrivelse af de investorbeskyttelsesordninger, der er til rådighed for filialens kunder, herunder disse kunders rettigheder som følge af den i artikel 39, stk. 2, litra f), omhandlede investorgarantiordning
f) den risikostyringspolitik og de risikostyringsordninger, som filialen anvender i forbindelse med den service og de aktiviteter, der er omhandlet i litra a).
g) ledelsesordningerne, herunder personer med nøglefunktioner i forhold til filialens aktiviteter
h) eventuelle andre oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at muliggøre en alsidig overvågning af filialens aktiviteter.
a) alle tilladelser til filialer, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med stk. 1, og enhver senere ændring til sådanne tilladelser
b) størrelsen og omfanget af den service og de aktiviteter, der ydes og udøves af filialer i den pågældende medlemsstat
c) omsætningen og de samlede aktiver svarende til den service og de aktiviteter, der er omhandlet litra b)
d) navnet på de tredjelandskoncerner, som filialer, der er meddelt tilladelse, tilhører.
De i denne artikels stk. 2 omhandlede kompetente myndigheder, de kompetente myndigheder for enheder, der er en del af den samme koncern som den, som de filialer af tredjelandsselskaber, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med stk. 1, tilhører, samt ESMA og EBA samarbejder tæt for at sikre, at alle aktiviteter i denne koncern i Unionen er underlagt et omfattende, konsekvent og effektivt tilsyn i overensstemmelse med dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013, forordning (EU) nr. 600/2014, forordning (EU) 2019/2033, direktiv 2013/36/EU og direktiv (EU) 2019/2033.
ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilket format de i stk. 3 og 4 omhandlede oplysninger skal indberettes i.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. september 2020.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
»Artikel 42
Levering af services udelukkende på kundens eget initiativ
Medlemsstaterne sikrer, at når en detailkunde eller en professionel kunde som omhandlet i bilag II, afsnit II, der er etableret eller befinder sig i Unionen, udelukkende på eget initiativ iværksætter levering af en investeringsservice eller aktivitet fra et tredjelandsselskab, finder kravet om tilladelse i artikel 39 ikke anvendelse på tredjelandsselskabets levering af denne service eller aktivitet til denne person, herunder et forhold med specifik tilknytning til leveringen af den pågældende service eller aktivitet.
Hvis et tredjelandsselskab, herunder gennem en enhed, der handler på dets vegne, eller som har tætte forbindelser til dette tredjelandsselskab eller enhver anden person, der handler på denne enheds vegne, retter henvendelse til kunder eller potentielle kunder i Unionen, betragtes det ikke som en service, der udelukkende ydes på kundens eget initiativ, med forbehold af koncerninterne forbindelser.
Et initiativ fra en kunde som omhandlet i stk. 1 giver ikke tredjelandsselskabet ret til at markedsføre nye kategorier af investeringsprodukter eller services til den pågældende kunde på anden måde end gennem filialen, når dette er påkrævet i henhold til national ret.«
»1. Medlemsstaterne stiller krav om, at regulerede markeder anvender tick size-ordninger for aktier, depotbeviser, exchange-traded funds (EFT'er), certifikater og andre lignende finansielle instrumenter samt for ethvert andet finansielt instrument, for hvilket der udarbejdes reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med stk. 4. Anvendelsen af tick sizes må ikke forhindre regulerede markeder i at matche ordrer, der er store, til middelkursen for aktuelle købs- og salgspriser.«
»a) til at kontrollere, at betingelserne for adgang til at udøve virksomhed som investeringsselskab er opfyldt, og til at lette tilsynet med investeringsselskabernes virksomhed, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt mekanismer til intern kontrol«.
»Artikel 95a
Overgangsbestemmelse om meddelelse af tilladelse til kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013
De kompetente myndigheder underretter den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2013/36/EU, hvis de forventede samlede aktiver i en virksomhed, som har ansøgt om tilladelse i henhold til afsnit II i dette direktiv inden den 25. december 2019 med henblik på at udføre de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, og underretter ansøgeren herom.«
AFSNIT VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 65
Henvisninger til direktiv 2013/36/EU i andre EU-retsakter
For så vidt angår tilsyn med og afvikling af investeringsselskaber gælder henvisninger til direktiv 2013/36/EU i andre EU- retsakter som henvisninger til nærværende direktiv.
Artikel 66
Gennemgang
Kommissionen forelægger i tæt samarbejde med EBA og ESMA senest den 26. juni 2024 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, om nødvendigt sammen med et lovgivningsforslag, om følgende:
a) bestemmelserne om aflønning i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 samt i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU med henblik på at opnå lige vilkår for alle investeringsselskaber, som er aktive i Unionen, herunder anvendelsen af disse bestemmelser
b) hensigtsmæssigheden af indberetnings- og oplysningskravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 under hensyntagen til proportionalitetsprincippet
c) en vurdering, der tager hensyn til EBA's rapport som omhandlet i artikel 35 og til klassifikationen om bæredygtig finansiering, om, hvorvidt:
i) ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med et investeringsselskabs interne ledelse
ii) ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med et investeringsselskabs aflønningspolitik
iii) ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med behandling af risici
iv) ESG-risici skal indgå i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen
d) effektiviteten af ordningerne om udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv
e) samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og tredjelande om anvendelsen af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033
f) gennemførelsen af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 for investeringsselskaber på grundlag af deres juridiske struktur eller ejerskabsmodel
g) investeringsselskabers potentiale til at udgøre en risiko for forstyrrelse af det finansielle system med alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien og egnede makroprudentielle redskaber til at håndtere en sådan risiko og erstatte kravene i dette direktivs artikel 36, stk. 1, litra d)
h) betingelserne for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med dette direktivs artikel 5 kan anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 på investeringsselskaber.
Artikel 67
Gennemførelse
De anvender disse bestemmelser fra den 26. juni 2021. Medlemsstaterne anvender dog de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 64, nr. 5), fra den 26. marts 2020.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
Fra dette direktivs ikrafttræden drager medlemsstaterne omsorg for, at Kommissionen underrettes om ethvert forslag til retsforskrifter, som de påtænker at udstede på det af dette direktiv omfattede område, i så god tid, at Kommissionen kan fremsætte sine bemærkninger dertil.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Hvis de dokumenter, der ledsager medlemsstaternes meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, ikke er tilstrækkelige til fuldt ud at kunne vurdere gennemførelsesbestemmelsernes overholdelse af visse bestemmelser i dette direktiv, kan Kommissionen efter anmodning fra EBA og med henblik på udførelsen af sine opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 eller på eget initiativ pålægge medlemsstaterne at fremlægge mere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af disse bestemmelser og dette direktiv.
Artikel 68
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 69
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg den 27. november 2019.
| På Europa-Parlamentets vegne | På Rådets vegne | |
|---|---|---|
| ---------------------------- | --------------- | |
| På Rådets vegne | Formand | |
| D. M. SASSOLI | T. TUPPURAINEN |
I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2033/EU af 27. november 2019 (IFR), EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 584/2010/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1093/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1095/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84.
EUT C 378 af 19.10.2018, s. 5.
UT C 262 af 25.7.2018, s. 35.
Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2019.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (se side 2019/2033 i denne EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 253).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikrings- selskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/ EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktions- registre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om af lønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
**) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).
***) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
****) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
*****) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investerings- selskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
******) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af … om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
+) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
++) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).«
+++) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
++++) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
+++++) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investerings- selskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
÷) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
÷÷) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investerings- selskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
÷÷÷) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
÷÷÷÷) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
