Der findes i dag ikke en emissionsafgift. Det foreslås derfor at indføre en emissionsafgiftslov.
Det foreslås i stk. 1, at der betales afgift til statskassen efter bestemmelserne i denne lov ved udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone, der er omfattet lovens bilag 1, og for hvilke der skal returneres kvoter efter kvoteordningen, jf. dog stk. 2-4.
Det vil medføre, at der vil skulle betales afgift af drivhusgasudledninger fra aktiviteter omfattet af bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (herefter kvotedirektivet), som finder sted i Danmark. Kvotedirektivets bilag I er foreslået indsat som bilag 1 til loven. Afgiftspligten omfatter alle aktiviteter, der i dag indgår i kvotehandelssystemet ETS I, og som finder sted i Danmark.
Med de foreslåede § 1, stk. 2, foreslås afgiftspligten dog begrænset, så afgiftspligten for flyvninger er begrænset til indenrigsluftfart, og søfart er begrænset til indenrigsfærgefart.
Det geografiske anvendelsesområde er afgrænset til i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone. Der skal således betales emissionsafgift af udledninger fra Danmark, herunder det danske land- og søterritorium og Danmarks eksklusive økonomiske zone. Søterritoriet udgøres af det ydre og indre territorialfarvand. Bredden af det danske ydre territorialfarvand er på 12 sømil (22,224 km). Den danske afgræsning af søterritoriet fremgår af lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning af søterritoriet.
Inden for den eksklusive økonomiske zone har kyststaten eksklusiv ret til efterforskning og udnyttelse af de naturlige ressourcer på havbunden og dens undergrund samt til enhver anden økonomisk udnyttelse. Miljøjurisdiktion kan desuden håndhæves inden for zonen. Den eksklusive økonomiske zone kan maksimalt udstrækkes til 200 sømil (ca. 370 km) fra basislinjen. Regulering af den danske eksklusive økonomiske zone sker i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner og er bl.a. udmøntet nærmere ved bekendtgørelse nr. 1662 af 17. november af 2020 om Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Det foreslåede geografiske anvendelsesområde svarer til det, der er omfattet af CO2-kvotelovens anvendelsesområde, jf. CO2-kvotelovens § 1, dog afgrænset til alene at omfatte afgift på emissioner i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Med kvotedirektivet gælder der en pligt for virksomheder til at returnere kvoter, for visse drivhusgasudledninger, som stammer fra en aktivitet omfattet af direktivets bilag I (ETS 1) eller III (ETS 2). Pr. ton udledt CO2e skal der returneres en kvote til den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er har ansvaret for, at en virksomhed returnerer kvoter. I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myndighed. Kvoterne sælges på et marked for disse kvoter, og de har derfor en økonomisk værdi. Gratistildeling af kvoter i medfør af kvotedirektivets artikel 10 a-10 c er ved at blive udfaset.
Kvotedirektivets bilag I omfatter både energi- og ikkeenergirelaterede udledninger fra stationære produktionsanlæg med en vis kapacitet, visse flyvninger og med den seneste udvidelse også visse søtransportaktiviteter med skibe over 5.000 bruttotonnage (ETS 1).
Direktivet er i 2023 blevet udvidet med et kapitel Iva og bilag III, der omfatter energirelaterede udledninger fra transport, bygninger og mindre proces. Disse udledninger vil blive omfattet af kvotedirektivets nye handelssystem (ETS 2), som træder i kraft den 1. januar 2027.
Med dette lovforslag foreslås det alene at lægge en afgift på emissioner fra aktiviteter, som er gengivet i lovens bilag I. Dette indebærer, at loven alene lægger en afgift på aktiviteter omfattet af ETS 1, dvs. kvotedirektivets bilag I. Derimod omfatter lovforslaget ikke aktiviteter omfattet af kvotedirektivets bilag III, dvs. ETS 2.
Der skal returneres kvoter for udledninger af drivhusgasser, der stammer fra aktiviteter oplistet i kvotedirektivets bilag I. Af kvotedirektivets bilag II fremgår, at udledning af kuldioxid (CO2), metan (CH4), nitrogenoxid (N2O) hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) er omfattet af kvoteordningen, når disse stammer fra aktiviteter, som er oplistet i direktivets bilag I.
De kvoteomfattede virksomheder, der udøver kvoteomfattede aktiviteter i Danmark, skal opgøre deres udledning og skal årligt indlevere en udledningsrapport til en kompetent myndighed. Udledningsrapporten skal verificeres af en akkrediteret verifikator. Endelig returnerer virksomheden på baggrund af udledningsrapporten kvoter. Virksomheder, der skal indlevere en udledningsrapport til Energistyrelsen, skal returnere kvoter til den danske del af EU’s kvoteregister, der i Danmark administreres af Erhvervsstyrelsen.
De kvoteomfattede aktiviteter omfattet af kvotedirektivets bilag I omfatter i hovedtræk aktiviteter på stationære produktionsenheder, luftfart og søfart, jf. kvotedirektivets artikel 3 a, og aktiviteter, der har en væsentlig teknisk forbindelse med sådanne aktiviteter, jf. kvotedirektivets artikel 3h. Energistyrelsen har kompetence til at afgøre hvilke anlæg, der er kvoteomfattede.
Kvoteomfattede aktiviteter på stationære produktionsenheder eller aktiviteter, der har en væsentlig teknisk forbindelse med sådanne aktiviteter, er udtømmende oplistet i kvotedirektivets bilag I, som er gengivet i lovens bilag 1. Ved stationære produktionsenheder forstås enheder der, bortset fra under transport, ikke flyttes fra det sted, hvorfra de producerer. Udledninger fra stationære anlæg omfatter aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone. Det omfatter bl.a. produktionsenheder på offshoreanlæg, som anvendes til indvinding af kulbrinter, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Det omfatter desuden flydende anlæg til produktion af kulbrinter, som er placeret på en fast position med henblik på produktion. Stationære anlæg omfatter således ikke transportmidler.
Kvotedirektivets bilag I omfatter bl.a. ikke produktionsenheder eller dele af produktionsenheder, der benyttes til forskning, udvikling og testning af nye produkter. Produktionsenheder eller dele af produktionsenheder, der udelukkende anvender biomasse, er heller ikke omfattet af kvotereturneringspligten.
Luftfartsaktiviteter omfattet af kvotedirektivet er angivet nærmere i direktivets bilag I og omfatter flyvninger mellem to flyvepladser, der er beliggende i to forskellige stater, som er opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25 a, stk. 3, og visse andre oplistede udenrigsflyvninger.
Det følger bl.a. heraf, at luftfartsoperatøren skal være indehaver af et AOC (luftfartsoperatørcertifikat til flyvning med kommercielle formål), og at luftfartsoperatøren skal producere CO2-emissioner på mere end 10.000 t om året for anvendelsen af fly med en maksimal certificeret startmasse på over 5.700 kg, der foretager flyvninger omfattet af bilag I, bortset fra fly, der afgår og ankommer i samme medlemsstat, herunder regioner i den yderste periferi i samme medlemsstat. Emissioner fra visse nærmere angivne typer flyvninger medregnes dog ikke ved opgørelse af de 10.000 t om året.
Direktivet omfatter desuden flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse, dog med en række undtagelser for bl.a. træningsflyvninger, militære flyvninger, eftersøgnings- og redningsflyvninger samt en række andre særlige undtagelsestilfælde, der fremgår af bilag I.
Rederier er med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner blevet omfattet af pligten til at returnere kvoter for udledninger fra søfartsaktiviteter. Søtransportaktiviteter omfattet af denne forpligtelse følger ligeledes af bilag I til kvotedirektivet, jf. lovforslagets bilag 1. Søfartsaktiviteter er her angivet som de aktiviteter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2015/757, og fra 1. januar 2027 også de aktiviteter, der er omfattet af forordningens artikel 2, stk. 1 b.
Forordningens artikel 2, stk. 1, omfatter skibe på 5.000 bruttotonnage og derover, for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads med henblik på transport af gods eller passagerer til kommercielle formål fra sådanne skibes seneste anløbshavn til en anløbshavn under en EU-medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.
Forordningens artikel 2, stk. 1 b, omfatter offshore-skibe på 5.000 bruttotonnage og derover for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion. Denne type skibe driver ikke færgefart, og drivhusgasudledninger fra skibenes aktiviteter vil derfor ikke blive omfattet af den foreslåede afgift.
Forordningen omfatter desuden ikke krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, eller statsskibe, der anvendes til ikkekommercielle formål, jf. artikel 2, stk. 2.
Kvoteomfattet søfart skal returnere kvoter for CO2 udledt fra 2024. Fra 2026 skal den kvoteomfattede søfart også returnere kvoter for udledt metan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O).
Returneringsforpligtelsen efter kvotedirektivet indfases for søfart, så der skal returneres kvoter for 40 pct. af den verificerede udledning for 2024, 70 pct. af den verificerede udledning for 2025 og 100 pct. af den verificerede udledning fra 2026. Denne indfasning håndteres i forhold til afgiften i det foreslåede § 1, stk. 4.
Det er med kvotedirektivets artikel 12, stk. 3-d, muligt at fritage rederier for kvoteforpligtelsen for emissioner, der udledes til og med den 31. december 2030 fra sejladser udført med andre passagerskibe end krydstogtskibe og med ro-ro-passagerskibe mellem en havn på en ø under medlemsstatens jurisdiktion uden nogen vej- eller jernbaneforbindelse med fastlandet og med en befolkning på færre end 200.000 fastboende indbyggere i henhold til de seneste bedste tilgængelige data i 2022 og en havn under samme medlemsstats jurisdiktion og fra sådanne skibes aktiviteter i en havn i forbindelse med sådanne aktiviteter. Denne fritagelsesmulighed er anvendt i Danmark for så vidt angår færgeruten Rønne-Køge, som således først omfattes af kvoteforpligtelser fra og med den 1. januar 2031. Det vil medføre, at udledninger fra disse aktiviteter, hvor fritagelsen er anvendt, først omfattes af den foreslåede afgiftspligt fra den 1. januar 2031.
Der forventes at være ca. 8 virksomheder, der skal returnere kvoter for indenrigsluftfart til Danmark i 2025. Der kan derudover være andre luftfartsselskaber, som er kvotepligtige for indenrigsluftfart i Danmark, som skal returnere kvoter til andre lande, men som også vil blive omfattet af afgiftspligten.
Der forventes i 2024 at være 3 færgeforbindelser, Hou-Sælvig, Sjællands Odde-Aarhus og Sjællands Odde-Ebeltoft, som skal returnere kvoter for indenrigssøfart. Desuden vil containerskibe m.v. på over 5.000 tonnage være omfattet af kvotesystemet, men undtaget fra afgiftspligten, jf. det foreslåede stk. 3.
Regler om afgiftsperiode og opgørelsesmetoden for udledninger fra disse aktiviteter er fastsat i lovforslagets §§ 5-6. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Udvidelsen af kvotedirektivets anvendelsesområde til vejgående transport, bygning og andet proces (ETS 2) fremgår af direktivets kapitel Iva og bilag III. Der gælder endnu ikke en pligt til at returnere kvoter for drivhusgasudledninger fra disse aktiviteter. Loven omfatter ikke disse sektorer.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der alene betales afgift for flyvninger omfattet af stk. 1, hvis disse begynder og slutter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone, og er omfattet af lovens bilag 1 (indenrigsluftfart).
Det vil medføre, at der v betales afgift efter denne lov af udledninger fra indenrigsluftfart, der er kvoteomfattede, og fra indenrigsfærgefart, der er kvoteomfattet.
For luftfart vil dette medføre, at kun kvoteomfattede flyvninger, der sker indenfor Danmark, er omfattet af afgiftspligten efter emissionsafgiftsloven.
For en beskrivelse af, hvilke flyvninger der er kvoteomfattede, henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 1. Med indenrigsluftfart forstås flyvninger, der begynder og slutter inden for lovens geografiske anvendelsesområde som foreslået i § 1, stk. 1. Ved indenrigsflyvning forstås desuden ikke flyvninger, der starter eller slutter på Færøerne eller i Grønland.
Der forventes at være 8 virksomheder, der skal returnere kvoter for indenrigsluftfart til Danmark i 2025. Der kan derudover være andre luftfartsselskaber, som er kvotepligtige for indenrigsluftfart, som skal returnere kvoter til andre lande, men som også vil blive omfattet af afgiftspligten efter emissionsafgiftsloven.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der alene betales afgift for færgeruter omfattet af stk. 1, hvis disse begynder og slutter i dansk havn eller platform og er omfattet af lovens bilag 1 (indenrigsfærgefart).
For søfart vil dette medføre, at kun kvoteomfattet færgefart inden for Danmark omfattes af afgiftspligten efter emissionsafgiftsloven. Søtransport er kvoteomfattet, når sejladsen sker med et fartøj på 5.000 bruttotonnage eller derover.
Ved indenrigsfærgefart forstås desuden ikke færgefart, der starter eller slutter på Færøerne eller i Grønland.
Der forventes i 2024 at være 3 færgeforbindelser, Hou-Sælvig, Sjællands Odde-Aarhus og Sjællands Odde-Ebeltoft, som skal returnere kvoter for indenrigsfærgefart, og som derfor vil være omfattet af den foreslåede afgift.
Det foreslås i stk. 3, at for aktiviteter, hvor der i kvotedirektivet er fastsat en gradvis indfasning for returnering af kvoter, betales afgift af den mængde kvoter, der svarer til den faktiske udledning i denne periode uden hensyn til indfasning af returneringspligten.
Det vil medføre, at der vil skulle betales afgift af den faktiske CO2-udledning fra en aktivitet, der er kvoteomfattet. Den særlige indfasningsmodel for kvotereturnering for søfart i kvotedirektivets artikel 3gb vil dermed ikke have virkning for afgiftsgrundlaget, der til enhver tid vil udgøre 100 pct. af den verificerede udledning, som vil skulle fremgå af virksomhedens udledningsrapport.
Indfasningen af returneringsforpligtelsen vil således ikke få betydning for afgiftspligten efter emissionsafgiftsloven.
Det foreslås i stk. 4, at for udledninger fra bæredygtig bionaturgas, som er fritaget for kvotereturneringspligt, skal der betales afgift af udledningen uden hensyn til kvotefritagelse.
Der vil således gælde afgiftspligt for udledninger fra bæredygtig bionaturgas, uanset om virksomheder har tilkøbt oprindelsesgarantier for disse udledninger og derfor vil være fritaget for kvotereturneringspligt. Udledninger fra bæredygtig bionaturgas fremgår af udledningsrapporten, som verificeres og kontrolleres i medfør af kvoteordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at afgiften udgør 71,2 kr. i 2025, 128,1 kr. i 2026, 185,0 kr. i 2027, 241,9 kr. i 2028, 298,8 kr. i 2029 og 355,8 kr. fra og med den 1. januar 2030 (2015-niveau) pr. ton udledt CO2-ækvivalent (CO2e), jf. dog stk. 3.
Det vil medføre, at virksomheder registreret efter de foreslåede § 4, stk. 1-3, skal svare afgift af hvert ton udledt CO2e på 75 kr. i 2025, 135 kr. i 2026, 195 kr. i 2027, 255 kr. i 2028, 315 kr. i 2029 og 375 kr. (2022-priser) fra og med den 1. januar 2030.
I 2025-priser vil afgiften efter § 2, stk. 1, udgøre 85,2 kr. i 2025, 153,3 kr. i 2026, 221,4 kr. i 2027, 289,6 kr. i 2028, 357,8 kr. i 2029 og 425,9 kr. fra og med den 1. januar 2030 pr. ton udledt CO2e.
Afgiften vil skulle svares ved udledning af CO2e fra aktiviteter omfattet af kvotedirektivets bilag I, når disse sker i Danmark, og når der skal returneres kvoter efter kvoteordningen for disse udledninger, jf. lovforslagets § 1. Kvotepligten omfatter også andre drivhusgasser end CO2, hvis de fremgår af kvotedirektivets bilag I. Der skal således også svares emissionsafgift af metan (CH4), nitrogenoxid (N2O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6), når disse stammer fra aktiviteter som listet i bilag I, og der skal returneres kvoter for udledningen.
Det foreslås i stk. 2, at satserne nævnt i stk. 1 reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at de foreslåede afgiftssatser skal indekseres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset ligesom afgiftssatser i CO2-afgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, elafgiftsloven, lov om afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven) og lov om afgift af svovl.
Efter mineralolieafgiftslovens § 32 a reguleres afgiftssatserne i en række punktafgiftslove med udgangspunkt i 2015-niveau. Satserne reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.
Reguleringen af satserne foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Satserne forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med en decimal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes. Hvis en sats for 2015 er angivet med decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding angives med samme antal decimaler. Hvis en sats for 2015 er angivet uden decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding også angives uden decimaler.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at afgiften i 2015-niveau pr. udledt ton CO2e fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, som er omfattet af lovens bilag 2, udgør 94,9 kr. i 2025, 99,6 kr. i 2026, 104,4 kr. i 2027, 109,1 kr. i 2028, 113,9 kr. i 2029 og 118,6 fra og med den 1. januar 2030.
Det vil medføre, at virksomheder registreret efter det foreslåede § 4, stk. 1, vil skulle svare afgift af hvert ton udledt CO2e, når udledningen stammer fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, som er omfattet af bilag 2, på 100 kr. i 2025, 105 kr. i 2026, 110 kr. i 2027, 115 kr. i 2028, 120 kr. i 2029 og 125 kr. fra og med den 1. januar 2030 (2022-priser).
I 2025-priser vil afgiftssatsen i § 2, stk. 3, 1. pkt., udgøre 113,6 kr. i 2025, 119,2 kr. i 2026, 125,0 kr. i 2027, 130,6 kr. i 2028, 136,3 kr. i 2029 og142,0 kr. fra og med den 1. januar 2030 niveau pr. udledt ton CO2e.
Af det foreslåede bilag 2 til loven fremgår hvilke ikkeenergirelaterede udledninger og udledninger fra energiprodukter anvendt til processerne, der kan anses for at være mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse (mineralogiske processer m.v.). I energi- og CO2-afgiftslovene er disse processer afgrænset. Det foreslås, at en tilsvarende afgrænsning anvendes i denne lov, jf. også det foreslåede 2. og 3. pkt. Det vil medføre, at følgende processer i emissionsafgiftsloven anses for at være mineralogiske processer m.v.:
- Udledninger, der stammer fra fremstilling af glas. Det omfatter udledninger fra energiprodukter anvendt direkte i fremstillingen af glas og ikkeenergirelaterede udledninger fra fremstillingen af glas.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU’s kombinerede nomenklatur.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU’s kombinerede nomenklatur.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af cement.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.
I kvotedirektivets bilag I er det nærmere afgrænset, hvilke konkrete aktiviteter, der er omfattet af kvoteordningen, hvorfor bilaget foreslås optaget som bilag 1 til dette lovforslag.
Kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære mineralogiske processer, er bl.a.:
- fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag,
- fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller magnesit i roterovne eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag,
- fremstilling af glas, herunder glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag,
- fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag,
- fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved hjælp af glas, sten eller slagger med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag, og
- tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gipsplader og andre gipsprodukter med en produktionskapacitet for brændt gips eller tørret sekundært gips på over 20 tons/dag.
Kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære metallurgiske processer, er bl.a.:
- ristning eller sintring, herunder pelletering af malm (herunder svovlholdig malm),
- produktion af jern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time,
- produktion eller forarbejdning af ferrometaller (herunder ferrolegeringer), hvor der drives fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Forarbejdningen omfatter bl.a. valseværker, genopvarmningsanlæg, glødningsovne, smedning, støbning, overfladebelægning og bejdsning,
- fremstilling af primær aluminium eller aluminiumoxid, samt PFC-udledning herfra,
- produktion af sekundær aluminium, når der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, og
- produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, herunder produktion er legeringer, raffineringer, støbning osv., hvor der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt (herunder brændsel anvendt som reduktionsmiddel) på mere end 20 MW.
Kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære elektrolyse, er bl.a.:
- produktion af brint (H2) og syntesegas med en produktionskapacitet på mere end 5 tons/dag.
Kemisk reduktion kan indgå ved fremstillingen af metaller og i visse andre processer og forekommer f.eks. i forbindelse med processer med jernmalm.
Det er ikke alle de ovennævnte aktiviteter, som finder sted i Danmark i dag.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at udledningerne fra mineralogiske og metallurgiske processer skal ske som følge af opvarmning i anlæg, og materialerne, der indgår i de nævnte processer, skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.
Det vil medføre, at der gælder samme afgrænsning af, hvilke processer, der anses for at udgøre mineralogiske og metallurgiske processer i denne lov, som der gælder efter energi- og CO2-afgiftslovene. I disse love er dog kun energirelaterede udledninger omfattet, mens emissionsafgiftsloven også vil omfatte ikkeenergirelaterede udledninger, jf. det foreslåede 3. pkt.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at udledningerne også omfatter ikkeenergirelaterede udledninger fra disse processer.
Dermed vil der skulle svares afgift af både energi- og ikkeenergirelaterede udledninger fra de af loven omfattede aktiviteter med mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse.
Det foreslås i stk. 4, at satserne nævnt i stk. 3 reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at de foreslåede afgiftssatser skal indekseres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset ligesom afgiftssatser i CO2-afgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, elafgiftsloven, lov om afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven) og lov om afgift af svovl.
Efter mineralolieafgiftslovens § 32 a reguleres afgiftssatserne i en række punktafgiftslove med udgangspunkt i 2015-niveau. Satserne reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.
Reguleringen af satserne foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Satserne forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med en decimal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes. Hvis en sats for 2015 er angivet med decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding angives med samme antal decimaler. Hvis en sats for 2015 er angivet uden decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding også angives uden decimaler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 5 at indsætte regler om registrerede virksomheders pligt til at indberette modtaget statsstøtte til Skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, der betaler afgift efter satsen i stk. 3, skal indberette differencen mellem den lempede afgift efter stk. 3, og afgiften, som den ville have været, hvis den skulle beregnes efter de højere afgiftssatser i stk. 1, til Skatteforvaltningen, hvis differencen overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober for det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Det foreslås i 3. pkt., at opgørelsen af afgiftslempelsen efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Det vil medføre, at virksomheder, der benytter sig af den lavere afgift efter § 2, stk. 3, 1. pkt., pålægges at indberette værdien af den støtte, som de modtager, til Skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Det foreslåede § 2, stk. 3, udgør en støtteordning i form af en lempet afgiftssats for udledt CO2e fra mineralogiske processer m.v. i forhold til afgiftssatsen efter § 2, stk. 1. Denne støtteordning er omfattet af Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01), herunder gennemsigtighedskravet.
Pligten til at offentliggøre oplysninger om statsstøtte følger bl.a. af ovenstående retningslinjer. Det følger heraf, at det er en betingelse for anvendelsen af retningslinjerne, at medlemsstaterne offentliggør en række oplysninger om støttetildelinger. For så vidt angår støttetildelinger på over 100.000 euro, stilles der bl.a. krav om offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhedens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets størrelse. For så vidt angår støtte i form af skattefordele skal støttebeløbet offentliggøres i intervaller fra 0,5-1, 1-2, 2-5, 5-10, 10-30 og 30 mio. euro og derover. Dette følger af Kommissionens retningslinjer afsnit 3.2.1.4.
Manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet betyder, at den tildelte støtte ikke lever op til retningslinjerne og betingelserne for godkendelsen i medfør heraf, og støtten vil derfor i princippet kunne anses for at udgøre uforenelig statsstøtte.
Det er en forudsætning for offentliggørelse af oplysninger i statsstøtteregisteret, at Skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysninger om støtte ydet efter specifikke bestemmelser i de forskellige afgiftslove. Indberetningssystemet er ikke i dag indrettet på en sådan måde, at disse oplysninger kan hentes ud fra de tilgængelige data, hvorfor det er nødvendigt, at virksomhederne indberetter disse data.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.
De nærmere regler om indberetning af sådanne oplysninger følger af bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023 om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet. Bekendtgørelsen vil blive udvidet til også at omfatte afgiftslempelsen for mineralogiske processer m.v. efter dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at skatteministeren derudover fastsætter nærmere regler om, at virksomheder ikke kan anvende afgiftssatsen i § 2, stk. 3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det vil medføre, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har betydning for lempelsen for mineralogiske processer m.v. Skatteministeren vil herefter i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter emissionsafgiftslovens § 2, stk. 3, herunder at kriseramte virksomheder ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-regler på området, som har betydning for ordningen.
Kriseramte virksomheder som defineret i punkt 14 i Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01), er ikke berettiget til at modtage støtte, og vil derfor ikke have ret til at betale lempet afgiftssats efter § 2, stk. 3. Det følger heraf, at støtte til miljøbeskyttelse og energi ikke må ydes til kriseramte virksomheder som defineret i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (Meddelelse fra Kommissionen — Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (2014/C 249/01), som er blevet forlænget til udgangen af 2025 ved meddelelse fra Kommissionen af 28. november 2023). Kriseramte virksomheder er her defineret i pkt. 20 og 24.
Det følger af pkt. 20, at ”[i] disse rammebestemmelser anses en virksomhed for at være kriseramt, når den uden statslig indgriben næsten med sikkerhed vil være nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt. Derfor anses en virksomhed for at være kriseramt, hvis mindst en af følgende omstændigheder indtræffer:
a) For virksomheder med begrænset ansvar, når over halvdelen af dets tegnede selskabskapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved fratrækning af de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af den tegnede kapital.
b) For virksomheder, hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede tab.
c) Når virksomheden er under konkursbehandling eller efter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer.
d) Når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft og stadig har:
i. en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5 og
ii. en EBITDA-rentedækningsgrad på under 1,0.
Dog følger det af pkt. 24 i disse retningslinjer, at SMV’er, der har eksisteret i mindre end 3 år, ikke vil blive anset for at være kriseramte, medmindre de opfylder betingelserne i punkt 20, c.
Skatteministeren har fastsat nærmere regler for at modtage statsstøtte i bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023 om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet. Det omfatter bl.a. regler om indberetning igennem TastSelv m.v. samt forbuddet mod at yde støtte til kriseramte virksomheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6 og 3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 3 at definere en række begreber, der anvendes i loven. Definitionerne svarer til dem, der anvendes i lov om CO2-kvoter, regler fastsat i medfør heraf og i EU-retsakter om forhold omfattet af lov om CO2-kvoter.
Det foreslås i nr. 1 at definere CO2-ækvivaltent som den mængde af en drivhusgas, der svarer til det globale opvarmningspotentiale af 1 t kuldioxid (CO2)
Definitionen følger af kvoteordningen, herunder definitionen i kvotedirektivets artikel 3, litra f).
Udtrykket »ton CO2-ækvivalent« skal forstås i overensstemmelse med kvotedirektivets definition af »ton kuldioxidækvivalent«, jf. artikel 3, litra f), hvorefter der herved forstås et ton kuldioxid (CO2) eller enhver anden af de i direktivets bilag II nævnte drivhusgasser i en mængde med et tilsvarende globalt opvarmningspotentiale.
Det foreslås i nr. 2 at definere driftsleder som den juridiske eller fysiske person, der driver eller kontrollerer et stationært anlæg, eller som har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen.
Det foreslås i nr. 3 at definere drivhusgasser som kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF6) og andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvoteloven og kvotedirektivets bilag II.
Det foreslås i nr. 4, 1. pkt., at definere kvote som et bevis for retten til at udlede 1 t CO2-ækvivalent i en nærmere angivet periode. Det foreslås i 2. pkt., at retten er nærmere reguleret i kvotedirektivet, der er gennemført ved lov om CO2-kvoter og i andre EU-retsakter fastsat med hjemmel i kvotedirektivet (kvoteordningen).
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvoteloven.
Det foreslås i nr. 5 at definere kvotedirektivet som Europa-Parlamentets og Rådets direktivom et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen.
Det foreslås i nr. 6 at definere kvoteordningen som reguleringen i lov om CO2-kvoter, i regler udstedt i medfør af lov om CO2-kvoter og i EU-retsakter om forhold omfattet af lov om CO2-kvoter.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen.
Det foreslås i nr. 7 at definere kvotereturneringspligt som pligt for driftsledere, luftfartsoperatører og søfartsoperatører til i medfør af kvoteordningen hvert år senest den 30. september i EU-registeret at returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning i det forudgående kalenderår.
Definitionen er inspireret af kvotelovens §§ 10 og 12, stk. 1.
Det foreslås i nr. 8 at definere luftfartsoperatør som den fysiske eller juridiske person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører en af de luftfartsaktiviteter, der er omfattet af loven, eller ejeren af luftfartøjet, hvis førstnævnte person er ukendt eller ikke identificeret af ejeren, herunder en operatør, der mod vederlag stiller rute- eller charterflyvninger til rådighed for offentligheden med henblik på personbefordring, godstransport eller transport af postforsendelser.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen.
Det foreslås i nr. 9 at definere MR-forordningen som Kommissionens gennemførelsesforordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning nr. 601/2012/EU.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen.
MR-forordningen er vedtaget som Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning nr. 601/2012/EU, og er senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1371 af 5. august 2022.
Det foreslås i nr. 10 at definere MRV-forordningen som Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebekendtgørelsen.
MRV-forordningen er vedtaget som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF, og er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/957 af 10. maj 2023
Det foreslås i nr. 11 at definere operatør som en driftsleder, luftfartsoperatør, søfartsoperatør (rederi), brændstofoperatør (reguleret enhed) eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvoteloven.
Det foreslås i nr. 12 at definere overvågningsplan som driftslederens eller luftfartsoperatørens plan for overvågning af drivhusgasemissioner, som den kompetente myndighed har godkendt, jf. MR-forordningens artikel 11, og søfartsoperatørens tilsvarende plan for overvågning af søfart, jf. MRV-forordningens artikel 6, stk. 6-8.
Definitionen af overvågningsplan svarer til de definitioner, der følger af MR-forordningen og MRV-forordningen, og er dermed de definitioner der anvendes i kvoteordningen.
Det foreslås i nr. 13 at definere søfartsoperatør som et rederi eller en reder eller enhver anden organisation eller person, så som en forvalter eller bareboat-charterer, der er omfattet af kvoteordningens bestemmelser, fordi personen opfylder definitionen af »rederi« ifølge kvotedirektivets artikel 3, litra w.
Definitionen svarer til den, der anvendes CO2-kvotebekendtgørelsen.
Det foreslås i nr. 14 at definere udledningsrapport som driftslederens eller luftfartsoperatørens verificerede rapport over de årlige emissionsmængder i rapporteringsperioden, som forelægges den kompetente myndighed, jf. MR-forordningens artikel 68, og selskabernes tilsvarende rapport for søfart, jf. MRV-forordningens artikel 11.
Definitionen af udledningsrapport svarer således til de definitioner, der følger af MR-forordningen og MRV-forordningen, og er dermed de definitioner der anvendes i kvoteordningen, da forordningerne har direkte virkning i dansk ret.
Det foreslås i nr. 15 at definere udledningstilladelse som en tilladelse til en driftsleder eller brændstofoperatør til udledning af drivhusgasser, jf. § 4, stk. 1, i lov om CO2-kvoter.
Definitionen svarer til den, der anvendes CO2-kvotebekendtgørelsen.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at en virksomhed skal registreres hos Skatteforvaltningen, hvis den udfører aktiviteter, som kræver, at driftslederen skal have en tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede drivhusgasser.
Det vil medføre, at virksomheder med kvoteomfattede aktiviteter på stationære anlæg, der efter kvoteordningen skal være i besiddelse af en udledningstilladelse forud for påbegyndelse af den kvoteomfattede aktivitet, vil skulle registreres for emissionsafgift hos Skatteforvaltningen.
Efter kvotedirektivets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre, at anlæg kun udfører de i bilag I opførte aktiviteter, hvorved der udledes en for den pågældende aktivitet anførte gas, hvis anlæggets driftsleder er i besiddelse af en tilladelse udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 5 og 6 i direktivet, eller hvis anlægget er undtaget fra kvotehandelssystemet i medfør af artikel 27.
Efter CO2-kvotelovens § 4 skal driftsledere være i besiddelse af en udledningstilladelse udstedt af Energistyrelsen. Ansøgning om udledningstilladelse indgives til Energistyrelsen.
Ifølge kvotedirektivets artikel 6, stk. 2, litra a-e, indeholder udledningstilladelsen bl.a. en beskrivelse af aktiviteter og emissioner fra anlægget, en overvågningsplan, rapporteringskrav og en forpligtelse til at returnere kvoter, der svarer til anlæggets samlede udledning.
Når et anlæg har modtaget en udledningstilladelse, skal driftslederen holde den kompetente myndighed underrettet om ændringer vedrørende anlægget, der medfører, at udledningstilladelsen ikke længere er retvisende. Det er f.eks. ændringer, der har betydning for anlæggets udledning, jf. kvotedirektivets artikel 7, 1. pkt. Hvis sådanne ændringer af anlægget sker, skal den kompetente myndighed ajourføre tilladelsen, jf. kvotedirektivets artikel 7, 2. pkt.
Udstedelsestilladelsen samordnes med vilkår og proceduren for en godkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), hvor det er relevant, jf. kvotedirektivets artikel 8. Direktivet om industrielle emissioner omfatter aktiviteter som oplistet i bilag I, jf. direktivets kapitel II, jf. artikel 2, stk. 1.
Efter CO2-kvotelovens § 10, stk. 1, skal driftsledere i overensstemmelse med kvoteordningens regler hvert år senest den 30. september i EU-registreret returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning i det foregående kalenderår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter § 21, stk. 3, fastsætte regler om bl.a. overvågning, rapportering og verifikation i forbindelse med udledning af drivhusgasser omfattet af kvoteordningen.
I afgiftsreguleringen er virksomheden almindeligvis den registrerings- og afgiftspligtige person. Derfor foreslås det, at den virksomhed, som driftslederen har opnået en udledningstilladelse for, vil skulle lade sig registrere.
Virksomheden vil skulle registreres på www.virk.dk for at opnå en registrering i Erhvervssystemet. En virksomhed, der er registreret i Erhvervssystemet, skal angive afgift for hver afgiftsperiode via TastSelv Erhverv.
Manglende angivelse vil medføre, at Skatteforvaltningen foretager en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar for afgiftsperioden, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1. Virksomheden vil skulle betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse, jf. stk. 2. Skatteforvaltningen vil desuden kontrollere og efterprøve angivelsen. Virksomheden vil desuden skulle betale afgift via Skattekontoen, og ved manglende betaling vil kravet blive sendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. De nærmer krav til registrerede virksomheder følger af den foreslåede emissionsafgiftslov.
Det foreslås i 2. pkt., at registrering skal ske senest 14 dage efter modtagelse af udledningstilladelsen.
Det vil medføre, at virksomheder har 14 dage fra modtagelse af udledningstilladelsen til at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen.
Det forslås i 3. pkt., at driftsledere omfattet af det foreslåede stk. 1, som den 1. januar 2025 er i besiddelse af en udledningstilladelse, skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025.
Det vil medføre, at driftsledere omfattet af § 4, stk. 1, som den 1. januar 2025 er i besiddelse af en udledningstilladelse, med udgangen af den 14. januar 2025 vil være registreret hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en virksomhed skal registreres hos Skatteforvaltningen, hvis den driver indenrigsluftfart i Danmark, jf. § 1, stk. 3, som kræver, at luftfartsoperatøren i medfør af kvoteordningen er forpligtet til at returnere kvoter.
Det foreslåede 1. pkt., medfører, at virksomheder, der driver kvoteomfattet indenrigsluftfart i Danmark, skal registreres for emissionsafgift hos Skatteforvaltningen.
Efter kvotedirektivets artikel 3g skal medlemsstaterne sikre, at hver luftfartsoperatør indsender en overvågningsplan til den i medlemsstaten kompetente myndighed, hvori der redegøres for foranstaltninger til overvågning og rapportering af emissioner og tonkilometerdata, og at sådanne planer godkendes af den kompetente myndighed.
Luftfartsoperatører er omfattet af denne forpligtelse, hvis de har aktiviteter som fastsat i kvotedirektivets bilag I.
Efter artikel 12, stk. 3, litra b, er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at hver luftfartøjsoperatør returnerer et antal kvoter, der svarer til vedkommendes samlede emissioner i det foregående kalenderår som verificeret i overensstemmelse med artikel 15.
Denne forpligtelse for luftfartsoperatører til at returnere kvoter er fastsat i CO2-kvotebekendtgørelsens § 19. Bekendtgørelsen fastlægger dog kun en sådan forpligtelse for de luftfartsoperatører, der skal returnere kvoter til Danmark. Med lovforslaget vil pligten til at lade sig registrere for afgift dog også kunne omfatte luftfartsoperatører, der ikke er forpligtet til at returnere kvoter til Danmark, men som alligevel driver indenrigsluftfart.
Efter CO2-kvotelovens § 10, stk. 1, skal luftfartsoperatører i overensstemmelse med kvoteordningens regler hvert år senest den 30. september i EU-registreret returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning i det foregående kalenderår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter § 21, stk. 3, fastsætte regler om bl.a. overvågning, rapportering og verifikation i forbindelse med udledning af drivhusgasser omfattet af kvoteordningen.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheden med aktiviteter, der medfører udledninger, vil være den registrerings- og afgiftspligtige person. Det stemmer overens med punktafgiftsreguleringen, hvor virksomheden almindeligvis er den registreringspligtige og afgiftspligtige person.
Virksomheden vil skulle registreres på www.virk.dk for at opnå en registrering i Erhvervssystemet. En virksomhed, der er registreret i Erhvervssystemet, vil skulle angive afgift for hver afgiftsperiode via TastSelv Erhverv. Manglende angivelse vil medføre at Skatteforvaltningen foretager en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar for afgiftsperioden, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1. Virksomheden vil skulle betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse, jf. stk. 2. Skatteforvaltningen vil desuden kontrollere og efterprøve angivelsen. Virksomheden vil desuden skulle betale afgift via Skattekontoen, og ved manglende betaling vil kravet blive sendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. De nærmere krav til registrerede virksomhederne følger af den foreslåede emissionsafgiftslov.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at anmeldelse til registrering skal ske senest 14 dage efter godkendelse af overvågningsplan af Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land, hvis det forventes, at virksomheden vil blive omfattet af kvotereturneringspligt, jf. stk. 4.
Det foreslåede 2. pkt. medfører, at virksomheden senest skal anmelde registrering 14 dage efter at Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land har godkendt virksomhedens overvågningsplan, hvis det forventes, at virksomheden vil blive omfattet af kvotereturneringspligt, jf. stk. 4.
Det forslås i 3. pkt., at virksomheder, som har haft kvoteomfattet aktivitet i 2024, skal lade sig registrere efter det foreslåede stk. 2, hos Skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025.
Det vil medføre, at virksomheder, som har haft kvoteomfattet aktivitet i 2024, med udgangen af den 14. januar 2025 vil være registreret hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en virksomhed skal registreres hos Skatteforvaltningen, hvis den driver indenrigsfærgefart i Danmark, som kræver, at søfartsoperatøren i medfør af kvoteordningen er forpligtet til at returnere kvoter.
Det vil medføre, at virksomheder, der driver kvoteomfattet indenrigsfærgefart, vil skulle registreres for emissionsafgift hos Skatteforvaltningen.
Efter kvotedirektivets artikel 3gd skal medlemsstaterne sikre, at et rederi, der udfører søfartsaktiviteter som oplistet i bilag I under dens ansvar, overvåger og rapporterer de relevante parametre i en rapporteringsperiode og indsender aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau til den kompetente myndighed i overensstemmelse med kapitel II i MRV-forordningen.
Søfartsaktiviteterne oplistet i kvotedirektivets bilag I omfatter søtransportaktiviteter, med undtagelse af de søtransportaktiviteter, der er omfattet af MRV-forordningens artikel 2, stk. 1 a og 1 b. Fra den 1. januar 2027 er også aktiviteter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1 b, i MRV-forordningen, omfattet af kvotedirektivet.
Forordningens artikel 2, stk. 1, omfatter skibe på 5.000 bruttotonnage og derover, for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads med henblik på transport af gods eller passagerer til kommercielle formål fra sådanne skibes seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.
Efter CO2-kvotelovens § 10, stk. 1, skal søfartsoperatører i overensstemmelse med kvoteordningens regler hvert år senest den 30. september i EU-registreret returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning i det foregående kalenderår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter § 21, stk. 3, fastsætte regler om bl.a. overvågning, rapportering og verifikation i forbindelse med udledning af drivhusgasser omfattet af kvoteordningen.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheden med aktiviteter, der medfører udledninger, vil være den registrerings- og afgiftspligtige person. Det stemmer overens med punktafgiftsreguleringen, hvor virksomheden almindeligvis er den registreringspligtige og afgiftspligtige person.
Virksomheden vil skulle registreres på www.virk.dk for at opnå en registrering i Erhvervssystemet. En virksomhed, der er registreret i Erhvervssystemet, vil skulle angive afgift for hver afgiftsperiode via TastSelv Erhverv. Manglende angivelse vil medføre at Skatteforvaltningen foretager en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar for afgiftsperioden, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1. Virksomheden vil skulle betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse, jf. stk. 2. Skatteforvaltningen vil desuden kontrollere og efterprøve angivelsen. Virksomheden vil desuden skulle betale afgift via Skattekontoen, og ved manglende betaling vil kravet blive sendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. De nærmere krav til registrerede virksomhederne følger af den foreslåede emissionsafgiftslov.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at anmeldelse til registrering skal ske senest 14 dage efter godkendelse af overvågningsplan for overvågning og rapportering af årlige CO2-udledninger af Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land, hvis det forventes at virksomheden vil blive omfattet af kvotereturneringspligt, jf. stk. 4.
Det vil medføre, at virksomheder har 14 dage fra godkendelse af overvågningsplanen til at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, hvis det forventes, at virksomheden vil blive omfattet af kvotereturneringspligt.
Det forslås i 3. pkt., at virksomheder, der fra 2025 som søfartsoperatør omfattes af pligt til at returnere kvoter efter kvotedirektivet, skal, når betingelserne i stk. 4 er opfyldt, lade sig registrere efter stk. 3, hos Skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025.
Det vil medføre, at virksomheder, der fra 2025 som søfartsoperatør omfattes af pligt til at returnere kvoter efter kvotedirektivet, når betingelserne i det foreslåede § 4, stk. 4 er opfyldt, med udgangen af den 14. januar 2025 vil være registreret hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at en virksomhed, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, skal lade sig registrere efter stk. 2 eller 3, hvis virksomheden i det forudgående år var omfattet af pligt til at returnere kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land.
Virksomheder vil dermed som udgangspunkt skulle lade sig registrere efter § 4, stk. 2 og 3, hvis virksomheden i det forudgående år skulle returnere kvoter til en kompetent myndighed, medmindre der er sket ændringer, som gør at virksomheden har en stærk formodning for, at den ikke vil skulle returnere kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land.
Disse særlige omstændigheder kan f.eks. foreligge når en virksomhed ikke forventer at opfylde kravene til antal flyvninger, der medfører, at der skal svares kvoter, eller hvis en virksomhed ikke længere anvender et søfartøj, der er omfattet af kvoteordningens krav om kvotereturnering. En virksomhed skal dog uanset sådanne særlige omstændigheder forblive registreret med henblik på at kunne afregne endelig afgift efter lovens foreslåede § 9.
Virksomhederne vil blive omfattet af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet. Der skal ikke angives og betales afgift af udledninger, som er sket forud for registreringstidspunktet.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at en virksomhed, som ikke i forudgående år har været i besiddelse af en overvågningsplan eller har haft pligt til at returnere kvoter, skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen på det tidspunkt, hvor det måtte formodes, at virksomheden efter årets udgang skal returnere kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land.
En virksomhed, der ikke har været returneringspligtig for kvoter i det forudgående år, skal lade sig registrere på tidspunktet, hvor virksomheden har eller burde have kendskab til, at virksomheden efter årets udgang vil skulle returnere kvoter til en kompetent myndighed. I den forbindelse kan der lægges vægt på bl.a. forudgående udledningsrapporter, godkendte overvågningsplaner og virksomhedens aktivitet normalt blive lagt til grund.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at virksomheden fra registreringstidspunktet eller tidspunktet, hvor virksomheden skulle have ladet sig registrere efter 2. pkt., er forpligtet til løbende at angive og afregne afgift.
Det vil medføre, at virksomheden fra tidspunktet, hvor virksomheden skulle have ladet sig registrere hos Skatteforvaltningen, omfattes af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift
Det foreslås i stk. 5, at Skatteforvaltningen udsteder et bevis for registreringen efter stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen udsteder bevis for registrering til de registrerede virksomheder. Beviset dannes digitalt og vil kunne rekvireres af virksomheden via Skatteforvaltningens hjemmeside.
Dette bevis vil bl.a. kunne anvendes som dokumentation for, at virksomheden til den kvoteomfattede aktivitet kan fritages for CO2-afgift.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at afgiftsperioden er måneden.
Registrerede virksomheder vil dermed månedligt skulle betale afgift af den afgiftspligtige drivhusgasudledning. Opgørelse af afgiften vil ske i overensstemmelse med § 5, stk. 2-5, og § 6. Afgiften vil skulle angives til Skatteforvaltningen i overensstemmelse med §§ 8 og 9.
Det foreslås i stk. 2, at registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal opgøre den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning foreløbigt.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder efter § 4 efter udløbet af hver måned vil skulle opgøre en foreløbig mængde af den afgiftspligtige drivhusgasudledning efter § 1. Opgørelsen reguleres nærmere i det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at den foreløbige mængde drivhusgasudledning i afgiftsperioden opgøres på grundlag af måling af energiforbrug eller drivhusgasudledningen efter § 6 eller drivhusgasudledningen i de op til 2 forudgående kalenderår opgjort efter § 6, jf. dog stk. 4.
Det vil medføre, at de foreløbige opgørelser efter stk. 2 skal ske på grundlag af den måling af energiforbrug eller drivhusgasudledning efter § 6 eller udledningen i de op til 2 forudgående kalenderår, når en virksomhed tidligere har opgjort den afgiftspligtige udledning efter § 6.
Den målte udledning vil kunne anvendes, når en registreret virksomhed opgør udledningen enten ved måling af energiforbrug i overensstemmelse med opgørelse efter kvoteordningen eller efter energi- og CO2-afgiftslovene eller ved direkte måling af udledning. Registrerede virksomheder, der også er afgiftspligtige af ikkeenergirelaterede udledninger, vil dog skulle medtage disse i den foreløbige opgørelse.
Som alternativ kan opgørelse ske efter § 6 i overensstemmelse med overvågnings- og rapporteringskravene i kvotedirektivet, dog med særlige regler for luftfart og søfart, hvor kun indenrigsluftfart og indenrigsfærgefart medtages. Dermed kan udledningsrapporter fra de op til 2 forudgående kalenderår og oplysninger, der ligger til grund for disse rapporter, også lægges til grund for den foreløbige opgørelse. Den foreløbige opgørelse kan således udgøres af f.eks. det månedlige gennemsnit for de to år eller anden opgørelse, der tager afsæt i udledningsrapporterne m.v., evt. reguleret for forhold omfattet af det foreslåede stk. 4.
Ved den foreløbige opgørelse kan forhold nævnt i det foreslåede stk. 4 tages i betragtning.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at registrerede virksomheder ved den foreløbige opgørelse af den afgiftspligtige mængde kan tage hensyn til oplysninger, som kan have betydning for udledningsopgørelsen i det igangværende kalenderår, herunder ændring af overvågningsplaner grundet kapacitetsudvidelser.
Det vil medføre, at ved den foreløbige opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter stk. 2, som udgangspunkt skal opgøres efter stk. 3, kan en række øvrige forhold tages i betragtning, så det sikres, at den så vidt muligt afspejler den faktiske CO2-udledning, som den vil blive opgjort efter årets udgang, jf. § 6.
Forhold, der kan tages i betragtning, omfatter bl.a. forudgående udledningsrapporter om verificerede udledninger fra samme anlæg, overvågningsplaner, da disse efter kvotedirektivet skal opdateres, hvis der sker større ændringer, som kan have betydning for opgørelsesmetode og udledning fra anlægget, bl.a. kapacitetsudvidelser, samt det faktiske energiforbrug på anlægget inden for perioden.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at registrerede virksomheder, der ikke tidligere har indleveret udledningsrapporter til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land efter kvoteordningen, opgør den afgiftspligtig udledning i det første kalenderår på grundlag af den forventede udledning i de enkelte afgiftsperioder.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der ikke tidligere har indleveret udledningsrapporter til en kompetent myndighed efter kvoteordningen, vil skulle opgøre den afgiftspligtige udledning i det første kalenderår på grundlag af den forventede udledning i de enkelte afgiftsperioder. Ved opgørelsen kan forhold som nævnt i 1. pkt. indgå.
Det foreslås i stk. 5, at foreligger der ikke en godkendt overvågningsplan efter MRV-forordningen før den 6. juni 2025, kan de foreløbige opgørelser, jf. stk. 1, for 2025 ske på grundlag af den indsendte overvågningsplan og den endelige opgørelse.
Det vil medføre, at rederier med kvoteomfattet indenrigsfærgefart skal opgøre udledningen på baggrund af den indsendte overvågningsplan, hvis der ikke foreligger en godkendt overvågningsplan før den 6. juni 2025.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning efter stk. 1-4.
Sådanne regler forudsættes at kunne vedrøre dokumentation, der ligger til grund for virksomhedernes foreløbige opgørelse af afgiftspligtig drivhusgasudledning, herunder dokumentation for måling af udledning og øvrige forhold omfattet af stk. 1-4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at efter udløbet af kalenderåret skal registrerede virksomheder foretage en endelig opgørelse af den afgiftspligtige mængde udledning.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder efter udløbet af et kalenderår vil skulle lave en endelig opgørelse over udledning, hvoraf der vil skulle betales afgift. Opgørelse vil skulle ske i overensstemmelse med reglerne, der følger af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., samt stk. 2-6, så opgørelsen følger reglerne om anvendelse af metoder m.v. ved rapportering og verifikation efter kvotedirektivet.
Det foreslås i 2. pkt., at den endeligt opgjorte afgiftspligtige mængde opgøres som drivhusgasudledningen, jf. § 1, beregnet efter den udledningsrapport, som den kompetente myndighed har godkendt efter MR-forordningen og MRV-forordningen, jf. dog stk. 2, 3 og 5.
Det vil medføre, at den afgiftspligtige mængde for udledninger fra stationære anlæg og luftfart skal opgøres på baggrund af Kommissionens MR-forordning, og at den afgiftspligtige mængde for udledninger fra søfart skal opgøres på baggrund af MRV-forordningen.
Det vil desuden medføre, at det er de metoder for opgørelse af udledninger, der er fastlagt i den registrerede virksomheds godkendte overvågningsplan, der vil skulle anvendes ved opgørelsen af den afgiftspligtige udledning.
Opgørelse af den afgiftspligtige udledning fra kvoteomfattede aktiviteter i Danmark vil således kunne opgøres ved at anvende udledningsrapportens resultat, når der er sammenfald mellem de kvoteomfattede aktiviteter, der indgår i rapporten, og det afgiftspligtige område, jf. lovforslagets § 1.
Efter kvotedirektivets artikel 14, stk. 3, og artikel 15, skal opgørelsen af udledninger fra stationære anlæg og luftfart, hvoraf der skal svares kvoter, ske i overensstemmelse med MR-forordningen.
Efter kvotedirektivets artikel 3ge skal opgørelsen for søfart ske i overensstemmelse med MRV-forordningen.
Disse forordninger indeholder krav til opgørelse af udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter, og krav om at virksomheder skal udarbejde en overvågningsplan på grundlag af disse regler, som skal godkendes af den kompetente myndighed, dvs. for Danmarks vedkommende af Energistyrelsen. Herudover indeholder forordningerne også måletekniske krav og krav til proceduren for opgørelse og verifikation af udledningerne.
Det følger også af forordningerne, at en virksomhed med kvoteomfattede aktiviteter skal udarbejde en udledningsrapport, som skal verificeres af en akkrediteret verifikator.
Den verificerede udledning fremgår af udledningsrapporten, der danner grundlag for kvotereturneringspligten. Udledningsrapporten indleveres årligt til den kompetente myndighed, hvilket i Danmark er Energistyrelsen.
Ifølge kvotedirektivets artikel 4 og 5 skal udledningsrapporter vedr. udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter på stationære anlæg leveres til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor anlægget er placeret.
Ifølge kvotedirektivets artikel 18 a skal udledningsrapporter vedr. udledninger fra kvoteomfattet luftfart leveres til den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt en gyldig licens efter Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber, eller, når dette ikke er tilfældet, den medlemsstat, der har de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger udført af den pågældende luftfartsoperatør i basisåret.
Ifølge kvotedirektivets artikel 3gf, stk. 1, er den administrerende myndighed for så vidt angår et rederi 1) hvis der er tale om et rederi, der er registreret i en medlemsstat, den medlemsstat, hvor rederiet er registreret, 2) hvis der er tale om et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, den medlemsstat, der har det største anslåede antal havneløb fra sejladser udført af det pågældende rederi inden for de foregående overvågningsår, og som falder inden for det i artikel 3ga fastsatte anvendelsesområde, eller 3) hvis der er tale om et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, og som ikke har udført sejladser, der er omfattet af artikel 3ga i de 4 forudgående overvågningsår, den medlemsstat, hvor et af rederiets skibe er ankommet eller har påbegyndt eller afsluttet sin første sejlads, som er omfattet af nævnte artikel.
Det er således ikke alle udledninger fra sejladser og flyvninger, der foregår mellem to danske destinationer, som fremgår af de udledningsrapporter, som i medfør af kvotedirektivet skal indleveres til Energistyrelsen. Opgørelse af disse den afgiftspligtige mængde fra disse aktiviteter, vil derfor skulle ske efter det foreslåede stk. 2 for indenrigsluftfart og stk. 3 for indenrigsfærgefart.
Udledninger, der er lagret i overensstemmelse med direktiv 2009/31 om geologisk lagring af kuldioxid, medregnes ikke som returneringspligtig udledning efter kvotedirektivets artikel 12, stk. 3 a.
Efter MR-forordningen og MRV-forordningen er det fastlagt, hvornår virksomheder med kvoteomfattede aktiviteter skal udarbejde en overvågningsplan, der bl.a. fastlægger hvilke metoder og usikkerheder, der accepteres ved opgørelsen af kvoteomfattede udledninger.
Af MR-forordningens kapitel III fremgår reglerne om overvågning af emissioner fra stationære anlæg.
Efter MR-forordningens artikel 21 vælger driftslederen for et stationært anlæg enten at anvende en beregningsbaseret metode eller en målingsbaseret metode. Den beregningsbaserede metode indebærer, at emissioner fra kildestrømme bestemmes ud fra aktivitetsdata, der opnås via målesystemer og yderligere parametre fra laboratorieanalyser eller standardfaktorer. Den beregningsbaserede metode kan gennemføres efter standardmetoden i artikel 24 eller massebalancemetoden i artikel 25. Den beregningsbaserede metode er fastlagt nærmere i forordningens kapitel III, afsnit 2.
Den målingsbaserede metode indebærer, at emissioner fra emissionskilder bestemmes ved hjælp af kontinuerlig måling af koncentrationen af de relevante drivhusgasser i røggassen og kontinuerlig måling af røggasstrømmen, herunder overvågning af CO2-overførsel mellem anlæg, hvor CO2-koncentrationen og strømmen af overført gas måles. Den målingsbaserede metode er fastlagt nærmere i forordningens kapitel III, afsnit 3.
MR-forordningens bilag II indeholder desuden regulering af metodetrin for beregningsfaktorer for forbrændingsemissioner, massebalancer og CO2-procesemissioner. Af bilag IV fremgår desuden aktivitetsspecifikke overvågningsmetoder for processer, der foregår på stationære anlæg. Af bilag IV fremgår desuden referenceværdier for beregningsfaktorer, herunder støkiometriske emissionsfaktorer for procesemissioner fra bl.a. karbonatnedbrydning.
Af kapitel IV fremgår regler om overvågning af emissioner og tonkilometerdata fra luftfart. Bilag III omhandler desuden beregningsspecifikke metoder til bestemmelse af drivhusgasser i luftfartssektoren. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde skal disse opgørelsesmetoder derfor anvendes. Af bilag X fremgår desuden krav til den årlige udledningsrapport for luftfartøjer, herunder krav om det samlede antal flyvninger opdelt på par af stater, der er omfattet af rapporten.
Af MRV-forordningen fremgår regler om opgørelse, overvågning og verifikation af drivhusgasudledninger fra søtransport. Af kapitel I, afdeling I, fremgår bl.a. principper og metoder for overvågning og rapportering. Selskabet, der kan bestå af skibsejeren eller anden organisation, der har påtaget sig ansvaret for driften af skibet for skibsejeren, skal overvåge drivhusgasemissioner i overensstemmelse med en af metoderne i forordningens bilag I og overvåge relevante oplysninger i overensstemmelse med forordningens bilag II eller regler vedtaget i henhold til dette.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre MRV-forordningens bilag I og II.
Efter bilag I kan der ske opgørelse af CO2-udledninger ved beregning. Det sker ved at gange brændstofforbruget fra den omfattede sejlads med en emissionsfaktor, der er fastsat i bilaget. Det faktiske forbrug af brændstof for hver sejlads beregnes ved hjælp af én af 4 metoder: 1) bunkerleveringsattest og periodiske opgørelser af brændstoftanke, 2) overvågning af bunkertanke om bord, 3) flowmålere for de relevante forbrændingsprocesser eller 4) måling af direkte CO2-emissioner. Verifikatoren kan tillade, at der anvendes en kombination af disse metoder.
Bilag II præciserer selskabernes overvågningspligt, herunder pr. sejlads. Det omfatter bl.a. oplysninger om dato og tidspunkt for afgang fra kaj og ankomst til kaj, den tilbagelagte distance, som enten kan være den mest direkte rute mellem afgangs- og ankomsthavn eller den reelt tilbagelagte distance.
Udledninger fra luftfart og søfart er kun afgiftspligtige, når udledningerne hidrører fra indenrigstransport. Udledningsrapporterne vil ofte også omfatte udledninger fra udenrigstransport, og de vil derfor ikke direkte kunne lægges til grund ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde udledning.
Der foreslås med lovforslagets § 2, stk. 3, en lavere afgiftssats for afgiftspligtige udledninger fra mineralogiske og metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse end fra øvrige aktiviteter. Disse udledninger vil derfor skulle opgøres særskilt fra øvrige udledninger.
Af det foreslåede § 6, stk. 2-4, fremgår præciseringer af, hvilke udledninger, der skal medtages ved opgørelse af afgiftspligtig udledning fra mineralogiske og metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, indenrigsluftfart og indenrigssøfart.
Udledninger, der er lagret i overensstemmelse med direktiv 2009/31, medregnes ikke som returneringspligtig udledning efter kvotedirektivets artikel 12, stk. 3 a. Sådanne udledninger er derfor heller ikke afgiftspligtige.
For udledninger fra stationære anlæg vil den udledning, for hvilke der skal returneres kvoter, fremgå direkte af udledningsrapporten.
For luftfart og søfart svarer den udledning, for hvilke der skal returneres kvoter dog ikke til den afgiftspligtige udledning, da afgiften er begrænset til at omfatte indenrigsfærgefart og indenrigsluftfart. Der kan derfor være tilfælde, hvor registrerede virksomheder ikke er returneringspligtige til den danske del af EU’s kvoteregister, selv om de foretager indenrigsluftfart eller indenrigsfærgefart i Danmark. Der kan også være tilfælde, hvor registrerede virksomheder er returneringspligtige til den danske del af EU’s kvoteregister, men kun skal svare emissionsafgift for en del af den udledning, som er kvoteomfattet. Det er f.eks. tilfældet, hvis et rederi ud over indenrigsfærgefart også udøver kvoteomfattet udenrigssejlads.
Den afgiftspligtige mængde udledning påvirkes desuden ikke af eventuelle nedslag i virksomheders returneringspligt som følge af indfasning af kvoteregulering for bl.a. søfart. I sådanne tilfælde lægges den fulde verificerede udledning, der er omfattet af afgift, til grund for afgiftsberegningen.
Efter det foreslåede stk. 4 kan skatteministeren fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres efter stk. 1-3.
Det foreslåede medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 1, skal være i besiddelse af.
Det foreslåes i stk. 2, at registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre omfanget af udledningen fra indenrigsluftfart.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle opgøre afgiftspligtige udledninger fra indenrigsluftfart i medfør af MR-forordningen og den godkendte overvågningsplan, jf. MR-forordningens artikel 11.
Udledninger fra indenrigsluftfart fremgår ikke særskilt af udledningsrapporten, som skal indleveres til den kompetente myndighed. Udledningerne fra indenrigsluftfart indgår dog i den samlede udledning, der fremgår af udledningsrapporten. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne laver en særskilt opgørelse af de udledninger fra indenrigsluftfart, der skal omfattes af emissionsafgiften.
Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udledning skal ske efter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overensstemmelse med den metode, der anvendes til opgørelse af udledninger efter overvågningsplanen.
Efter det foreslåede stk. 4 kan skatteministeren fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres efter stk. 1-3. Dette medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 2, skal være i besiddelse af.
Det foreslås i stk. 3, at registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre omfanget af udledningen fra indenrigsfærgefart.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle opgøre afgiftspligtige udledninger fra indenrigsfærgefart.
Udledninger fra indenrigsfærgefart fremgår ikke særskilt af udledningsrapporten, som skal indleveres til den kompetente myndighed. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne laver en særskilt opgørelse af de udledninger fra indenrigsfærgefart, der skal omfattes af emissionsafgiften.
Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udledning skal ske efter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overensstemmelse med den metode, der anvendes til opgørelse af udledninger efter overvågningsplanen, jf. MRV-forordningens kapitel II.
Det følger af MRV-forordningen, at virksomheder skal indlevere overvågningsplan til de kompetente myndigheder i 2024, men at der først er krav om, at disse er godkendt den 6. juni 2025. Da det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, vil der derfor muligvis ikke foreligge nogen godkendte overvågningsplaner for indenrigsfærger i de første 5 måneder, efter loven er trådt i kraft.
Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres efter stk. 1-3.
Det foreslåede medfører, at skatteministeren kan fastsætte regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 1-3, skal være i besiddelse af. Det kan f.eks. indebære krav til dokumentation af målinger, der ligger til grund for fordelingen mellem opgørelsen efter stk. 1, 2 og 3, samt dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde udledning fra indenrigsluftfart og indenrigsfærgefart.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre omfanget af udledningen relateret til mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemiske reduktioner og elektrolyse, der er omfattet af § 2, stk. 3.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle opgøre omfanget af udledningen fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemiske reduktioner og elektrolyse.
Efter det foreslåede § 2, stk. 3, 1. pkt., vil der gælde en lavere afgiftssats for udledninger fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemiske reduktioner og elektrolyse end for øvrige udledninger. Det er derfor nødvendigt, at virksomheden opgør disse udledninger særskilt med henblik på angivelse og afregning af afgiften.
Af det foreslåede bilag 2 til loven fremgår, hvilke ikkeenergirelaterede udledninger og udledninger fra energiprodukter anvendt til processerne, der kan anses for at være mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse (mineralogiske processer m.v.). I energi- og CO2-afgiftslovene er disse processer afgrænset. Det foreslås, at en tilsvarende afgrænsning anvendes i denne lov. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3.
Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udledning skal ske efter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overensstemmelse med den metode, der anvendes til opgørelse af udledninger efter overvågningsplanen.
Opgørelsen sker således i overensstemmelse med MR-forordningen.
Det foreslåede medfører, at opgørelsen af udledninger fra processer omfattet af stk. 1 som udgangspunkt sker på samme måde, som opgørelser af udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter skal foretages efter kvotedirektivet.
Af MR-forordningens kapitel III fremgår regler om overvågning af emissioner fra stationære anlæg, herunder med en beregningsbaseret metode og en målemetode. Af MR-forordningens bilag IV fremgår aktivitetsspecifikke overvågningsmetoder for stationære anlæg, herunder for produktion af varer, der fremstilles ved mineralogiske og metallurgiske processer, kemiske reduktioner og elektrolyse.
Opgørelsen af udledninger skal være i overensstemmelse med metoderne fastsat i MR-forordningen og overvågningsplanen godkendt af Energistyrelsen efter forordningens artikel 11.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at en forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes til 1. pkt., hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at ved opgørelse af den forholdsmæssige fordeling finder § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. tilsvarende anvendelse.
Det foreslåede 2. og 3. pkt. vil medføre, at virksomheden vil kunne lave en forholdsmæssig fordeling af udledningen i tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Ved opgørelse af den forholdsmæssige fordeling finder mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, gasafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, som indeholder enslydende opgørelsesregler, tilsvarende anvendelse. Efter disse bestemmelser er det bl.a. muligt at lave en forholdsmæssig fordeling, hvis virksomheden installerer de nødvendige målere. Hovedreglen er, at udledningen omfattet af det foreslåede 1. pkt. om mineralogiske processer m.v. skal opgøres. I visse tilfælde kan det dog være lettere at måle udledning omfattet af afgiftssatsen i § 2, stk. 1.
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, at en forholdsmæssig del af afgiften af varer, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der er fremstillet på et selvstændigt anlæg, ville kunne være tilbagebetalingsberettiget, som ikketilbagebetalingsberettiget varmeleverance, kuldeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillet varme og kulde.
På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den ikketilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, eller den ikketilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i ikketilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikketilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikketilbagebetalingsberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Hvis målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.
I dette lovforslag skal tilbagebetalingsberettiget del forstås som udledninger fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse.
Da udledninger fra de fleste kvoteomfattede aktiviteter, beregnes på baggrund af brændselsforbrug, vil fordelingsreglerne efter energiafgiftslovene kunne anvendes.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres efter stk. 5.
Det foreslåede medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 5, skal være i besiddelse af.
Det forudsættes at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 5, skal være i besiddelse af. Det kan f.eks. indebære krav til dokumentation af målinger, der ligger til grund for fordelingen mellem opgørelsen efter stk. 5, samt dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde udledning fra indenrigsluftfart og indenrigsfærgefart.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 og 3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at registrerede virksomheder skal føre regnskab over drivhusgasudledninger i Danmark i overensstemmelse med de opgørelsesregler, der følger af §§ 5 og 6, og kvoteordningens regler. Det foreslås i 2. pkt., at registrerede virksomheder på forlangende skal fremvise dokumentation herfor over for Skatteforvaltningen.
Det vil medføre, at regnskaberne vil skulle overholde gældende regulering fastsat i medfør af CO2-kvotelovens § 21 om bl.a. overvågning, verifikation og rapportering af drivhusgasudledninger omfattet af CO2-kvoteloven, herunder regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Henvisningen til kvoteordningens regler medfører, at der stilles samme krav til overholdelse af kvoteordningens regler for luftfart og søfart i de tilfælde, hvor virksomheder skal rapportere udledninger og indlevere kvoter i en anden EU-medlemsstat, og som derfor ikke er omfattet af CO2-kvotebekendtgørelsen.
Det vil desuden medføre, at virksomheden vil skulle føre regnskab over drivhusgasudledninger på en måde, hvor udledningerne kan opgøres efter reglerne i §§ 5 og 6, herunder med særskilt opgørelse af udledningen fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, af indenrigsfærgefart og indenrigsluftfart.
Det foreslås i stk. 2, at virksomhederne m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokumenter, opgørelser m.v., i 10 år efter regnskabsårets udløb.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder m.v. vil skulle opbevare regnskabsmaterialet i overensstemmelse med bogføringslovens kapitel 4 om opbevaring af regnskabsmateriale. Pligten til at opbevare regnskabsmaterialet svarer til den pligt, der følger af bogføringslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., hvorefter virksomheder på betryggende vis skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Det følger også af § 92, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023 om merværdiafgift, at virksomheder skal opbevare regnskaber, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, lageroptællingslister m.v., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. For regnskabsmateriale, der er relevant for opgørelser efter emissionsafgiftslovens §§ 5 og 6, foreslås pligten dog udvidet til 10 år, henset til den længere pligt til opbevaring af relevante data og oplysninger efter kvoteordningen.
Virksomheder skal desuden i overensstemmelse med artikel 67, stk. 1, i MR-forordningen, opbevare registreringer af alle relevante data og oplysninger i mindst 10 år, herunder oplysninger om de forhold, der er opregnet i forordningens bilag IX.
Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse efter stk. 1.
Skatteforvaltningen vil dermed f.eks. kunne fastsatte regler om, hvordan virksomheden skal føre regnskab over opgørelser efter §§ 5 og 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter kvotereordningen opgøres CO2-udledningen fra kvoteomfattede aktiviteter årligt. Udledningen fra stationære anlæg og luftfart skal således opgøres og verificeres senest den 31. marts, og kvoterne skal returneres senest den 30. september hvert år for det forudgående år. Udledningen fra søtransport skal opgøres og verificeres senest den 30. april, og kvoterne skal senest returneres den 30. september hvert år for det forudgående år.
Den endelige verificerede udledning for et kalenderår kendes således ikke før den 31. marts for stationære anlæg og luftfart, mens den ikke kendes før den 30. april for søtransport.
Opkrævningsloven gælder for skatter og afgifter oplistet i lovens bilag 1, liste A og B. Opkrævningsloven fastlægger tidspunktet for angivelse af afgiften og for forfald, jf. § 2, samt krav til angivelsen, jf. § 3. Opkrævningsloven indeholder desuden bestemmelser om konsekvenser ved manglende angivelse, herunder foreløbige fastsættelser, inddragelse af registrering, påbud og daglige bøder, jf. §§ 4 og 4 a.
Der gælder desuden regler om betaling af afgifter ved urigtig angivelse, jf. § 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt til at anvende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, gebyr for erindringsskrivelser, jf. § 6, betaling af rente ved manglende rettidig betaling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt særlige fritagelser for betaling af f.eks. renter, jf. § 8.
Opkrævningslovens indeholder desuden regler i kapitel 4 om hæftelse m.v., i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om straffe- og sanktionsbestemmelser. Det følger således af opkrævningslovens § 16, nr. 1, at skatter og afgifter, for hvilke der er registreringspligt, vil skulle betales til skattekontoen.
Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode, jf. § 5, skal angive og betale afgift efter § 2 af den foreløbigt opgjorte mængde drivhusgasudledning, jf. § 5, stk. 2-4, til Skatteforvaltningen. Det foreslås i 2. pkt., at angivelse og betaling skal ske senest den 15. i den første måned efter afgiftsperiodens udløb. Det foreslås i 3. pkt., at er den sidste rettidige angivelsesdato en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder månedligt skal angive og betale afgift for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen.
Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1-3, vil således efter udløbet af hver måned skulle angive den foreløbige mængde af den drivhusgasudledning, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 5, samt afgiftsbeløbet opgjort efter satserne angivet i § 2. Opgørelsen og angivelsen af afgiften vil skulle ske i overensstemmelse med §§ 5 og 6 og med MR-forordningen og MRV-forordningen.
Det foreslås i § 8, stk. 2, 1. pkt., at angivelse og betaling efter stk. 1 sker efter reglerne i opkrævningsloven. Det foreslås i 2. pkt., at efter kalenderårets udløb foretages endelig regulering af afgiftstilsvaret, jf. § 9.
Registrerede virksomheder vil skulle angive og indbetale afgift i overensstemmelse med reglerne i opkrævningsloven.
Det følger af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt., at afregnings- og afgiftsperioden er kalendermåneden. Angivelse af afgiften vil skulle ske senest den 15. i den første måned efter udløbet af afgiftsperioden, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2. Afgiften vil forfalde til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen vil skulle indgives, og vil skulle indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4. Angivelser efter § 2 vil skulle være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse, jf. opkrævningslovens § 3.
Hvis Skatteforvaltningen ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode efter afleveringsfristens udløb, vil Skatteforvaltningen kunne fastsætte virksomhedens tilsvar af afgifter foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. For betalingen af det skønsmæssigt fastsatte beløb finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1.
Virksomheden vil skulle betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 2. Der gælder desuden efter § 4, stk. 3, regler om, at Skatteforvaltningen vil kunne inddrage en virksomheds registrering, såfremt en virksomhed i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v. Skatteforvaltningen vil desuden kunne inddrage virksomhedens øvrige registreringer, såfremt Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden registreringsforholdet, der inddrages.
Skatteforvaltningen vil desuden kunne give den afgiftspligtige påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser, og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves, jf. opkrævningslovens § 4 a.
Opkrævningslovens regler om betaling af afgifter ved urigtig angivelse, jf. § 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt til at anvende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, gebyr for erindringsskrivelser, jf. § 6, betaling af rente ved manglende rettidig betaling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt særlige fritagelser for betaling af f.eks. renter, jf. § 8, vil desuden finde anvendelse på emissionsafgiftsloven.
Opkrævningslovens regler i kapitel 4 om hæftelse m.v., i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om straffe- og sanktionsbestemmelser vil tilsvarende finde anvendelse på emissionsafgiftsloven. Herunder vil betaling af afgiften efter de foreslåede §§ 8 og 9 skulle ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1.
Efter udløbet af kalenderåret foretages en opgørelse af det endelige afgiftstilsvar, jf. den foreslåede § 9. I den forbindelse skal virksomheden angive restafgiften på baggrund af udledningerne for hvilke, der skal betales afgift efter § 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter kvoteordningen opgøres CO2-udledningen fra kvoteomfattede aktiviteter årligt. Udledningen fra stationære anlæg og luftfart skal således opgøres og verificeres senest den 31. marts, og kvoterne skal returneres senest den 30. september hvert år for det forudgående år. Udledningen fra søtransport skal opgøres og verificeres senest den 30. april, og kvoterne skal returneres senest den 31. september hvert år for det forudgående år.
Den endelige verificerede udledning for et kalenderår kendes således ikke før den 31. marts for stationære anlæg og luftfart, mens den ikke kendes før den 30. april for søtransport.
Opkrævningsloven gælder for skatter og afgifter oplistet i lovens bilag 1, liste A og B. Opkrævningsloven fastlægger tidspunktet for angivelse af afgiften og for forfald, jf. § 2, samt krav til angivelsen, jf. § 3. Opkrævningsloven indeholder desuden bestemmelser om konsekvenser ved manglende angivelse, herunder foreløbige fastsættelser, inddragelse af registrering, påbud og daglige bøder, jf. §§ 4 og 4 a.
Der gælder desuden regler om betaling af afgifter ved urigtig angivelse, jf. § 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt til at anvende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, gebyr for erindringsskrivelser, jf. § 6, betaling af rente ved manglende rettidig betaling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt særlige fritagelser for betaling af f.eks. renter, jf. § 8.
Opkrævningsloven indeholder desuden regler i kapitel 4 om hæftelse m.v., i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om straffe- og sanktionsbestemmelser. Det følger således af opkrævningslovens § 16, nr. 1, at skatter og afgifter, for hvilke der er registreringspligt, vil skulle betales til skattekontoen.
Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at registrerede virksomheder efter udløbet af hvert kalenderår skal angive og betale eventuel restafgift eller angive overskydende afgift efter § 2 til Skatteforvaltningen. Det foreslås i 2. pkt., at restafgiften udgøres af det beløb, hvormed det endeligt opgjorte afgiftstilsvar opgjort efter § 6, måtte overstige de foreløbigt betalte afgifter, jf. § 8. Det foreslås i 3. pkt., at overskydende afgift udgøres af det beløb, hvormed det endelige afgiftstilsvar opgjort efter § 6, måtte være mindre end de foreløbigt betalte afgifter, jf. § 8.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder efter udløbet af kalenderåret vil skulle beregne afgift af den endelige opgørelse af den afgiftspligtige mængde udledning efter § 6, og beregne differencen mellem den afgift og den foreløbigt betalte afgift efter § 8. Hvis der er betalt mindre i foreløbig afgift, end der er opgjort som endelig afgift, vil denne restafgift skulle angives og betales til Skatteforvaltningen. Hvis der er betalt mere i foreløbig afgift, end der er opgjort som endelig afgift, vil denne overskydende afgift skulle angives til Skatteforvaltningen.
En registreret virksomhed vil således i umiddelbar forbindelse med indsendelsen af udledningsrapporten til den kompetente myndighed skulle beregne differencen mellem den afgift, der vil kunne opgøres på baggrund af udledningsrapporten for et kalenderår, og den afgift, der efter § 8 løbende vil blive angivet og betalt til Skatteforvaltningen for udledninger i samme kalenderår.
Beregner en registreret virksomhed således den endelige afgift for et kalenderår til 550.000 kr., og er der løbende for samme kalenderår betalt afgift på i alt 500.000 kr., vil den registrerede virksomhed i overensstemmelse med det foreslåede § 9, stk. 1, skulle angive restafgiften på 50.000 kr. og betale afgiften. Betaling vil som udgangspunkt skulle ske ved modregning i angivelsen.
Afgiftssatsen for restafgiften er den sats, der var gældende for det år, som kravet vedrører.
Beregner en registreret virksomhed således den endelige afgift for et kalenderår til 550.000 kr., og er der løbende for samme kalenderår betalt afgift på i alt 600.000 kr., vil den registrerede virksomhed i overensstemmelse med det forslåede § 9, stk. 1, skulle angive overskydende afgift på 50.000 kr., som vil blive fradraget i angivelsen.
Afgiftssatsen for den overskydende afgift er den sats, der var gældende for det år, som kravet vedrører.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at angivelsen efter stk. 1, 1. pkt. hvert år skal indgives til Skatteforvaltningen som en del af den ordinære angivelse for april måned med angivelsesfrist den 15. maj.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder efter § 4, stk. 1 og 2, vil skulle angive restafgiften eller overskydende afgift senest sammen med den ordinære angivelse, jf. § 8, for april måned med angivelsesfrist den 15. maj.
Angivelsesfristerne er fastsat på baggrund af fristerne i kvotedirektivet for indlevering af en udledningsrapport. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1 og 2, vil senest den 31. marts hvert år skulle indlevere en udledningsrapport til den kompetente myndighed, mens virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, vil skulle indlevere en udledningsrapport til den administrerende myndighed senest den 30. april hvert år.
Det foreslås i 2. pkt., at hvis den sidste rettidige angivelsesdato er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.
Det vil medføre, at hvis den sidste rettidige angivelsesdato er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Det foreslås i 2. pkt., at angivelsen og betalingen i øvrigt sker efter reglerne i opkrævningsloven.
Det vil medføre, at afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen vil skulle indgives, og vil skulle indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb, og at opkrævningslovens øvrige regler finder anvendelse.
Angivelser efter § 2 vil således skulle være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse, jf. opkrævningslovens § 3.
Hvis Skatteforvaltningen ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode inden angivelsesfristens udløb, vil Skatteforvaltningen kunne fastsætte virksomhedens tilsvar af afgifter foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. For betalingen af det skønsmæssigt fastsatte beløb finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1.
Virksomheden vil skulle betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 2. Skatteforvaltningen vil desuden kunne inddrage en virksomheds registrering, såfremt en virksomhed i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., jf. opkrævningslovens § 4, stk. 3. Skatteforvaltningen vil desuden kunne inddrage virksomhedens øvrige registreringer, såfremt Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden registreringsforholdet, der inddrages.
Skatteforvaltningen vil kunne give den afgiftspligtige påbud om at efterleve de i opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser, og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter opkrævningslovens § 18 a, indtil påbuddet efterleves, jf. opkrævningslovens § 4 a.
Opkrævningslovens regler om betaling af afgifter ved urigtig angivelse, jf. § 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt til at anvende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, om gebyr for erindringsskrivelser, jf. § 6, om betaling af rente ved manglende rettidig betaling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt om særlige fritagelser for betaling af f.eks. renter, jf. § 8, vil desuden finde anvendelse på loven.
Opkrævningslovens regler i kapitel 4 om hæftelse m.v., i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om straffe- og sanktionsbestemmelser vil tilsvarende finde anvendelse på loven. Herunder vil betaling af afgiften efter § 11 og § 12, stk. 1 og 2, skulle ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, det øvrige regnskabsmateriale, udlednings- og verifikationsrapport, andre oplysninger omfattet af kvoteordningen samt korrespondance m.v. Det foreslås i 2. pkt., at i det omfang de nævnte oplysninger er registreret elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang også en elektronisk adgang hertil.
Det vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne foretage kontrol hos de af bestemmelsen omfattede virksomheder, hvis det anses for nødvendigt for kontrollen med lovens overholdelse, f.eks. fordi virksomhederne ikke har imødekommet en anmodning fra Skatteforvaltningen om at indsende oplysninger i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3.
Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1-3, at virksomheder, der har afgiftspligtige udledninger, jf. § 1, skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen.
Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registreret efter de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1-3, men der foreligger en formodning for, at virksomhederne er registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse virksomheder også være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 10.
Tilsvarende vil virksomheder, som Skatteforvaltningen har en formodning for driver uregistreret virksomhed, og som har afgiftspligtige udledninger, være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed, vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget, eller hvis virksomheden er omfattet af kvoteordningen uden at være registreret efter emissionsafgiftsloven.
Skatteforvaltningen vil ved kontrollen have adgang til virksomhedernes forretningslokaler og andre lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksomhed.
Skatteforvaltningen vil skulle tilstræbe, at kontrolbesøget ikke hindrer virksomheden i at udføre sin daglige virksomhed. Desuden vil det skulle tilstræbes, at virksomhedsbesøg foretages efter forudgående aftale med virksomheden og i samarbejde med denne. Uanmeldte kontrolbesøg bør således alene kunne foretages, hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling.
Kontrollen vil som udgangspunkt være varslet og vil blive foretaget efter aftale mellem virksomheden og Skatteforvaltningen, hvilket også vil gøre det lettere for virksomheden at finde det nødvendige og relevante materiale frem. Denne aftale vil også omfatte, om kontrollen skal ske ved indsendelse af materiale eller ved besøg i virksomheden.
Skatteforvaltningen vil skulle fremvise behørig legitimation i forbindelse med et kontrolbesøg. Af legitimationen vil det skulle fremgå, hvem den pågældende er, samt at denne repræsenterer Skatteforvaltningen. Kontrolbesøget vil kunne foretages uden retskendelse.
Efter bestemmelsen vil Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrollen have adgang til at efterse varebeholdninger, godkendte overvågningsplaner, udledningsrapporter efter kvotedirektivets artikel 14, opgørelser udarbejdet efter regler fastsat i medfør af denne lov og øvrige oplysninger om virksomhedens afgiftspligtige udledning, verifikationsrapporter, andre oplysninger omfattet af MR-forordningen og MRV-forordningen, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Afgørende for, om Skatteforvaltningen har adgang til materialet, vil være, om materialet har betydning for kontrollen med lovens overholdelse.
Skatteforvaltningens kontroller vil ikke vedrøre kontroller af, om udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter i de verificerede udledningsrapporter er opgjort korrekt, da Energistyrelsen, og kompetente myndigheder i andre medlemsstater, har denne kompetence i medfør af kvoteordningens regler.
Det foreslåede medfører, at Skatteforvaltningen vil have adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form, og til på stedet at gennemgå registreringerne i virksomhedens systemer.
Skatteforvaltningen vil ikke under en kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, kunne koble sit eget it-udstyr til virksomhedens udstyr, hvis virksomheden ikke giver tilladelse hertil. Skatteforvaltningen må i så fald nøjes med at få adgang via virksomhedens systemer og enten få materialet udskrevet på papir eller få en elektronisk kopi, f.eks. på et krypteret USB-stik. Skatteforvaltningen vil ikke uden virksomhedens samtykke kunne medtage originalt fysisk materiale. Der vil i givet fald være tale om beslaglæggelse, der efter den foreslåede bestemmelse skal ske efter retsplejelovens regler og fordrer politiets og domstolenes mellemkomst.
Der vil undtagelsesvist kunne være personoplysninger i det materiale, som er relevant for kontrollen, og som Skatteforvaltningen derfor har krav på at få adgang til. Indsamling af personoplysninger om f.eks. ansatte af relevans for kontrollen vil kunne indsamles, hvis de opfylder databeskyttelsesforordningens regler, men den ansatte vil ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 14 skulle underrettes af Skatteforvaltningen om indsamlingen (registreringen) af oplysningerne. Hvis der findes personoplysninger i det materiale, som er relevant for kontrollen, og som Skatteforvaltningen derfor har krav på at få adgang til, vil de kun kunne indsamles under iagttagelse af databeskyttelseslovgivningens regler.
Bestemmelserne i § 10 har til formål til at sikre, at Skatteforvaltningen kan foretage kontrol med lovens overholdelse. Energistyrelsen og øvrige kompetente myndigheder kontrollerer opgørelser bag udledningsrapporter m.v.
Det foreslås i stk. 2, at ejere af virksomheder som nævnt i stk. 1 og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde Skatteforvaltningen nødvendig vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Bestemmelsen vil medføre, at alle ansatte som udgangspunkt vil have en pligt til at yde Skatteforvaltningen vejledning og hjælp ved kontrollen. Normalt vil der ikke være mistanke om, at der foregår noget strafbart, når Skatteforvaltningen foretager kontrol.
Skatteforvaltningen vil skulle iagttage retssikkerhedslovens § 9 om forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb og § 10 om forbuddet mod selvinkriminering.
Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, indeholder et forbud mod selvinkriminering. Hvis der under et kontrolbesøg i virksomheden foretaget efter den foreslåede bestemmelse opstår en konkret mistanke om, at virksomheden har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, vil virksomhedens indehaver og de i virksomheden beskæftigede personer efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, ikke have pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen, medmindre det kan udelukkes, at oplysningerne, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Skatteforvaltningen skal vejlede en mistænkt om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.
Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedsloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3076ff., at forbuddet mod selvinkriminering omfatter den juridiske person som sådan, dvs. enhver fysisk person med tilknytning til den juridiske person f.eks. dennes ansatte. For ansatte i enkeltmandsvirksomheder sker der derimod ikke identifikation med virksomheden, så de vil ikke være undtaget fra oplysningspligten, men vil have pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at oplysninger nævnt i stk. 1 på Skatteforvaltningens anmodning skal udleveres eller indsendes til denne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de virksomheder, som er omfattet af loven, efter anmodning fra Skatteforvaltningen vil skulle indsende oplysninger som nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, til Skatteforvaltningen.
Virksomhederne vil være pligtige til at indsende oplysninger, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.
Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registrerede efter de foreslåede bestemmelser i § 4, men der foreligger en formodning for, at virksomhederne er registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse virksomheder også være omfattet. Tilsvarende vil virksomheder være omfattet af bestemmelsen, hvis Skatteforvaltningen har en formodning for, at virksomheden driver uregistreret virksomhed. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed, vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget, og Skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysninger, der giver en formodning for, at virksomheden er fortsat eller genoptaget efter registreringen inddragelse, f.eks. hvis virksomheden fortsat driver virksomhed omfattet af CO2-kvoteordningen.
En anmodning om indsendelse af oplysninger vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, der er nødvendige til et givent formål, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.
Skatteforvaltningens kontrol vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Det følger desuden af retssikkerhedslovens § 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået en strafbar lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af f.eks. daglige bøder.
Det foreslås i stk. 4, at offentlige myndigheder efter anmodning skal til Skatteforvaltningen videregive enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Det vil medføre, Skatteforvaltningen kan anmode andre offentlige myndigheder om at udlevere oplysninger til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven. Disse offentlige myndigheder vil skulle udlevere oplysninger, som Skatteforvaltningen vil skulle anvende til disse formål. Det kan bl.a. omfatte Energistyrelsen og Søfartsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 5, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelsen af kontrol efter stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at politiet om nødvendigt vil kunne yde Skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, hvis virksomheden vægrer sig mod at give Skatteforvaltningen adgang til virksomhedens lokaler m.v.
Politiets bistand efter bestemmelsen vil begrænse sig til overvindelse af fysiske hindringer for gennemførelsen af kontrollen, f.eks. at skaffe adgang til et aflåst rum. Selve kontrollen vil skulle gennemføres af medarbejdere fra Skatteforvaltningen. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i lov om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets bistand til andre myndigheder vil som politiets øvrige opgaver være underlagt politiets prioritering af ressourcer. Politiet vil derfor i givet fald kunne afslå en konkret anmodning om bistand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk. 1, nr. 6. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved Skatteforvaltningens kontrolbesøg er – eller i forbindelse hermed opstår – konkret mistanke om et strafbart forhold, herunder straffesager, som kan behandles administrativt, vil politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen skulle ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af efterforskning.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at registrerede virksomheder, der indleverer udledningsrapport m.v. vedrørende afgiftspligtige udledninger til en kompetent myndighed i et andet land, skal meddele Skatteforvaltningen, hvis den kompetente myndighed træffer afgørelse vedrørende drivhusgasudledning eller aktivitetsniveau. Det foreslås i 2. pkt., at meddelelse skal ske senest 1 måned, efter afgørelsen er sendt fra myndigheden. Det foreslås i 3. pkt., at har afgørelsen betydning for afgiftspligten, skal denne betydning samtidig meddeles Skatteforvaltningen.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle holde Skatteforvaltningen orienteret om forhold, som har eller kan have betydning for afgiftspligten, herunder ændringer af afgiftsgrundlaget.
Det bemærkes, at i sådanne tilfælde, hvor der sker ændring af en registreret virksomheds udledningsrapport, herunder hvis det er den kompetente myndighed, der træffer afgørelse herom, vil den registrerede virksomhed skulle foretage en ny angivelse efter § 9 af den endelige mængde udledning efter § 6. Dette vil skulle ske i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens regler, og uanset om der er tale om en ændret ansættelse som følge af en udenlandsk myndigheds eller Energistyrelsens afgørelse om ændret udledningsrapport.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6 og 3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at hvis den registrerede virksomhed ikke rettidigt har angivet afgift, jf. §§ 8 og 9, kan Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Skatteforvaltningen vil få mulighed for at kunne anvende daglige tvangsbøder som pressionsmiddel til at gennemtvinge, at registrerede virksomheder angiver og betaler afgift.
Ved »rettidigt« forstås den frist, der følger af §§ 8 og 9.
Ansvaret for at angive og betale afgift ligger hos den enkelte virksomhed, der er registreringspligtig efter § 4.
Daglige tvangsbøder vil ikke være en strafferetlig sanktion, men et middel til at søge at gennemtvinge en handlepligt. Daglige tvangsbøder vil kunne gives for hver kalenderdag, det vil sige 7 dage om ugen. En tvangsbøde vil skulle være på mindst 1.000 kr. dagligt, og der vil ved fastsættelsen af tvangsbødens størrelse skulle tages hensyn til den indberetningspligtiges økonomiske formåen, så tvangsbøden vil have den tilsigtede effekt. De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis en allerede pålagt tvangsbøde ikke har givet resultat. Dette vil svare til den generelle praksis for tvangsbøder i skatte- og afgiftslovgivningen i øvrigt.
Når den registrerede virksomhed har angivet og betalt afgift efter §§ 8 og 9, vil eventuelle tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalde. Allerede betalte tvangsbøder vil ikke skulle tilbagebetales.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at hvis Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget angivelse og betaling af afgift, vil Skatteforvaltningen kunne sende en rykker. I rykkeren vil det skulle fremgå, at hvis ikke der sker angivelse og betaling inden en i rykkeren fastsat frist, vil Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder, for hver dag fristen overskrides.
Det vil bero på Skatteforvaltningens vurdering, om der under hensyn til de konkrete omstændigheder i den enkelte sag vil skulle anvendes daglige tvangsbøder. Ved vurderingen vil det bl.a. kunne indgå, om der anses at foreligge undskyldende omstændigheder ved den manglende rettidige angivelse og om den samme virksomhed tidligere ikke har angivet rettidigt.
Det foreslås i stk. 2, at efterkommes en anmodning til en registreret eller registreringspligtig virksomhed om oplysninger efter § 10, stk. 3, ikke, kan Skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, vil Skatteforvaltningen kunne anmode den registrerede virksomhed om at indsende materiale til brug for kontrol af virksomhedens afgiftstilsvar.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen, når en anmodning om oplysninger efter § 10 ikke er efterkommet, vil kunne give et pålæg om at indsende de oplysninger, der er anmodet om. Efterkommes pålægget ikke inden en i pålægget fastsat frist, vil Skatteforvaltningen kunne anvende daglige tvangsbøder, indtil pålægget efterkommes.
Praksis for tvangsbødernes størrelse m.v., der beskrevet ovenfor under bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, vil tilsvarende finde anvendelse i relation til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2.
Det vil bero på Skatteforvaltningens vurdering, om der under hensyn til sagens omstændigheder vil skulle anvendes daglige tvangsbøder eller bødeforelæg. Ved vurderingen vil det bl.a. kunne indgå, om der anses at foreligge undskyldende omstændigheder ved den manglende rettidige angivelse og om den samme virksomhed tidligere ikke har angivet rettidigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.
Ved »urigtige« forstås, at en oplysning er egentlig usand og i strid med faktiske forhold. Ved »vildledende« forstås, at oplysningerne i et vist omfang kan være korrekte, men at oplysningerne i deres helhed alligevel er utilstrækkelige til at give et fyldestgørende billede af faktum.
Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger vil f.eks. kunne ske i forbindelse med afgivelse af oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 8 eller 9. Straf efter det foreslåede § 12, stk. 1, nr. 1, vil imidlertid ikke forudsætte, at de urigtige eller vildledende oplysninger er afgivet i denne forbindelse. Urigtige eller vildledende oplysninger, der har betydning for afgiftskontrollen, og som er afgivet f.eks. før angivelsen, vil således også være omfattet af bestemmelsen. Det strafbare forhold vil i de nævnte tilfælde være realiseret, når oplysningerne er kommet frem til Skatteforvaltningen.
Fortielse af oplysninger vil f.eks. kunne ske, hvis den pågældende virksomhed helt har undladt at foretage angivelse. I dette tilfælde vil forholdet også være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 3, og det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når fristen for angivelse er overskredet.
Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 1, vil alene finde anvendelse i tilfælde, hvor overtrædelsen sker som led i unddragelse af afgift. Det forudsatte sanktionsniveau er derfor beskrevet nærmere nedenfor ved beskrivelsen af § 12, stk. 3, der angår overtrædelser, der begås med forsæt til at unddrage afgift.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 2, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 2, stk. 5, § 4, stk. 1-3, § 7, stk. 1 eller 2, eller § 10, stk. 2, 3 eller 6.
I den foreslåede bestemmelse henvises til § 2, stk. 5, der angår pligten til at indberette værdien af afgiftslempelse, hvis beløbet overstiger 100.000 euro i et kalenderår, § 4, stk. 1-3, der angår pligten til at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, såfremt en virksomhed har afgiftspligtige udledninger, § 7, stk. 1 og 2, der angår pligten til at føre regnskab over afgiftspligtige udledninger, § 10, stk. 2, der angår virksomhedens, ejeren og de ansattes pligter i forbindelse med Skatteforvaltningens kontrol heraf, § 10, stk. 3, der angår virksomhedens pligt til at udlevere materiale nævnt i § 10, stk. 1, på Skatteforvaltningens anmodning, og § 10, stk. 6, der angår pligter for virksomheder, som indleverer udledningsrapporter m.v. til kompetente myndigheder i andre lande, til at meddele Skatteforvaltningen om relevante forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der forsætligt eller groft uagtsomt ikke opfylder forpligtelser fastsat i § 2, stk. 5, § 4, stk. 1-3, § 7, stk. 1 eller 2, eller § 10, stk. 2, 3 eller 6, vil kunne straffes med bøde. Sagen vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 13.
Med lovforslaget er det forudsat, at overtrædelse af disse bestemmelser vil kunne straffes med en bøde af ordensmæssig karakter på 10.000 kr. Det skyldes, at bestemmelsen isoleret set har karakter af en ordensforskrift.
Efter omstændighederne vil en overtrædelse af bestemmelserne imidlertid kunne ske som led i, at der unddrages afgift. Hvis dette er tilfældet, vil overtrædelsen være omfattet af den sanktionspraksis, der er beskrevet nærmere nedenfor i bemærkningerne til det foreslåede § 12, stk. 3.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 3, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage rettidig angivelse, jf. § 8 eller § 9, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Registrerede virksomheder vil efter den foreslåede bestemmelse i § 8 efter udløbet af hver afgiftsperiode skulle angive en foreløbig mængde af den drivhusgasudledning, hvoraf virksomheden vil skulle betale afgift og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen.
Registrerede virksomheder vil efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, efter udløbet af kalenderåret skulle opgøre det endelige afgiftstilsvar og angive restafgiften på baggrund af den verificerede drivhusgasudledning, for hvilken der vil skulle betales afgift, og indbetale restafgiften for kalenderåret til Skatteforvaltningen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, vil angivelsen skulle indgives til Skatteforvaltningen senest den 15. maj hvert år.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, vil medføre, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader rettidigt at angive afgift efter § 8 og § 9, stk. 1 og 2, vil kunne straffes med bøde. Sagen vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 12.
Med lovforslaget er det forudsat, at overtrædelse af disse bestemmelser vil kunne straffes med en bøde af ordensmæssig karakter på 10.000 kr. Det skyldes, at bestemmelsen isoleret set har karakter af en ordensforskrift.
Efter omstændighederne vil en overtrædelse af bestemmelserne imidlertid kunne ske som led i, at der unddrages afgift. Hvis dette er tilfældet, vil overtrædelsen være omfattet af den sanktionspraksis, der er beskrevet nærmere nedenfor i bemærkningerne til det foreslåede § 12, stk. 3.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det foreslås i stk. 2, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Det følger af det foreslåede § 2, stk. 6, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5, og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan anvende afgiftssatsen i stk. 3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det følger af det foreslåede § 5, stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning efter stk. 1-4.
Det følger af det foreslåede § 6, stk. 4, at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal angives efter stk. 1-3. Det følger desuden af det foreslåede § 6, stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal angives efter stk. 5.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse efter stk. 1.
Bestemmelsen i § 12, stk. 2, vil medføre, at der i forskrifter, der er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 6, § 5, stk. 6, § 6, stk. 4 og 6, og § 7, stk. 3, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne. En sag om overtrædelse af bestemmelserne vil kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 13.
Med lovforslaget er det forudsat, at overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne vil kunne straffes med en bøde af ordensmæssig karakter på 10.000 kr.
Det foreslås i stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser omfattet af stk. 1 med forsæt til at unddrage afgift til det offentlige, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Henvisningen til straffelovens § 289 vil medføre, at de kvalificerede overtrædelser, dvs. særligt grove forhold, vil kunne straffes efter denne bestemmelse, hvor strafferammen er fængsel indtil 8 år.
Med lovforslaget er det forudsat, at den sanktionspraksis, der finder anvendelse ved overtrædelser, der er sket som led i unddragelse af afgift, vil skulle svare til den sanktionspraksis, der i dag finder anvendelse ved overtrædelser, der er sket som led i unddragelse af betaling af skatter og afgifter.
For det første forudsættes det således, at der vil kunne idømmes straf i form af fængsel ved fysiske personers forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover. Sagen vil da skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
I andre unddragelsestilfælde vil der kunne straffes med bøde, jf. nærmere om normalbøder nedenfor. Det gælder således tilfælde, hvor en fysisk person forsætligt har unddraget for et beløb, der ikke udgør 500.000 kr. eller derover, hvor en fysisk person har unddraget ved grov uagtsomhed, eller hvor unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt af en juridisk person. I disse tilfælde vil sagen kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 13.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen for fysiske personers forsætlige unddragelse på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende fysiske person forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. Det vil gælde, uanset om der idømmes fængselsstraf i medfør af denne lov eller i medfør af straffelovens § 289. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det andet forudsættes det, at der i tillæg til en fængselsstraf straffes med en bøde, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det tredje forudsættes det, at der i sager om unddragelse af afgift, der ikke kan medføre straf i form af fængsel, gives en normalbøde. Normalbøden vil udgøre én gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes, at der i førstegangstilfælde vil skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en sag om unddragelse af afgift. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der i førstegangstilfælde kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det foreslås i stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan pålægges juridiske personer strafansvar for overtrædelse af bestemmelserne i denne lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen. Det følger af 2. pkt., at retsplejelovens § 752, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Det følger af opkrævningslovens § 19, at ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i opkrævningslovens sker i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Det foreslås i § 13, at reglerne i opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.
Tilsvarende bestemmelser gælder i henhold til de øvrige punktafgiftslove.
Det betyder bl.a., at hvis en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde, vil sagen kunne afsluttes administrativt uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig og betaler den fastsatte bøde. Betales bøden eller bliver den inddrevet eller afsonet, sker der ikke videre forfølgning. Gæld til det offentlige inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til lov om inddrivelse af gæld til det offentliges regler herom, hvilket vil sige, at der også vil kunne ske lønindeholdelse for fysiske personer og udpantning.
Retsplejelovens § 752 vil finde anvendelse i sager, der afsluttes administrativt, jf. opkrævningslovens § 18, stk. 1, 2. pkt.
Ransagning vil skulle ske overensstemmelse med retsplejeloven, jf. opkrævningslovens § 19.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Det vil medføre, at emissionsafgiftsloven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2, og at de dele af aftalen Grøn skattereform for industrien m.v., som loven gennemfører, træder i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af det foreslåede § 2, stk. 3-6, og § 6, stk. 5 og 6.
§ 2, stk. 3, fastsætter den lavere sats for mineralogiske processer m.v. (dvs. mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, som er omfattet af bilag 2). Ændringen indebærer, at den lave sats for mineralogiske processer m.v. først vil kunne finde anvendelse, når skatteministeren sætter denne del af loven i kraft. Det skyldes, at den lempede sats i § 2, stk. 3, udgør statsstøtte i medfør af TEUF art. 107, som skal anmeldes til Kommissionen i medfør af TEUF art. 108, og ved anvendelse af Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01) med senere ændringer, og som kræver godkendelse af Europa-Kommissionen. Der henvises i øvrigt til pkt. 10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
§ 2, stk. 4, vedrører indeksering af satsen i § 2, stk. 3. § 2, stk. 5 og 6, vedrører virksomhedernes indberetningspligt for udbetalt statsstøtte efter § 2, stk. 3, hvis værdien af afgiftslempelsen udgør over 100.000 euro, samt skatteministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom, samt at fastsætte regler om, at virksomheder ikke kan opnå den lave afgiftssats, hvis de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
§ 6, stk. 5, vedrører virksomhedernes forpligtelse til at udarbejde en særskilt opgørelse af udledningen relateret til mineralogiske processer m.v. § 6, stk. 6, vedrører hjemmel til at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelse af den afgiftspligtige drivhusgasudledning, der skal angives efter stk. 5.
Det følger således af bestemmelserne, at den lave afgiftssats for mineralogiske processer m.v., som følger af forslagets § 2, stk. 3, først vil kunne finde anvendelse, når skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden ved bekendtgørelse.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at den lavere sats udgør statsstøtte efter TEUF artikel 107, og at den lavere sats først kan træde i kraft, når Kommissionen har truffet afgørelse om, at foranstaltningen ikke udgør uforenelig statsstøtte, den såkaldte stand still-forpligtelse, jf. nærmere bemærkningerne pkt. 10 i de almindelige bemærkninger om forholdet til EU-retten.
Det bemærkes, at aftalen Grøn skattereform for industri m.v. indeholder forskellige indfasningsprofiler af emissionsafgiftssatserne frem mod 2030 for henholdsvis den generelle sats på 375 kr. og den lave sats for mineralogiske processer m.v. på 125 kr. (2022-priser). Dette medfører, at det først er i 2026, at den generelle afgiftssats overstiger afgiftssatsen for mineralogiske processer m.v., hvorfor det først er fra 2026, at den lave sats slår igennem som en afgiftslempelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede afgrænsning af lovens anvendelsesområde skyldes, at sagsområdet er overtaget af Færøerne og Grønland, og loven derfor hverken skal gælde eller skal kunne sættes i kraft overfor Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Emissionsafgiftsloven
Gældende
LBK nr 309 af 20/03/2025
Skatteministeriet
Ændringer:
0
Emissionsafgiftsloven
Herved bekendtgøres lov nr. 619 af 11. juni 2024 om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1489 af 10. december 2024.
Kapitel 1
Det afgiftspligtige anvendelsesområde og afgiftens størrelse
Der betales afgift til statskassen efter bestemmelserne i denne lov ved udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone, der er omfattet af lovens bilag 1, og for hvilke der skal returneres kvoter efter kvoteordningen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. For luftfart betales alene afgift for flyvninger omfattet af stk. 1, hvis disse begynder og slutter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone, og er omfattet af lovens bilag 1 (indenrigsluftfart). For søtransport betales alene afgift for færgeruter omfattet af stk. 1, hvis disse begynder og slutter i dansk havn eller platform og er omfattet af lovens bilag 1 (indenrigsfærgefart).
Stk. 3. For aktiviteter, hvor der i kvotedirektivet er fastsat en gradvis indfasning for returnering af kvoter, betales afgift af den mængde kvoter, der svarer til den faktiske udledning i denne periode, uden hensyn til indfasning af returneringspligten.
Stk. 4. For udledninger fra bæredygtig bionaturgas, som er fritaget for kvotereturneringspligt, skal der betales afgift af udledningen uden hensyn til kvotefritagelse. Afgiftspligten efter 1. pkt. og stk. 1 gælder dog alene for udledninger fra bæredygtig og ikkebæredygtig bionaturgas, når disse energiprodukter er blandet med naturgas i overensstemmelse med § 1 a i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
Afgiften udgør pr. t udledt CO2-ækvivalent 71,2 kr. i 2025, 128,1 kr. i 2026, 185,0 kr. i 2027, 241,9 kr. i 2028, 298,9 kr. i 2029 og 355,8 kr. (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Satserne nævnt i stk. 1 reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 3. Afgiften udgør pr. t udledt CO2-ækvivalent fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, som er omfattet af lovens bilag 2, 94,9 kr. i 2025, 99,6 kr. i 2026, 104,4 kr. i 2027, 109,1 kr. i 2028, 113,9 kr. i 2029 og 118,6 kr. (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030. Udledningerne fra mineralogiske og metallurgiske processer skal ske som følge af opvarmning i anlæg, og materialerne, der indgår i de nævnte processer, skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur. Udledningerne omfatter også ikkeenergirelaterede udledninger fra processerne nævnt i 1. pkt.
Stk. 4. Satserne nævnt i stk. 3 reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 5. Virksomheder, der betaler afgift efter satsen i stk. 3, skal indberette differencen mellem den lempede afgift efter stk. 3 og afgiften, som den ville have været, hvis den skulle beregnes efter de højere afgiftssatser i stk. 1, til told- og skatteforvaltningen, hvis differencen overstiger 100.000 euro i 1 kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober for det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af afgiftslempelsen efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 og oplysninger om virksomhedens navn, type, cvr-nummer og størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan anvende afgiftssatsen i stk. 3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Bionaturgas: Biogas, som er opgraderet til naturgaskvalitet, jf. bekendtgørelse om gaskvalitet.
Bæredygtig bionaturgas: Biogas, der opfylder bæredygtighedskriterierne i bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v., og som er opgraderet til naturgaskvalitet, jf. nr. 1. Bionaturgas, der ikke opfylder disse kriterier, er ikkebæredygtig bionaturgas.
CO2-ækvivalent: Den mængde af en drivhusgas, der svarer til det globale opvarmningspotentiale af 1 t kuldioxid (CO2).
Driftsleder: En fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer et stationært anlæg, eller som har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf.
Drivhusgasser: Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC), svovlheksafluorid (SF6) og andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling.
Kvote: Bevis for retten til at udlede 1 t CO2-ækvivalent. Retten er nærmere reguleret i kvotedirektivet, der er gennemført ved lov om CO2-kvoter, og i andre EU-retsakter fastsat med hjemmel i kvotedirektivet (kvoteordningen).
Kvotedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen.
Kvoteordningen: Reguleringen i lov om CO2-kvoter, i regler udstedt i medfør af lov om CO2-kvoter og i EU-retsakter om forhold omfattet af lov om CO2-kvoter.
Kvotereturneringspligt: Pligt for driftsledere, luftfartsoperatører og søfartsoperatører til i medfør af kvoteordningen hvert år senest den 30. september i EU-registeret at returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning i det forudgående kalenderår.
Luftfartsoperatør: En luftfartøjsoperatør, erhvervsmæssig lufttransportoperatør eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner på luftfartens område.
MR-forordningen: Kommissionens gennemførelsesforordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning nr. 601/2012/EU.
MRV-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF.
En virksomhed skal registreres hos told- og skatteforvaltningen, hvis den udfører aktiviteter, som kræver, at driftslederen i medfør af kvoteordningen skal have en tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede drivhusgasser. Anmeldelse til registrering skal ske senest 14 dage efter modtagelse af udledningstilladelsen. Er driftslederen den 1. januar 2025 i besiddelse af en udledningstilladelse, skal virksomheden lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025.
Stk. 2. En virksomhed skal registreres hos told- og skatteforvaltningen, hvis den driver indenrigsluftfart i Danmark, som kræver, at luftfartsoperatøren i medfør af kvoteordningen er forpligtet til at returnere kvoter. Anmeldelse til registrering skal ske senest 14 dage efter godkendelse af en overvågningsplan af Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land, hvis det forventes, at virksomheden vil blive omfattet af kvotereturneringspligt, jf. stk. 4. Har virksomheden i 2024 returneret kvoter, skal denne lade sig registrere senest den 14. januar 2025.
Stk. 3. En virksomhed skal registreres hos told- og skatteforvaltningen, hvis den driver indenrigsfærgefart i Danmark, som kræver, at søfartsoperatøren i medfør af kvoteordningen er forpligtet til at returnere kvoter. Anmeldelse til registrering skal ske senest 14 dage efter godkendelse af en overvågningsplan for overvågning og rapportering af årlige CO2-udledninger af Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land, hvis det forventes, at virksomheden vil blive omfattet af kvotereturneringspligt, jf. stk. 4. Virksomheder, der fra 2025 som søfartsoperatører omfattes af pligt til at returnere kvoter for indenrigsfærgefart efter kvotedirektivet, skal, når betingelserne i stk. 4 er opfyldt, lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025.
Stk. 4. En virksomhed med indenrigsluftfart eller indenrigsfærgefart skal, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, lade sig registrere efter stk. 2 eller 3, hvis virksomheden i det forudgående år var omfattet af pligt til at returnere kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land. En virksomhed med indenrigsluftfart eller indenrigsfærgefart, som ikke i forudgående år har været i besiddelse af en overvågningsplan eller har haft pligt til at returnere kvoter, skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen på det tidspunkt, hvor det måtte formodes, at virksomheden efter årets udgang skal returnere kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land. Virksomheden er fra registreringstidspunktet eller tidspunktet, hvor virksomheden skulle have ladet sig registrere efter 2. pkt., forpligtet til at angive og afregne afgift.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen udsteder et bevis for registreringen efter stk. 1-3.
Stk. 2. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige drivhusgasudledning foreløbigt.
Stk. 3. Den foreløbige afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning i afgiftsperioden opgøres på grundlag af måling af energiforbrug eller drivhusgasudledning opgjort efter reglerne i § 6 eller drivhusgasudledningen i de op til 2 forudgående kalenderår opgjort efter § 6, jf. dog stk. 4. Opgøres afgiften i 1. pkt. på grundlag af energiforbrug, skal emissionsfaktorer efter MR-forordningen eller MRV-forordningen anvendes. Opgørelsesmetoderne kan kombineres ved opgørelse af forskellige udledninger.
Stk. 4. Registrerede virksomheder kan ved den foreløbige opgørelse af den afgiftspligtige mængde tage hensyn til oplysninger, som kan have betydning for udledningsopgørelsen i det igangværende kalenderår, herunder ændring af overvågningsplaner grundet kapacitetsudvidelser. Registrerede virksomheder, der ikke tidligere har indleveret udledningsrapporter til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land efter kvoteordningen, opgør den afgiftspligtige udledning i det første kalenderår på grundlag af den forventede udledning i de enkelte afgiftsperioder.
Stk. 5. Foreligger der ikke en godkendt overvågningsplan efter MRV-forordningen før den 6. juni 2025, kan de foreløbige opgørelser, jf. stk. 1, for 2025 ske på grundlag af den indsendte overvågningsplan og den endelige opgørelse.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning efter stk. 1-4.
Efter udløbet af kalenderåret skal registrerede virksomheder foretage en endelig opgørelse af den afgiftspligtige mængde udledning. Den endeligt opgjorte afgiftspligtige mængde opgøres som drivhusgasudledningen, jf. § 1, beregnet efter den udledningsrapport, som den kompetente myndighed har godkendt efter MR-forordningen og MRV-forordningen, jf. dog stk. 2, 3 og 5. Ved opgørelsen af drivhusgasudledningen fra bæredygtig bionaturgas anvendes emissionsfaktoren for bionaturgas som fastsat i medfør af regler i kvoteordningen.
Stk. 2. Registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre omfanget af udledningen fra indenrigsluftfart.
Stk. 3. Registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre omfanget af udledningen fra indenrigsfærgefart.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal angives efter stk. 1-3.
Stk. 5. Registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre omfanget af udledningen relateret til mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, der er omfattet af § 2, stk. 3. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes til 1. pkt., hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Ved opgørelse af den forholdsmæssige fordeling finder § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10, stk. 5, nr. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. tilsvarende anvendelse. Omfanget af ikkeenergirelateret udledning indgår ikke i fordelingen efter 2. og 3. pkt.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal angives efter stk. 5.
En virksomhed, der har reduceret sin kvotepligtige CO2-udledning ved hjælp af CO2-fangst og -lagring i overensstemmelse med kvoteordningen, skal ikke svare emissionsafgift af denne mængde. Fordelingen af den reducerede mængde afgift skal følge den fordeling, som er fastsat i reglerne i § 6, og udgøre den relevante afgiftssats efter § 2.
Registrerede virksomheder skal føre regnskab over drivhusgasudledninger i Danmark i overensstemmelse med de opgørelsesregler, der følger af §§ 5 og 6, og kvoteordningens regler. Registrerede virksomheder skal på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokumenter, opgørelser m.v., i 10 år efter regnskabsårets udløb.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse efter stk. 1.
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, jf. § 5, stk. 1, angive og betale afgift efter § 2 af den foreløbigt opgjorte afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, jf. § 5, stk. 2-4, til told- og skatteforvaltningen. Angivelse og betaling skal ske senest den 15. i den første måned efter afgiftsperiodens udløb. Er den sidste rettidige angivelsesdato en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.
Stk. 2. Angivelse og betaling efter stk. 1 sker efter reglerne i opkrævningsloven. Efter kalenderårets udløb foretages endelig regulering af afgiftstilsvaret, jf. § 9.
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hvert kalenderår angive og betale eventuel restafgift eller angive overskydende afgift efter § 2 til told- og skatteforvaltningen. Restafgiften udgøres af det beløb, hvormed det endeligt opgjorte afgiftstilsvar opgjort efter § 6 måtte overstige de foreløbigt betalte afgifter, jf. § 8. Overskydende afgift udgøres af det beløb, hvormed det endelige afgiftstilsvar opgjort efter § 6 måtte være mindre end de foreløbigt betalte afgifter, jf. § 8.
Stk. 2. Angivelsen efter stk. 1, 1. pkt., skal hvert år indgives til told- og skatteforvaltningen som en del af den ordinære angivelse for april måned med angivelsesfrist den 15. maj. Er den sidste rettidige angivelsesdato en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.
Stk. 3. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Angivelsen og betalingen sker i øvrigt efter reglerne i opkrævningsloven.
Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i registreringspligtige virksomheder og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger og forretningsbøger, det øvrige regnskabsmateriale, udlednings- og verifikationsrapport, andre oplysninger omfattet af kvoteordningen og korrespondance m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 2. Ejere af virksomheder som nævnt i stk. 1 og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde told- og skatteforvaltningen nødvendig vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Oplysninger nævnt i stk. 1 skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.
Stk. 4. Offentlige myndigheder skal efter anmodning til told- og skatteforvaltningen videregive enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 5. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelsen af kontrol efter stk. 1.
Stk. 6. Registrerede virksomheder, der indleverer udledningsrapport m.v. vedrørende afgiftspligtige udledninger til en kompetent myndighed i et andet land, skal meddele told- og skatteforvaltningen, hvis den kompetente myndighed træffer afgørelse vedrørende drivhusgasudledning eller aktivitetsniveau. Meddelelse skal ske, senest 1 måned efter at afgørelsen er sendt fra myndigheden. Har afgørelsen betydning for afgiftspligten, skal denne betydning samtidig meddeles told- og skatteforvaltningen.
Har den registrerede virksomhed ikke rettidigt angivet afgift, jf. §§ 8 og 9, kan told- og skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder.
Stk. 2. Efterkommes en anmodning til en registreret eller registreringspligtig virksomhed om oplysninger efter § 10, stk. 3, ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.
Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelser efter loven. Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse om, hvorvidt en aktivitet eller et anlæg er omfattet af lovens bilag 1 eller øvrige forhold, der er reguleret i kvoteordningen.
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
overtræder § 2, stk. 5, § 4, stk. 1-3, § 7, stk. 1 eller 2, eller § 10, stk. 2, 3 eller 6, eller
undlader at foretage angivelse, jf. § 8 eller § 9, stk. 1 eller 2.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser omfattet af stk. 1 med forsæt til at unddrage afgift til det offentlige, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Aktiviteter som angivet i bilag I i kvotedirektivet
Anlæg eller dele af anlæg, der anvendes til forskning, udvikling og afprøvning af nye produkter og processer, er ikke omfattet af dette direktiv. Anlæg, hvis der i løbet af den foregående relevante 5-årsperiode, jf. artikel 11, stk. 1, andet afsnit, har været emissioner fra forbrænding af biomasse, der opfylder kriterierne i artikel 14, som gennemsnitligt bidrager til mere end 95 pct. af de samlede gennemsnitlige drivhusgasemissioner, er ikke omfattet af dette direktiv.
Tærskelværdierne nedenfor henviser generelt til produktionskapacitet eller produktionsomfang. Hvis flere aktiviteter, der henhører under samme kategori, udføres i det samme anlæg, lægges kapaciteten af sådanne aktiviteter sammen.
Når et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt det skal medtages i EU ETS, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle anlæggets tekniske enheder, der forbrænder brændsel. Disse enheder kan bl.a. omfatte alle typer af kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, industriovne, forbrændingsovne, sintringsovne, brændeovne, tørreovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbrænding, gasflaring og termiske eller katalytiske efterbrændere. Enheder med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW indgår ikke i denne beregning.
Hvis en enhed benyttes til en aktivitet, hvor tærskelværdien ikke udtrykkes i nominel indfyret termisk effekt, har tærskelværdien for denne aktivitet forrang ved beslutningen om medtagelse i EU ETS.
Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en i dette bilag nævnt aktivitet overstiges i et anlæg, skal alle enheder, hvori der forbrændes brændsel, bortset fra enheder til forbrænding af farligt affald eller husholdningsaffald medtages i drivhusgasemissionstilladelsen.
Fra den 1. januar 2012 medtages alle flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse.
Operatør: En driftsleder, luftfartsoperatør, søfartsoperatør (rederi), brændstofoperatør (reguleret enhed) eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner.
Overvågningsplan: Driftslederens eller luftfartsoperatørens plan for overvågning af drivhusgasemissioner, som den kompetente myndighed har godkendt, jf. MR-forordningens artikel 11, og søfartsoperatørens tilsvarende plan for overvågning af søfart, jf. MRV-forordningens artikel 6, stk. 6-8.
Søfartsoperatør: Et rederi, en reder eller enhver anden organisation eller person såsom en forvalter eller bareboatchartrer, der er omfattet af kvoteordningens bestemmelser, fordi personen opfylder definitionen af rederi ifølge kvotedirektivets artikel 3, litra w.
Udledningsrapport: Driftslederens eller luftfartsoperatørens verificerede rapport over de årlige emissionsmængder i rapporteringsperioden, som forelægges den kompetente myndighed, jf. MR-forordningens artikel 68, og søfartsoperatørernes tilsvarende rapport for søfart, jf. MRV-forordningens artikel 11.
Udledningstilladelse: Tilladelse til en driftsleder eller brændstofoperatør til at udlede drivhusgasser, jf. § 4, stk. 1, i lov om CO2-kvoter.
Kapitel 3
Registrerede virksomheder
Kapitel 4
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW (undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller kommunalt affald). Fra den 1. januar 2024 forbrænding af brændsel i anlæg til forbrænding af kommunalt affald med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, jf. kvotedirektivets artikel 14 og 15
Kuldioxid (CO2)
Raffinering af olie, hvor der drives forbrændingsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW
Kuldioxid (CO2)
Produktion af koks
Kuldioxid (CO2)
Ristning eller sintring, herunder pelletering, af malm (herunder svovlholdigt malm)
Kuldioxid (CO2)
Produktion af jern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 t/time
Kuldioxid (CO2)
Produktion eller forarbejdning af ferrometaller (herunder ferrolegeringer), hvor der drives fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Forarbejdningen omfatter bl.a. valseværker, genopvarmningsanlæg, glødningsovne, smedning, støbning, overfladebelægning og bejdsning
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af primær aluminium eller aluminiumoxid
Kuldioxid (CO2) og perflourkarboner (PFC)
Produktion af sekundær aluminium, når der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW
Kuldioxid (CO2)
Produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, herunder produktion af legeringer, raffinering, støbning osv., hvor der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt (herunder brændsel anvendt som reduktionsmiddel) på over 20 MW
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 t/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller magnesit i roterovne eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af glas, herunder glasfiber, med en smeltekapacitet på over 20 t/dag
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 t/dag
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved hjælp af glas, sten eller slagger med en smeltekapacitet på mere end 20 t/dag
Kuldioxid (CO2)
Tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gipsplader og andre gipsprodukter med en produktionskapacitet for brændt gips eller tørret sekundært gips på over 20 t/dag
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af papir eller karton med en produktionskapacitet på mere end 20 t/dag
Kuldioxid (CO2)
Produktion af kønrøg, hvor organiske stoffer som olie, tjære og kraknings- og destillationsrester forkulles, med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag
Kuldioxid (CO2)
Produktion af salpetersyre
Kuldioxid (CO2) og dinitrogenoxid (N2O)
Produktion af adipinsyre
Kuldioxid (CO2) og dinitrogenoxid (N2O)
Produktion af glyoxal og glyoxylsyre
Kuldioxid (CO2) og dinitrogenoxid (N2O)
Produktion af ammoniak
Kuldioxid (CO2)
Produktion af organiske kemikalier ved krakning, reforming, delvis eller fuld oxidering eller lignende processer, hvor produktionskapaciteten er større end 100 t/dag
Kuldioxid (CO2)
Produktion af brint (H2) og syntesegas med en produktionskapacitet på mere end 5 t/dag
Kuldioxid (CO2)
Produktion af natriumkarbonat (Na2CO3) og natriumhydrogenkarbonat (NaHCO3)
Kuldioxid (CO2)
Opsamling af drivhusgasser fra anlæg omfattet af dette direktiv med henblik på transport og geologisk lagring i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF
Kuldioxid (CO2)
Transport af drivhusgasser med henblik på geologisk lagring i et lagringsanlæg, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF, med undtagelse af de emissioner, der er omfattet af en anden aktivitet i henhold til nærværende direktiv
Kuldioxid (CO2)
Geologisk lagring af drivhusgasser i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF
Kuldioxid (CO2)
Luftfart Flyvninger mellem flyvepladser, der er beliggende i to forskellige stater, som er opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25 a, stk. 3, og flyvninger mellem Schweiz eller Det Forenede Kongerige og de stater, der er opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25 a, stk. 3, og med henblik på artikel 12, stk. 6 og 8, og artikel 28 c alle andre flyvninger mellem flyvepladser, der er beliggende i to forskellige tredjelande, foretaget af luftfartøjsoperatører, der opfylder alle følgende betingelser:
Kuldioxid (CO2)
a)
luftfartøjsoperatørerne er indehavere af et AOC, som er udstedt af en medlemsstat, eller er registreret i en medlemsstat, herunder i regioner i den yderste periferi samt i områder og territorier, der hører under den pågældende medlemsstat, og
b)
de producerer CO2-emissioner på mere end 10.000 t om året fra anvendelsen af fly med en maksimal certificeret startmasse på over 5.700 kg, der foretager flyvninger omfattet af dette bilag, bortset fra fly, der afgår og ankommer i samme medlemsstat, herunder regioner i den yderste periferi i samme medlemsstat, fra den 1. januar 2021; med henblik på dette litra medregnes emissioner fra følgende typer flyvninger ikke:
i)
statslige flyvninger
ii)
humanitære flyvninger
iii)
ambulanceflyvninger
iv)
militære flyvninger
v)
brandslukningsflyvninger
vi)
flyvninger forud for eller efter en humanitær flyvning, en ambulanceflyvning eller en brandslukningsflyvning, forudsat at de pågældende flyvninger blev foretaget med samme luftfartøj og var nødvendige for at udføre de dermed forbundne humanitære, medicinske eller brandslukningsmæssige aktiviteter eller for at omplacere luftfartøjet efter disse aktiviteter med henblik på dets næste aktivitet.
Flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse.
Denne aktivitet omfatter ikke:
a)
flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at transportere en regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer og ministre fra et tredjeland på officiel tjenesterejse, når dette formål fremgår af en relevant statusindikator i flyveplanen
b)
militære flyvninger, der udføres af militærfly, og toldmyndighedernes og politiets flyvninger
c)
eftersøgnings- og redningsflyvninger, brandslukningsflyvninger, humanitære flyvninger og medicinske nødflyvninger, der er godkendt af den relevante kompetente myndighed
d)
flyvninger, der udelukkende udføres efter visuelflyvereglerne som defineret i bilag 2 til Chicagokonventionen
e)
flyvninger, der afsluttes på den flyveplads, hvorfra luftfartøjet er startet, og som ikke indebærer nogen mellemlanding
f)
træningsflyvninger, der udføres udelukkende med det formål at opnå et certifikat eller, hvis der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en rating af certifikat, når dette fremgår af en passende bemærkning i flyveplanen, forudsat at flyvningen ikke tjener til transport af passagerer og/eller fragt eller til positionering eller transport af luftfartøjet
g)
flyvninger, der udføres udelukkende som led i videnskabelig forskning eller med det formål at kontrollere, afprøve eller certificere et luftfartøj eller udstyr, uanset om dette er luftbårent eller jordbaseret
h)
flyvninger, der udføres med luftfartøjer med en højst tilladt startmasse på under 5.700 kg
i)
flyvninger, der udføres inden for rammerne af forpligtelser til offentlig tjeneste, som i henhold til forordning (EØF) nr. 2408/92 pålægges ruter i regionerne i den yderste periferi som defineret i artikel 299, stk. 2, i traktaten eller på ruter, hvor den udbudte kapacitet ikke overstiger 50.000 sæder pr. år
j)
flyvninger, som, hvis det ikke var for dette punkt, ville falde ind under denne aktivitet, og som foretages af en erhvervsmæssig lufttransportoperatør, der enten i 3 på hinanden følgende perioder på 4 måneder foretager under 243 flyvninger pr. periode eller foretager flyvninger med samlede årlige emissioner på under 10.000 t. Flyvninger, som er omhandlet i litra l og m, eller som udføres udelukkende med det formål at transportere en regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer eller ministre fra en medlemsstat på officiel tjenesterejse, kan ikke undtages i henhold til dette litra.
k)
fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2030 flyvninger, som, hvis det ikke var for dette litra, ville falde under denne aktivitet, og som udføres af en ikkekommerciel luftfartsoperatør, hvis sammenlagte årlige emissioner er lavere end 1.000 t pr. år (herunder emissioner fra flyvninger omhandlet i litra l og m)
l)
flyvninger fra flyvepladser beliggende i Schweiz til flyvepladser beliggende i EØS
m)
flyvninger fra flyvepladser beliggende i Det Forenede Kongerige til flyvepladser beliggende i EØS.
Søtransport Søtransportaktiviteter, der er omfattet af forordning (EU) 2015/757, med undtagelse af de søtransportaktiviteter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1 a, og indtil den 31. december 2026 artikel 2, stk. 1 b, i nævnte forordning
Kuldioxid (CO2) Fra den 1. januar 2026, metan og dinitrogenoxid
Bilag 2
Mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse
Ved udledninger fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse forstås ikkeenergirelaterede udledninger fra følgende aktiviteter og udledninger fra energiprodukter anvendt til følgende aktiviteter:
Direkte ved fremstilling af glas.
Der anvendes direkte ved fremstilling af
a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU’s kombinerede nomenklatur,
b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Der anvendes direkte til keramisk brænding og forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton.
Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring.
Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxid, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.
Der anvendes direkte til fremstilling af cement.
Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.
Officielle noter
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).