Emissionsafgiftsloven § 1

Der findes i dag ikke en emissionsafgift. Det foreslås derfor at indføre en emissionsafgiftslov.

Det foreslås i stk. 1, at der betales afgift til statskassen efter bestemmelserne i denne lov ved udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone, der er omfattet lovens bilag 1, og for hvilke der skal returneres kvoter efter kvoteordningen, jf. dog stk. 2-4.

Det vil medføre, at der vil skulle betales afgift af drivhusgasudledninger fra aktiviteter omfattet af bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (herefter kvotedirektivet), som finder sted i Danmark. Kvotedirektivets bilag I er foreslået indsat som bilag 1 til loven. Afgiftspligten omfatter alle aktiviteter, der i dag indgår i kvotehandelssystemet ETS I, og som finder sted i Danmark.

Med de foreslåede § 1, stk. 2, foreslås afgiftspligten dog begrænset, så afgiftspligten for flyvninger er begrænset til indenrigsluftfart, og søfart er begrænset til indenrigsfærgefart.

Det geografiske anvendelsesområde er afgrænset til i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone. Der skal således betales emissionsafgift af udledninger fra Danmark, herunder det danske land- og søterritorium og Danmarks eksklusive økonomiske zone. Søterritoriet udgøres af det ydre og indre territorialfarvand. Bredden af det danske ydre territorialfarvand er på 12 sømil (22,224 km). Den danske afgræsning af søterritoriet fremgår af lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning af søterritoriet.

Inden for den eksklusive økonomiske zone har kyststaten eksklusiv ret til efterforskning og udnyttelse af de naturlige ressourcer på havbunden og dens undergrund samt til enhver anden økonomisk udnyttelse. Miljøjurisdiktion kan desuden håndhæves inden for zonen. Den eksklusive økonomiske zone kan maksimalt udstrækkes til 200 sømil (ca. 370 km) fra basislinjen. Regulering af den danske eksklusive økonomiske zone sker i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner og er bl.a. udmøntet nærmere ved bekendtgørelse nr. 1662 af 17. november af 2020 om Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Det foreslåede geografiske anvendelsesområde svarer til det, der er omfattet af CO2-kvotelovens anvendelsesområde, jf. CO2-kvotelovens § 1, dog afgrænset til alene at omfatte afgift på emissioner i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Med kvotedirektivet gælder der en pligt for virksomheder til at returnere kvoter, for visse drivhusgasudledninger, som stammer fra en aktivitet omfattet af direktivets bilag I (ETS 1) eller III (ETS 2). Pr. ton udledt CO2e skal der returneres en kvote til den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er har ansvaret for, at en virksomhed returnerer kvoter. I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myndighed. Kvoterne sælges på et marked for disse kvoter, og de har derfor en økonomisk værdi. Gratistildeling af kvoter i medfør af kvotedirektivets artikel 10 a-10 c er ved at blive udfaset.

Kvotedirektivets bilag I omfatter både energi- og ikkeenergirelaterede udledninger fra stationære produktionsanlæg med en vis kapacitet, visse flyvninger og med den seneste udvidelse også visse søtransportaktiviteter med skibe over 5.000 bruttotonnage (ETS 1).

Direktivet er i 2023 blevet udvidet med et kapitel Iva og bilag III, der omfatter energirelaterede udledninger fra transport, bygninger og mindre proces. Disse udledninger vil blive omfattet af kvotedirektivets nye handelssystem (ETS 2), som træder i kraft den 1. januar 2027.

Med dette lovforslag foreslås det alene at lægge en afgift på emissioner fra aktiviteter, som er gengivet i lovens bilag I. Dette indebærer, at loven alene lægger en afgift på aktiviteter omfattet af ETS 1, dvs. kvotedirektivets bilag I. Derimod omfatter lovforslaget ikke aktiviteter omfattet af kvotedirektivets bilag III, dvs. ETS 2.

Der skal returneres kvoter for udledninger af drivhusgasser, der stammer fra aktiviteter oplistet i kvotedirektivets bilag I. Af kvotedirektivets bilag II fremgår, at udledning af kuldioxid (CO2), metan (CH4), nitrogenoxid (N2O) hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) er omfattet af kvoteordningen, når disse stammer fra aktiviteter, som er oplistet i direktivets bilag I.

De kvoteomfattede virksomheder, der udøver kvoteomfattede aktiviteter i Danmark, skal opgøre deres udledning og skal årligt indlevere en udledningsrapport til en kompetent myndighed. Udledningsrapporten skal verificeres af en akkrediteret verifikator. Endelig returnerer virksomheden på baggrund af udledningsrapporten kvoter. Virksomheder, der skal indlevere en udledningsrapport til Energistyrelsen, skal returnere kvoter til den danske del af EU’s kvoteregister, der i Danmark administreres af Erhvervsstyrelsen.

De kvoteomfattede aktiviteter omfattet af kvotedirektivets bilag I omfatter i hovedtræk aktiviteter på stationære produktionsenheder, luftfart og søfart, jf. kvotedirektivets artikel 3 a, og aktiviteter, der har en væsentlig teknisk forbindelse med sådanne aktiviteter, jf. kvotedirektivets artikel 3h. Energistyrelsen har kompetence til at afgøre hvilke anlæg, der er kvoteomfattede.

Kvoteomfattede aktiviteter på stationære produktionsenheder eller aktiviteter, der har en væsentlig teknisk forbindelse med sådanne aktiviteter, er udtømmende oplistet i kvotedirektivets bilag I, som er gengivet i lovens bilag 1. Ved stationære produktionsenheder forstås enheder der, bortset fra under transport, ikke flyttes fra det sted, hvorfra de producerer. Udledninger fra stationære anlæg omfatter aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone. Det omfatter bl.a. produktionsenheder på offshoreanlæg, som anvendes til indvinding af kulbrinter, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Det omfatter desuden flydende anlæg til produktion af kulbrinter, som er placeret på en fast position med henblik på produktion. Stationære anlæg omfatter således ikke transportmidler.

Kvotedirektivets bilag I omfatter bl.a. ikke produktionsenheder eller dele af produktionsenheder, der benyttes til forskning, udvikling og testning af nye produkter. Produktionsenheder eller dele af produktionsenheder, der udelukkende anvender biomasse, er heller ikke omfattet af kvotereturneringspligten.

Luftfartsaktiviteter omfattet af kvotedirektivet er angivet nærmere i direktivets bilag I og omfatter flyvninger mellem to flyvepladser, der er beliggende i to forskellige stater, som er opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25 a, stk. 3, og visse andre oplistede udenrigsflyvninger.

Det følger bl.a. heraf, at luftfartsoperatøren skal være indehaver af et AOC (luftfartsoperatørcertifikat til flyvning med kommercielle formål), og at luftfartsoperatøren skal producere CO2-emissioner på mere end 10.000 t om året for anvendelsen af fly med en maksimal certificeret startmasse på over 5.700 kg, der foretager flyvninger omfattet af bilag I, bortset fra fly, der afgår og ankommer i samme medlemsstat, herunder regioner i den yderste periferi i samme medlemsstat. Emissioner fra visse nærmere angivne typer flyvninger medregnes dog ikke ved opgørelse af de 10.000 t om året.

Direktivet omfatter desuden flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse, dog med en række undtagelser for bl.a. træningsflyvninger, militære flyvninger, eftersøgnings- og redningsflyvninger samt en række andre særlige undtagelsestilfælde, der fremgår af bilag I.

Rederier er med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner blevet omfattet af pligten til at returnere kvoter for udledninger fra søfartsaktiviteter. Søtransportaktiviteter omfattet af denne forpligtelse følger ligeledes af bilag I til kvotedirektivet, jf. lovforslagets bilag 1. Søfartsaktiviteter er her angivet som de aktiviteter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2015/757, og fra 1. januar 2027 også de aktiviteter, der er omfattet af forordningens artikel 2, stk. 1 b.

Forordningens artikel 2, stk. 1, omfatter skibe på 5.000 bruttotonnage og derover, for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads med henblik på transport af gods eller passagerer til kommercielle formål fra sådanne skibes seneste anløbshavn til en anløbshavn under en EU-medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.

Forordningens artikel 2, stk. 1 b, omfatter offshore-skibe på 5.000 bruttotonnage og derover for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion. Denne type skibe driver ikke færgefart, og drivhusgasudledninger fra skibenes aktiviteter vil derfor ikke blive omfattet af den foreslåede afgift.

Forordningen omfatter desuden ikke krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, eller statsskibe, der anvendes til ikkekommercielle formål, jf. artikel 2, stk. 2.

Kvoteomfattet søfart skal returnere kvoter for CO2 udledt fra 2024. Fra 2026 skal den kvoteomfattede søfart også returnere kvoter for udledt metan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O).

Returneringsforpligtelsen efter kvotedirektivet indfases for søfart, så der skal returneres kvoter for 40 pct. af den verificerede udledning for 2024, 70 pct. af den verificerede udledning for 2025 og 100 pct. af den verificerede udledning fra 2026. Denne indfasning håndteres i forhold til afgiften i det foreslåede § 1, stk. 4.

Det er med kvotedirektivets artikel 12, stk. 3-d, muligt at fritage rederier for kvoteforpligtelsen for emissioner, der udledes til og med den 31. december 2030 fra sejladser udført med andre passagerskibe end krydstogtskibe og med ro-ro-passagerskibe mellem en havn på en ø under medlemsstatens jurisdiktion uden nogen vej- eller jernbaneforbindelse med fastlandet og med en befolkning på færre end 200.000 fastboende indbyggere i henhold til de seneste bedste tilgængelige data i 2022 og en havn under samme medlemsstats jurisdiktion og fra sådanne skibes aktiviteter i en havn i forbindelse med sådanne aktiviteter. Denne fritagelsesmulighed er anvendt i Danmark for så vidt angår færgeruten Rønne-Køge, som således først omfattes af kvoteforpligtelser fra og med den 1. januar 2031. Det vil medføre, at udledninger fra disse aktiviteter, hvor fritagelsen er anvendt, først omfattes af den foreslåede afgiftspligt fra den 1. januar 2031.

Der forventes at være ca. 8 virksomheder, der skal returnere kvoter for indenrigsluftfart til Danmark i 2025. Der kan derudover være andre luftfartsselskaber, som er kvotepligtige for indenrigsluftfart i Danmark, som skal returnere kvoter til andre lande, men som også vil blive omfattet af afgiftspligten.

Der forventes i 2024 at være 3 færgeforbindelser, Hou-Sælvig, Sjællands Odde-Aarhus og Sjællands Odde-Ebeltoft, som skal returnere kvoter for indenrigssøfart. Desuden vil containerskibe m.v. på over 5.000 tonnage være omfattet af kvotesystemet, men undtaget fra afgiftspligten, jf. det foreslåede stk. 3.

Regler om afgiftsperiode og opgørelsesmetoden for udledninger fra disse aktiviteter er fastsat i lovforslagets §§ 5-6. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Udvidelsen af kvotedirektivets anvendelsesområde til vejgående transport, bygning og andet proces (ETS 2) fremgår af direktivets kapitel Iva og bilag III. Der gælder endnu ikke en pligt til at returnere kvoter for drivhusgasudledninger fra disse aktiviteter. Loven omfatter ikke disse sektorer.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der alene betales afgift for flyvninger omfattet af stk. 1, hvis disse begynder og slutter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone, og er omfattet af lovens bilag 1 (indenrigsluftfart).

Det vil medføre, at der v betales afgift efter denne lov af udledninger fra indenrigsluftfart, der er kvoteomfattede, og fra indenrigsfærgefart, der er kvoteomfattet.

For luftfart vil dette medføre, at kun kvoteomfattede flyvninger, der sker indenfor Danmark, er omfattet af afgiftspligten efter emissionsafgiftsloven.

For en beskrivelse af, hvilke flyvninger der er kvoteomfattede, henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 1. Med indenrigsluftfart forstås flyvninger, der begynder og slutter inden for lovens geografiske anvendelsesområde som foreslået i § 1, stk. 1. Ved indenrigsflyvning forstås desuden ikke flyvninger, der starter eller slutter på Færøerne eller i Grønland.

Der forventes at være 8 virksomheder, der skal returnere kvoter for indenrigsluftfart til Danmark i 2025. Der kan derudover være andre luftfartsselskaber, som er kvotepligtige for indenrigsluftfart, som skal returnere kvoter til andre lande, men som også vil blive omfattet af afgiftspligten efter emissionsafgiftsloven.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der alene betales afgift for færgeruter omfattet af stk. 1, hvis disse begynder og slutter i dansk havn eller platform og er omfattet af lovens bilag 1 (indenrigsfærgefart).

For søfart vil dette medføre, at kun kvoteomfattet færgefart inden for Danmark omfattes af afgiftspligten efter emissionsafgiftsloven. Søtransport er kvoteomfattet, når sejladsen sker med et fartøj på 5.000 bruttotonnage eller derover.

Ved indenrigsfærgefart forstås desuden ikke færgefart, der starter eller slutter på Færøerne eller i Grønland.

Der forventes i 2024 at være 3 færgeforbindelser, Hou-Sælvig, Sjællands Odde-Aarhus og Sjællands Odde-Ebeltoft, som skal returnere kvoter for indenrigsfærgefart, og som derfor vil være omfattet af den foreslåede afgift.

Det foreslås i stk. 3, at for aktiviteter, hvor der i kvotedirektivet er fastsat en gradvis indfasning for returnering af kvoter, betales afgift af den mængde kvoter, der svarer til den faktiske udledning i denne periode uden hensyn til indfasning af returneringspligten.

Det vil medføre, at der vil skulle betales afgift af den faktiske CO2-udledning fra en aktivitet, der er kvoteomfattet. Den særlige indfasningsmodel for kvotereturnering for søfart i kvotedirektivets artikel 3gb vil dermed ikke have virkning for afgiftsgrundlaget, der til enhver tid vil udgøre 100 pct. af den verificerede udledning, som vil skulle fremgå af virksomhedens udledningsrapport.

Indfasningen af returneringsforpligtelsen vil således ikke få betydning for afgiftspligten efter emissionsafgiftsloven.

Det foreslås i stk. 4, at for udledninger fra bæredygtig bionaturgas, som er fritaget for kvotereturneringspligt, skal der betales afgift af udledningen uden hensyn til kvotefritagelse.

Der vil således gælde afgiftspligt for udledninger fra bæredygtig bionaturgas, uanset om virksomheder har tilkøbt oprindelsesgarantier for disse udledninger og derfor vil være fritaget for kvotereturneringspligt. Udledninger fra bæredygtig bionaturgas fremgår af udledningsrapporten, som verificeres og kontrolleres i medfør af kvoteordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.