Emissionsafgiftsloven § 10

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, det øvrige regnskabsmateriale, udlednings- og verifikationsrapport, andre oplysninger omfattet af kvoteordningen samt korrespondance m.v. Det foreslås i 2. pkt., at i det omfang de nævnte oplysninger er registreret elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang også en elektronisk adgang hertil.

Det vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne foretage kontrol hos de af bestemmelsen omfattede virksomheder, hvis det anses for nødvendigt for kontrollen med lovens overholdelse, f.eks. fordi virksomhederne ikke har imødekommet en anmodning fra Skatteforvaltningen om at indsende oplysninger i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3.

Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1-3, at virksomheder, der har afgiftspligtige udledninger, jf. § 1, skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen.

Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registreret efter de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1-3, men der foreligger en formodning for, at virksomhederne er registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse virksomheder også være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 10.

Tilsvarende vil virksomheder, som Skatteforvaltningen har en formodning for driver uregistreret virksomhed, og som har afgiftspligtige udledninger, være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed, vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget, eller hvis virksomheden er omfattet af kvoteordningen uden at være registreret efter emissionsafgiftsloven.

Skatteforvaltningen vil ved kontrollen have adgang til virksomhedernes forretningslokaler og andre lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksomhed.

Skatteforvaltningen vil skulle tilstræbe, at kontrolbesøget ikke hindrer virksomheden i at udføre sin daglige virksomhed. Desuden vil det skulle tilstræbes, at virksomhedsbesøg foretages efter forudgående aftale med virksomheden og i samarbejde med denne. Uanmeldte kontrolbesøg bør således alene kunne foretages, hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling.

Kontrollen vil som udgangspunkt være varslet og vil blive foretaget efter aftale mellem virksomheden og Skatteforvaltningen, hvilket også vil gøre det lettere for virksomheden at finde det nødvendige og relevante materiale frem. Denne aftale vil også omfatte, om kontrollen skal ske ved indsendelse af materiale eller ved besøg i virksomheden.

Skatteforvaltningen vil skulle fremvise behørig legitimation i forbindelse med et kontrolbesøg. Af legitimationen vil det skulle fremgå, hvem den pågældende er, samt at denne repræsenterer Skatteforvaltningen. Kontrolbesøget vil kunne foretages uden retskendelse.

Efter bestemmelsen vil Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrollen have adgang til at efterse varebeholdninger, godkendte overvågningsplaner, udledningsrapporter efter kvotedirektivets artikel 14, opgørelser udarbejdet efter regler fastsat i medfør af denne lov og øvrige oplysninger om virksomhedens afgiftspligtige udledning, verifikationsrapporter, andre oplysninger omfattet af MR-forordningen og MRV-forordningen, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Afgørende for, om Skatteforvaltningen har adgang til materialet, vil være, om materialet har betydning for kontrollen med lovens overholdelse.

Skatteforvaltningens kontroller vil ikke vedrøre kontroller af, om udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter i de verificerede udledningsrapporter er opgjort korrekt, da Energistyrelsen, og kompetente myndigheder i andre medlemsstater, har denne kompetence i medfør af kvoteordningens regler.

Det foreslåede medfører, at Skatteforvaltningen vil have adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form, og til på stedet at gennemgå registreringerne i virksomhedens systemer.

Skatteforvaltningen vil ikke under en kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, kunne koble sit eget it-udstyr til virksomhedens udstyr, hvis virksomheden ikke giver tilladelse hertil. Skatteforvaltningen må i så fald nøjes med at få adgang via virksomhedens systemer og enten få materialet udskrevet på papir eller få en elektronisk kopi, f.eks. på et krypteret USB-stik. Skatteforvaltningen vil ikke uden virksomhedens samtykke kunne medtage originalt fysisk materiale. Der vil i givet fald være tale om beslaglæggelse, der efter den foreslåede bestemmelse skal ske efter retsplejelovens regler og fordrer politiets og domstolenes mellemkomst.

Der vil undtagelsesvist kunne være personoplysninger i det materiale, som er relevant for kontrollen, og som Skatteforvaltningen derfor har krav på at få adgang til. Indsamling af personoplysninger om f.eks. ansatte af relevans for kontrollen vil kunne indsamles, hvis de opfylder databeskyttelsesforordningens regler, men den ansatte vil ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 14 skulle underrettes af Skatteforvaltningen om indsamlingen (registreringen) af oplysningerne. Hvis der findes personoplysninger i det materiale, som er relevant for kontrollen, og som Skatteforvaltningen derfor har krav på at få adgang til, vil de kun kunne indsamles under iagttagelse af databeskyttelseslovgivningens regler.

Bestemmelserne i § 10 har til formål til at sikre, at Skatteforvaltningen kan foretage kontrol med lovens overholdelse. Energistyrelsen og øvrige kompetente myndigheder kontrollerer opgørelser bag udledningsrapporter m.v.

Det foreslås i stk. 2, at ejere af virksomheder som nævnt i stk. 1 og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde Skatteforvaltningen nødvendig vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Bestemmelsen vil medføre, at alle ansatte som udgangspunkt vil have en pligt til at yde Skatteforvaltningen vejledning og hjælp ved kontrollen. Normalt vil der ikke være mistanke om, at der foregår noget strafbart, når Skatteforvaltningen foretager kontrol.

Skatteforvaltningen vil skulle iagttage retssikkerhedslovens § 9 om forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb og § 10 om forbuddet mod selvinkriminering.

Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, indeholder et forbud mod selvinkriminering. Hvis der under et kontrolbesøg i virksomheden foretaget efter den foreslåede bestemmelse opstår en konkret mistanke om, at virksomheden har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, vil virksomhedens indehaver og de i virksomheden beskæftigede personer efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, ikke have pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen, medmindre det kan udelukkes, at oplysningerne, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Skatteforvaltningen skal vejlede en mistænkt om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.

Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedsloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3076ff., at forbuddet mod selvinkriminering omfatter den juridiske person som sådan, dvs. enhver fysisk person med tilknytning til den juridiske person f.eks. dennes ansatte. For ansatte i enkeltmandsvirksomheder sker der derimod ikke identifikation med virksomheden, så de vil ikke være undtaget fra oplysningspligten, men vil have pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at oplysninger nævnt i stk. 1 på Skatteforvaltningens anmodning skal udleveres eller indsendes til denne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de virksomheder, som er omfattet af loven, efter anmodning fra Skatteforvaltningen vil skulle indsende oplysninger som nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, til Skatteforvaltningen.

Virksomhederne vil være pligtige til at indsende oplysninger, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.

Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registrerede efter de foreslåede bestemmelser i § 4, men der foreligger en formodning for, at virksomhederne er registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse virksomheder også være omfattet. Tilsvarende vil virksomheder være omfattet af bestemmelsen, hvis Skatteforvaltningen har en formodning for, at virksomheden driver uregistreret virksomhed. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed, vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget, og Skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysninger, der giver en formodning for, at virksomheden er fortsat eller genoptaget efter registreringen inddragelse, f.eks. hvis virksomheden fortsat driver virksomhed omfattet af CO2-kvoteordningen.

En anmodning om indsendelse af oplysninger vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, der er nødvendige til et givent formål, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.

Skatteforvaltningens kontrol vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Det følger desuden af retssikkerhedslovens § 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået en strafbar lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af f.eks. daglige bøder.

Det foreslås i stk. 4, at offentlige myndigheder efter anmodning skal til Skatteforvaltningen videregive enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Det vil medføre, Skatteforvaltningen kan anmode andre offentlige myndigheder om at udlevere oplysninger til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven. Disse offentlige myndigheder vil skulle udlevere oplysninger, som Skatteforvaltningen vil skulle anvende til disse formål. Det kan bl.a. omfatte Energistyrelsen og Søfartsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 5, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelsen af kontrol efter stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at politiet om nødvendigt vil kunne yde Skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, hvis virksomheden vægrer sig mod at give Skatteforvaltningen adgang til virksomhedens lokaler m.v.

Politiets bistand efter bestemmelsen vil begrænse sig til overvindelse af fysiske hindringer for gennemførelsen af kontrollen, f.eks. at skaffe adgang til et aflåst rum. Selve kontrollen vil skulle gennemføres af medarbejdere fra Skatteforvaltningen. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i lov om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets bistand til andre myndigheder vil som politiets øvrige opgaver være underlagt politiets prioritering af ressourcer. Politiet vil derfor i givet fald kunne afslå en konkret anmodning om bistand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk. 1, nr. 6. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved Skatteforvaltningens kontrolbesøg er – eller i forbindelse hermed opstår – konkret mistanke om et strafbart forhold, herunder straffesager, som kan behandles administrativt, vil politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen skulle ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af efterforskning.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at registrerede virksomheder, der indleverer udledningsrapport m.v. vedrørende afgiftspligtige udledninger til en kompetent myndighed i et andet land, skal meddele Skatteforvaltningen, hvis den kompetente myndighed træffer afgørelse vedrørende drivhusgasudledning eller aktivitetsniveau. Det foreslås i 2. pkt., at meddelelse skal ske senest 1 måned, efter afgørelsen er sendt fra myndigheden. Det foreslås i 3. pkt., at har afgørelsen betydning for afgiftspligten, skal denne betydning samtidig meddeles Skatteforvaltningen.

Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle holde Skatteforvaltningen orienteret om forhold, som har eller kan have betydning for afgiftspligten, herunder ændringer af afgiftsgrundlaget.

Det bemærkes, at i sådanne tilfælde, hvor der sker ændring af en registreret virksomheds udledningsrapport, herunder hvis det er den kompetente myndighed, der træffer afgørelse herom, vil den registrerede virksomhed skulle foretage en ny angivelse efter § 9 af den endelige mængde udledning efter § 6. Dette vil skulle ske i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens regler, og uanset om der er tale om en ændret ansættelse som følge af en udenlandsk myndigheds eller Energistyrelsens afgørelse om ændret udledningsrapport.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6 og 3.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.