Emissionsafgiftsloven § 9

Efter kvoteordningen opgøres CO2-udledningen fra kvoteomfattede aktiviteter årligt. Udledningen fra stationære anlæg og luftfart skal således opgøres og verificeres senest den 31. marts, og kvoterne skal returneres senest den 30. september hvert år for det forudgående år. Udledningen fra søtransport skal opgøres og verificeres senest den 30. april, og kvoterne skal returneres senest den 31. september hvert år for det forudgående år.

Den endelige verificerede udledning for et kalenderår kendes således ikke før den 31. marts for stationære anlæg og luftfart, mens den ikke kendes før den 30. april for søtransport.

Opkrævningsloven gælder for skatter og afgifter oplistet i lovens bilag 1, liste A og B. Opkrævningsloven fastlægger tidspunktet for angivelse af afgiften og for forfald, jf. § 2, samt krav til angivelsen, jf. § 3. Opkrævningsloven indeholder desuden bestemmelser om konsekvenser ved manglende angivelse, herunder foreløbige fastsættelser, inddragelse af registrering, påbud og daglige bøder, jf. §§ 4 og 4 a.

Der gælder desuden regler om betaling af afgifter ved urigtig angivelse, jf. § 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt til at anvende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, gebyr for erindringsskrivelser, jf. § 6, betaling af rente ved manglende rettidig betaling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt særlige fritagelser for betaling af f.eks. renter, jf. § 8.

Opkrævningsloven indeholder desuden regler i kapitel 4 om hæftelse m.v., i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om straffe- og sanktionsbestemmelser. Det følger således af opkrævningslovens § 16, nr. 1, at skatter og afgifter, for hvilke der er registreringspligt, vil skulle betales til skattekontoen.

Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at registrerede virksomheder efter udløbet af hvert kalenderår skal angive og betale eventuel restafgift eller angive overskydende afgift efter § 2 til Skatteforvaltningen. Det foreslås i 2. pkt., at restafgiften udgøres af det beløb, hvormed det endeligt opgjorte afgiftstilsvar opgjort efter § 6, måtte overstige de foreløbigt betalte afgifter, jf. § 8. Det foreslås i 3. pkt., at overskydende afgift udgøres af det beløb, hvormed det endelige afgiftstilsvar opgjort efter § 6, måtte være mindre end de foreløbigt betalte afgifter, jf. § 8.

Det vil medføre, at registrerede virksomheder efter udløbet af kalenderåret vil skulle beregne afgift af den endelige opgørelse af den afgiftspligtige mængde udledning efter § 6, og beregne differencen mellem den afgift og den foreløbigt betalte afgift efter § 8. Hvis der er betalt mindre i foreløbig afgift, end der er opgjort som endelig afgift, vil denne restafgift skulle angives og betales til Skatteforvaltningen. Hvis der er betalt mere i foreløbig afgift, end der er opgjort som endelig afgift, vil denne overskydende afgift skulle angives til Skatteforvaltningen.

En registreret virksomhed vil således i umiddelbar forbindelse med indsendelsen af udledningsrapporten til den kompetente myndighed skulle beregne differencen mellem den afgift, der vil kunne opgøres på baggrund af udledningsrapporten for et kalenderår, og den afgift, der efter § 8 løbende vil blive angivet og betalt til Skatteforvaltningen for udledninger i samme kalenderår.

Beregner en registreret virksomhed således den endelige afgift for et kalenderår til 550.000 kr., og er der løbende for samme kalenderår betalt afgift på i alt 500.000 kr., vil den registrerede virksomhed i overensstemmelse med det foreslåede § 9, stk. 1, skulle angive restafgiften på 50.000 kr. og betale afgiften. Betaling vil som udgangspunkt skulle ske ved modregning i angivelsen.

Afgiftssatsen for restafgiften er den sats, der var gældende for det år, som kravet vedrører.

Beregner en registreret virksomhed således den endelige afgift for et kalenderår til 550.000 kr., og er der løbende for samme kalenderår betalt afgift på i alt 600.000 kr., vil den registrerede virksomhed i overensstemmelse med det forslåede § 9, stk. 1, skulle angive overskydende afgift på 50.000 kr., som vil blive fradraget i angivelsen.

Afgiftssatsen for den overskydende afgift er den sats, der var gældende for det år, som kravet vedrører.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at angivelsen efter stk. 1, 1. pkt. hvert år skal indgives til Skatteforvaltningen som en del af den ordinære angivelse for april måned med angivelsesfrist den 15. maj.

Det vil medføre, at registrerede virksomheder efter § 4, stk. 1 og 2, vil skulle angive restafgiften eller overskydende afgift senest sammen med den ordinære angivelse, jf. § 8, for april måned med angivelsesfrist den 15. maj.

Angivelsesfristerne er fastsat på baggrund af fristerne i kvotedirektivet for indlevering af en udledningsrapport. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1 og 2, vil senest den 31. marts hvert år skulle indlevere en udledningsrapport til den kompetente myndighed, mens virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, vil skulle indlevere en udledningsrapport til den administrerende myndighed senest den 30. april hvert år.

Det foreslås i 2. pkt., at hvis den sidste rettidige angivelsesdato er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.

Det vil medføre, at hvis den sidste rettidige angivelsesdato er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Det foreslås i 2. pkt., at angivelsen og betalingen i øvrigt sker efter reglerne i opkrævningsloven.

Det vil medføre, at afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen vil skulle indgives, og vil skulle indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb, og at opkrævningslovens øvrige regler finder anvendelse.

Angivelser efter § 2 vil således skulle være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse, jf. opkrævningslovens § 3.

Hvis Skatteforvaltningen ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode inden angivelsesfristens udløb, vil Skatteforvaltningen kunne fastsætte virksomhedens tilsvar af afgifter foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. For betalingen af det skønsmæssigt fastsatte beløb finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1.

Virksomheden vil skulle betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 2. Skatteforvaltningen vil desuden kunne inddrage en virksomheds registrering, såfremt en virksomhed i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., jf. opkrævningslovens § 4, stk. 3. Skatteforvaltningen vil desuden kunne inddrage virksomhedens øvrige registreringer, såfremt Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden registreringsforholdet, der inddrages.

Skatteforvaltningen vil kunne give den afgiftspligtige påbud om at efterleve de i opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser, og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter opkrævningslovens § 18 a, indtil påbuddet efterleves, jf. opkrævningslovens § 4 a.

Opkrævningslovens regler om betaling af afgifter ved urigtig angivelse, jf. § 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt til at anvende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, om gebyr for erindringsskrivelser, jf. § 6, om betaling af rente ved manglende rettidig betaling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt om særlige fritagelser for betaling af f.eks. renter, jf. § 8, vil desuden finde anvendelse på loven.

Opkrævningslovens regler i kapitel 4 om hæftelse m.v., i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om straffe- og sanktionsbestemmelser vil tilsvarende finde anvendelse på loven. Herunder vil betaling af afgiften efter § 11 og § 12, stk. 1 og 2, skulle ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1.