Emissionsafgiftsloven § 2

Det foreslås i stk. 1, at afgiften udgør 71,2 kr. i 2025, 128,1 kr. i 2026, 185,0 kr. i 2027, 241,9 kr. i 2028, 298,8 kr. i 2029 og 355,8 kr. fra og med den 1. januar 2030 (2015-niveau) pr. ton udledt CO2-ækvivalent (CO2e), jf. dog stk. 3.

Det vil medføre, at virksomheder registreret efter de foreslåede § 4, stk. 1-3, skal svare afgift af hvert ton udledt CO2e på 75 kr. i 2025, 135 kr. i 2026, 195 kr. i 2027, 255 kr. i 2028, 315 kr. i 2029 og 375 kr. (2022-priser) fra og med den 1. januar 2030.

I 2025-priser vil afgiften efter § 2, stk. 1, udgøre 85,2 kr. i 2025, 153,3 kr. i 2026, 221,4 kr. i 2027, 289,6 kr. i 2028, 357,8 kr. i 2029 og 425,9 kr. fra og med den 1. januar 2030 pr. ton udledt CO2e.

Afgiften vil skulle svares ved udledning af CO2e fra aktiviteter omfattet af kvotedirektivets bilag I, når disse sker i Danmark, og når der skal returneres kvoter efter kvoteordningen for disse udledninger, jf. lovforslagets § 1. Kvotepligten omfatter også andre drivhusgasser end CO2, hvis de fremgår af kvotedirektivets bilag I. Der skal således også svares emissionsafgift af metan (CH4), nitrogenoxid (N2O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6), når disse stammer fra aktiviteter som listet i bilag I, og der skal returneres kvoter for udledningen.

Det foreslås i stk. 2, at satserne nævnt i stk. 1 reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Det vil medføre, at de foreslåede afgiftssatser skal indekseres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset ligesom afgiftssatser i CO2-afgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, elafgiftsloven, lov om afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven) og lov om afgift af svovl.

Efter mineralolieafgiftslovens § 32 a reguleres afgiftssatserne i en række punktafgiftslove med udgangspunkt i 2015-niveau. Satserne reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.

Reguleringen af satserne foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Satserne forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med en decimal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes. Hvis en sats for 2015 er angivet med decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding angives med samme antal decimaler. Hvis en sats for 2015 er angivet uden decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding også angives uden decimaler.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at afgiften i 2015-niveau pr. udledt ton CO2e fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, som er omfattet af lovens bilag 2, udgør 94,9 kr. i 2025, 99,6 kr. i 2026, 104,4 kr. i 2027, 109,1 kr. i 2028, 113,9 kr. i 2029 og 118,6 fra og med den 1. januar 2030.

Det vil medføre, at virksomheder registreret efter det foreslåede § 4, stk. 1, vil skulle svare afgift af hvert ton udledt CO2e, når udledningen stammer fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, som er omfattet af bilag 2, på 100 kr. i 2025, 105 kr. i 2026, 110 kr. i 2027, 115 kr. i 2028, 120 kr. i 2029 og 125 kr. fra og med den 1. januar 2030 (2022-priser).

I 2025-priser vil afgiftssatsen i § 2, stk. 3, 1. pkt., udgøre 113,6 kr. i 2025, 119,2 kr. i 2026, 125,0 kr. i 2027, 130,6 kr. i 2028, 136,3 kr. i 2029 og142,0 kr. fra og med den 1. januar 2030 niveau pr. udledt ton CO2e.

Af det foreslåede bilag 2 til loven fremgår hvilke ikkeenergirelaterede udledninger og udledninger fra energiprodukter anvendt til processerne, der kan anses for at være mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse (mineralogiske processer m.v.). I energi- og CO2-afgiftslovene er disse processer afgrænset. Det foreslås, at en tilsvarende afgrænsning anvendes i denne lov, jf. også det foreslåede 2. og 3. pkt. Det vil medføre, at følgende processer i emissionsafgiftsloven anses for at være mineralogiske processer m.v.:

- Udledninger, der stammer fra fremstilling af glas. Det omfatter udledninger fra energiprodukter anvendt direkte i fremstillingen af glas og ikkeenergirelaterede udledninger fra fremstillingen af glas.

- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU’s kombinerede nomenklatur.

- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU’s kombinerede nomenklatur.

- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton.

- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring.

- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.

- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af cement.

- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energiprodukter anvendt direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.

I kvotedirektivets bilag I er det nærmere afgrænset, hvilke konkrete aktiviteter, der er omfattet af kvoteordningen, hvorfor bilaget foreslås optaget som bilag 1 til dette lovforslag.

Kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære mineralogiske processer, er bl.a.:

- fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag,

- fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller magnesit i roterovne eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag,

- fremstilling af glas, herunder glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag,

- fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag,

- fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved hjælp af glas, sten eller slagger med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag, og

- tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gipsplader og andre gipsprodukter med en produktionskapacitet for brændt gips eller tørret sekundært gips på over 20 tons/dag.

Kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære metallurgiske processer, er bl.a.:

- ristning eller sintring, herunder pelletering af malm (herunder svovlholdig malm),

- produktion af jern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time,

- produktion eller forarbejdning af ferrometaller (herunder ferrolegeringer), hvor der drives fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Forarbejdningen omfatter bl.a. valseværker, genopvarmningsanlæg, glødningsovne, smedning, støbning, overfladebelægning og bejdsning,

- fremstilling af primær aluminium eller aluminiumoxid, samt PFC-udledning herfra,

- produktion af sekundær aluminium, når der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, og

- produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, herunder produktion er legeringer, raffineringer, støbning osv., hvor der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt (herunder brændsel anvendt som reduktionsmiddel) på mere end 20 MW.

Kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære elektrolyse, er bl.a.:

- produktion af brint (H2) og syntesegas med en produktionskapacitet på mere end 5 tons/dag.

Kemisk reduktion kan indgå ved fremstillingen af metaller og i visse andre processer og forekommer f.eks. i forbindelse med processer med jernmalm.

Det er ikke alle de ovennævnte aktiviteter, som finder sted i Danmark i dag.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at udledningerne fra mineralogiske og metallurgiske processer skal ske som følge af opvarmning i anlæg, og materialerne, der indgår i de nævnte processer, skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

Det vil medføre, at der gælder samme afgrænsning af, hvilke processer, der anses for at udgøre mineralogiske og metallurgiske processer i denne lov, som der gælder efter energi- og CO2-afgiftslovene. I disse love er dog kun energirelaterede udledninger omfattet, mens emissionsafgiftsloven også vil omfatte ikkeenergirelaterede udledninger, jf. det foreslåede 3. pkt.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at udledningerne også omfatter ikkeenergirelaterede udledninger fra disse processer.

Dermed vil der skulle svares afgift af både energi- og ikkeenergirelaterede udledninger fra de af loven omfattede aktiviteter med mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse.

Det foreslås i stk. 4, at satserne nævnt i stk. 3 reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Det vil medføre, at de foreslåede afgiftssatser skal indekseres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset ligesom afgiftssatser i CO2-afgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, elafgiftsloven, lov om afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven) og lov om afgift af svovl.

Efter mineralolieafgiftslovens § 32 a reguleres afgiftssatserne i en række punktafgiftslove med udgangspunkt i 2015-niveau. Satserne reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.

Reguleringen af satserne foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Satserne forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med en decimal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes. Hvis en sats for 2015 er angivet med decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding angives med samme antal decimaler. Hvis en sats for 2015 er angivet uden decimaler, skal denne sats ved regulering og afrunding også angives uden decimaler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 5 at indsætte regler om registrerede virksomheders pligt til at indberette modtaget statsstøtte til Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, der betaler afgift efter satsen i stk. 3, skal indberette differencen mellem den lempede afgift efter stk. 3, og afgiften, som den ville have været, hvis den skulle beregnes efter de højere afgiftssatser i stk. 1, til Skatteforvaltningen, hvis differencen overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober for det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Det foreslås i 3. pkt., at opgørelsen af afgiftslempelsen efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Det vil medføre, at virksomheder, der benytter sig af den lavere afgift efter § 2, stk. 3, 1. pkt., pålægges at indberette værdien af den støtte, som de modtager, til Skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 100.000 euro i et kalenderår.

Det foreslåede § 2, stk. 3, udgør en støtteordning i form af en lempet afgiftssats for udledt CO2e fra mineralogiske processer m.v. i forhold til afgiftssatsen efter § 2, stk. 1. Denne støtteordning er omfattet af Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01), herunder gennemsigtighedskravet.

Pligten til at offentliggøre oplysninger om statsstøtte følger bl.a. af ovenstående retningslinjer. Det følger heraf, at det er en betingelse for anvendelsen af retningslinjerne, at medlemsstaterne offentliggør en række oplysninger om støttetildelinger. For så vidt angår støttetildelinger på over 100.000 euro, stilles der bl.a. krav om offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhedens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets størrelse. For så vidt angår støtte i form af skattefordele skal støttebeløbet offentliggøres i intervaller fra 0,5-1, 1-2, 2-5, 5-10, 10-30 og 30 mio. euro og derover. Dette følger af Kommissionens retningslinjer afsnit 3.2.1.4.

Manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet betyder, at den tildelte støtte ikke lever op til retningslinjerne og betingelserne for godkendelsen i medfør heraf, og støtten vil derfor i princippet kunne anses for at udgøre uforenelig statsstøtte.

Det er en forudsætning for offentliggørelse af oplysninger i statsstøtteregisteret, at Skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysninger om støtte ydet efter specifikke bestemmelser i de forskellige afgiftslove. Indberetningssystemet er ikke i dag indrettet på en sådan måde, at disse oplysninger kan hentes ud fra de tilgængelige data, hvorfor det er nødvendigt, at virksomhederne indberetter disse data.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.

De nærmere regler om indberetning af sådanne oplysninger følger af bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023 om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet. Bekendtgørelsen vil blive udvidet til også at omfatte afgiftslempelsen for mineralogiske processer m.v. efter dette lovforslag.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at skatteministeren derudover fastsætter nærmere regler om, at virksomheder ikke kan anvende afgiftssatsen i § 2, stk. 3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.

Det vil medføre, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid gældende EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har betydning for lempelsen for mineralogiske processer m.v. Skatteministeren vil herefter i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter emissionsafgiftslovens § 2, stk. 3, herunder at kriseramte virksomheder ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fastsættes nye EU-regler på området, som har betydning for ordningen.

Kriseramte virksomheder som defineret i punkt 14 i Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01), er ikke berettiget til at modtage støtte, og vil derfor ikke have ret til at betale lempet afgiftssats efter § 2, stk. 3. Det følger heraf, at støtte til miljøbeskyttelse og energi ikke må ydes til kriseramte virksomheder som defineret i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (Meddelelse fra Kommissionen — Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (2014/C 249/01), som er blevet forlænget til udgangen af 2025 ved meddelelse fra Kommissionen af 28. november 2023). Kriseramte virksomheder er her defineret i pkt. 20 og 24.

Det følger af pkt. 20, at ”[i] disse rammebestemmelser anses en virksomhed for at være kriseramt, når den uden statslig indgriben næsten med sikkerhed vil være nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt. Derfor anses en virksomhed for at være kriseramt, hvis mindst en af følgende omstændigheder indtræffer:

a) For virksomheder med begrænset ansvar, når over halvdelen af dets tegnede selskabskapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved fratrækning af de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af den tegnede kapital.

b) For virksomheder, hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede tab.

c) Når virksomheden er under konkursbehandling eller efter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer.

d) Når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft og stadig har:

i. en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5 og

ii. en EBITDA-rentedækningsgrad på under 1,0.

Dog følger det af pkt. 24 i disse retningslinjer, at SMV’er, der har eksisteret i mindre end 3 år, ikke vil blive anset for at være kriseramte, medmindre de opfylder betingelserne i punkt 20, c.

Skatteministeren har fastsat nærmere regler for at modtage statsstøtte i bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023 om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet. Det omfatter bl.a. regler om indberetning igennem TastSelv m.v. samt forbuddet mod at yde støtte til kriseramte virksomheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6 og 3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.