Emissionsafgiftsloven § 6a

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at efter udløbet af kalenderåret skal registrerede virksomheder foretage en endelig opgørelse af den afgiftspligtige mængde udledning.

Det vil medføre, at registrerede virksomheder efter udløbet af et kalenderår vil skulle lave en endelig opgørelse over udledning, hvoraf der vil skulle betales afgift. Opgørelse vil skulle ske i overensstemmelse med reglerne, der følger af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., samt stk. 2-6, så opgørelsen følger reglerne om anvendelse af metoder m.v. ved rapportering og verifikation efter kvotedirektivet.

Det foreslås i 2. pkt., at den endeligt opgjorte afgiftspligtige mængde opgøres som drivhusgasudledningen, jf. § 1, beregnet efter den udledningsrapport, som den kompetente myndighed har godkendt efter MR-forordningen og MRV-forordningen, jf. dog stk. 2, 3 og 5.

Det vil medføre, at den afgiftspligtige mængde for udledninger fra stationære anlæg og luftfart skal opgøres på baggrund af Kommissionens MR-forordning, og at den afgiftspligtige mængde for udledninger fra søfart skal opgøres på baggrund af MRV-forordningen.

Det vil desuden medføre, at det er de metoder for opgørelse af udledninger, der er fastlagt i den registrerede virksomheds godkendte overvågningsplan, der vil skulle anvendes ved opgørelsen af den afgiftspligtige udledning.

Opgørelse af den afgiftspligtige udledning fra kvoteomfattede aktiviteter i Danmark vil således kunne opgøres ved at anvende udledningsrapportens resultat, når der er sammenfald mellem de kvoteomfattede aktiviteter, der indgår i rapporten, og det afgiftspligtige område, jf. lovforslagets § 1.

Efter kvotedirektivets artikel 14, stk. 3, og artikel 15, skal opgørelsen af udledninger fra stationære anlæg og luftfart, hvoraf der skal svares kvoter, ske i overensstemmelse med MR-forordningen.

Efter kvotedirektivets artikel 3ge skal opgørelsen for søfart ske i overensstemmelse med MRV-forordningen.

Disse forordninger indeholder krav til opgørelse af udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter, og krav om at virksomheder skal udarbejde en overvågningsplan på grundlag af disse regler, som skal godkendes af den kompetente myndighed, dvs. for Danmarks vedkommende af Energistyrelsen. Herudover indeholder forordningerne også måletekniske krav og krav til proceduren for opgørelse og verifikation af udledningerne.

Det følger også af forordningerne, at en virksomhed med kvoteomfattede aktiviteter skal udarbejde en udledningsrapport, som skal verificeres af en akkrediteret verifikator.

Den verificerede udledning fremgår af udledningsrapporten, der danner grundlag for kvotereturneringspligten. Udledningsrapporten indleveres årligt til den kompetente myndighed, hvilket i Danmark er Energistyrelsen.

Ifølge kvotedirektivets artikel 4 og 5 skal udledningsrapporter vedr. udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter på stationære anlæg leveres til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor anlægget er placeret.

Ifølge kvotedirektivets artikel 18 a skal udledningsrapporter vedr. udledninger fra kvoteomfattet luftfart leveres til den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt en gyldig licens efter Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber, eller, når dette ikke er tilfældet, den medlemsstat, der har de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger udført af den pågældende luftfartsoperatør i basisåret.

Ifølge kvotedirektivets artikel 3gf, stk. 1, er den administrerende myndighed for så vidt angår et rederi 1) hvis der er tale om et rederi, der er registreret i en medlemsstat, den medlemsstat, hvor rederiet er registreret, 2) hvis der er tale om et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, den medlemsstat, der har det største anslåede antal havneløb fra sejladser udført af det pågældende rederi inden for de foregående overvågningsår, og som falder inden for det i artikel 3ga fastsatte anvendelsesområde, eller 3) hvis der er tale om et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, og som ikke har udført sejladser, der er omfattet af artikel 3ga i de 4 forudgående overvågningsår, den medlemsstat, hvor et af rederiets skibe er ankommet eller har påbegyndt eller afsluttet sin første sejlads, som er omfattet af nævnte artikel.

Det er således ikke alle udledninger fra sejladser og flyvninger, der foregår mellem to danske destinationer, som fremgår af de udledningsrapporter, som i medfør af kvotedirektivet skal indleveres til Energistyrelsen. Opgørelse af disse den afgiftspligtige mængde fra disse aktiviteter, vil derfor skulle ske efter det foreslåede stk. 2 for indenrigsluftfart og stk. 3 for indenrigsfærgefart.

Udledninger, der er lagret i overensstemmelse med direktiv 2009/31 om geologisk lagring af kuldioxid, medregnes ikke som returneringspligtig udledning efter kvotedirektivets artikel 12, stk. 3 a.

Efter MR-forordningen og MRV-forordningen er det fastlagt, hvornår virksomheder med kvoteomfattede aktiviteter skal udarbejde en overvågningsplan, der bl.a. fastlægger hvilke metoder og usikkerheder, der accepteres ved opgørelsen af kvoteomfattede udledninger.

Af MR-forordningens kapitel III fremgår reglerne om overvågning af emissioner fra stationære anlæg.

Efter MR-forordningens artikel 21 vælger driftslederen for et stationært anlæg enten at anvende en beregningsbaseret metode eller en målingsbaseret metode. Den beregningsbaserede metode indebærer, at emissioner fra kildestrømme bestemmes ud fra aktivitetsdata, der opnås via målesystemer og yderligere parametre fra laboratorieanalyser eller standardfaktorer. Den beregningsbaserede metode kan gennemføres efter standardmetoden i artikel 24 eller massebalancemetoden i artikel 25. Den beregningsbaserede metode er fastlagt nærmere i forordningens kapitel III, afsnit 2.

Den målingsbaserede metode indebærer, at emissioner fra emissionskilder bestemmes ved hjælp af kontinuerlig måling af koncentrationen af de relevante drivhusgasser i røggassen og kontinuerlig måling af røggasstrømmen, herunder overvågning af CO2-overførsel mellem anlæg, hvor CO2-koncentrationen og strømmen af overført gas måles. Den målingsbaserede metode er fastlagt nærmere i forordningens kapitel III, afsnit 3.

MR-forordningens bilag II indeholder desuden regulering af metodetrin for beregningsfaktorer for forbrændingsemissioner, massebalancer og CO2-procesemissioner. Af bilag IV fremgår desuden aktivitetsspecifikke overvågningsmetoder for processer, der foregår på stationære anlæg. Af bilag IV fremgår desuden referenceværdier for beregningsfaktorer, herunder støkiometriske emissionsfaktorer for procesemissioner fra bl.a. karbonatnedbrydning.

Af kapitel IV fremgår regler om overvågning af emissioner og tonkilometerdata fra luftfart. Bilag III omhandler desuden beregningsspecifikke metoder til bestemmelse af drivhusgasser i luftfartssektoren. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde skal disse opgørelsesmetoder derfor anvendes. Af bilag X fremgår desuden krav til den årlige udledningsrapport for luftfartøjer, herunder krav om det samlede antal flyvninger opdelt på par af stater, der er omfattet af rapporten.

Af MRV-forordningen fremgår regler om opgørelse, overvågning og verifikation af drivhusgasudledninger fra søtransport. Af kapitel I, afdeling I, fremgår bl.a. principper og metoder for overvågning og rapportering. Selskabet, der kan bestå af skibsejeren eller anden organisation, der har påtaget sig ansvaret for driften af skibet for skibsejeren, skal overvåge drivhusgasemissioner i overensstemmelse med en af metoderne i forordningens bilag I og overvåge relevante oplysninger i overensstemmelse med forordningens bilag II eller regler vedtaget i henhold til dette.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre MRV-forordningens bilag I og II.

Efter bilag I kan der ske opgørelse af CO2-udledninger ved beregning. Det sker ved at gange brændstofforbruget fra den omfattede sejlads med en emissionsfaktor, der er fastsat i bilaget. Det faktiske forbrug af brændstof for hver sejlads beregnes ved hjælp af én af 4 metoder: 1) bunkerleveringsattest og periodiske opgørelser af brændstoftanke, 2) overvågning af bunkertanke om bord, 3) flowmålere for de relevante forbrændingsprocesser eller 4) måling af direkte CO2-emissioner. Verifikatoren kan tillade, at der anvendes en kombination af disse metoder.

Bilag II præciserer selskabernes overvågningspligt, herunder pr. sejlads. Det omfatter bl.a. oplysninger om dato og tidspunkt for afgang fra kaj og ankomst til kaj, den tilbagelagte distance, som enten kan være den mest direkte rute mellem afgangs- og ankomsthavn eller den reelt tilbagelagte distance.

Udledninger fra luftfart og søfart er kun afgiftspligtige, når udledningerne hidrører fra indenrigstransport. Udledningsrapporterne vil ofte også omfatte udledninger fra udenrigstransport, og de vil derfor ikke direkte kunne lægges til grund ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde udledning.

Der foreslås med lovforslagets § 2, stk. 3, en lavere afgiftssats for afgiftspligtige udledninger fra mineralogiske og metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse end fra øvrige aktiviteter. Disse udledninger vil derfor skulle opgøres særskilt fra øvrige udledninger.

Af det foreslåede § 6, stk. 2-4, fremgår præciseringer af, hvilke udledninger, der skal medtages ved opgørelse af afgiftspligtig udledning fra mineralogiske og metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, indenrigsluftfart og indenrigssøfart.

Udledninger, der er lagret i overensstemmelse med direktiv 2009/31, medregnes ikke som returneringspligtig udledning efter kvotedirektivets artikel 12, stk. 3 a. Sådanne udledninger er derfor heller ikke afgiftspligtige.

For udledninger fra stationære anlæg vil den udledning, for hvilke der skal returneres kvoter, fremgå direkte af udledningsrapporten.

For luftfart og søfart svarer den udledning, for hvilke der skal returneres kvoter dog ikke til den afgiftspligtige udledning, da afgiften er begrænset til at omfatte indenrigsfærgefart og indenrigsluftfart. Der kan derfor være tilfælde, hvor registrerede virksomheder ikke er returneringspligtige til den danske del af EU’s kvoteregister, selv om de foretager indenrigsluftfart eller indenrigsfærgefart i Danmark. Der kan også være tilfælde, hvor registrerede virksomheder er returneringspligtige til den danske del af EU’s kvoteregister, men kun skal svare emissionsafgift for en del af den udledning, som er kvoteomfattet. Det er f.eks. tilfældet, hvis et rederi ud over indenrigsfærgefart også udøver kvoteomfattet udenrigssejlads.

Den afgiftspligtige mængde udledning påvirkes desuden ikke af eventuelle nedslag i virksomheders returneringspligt som følge af indfasning af kvoteregulering for bl.a. søfart. I sådanne tilfælde lægges den fulde verificerede udledning, der er omfattet af afgift, til grund for afgiftsberegningen.

Efter det foreslåede stk. 4 kan skatteministeren fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres efter stk. 1-3.

Det foreslåede medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 1, skal være i besiddelse af.

Det foreslåes i stk. 2, at registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre omfanget af udledningen fra indenrigsluftfart.

Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle opgøre afgiftspligtige udledninger fra indenrigsluftfart i medfør af MR-forordningen og den godkendte overvågningsplan, jf. MR-forordningens artikel 11.

Udledninger fra indenrigsluftfart fremgår ikke særskilt af udledningsrapporten, som skal indleveres til den kompetente myndighed. Udledningerne fra indenrigsluftfart indgår dog i den samlede udledning, der fremgår af udledningsrapporten. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne laver en særskilt opgørelse af de udledninger fra indenrigsluftfart, der skal omfattes af emissionsafgiften.

Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udledning skal ske efter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overensstemmelse med den metode, der anvendes til opgørelse af udledninger efter overvågningsplanen.

Efter det foreslåede stk. 4 kan skatteministeren fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres efter stk. 1-3. Dette medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 2, skal være i besiddelse af.

Det foreslås i stk. 3, at registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre omfanget af udledningen fra indenrigsfærgefart.

Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle opgøre afgiftspligtige udledninger fra indenrigsfærgefart.

Udledninger fra indenrigsfærgefart fremgår ikke særskilt af udledningsrapporten, som skal indleveres til den kompetente myndighed. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne laver en særskilt opgørelse af de udledninger fra indenrigsfærgefart, der skal omfattes af emissionsafgiften.

Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udledning skal ske efter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overensstemmelse med den metode, der anvendes til opgørelse af udledninger efter overvågningsplanen, jf. MRV-forordningens kapitel II.

Det følger af MRV-forordningen, at virksomheder skal indlevere overvågningsplan til de kompetente myndigheder i 2024, men at der først er krav om, at disse er godkendt den 6. juni 2025. Da det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, vil der derfor muligvis ikke foreligge nogen godkendte overvågningsplaner for indenrigsfærger i de første 5 måneder, efter loven er trådt i kraft.

Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres efter stk. 1-3.

Det foreslåede medfører, at skatteministeren kan fastsætte regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 1-3, skal være i besiddelse af. Det kan f.eks. indebære krav til dokumentation af målinger, der ligger til grund for fordelingen mellem opgørelsen efter stk. 1, 2 og 3, samt dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde udledning fra indenrigsluftfart og indenrigsfærgefart.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre omfanget af udledningen relateret til mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemiske reduktioner og elektrolyse, der er omfattet af § 2, stk. 3.

Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle opgøre omfanget af udledningen fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemiske reduktioner og elektrolyse.

Efter det foreslåede § 2, stk. 3, 1. pkt., vil der gælde en lavere afgiftssats for udledninger fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemiske reduktioner og elektrolyse end for øvrige udledninger. Det er derfor nødvendigt, at virksomheden opgør disse udledninger særskilt med henblik på angivelse og afregning af afgiften.

Af det foreslåede bilag 2 til loven fremgår, hvilke ikkeenergirelaterede udledninger og udledninger fra energiprodukter anvendt til processerne, der kan anses for at være mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse (mineralogiske processer m.v.). I energi- og CO2-afgiftslovene er disse processer afgrænset. Det foreslås, at en tilsvarende afgrænsning anvendes i denne lov. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3.

Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udledning skal ske efter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overensstemmelse med den metode, der anvendes til opgørelse af udledninger efter overvågningsplanen.

Opgørelsen sker således i overensstemmelse med MR-forordningen.

Det foreslåede medfører, at opgørelsen af udledninger fra processer omfattet af stk. 1 som udgangspunkt sker på samme måde, som opgørelser af udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter skal foretages efter kvotedirektivet.

Af MR-forordningens kapitel III fremgår regler om overvågning af emissioner fra stationære anlæg, herunder med en beregningsbaseret metode og en målemetode. Af MR-forordningens bilag IV fremgår aktivitetsspecifikke overvågningsmetoder for stationære anlæg, herunder for produktion af varer, der fremstilles ved mineralogiske og metallurgiske processer, kemiske reduktioner og elektrolyse.

Opgørelsen af udledninger skal være i overensstemmelse med metoderne fastsat i MR-forordningen og overvågningsplanen godkendt af Energistyrelsen efter forordningens artikel 11.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at en forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes til 1. pkt., hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at ved opgørelse af den forholdsmæssige fordeling finder § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. tilsvarende anvendelse.

Det foreslåede 2. og 3. pkt. vil medføre, at virksomheden vil kunne lave en forholdsmæssig fordeling af udledningen i tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Ved opgørelse af den forholdsmæssige fordeling finder mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, gasafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, som indeholder enslydende opgørelsesregler, tilsvarende anvendelse. Efter disse bestemmelser er det bl.a. muligt at lave en forholdsmæssig fordeling, hvis virksomheden installerer de nødvendige målere. Hovedreglen er, at udledningen omfattet af det foreslåede 1. pkt. om mineralogiske processer m.v. skal opgøres. I visse tilfælde kan det dog være lettere at måle udledning omfattet af afgiftssatsen i § 2, stk. 1.

Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, at en forholdsmæssig del af afgiften af varer, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der er fremstillet på et selvstændigt anlæg, ville kunne være tilbagebetalingsberettiget, som ikketilbagebetalingsberettiget varmeleverance, kuldeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillet varme og kulde.

På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den ikketilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, eller den ikketilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i ikketilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikketilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikketilbagebetalingsberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Hvis målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

I dette lovforslag skal tilbagebetalingsberettiget del forstås som udledninger fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse.

Da udledninger fra de fleste kvoteomfattede aktiviteter, beregnes på baggrund af brændselsforbrug, vil fordelingsreglerne efter energiafgiftslovene kunne anvendes.

Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres efter stk. 5.

Det foreslåede medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 5, skal være i besiddelse af.

Det forudsættes at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 5, skal være i besiddelse af. Det kan f.eks. indebære krav til dokumentation af målinger, der ligger til grund for fordelingen mellem opgørelsen efter stk. 5, samt dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde udledning fra indenrigsluftfart og indenrigsfærgefart.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 og 3.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.