Sag om fortolkning af partnerskabsaftale vedrørende vækst i shortsea-forretning og opgørelse af honorar

Retten undersøgte vidneudsagn og ekspertrapporter for at fastslå graden af Bains uagtsomhed og omfanget af Unifeeders egen medvirken. Det blev lagt til grund, at selvom de strategiske principper var forsvarlige, havde Bain udvist simpel uagtsomhed i detaljeberegningerne og risikovurderingen vedrørende de nødvendige overgangsfaser.

Sø- og Handelsretten fandt, at Bain & Company Denmark P/S havde pådraget sig et erstatningsansvar over for Unifeeder A/S, men at dette ansvar skulle begrænses i henhold til den indgåede aftale.

1. Ansvarspådragelse: Retten fandt, at Bain havde udvist simpel uagtsomhed i deres rådgivning, hvilket var kausalt for en del af Unifeeders dokumenterede tab.
2. Ansvarsbegrænsning: Retten lagde vægt på, at aftalen var indgået mellem to store, professionelle parter. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte ansvarsbegrænsningsklausulen i aftalen, der satte loftet for erstatning til 10.000.000 DKK, jf. princippet i Aftaleloven § 1 og relevant retspraksis.
3. Medvirken og Lempelse: Retten noterede desuden, at Unifeeder i et vist omfang havde medvirket til tabet ved utilstrækkelig intern ressourceallokering og forsinkede implementeringsbeslutninger. Dette forhold berettigede en lempelse af erstatningsansvaret, jf. Erstatningsansvarsloven § 24, stk. 1.

Retten vurderede, at Unifeeder havde lidt et faktisk tab på ca. 40 mio. DKK, der var kausalt relateret til Bains fejl. Dog blev Bains betaling begrænset til kontraktens loft.

Afgørelse: Bain & Company Denmark P/S blev pålagt at betale 10.000.000 DKK i erstatning til Unifeeder A/S. Bain blev frifundet for det resterende erstatningskrav.

AXA Corporate Solutions m.fl. (21) mod MAN Energy Solutions, filial af MAN Energy Solutions SE, TYSKLAND, Sag: BS-1387/2016-SHR

Sagsøgerens Hovedargumenter

STIGSHØJ ApS krævede erstatning for varens værdi samt følgeskader, i alt 2.150.000 kr. plus renter. Deres argumenter var baseret på:

• Kontraktmæssigt ansvar: SGL havde påtaget sig ansvaret for transporten og skulle sikre, at den blev udført forsvarligt, jf. principperne i Købeloven § 43 om mangler ved leverede varer.
• Bevisbyrde: Da varerne blev modtaget intakte af transportøren og leveret skadede, lå bevisbyrden hos de sagsøgte for at godtgøre, at skaden skyldtes omstændigheder, de ikke kunne kontrollere.

De Sagsøgtes Forsvar og Indsigelser

De sagsøgte anmodede alle om frifindelse og fremførte primært, at de ikke kunne holdes ansvarlige for skaden, eller at deres ansvar var begrænset i henhold til de gældende transportbetingelser (herunder Montreal-konventionen, hvis den fandt anvendelse, eller de generelle befordringsbetingelser).

Retten skulle afgøre, hvilken af de sagsøgte der var den ansvarlige fragtfører i forholdet til STIGSHØJ ApS, og i hvilket omfang deres ansvar eventuelt kunne begrænses i henhold til dansk og international transportret.

Retten måtte foretage en nøje vurdering af de indgåede aftaler mellem STIGSHØJ ApS og SGL for at fastslå, om SGL havde påtaget sig et selvstændigt fragtføreransvar eller udelukkende speditøransvar.