Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2020/1 SF.L L 48
Dato
9. oktober 2020
Vedtaget
23. december 2020
Ikraft
30. december 2020
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Børne- og Undervisningsministeriet
Dette lovforslag har til formål at foretage de årlige justeringer af centrale elementer i ordningen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) for bidragsåret 2021. Justeringerne er baseret på trepartsaftaler fra 2016 og 2017 og vedrører det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Formålet er at sikre, at virksomheder bidrager til at uddanne den nødvendige faglærte arbejdskraft og at finansieringen af voksen- og efteruddannelse (VEU) er i balance.
Lovforslaget forhøjer det årlige aktivitetsafhængige VEU-bidrag, som alle private og offentlige arbejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat. Bidraget finansierer godtgørelse og befordringsudgifter ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU).
Ændringen er som følger:
| År | Bidrag pr. fuldtidsansat | Pris- og lønniveau |
|---|---|---|
| 2020 |
| 323 kr. |
| 2020 |
| 2021 (Foreslået) | 449 kr. | 2021 |
Forhøjelsen er baseret på en prognose for 2021, der forventer en stigning i AMU-aktiviteten til 5.700 årselever. Bidraget justeres årligt for at sikre overensstemmelse mellem indtægter og de forventede udgifter til VEU-godtgørelse.
Lovforslaget viderefører merbidragssatsen for arbejdsgivere, der ikke opfylder deres mål for antallet af praktikpladser. En arbejdsgiver skal betale et merbidrag for hver praktikårselev, virksomheden mangler for at nå sin individuelle måluddannelsesratio.
Baggrunden for fastholdelsen er, at der pågår forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om langsigtede justeringer af AUB-ordningen for at håndtere en strukturel ubalance. Da resultatet af disse forhandlinger endnu ikke er kendt, fastholdes satsen midlertidigt. Det nævnes, at der kan komme et ændringsforslag til loven, hvis forhandlingerne resulterer i en ny sats.
En central del af lovforslaget er opdateringen af modelparametrene for de enkelte erhvervsuddannelser. Disse parametre bruges til at vægte både en virksomheds medarbejdersammensætning og de elever, den uddanner, i beregningen af dens praktikpladsmål.
Lovforslaget erstatter det eksisterende bilag 1 i loven med et nyt bilag, der indeholder de opdaterede modelparametre for 2021. Nedenfor er eksempler på de nye parametre:
| Uddannelse | Modelparameter 2021 | Forventet efterspørgsel |
|---|---|---|
| Serviceassistent | 1,52 | Høj |
| Fitnessuddannelsen | 1,51 | Høj |
| Elektriker | 1,14 | Høj |
| Detailhandelsuddannelsen | 1,00 | Neutral |
| Fotograf | 0,66 | Lav |
| Beklædningshåndværker | 0,70 | Lav |
Beregningen af parametrene foretages af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2021. Ændringerne vil således have virkning for bidragsåret 2021. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Publikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.
Dette lovforslag har primært til formål at udmønte en række elementer fra forskellige trepartsaftaler på erhvervsuddannelsesområdet. Det indebærer både årligt tilbagevendende justeringer af bidragssatser og modelparametre samt specifikke ændringer vedrørende refusion og tilskudsordninger.
Årsstatistikken beskriver udviklingen og de seneste tendenser inden for lærepladsområdet på erhvervsuddannelserne i 2021.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.
Lovforslaget ophæver muligheden for, at lønrefusion kan udgøre mere end 100 procent af den udbetalte løn under skoleophold. Dette er begrundet i en vurdering af, at refusion over 100 procent kan udgøre statsstøtte. For skoleophold påbegyndt før lovens ikrafttræden (1. januar 2025) vil de hidtil gældende regler dog fortsat finde anvendelse til og med den 31. december 2027.
Den maksimale sats for refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge forhøjes fra 8 procent til 10 procent af de til enhver tid gældende lønrefusionstrin. Denne ændring er et resultat af et ønske fra arbejdsmarkedets parter som følge af ændringer på overenskomstområdet. Refusionen ydes fortsat på baggrund af arbejdsgiverens faktiske indbetalte andel af pensionsbidraget.
Kapitel 2 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som omhandler tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge imellem grund- og hovedforløbet, ophæves. Dette tilskud, som primært vedrørte social- og sundhedsassistentuddannelsen, vil ikke længere blive ydet fra og med den 1. januar 2025.
Lovforslaget justerer de årlige bidragssatser for 2025:
Bilag 1 til loven nyaffattes for at fastsætte de gældende modelparametre for 2025. Disse modelparametre indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag og er baseret på en mismatch-model, der angiver forventet udbud og efterspørgsel på erhvervsuddannet arbejdskraft over de næste 10 år. Dette sikrer, at arbejdsgiverbidraget tager højde for, om virksomheden bidrager til at uddanne arbejdskraft inden for områder med høj efterspørgsel.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Dog finder de hidtil gældende regler for lønrefusion for skoleophold påbegyndt før denne dato anvendelse til og med den 31. december 2027.
Lovforslaget implementerer en række ændringer baseret på trepartsaftaler, der justerer de økonomiske rammer og incitamen...
Læs mereDette lovforslag fra Børne- og Undervisningsministeriet introducerer en række justeringer til loven om Arbejdsgivernes U...
Læs mereKendelse om uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuldt ansættelsesbevis