Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Sagen omhandler en tvist mellem en voksenelev (A) og en virksomhed (B) vedrørende ophævelsen af en uddannelsesaftale for en mediegrafiker. A startede sin uddannelse den 4. oktober 2021 med en planlagt afslutning i januar 2025. Den 31. maj 2023 valgte virksomheden imidlertid at opsige A med tre måneders varsel med henvisning til virksomhedens økonomiske situation og en nødvendig nedlæggelse af grafikerafdelingen for at sikre virksomhedens overlevelse.
Da HK på vegne af eleven protesterede mod opsigelsen under henvisning til, at uddannelsesaftaler som udgangspunkt er uopsigelige efter prøvetidens udløb jf. Erhvervsuddannelsesloven § 60, fastholdt virksomheden sin beslutning. I den efterfølgende periode opstod der uenighed om elevens fremmøde. Virksomheden hævdede, at eleven udeblev uden varsel, hvilket de betragtede som en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Eleven anførte derimod, at hun havde sygemeldt sig på grund af galdesten, som senere krævede en operation.
Virksomheden argumenterede desuden for, at de ikke var omfattet af en kollektiv overenskomst, og at de havde kompenseret eleven med en højere grundløn fremfor at indbetale til pension og fritvalgskonto.
Eleven rejste krav om efterbetaling af en række løndele, som er fastsat i den relevante overenskomst for området (Funktionæroverenskomsten mellem GRAKOM og HK Privat). Kravet inkluderede pension, fritvalgskonto og betaling for feriefridage. Eleven henviste til Erhvervsuddannelsesloven § 55, hvorefter en elev har krav på mindst den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden selv er medlem af en arbejdsgiverforening.
Opgørelsen af de økonomiske krav var som følger:
| Kravtype | Beløb (DKK) |
|---|---|
| Godtgørelse for mistet uddannelsesgode | 53.000,00 |
| Fritvalgskonto | 30.150,12 |
| Pension | 24.840,00 |
| Feriefridage | 9.504,00 |
| Pension af feriegodtgørelse og ferietillæg | 2.852,39 |
| Samlet påstand | 120.346,51 |
Tvistighedsnævnet slog fast, at en uddannelsesaftale ikke kan opsiges ensidigt af virksomheden efter prøvetidens udløb. Nævnet understregede, at risikoen for virksomhedens økonomiske situation påhviler arbejdsgiveren alene.
"Det er desuden fast antaget i Tvistighedsnævnets praksis, at en virksomhed selv må bære risikoen for, virksomhedens økonomi er dårlig, og at dette forhold derfor ikke indebærer, at virksomheden [...] er berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen."
Nævnet fandt derfor, at ophævelsen var sket i strid med Erhvervsuddannelsesloven § 60, stk. 1. Vedrørende elevens fravær i opsigelsesperioden bemærkede nævnet, at dette ikke kunne ændre på, at virksomhedens misligholdelse allerede var indtrådt ved den oprindelige, ulovlige opsigelse.
Tvistighedsnævnet gav klageren (A) medhold i alle væsentlige punkter. Vedrørende godtgørelsen for mistet uddannelsesgode var der dog enighed om, at ophævelsen var ulovlig, men uenighed om udmålingen. Et flertal på tre medlemmer fandt, at godtgørelsen i overensstemmelse med fast praksis skulle udgøre 53.000 kr. for en voksenelev, uanset at der var modtaget løn i en opsigelsesperiode. Et mindretal på to medlemmer ville nedsætte beløbet til det halve.
Vedrørende løndelene fastslog nævnet under henvisning til Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, at eleven havde krav på de ydelser, der fremgår af Funktionæroverenskomsten, herunder pension og fritvalg. Virksomhedens argumentation om, at en højere grundløn kompenserede herfor, blev afvist, da loven kræver overholdelse af samtlige overenskomstmæssige løndele.
B blev derfor dømt til at betale i alt 120.346,50 kr. til A. Heraf skulle 31.297,50 kr. indbetales direkte til elevens pensionsordning. Beløbet blev tillagt procesrente i overensstemmelse med Renteloven § 3 fra de respektive forfaldstidspunkter.
Børne- og UndervisningsministerietEn ny undersøgelse fra VIVE peger på, at trivsel, sociale fællesskaber og adgang til lærepladser er afgørende faktorer for at mindske frafaldet på landets erhvervsuddannelser.
Børne- og Undervisningsministeriet
Tvistighedsnævnet behandlede en klage fra Simona Kiirsten Simonsen (herefter A) mod Anja Vibe Visby Bunch (herefter B) vedrørende ophævelse af en uddannelsesaftale og mangelfuldt ansættelsesbevis. A var i gang med en uddannelse som dyrepasser/hestemanager hos B med en uddannelsesperiode fra den 31. juli 2021 til den 6. december 2024.
Sagen opstod på baggrund af et dårligt arbejdsmiljø hos B, hvor A og en anden elev, N2, oplevede en ubehagelig tone og råben fra en af B's ansatte, N3. A fandt et håndskrevet notat, der indikerede en forestående opsigelse af både A og N2. Efter en ferie blev A af N3 bedt om at arbejde hos N4, en anden virksomhed, angiveligt på grund af B's økonomiske vanskeligheder. A forklarede, at dette var en udlånsordning arrangeret af B og N3, og at hun ikke selv havde søgt ansættelse hos N4. Efter knap 14 dage hos N4 fik A besked fra skolen om, at hendes uddannelsesaftale med B var ophævet. B havde ensidigt underskrevet en ophævelsesblanket, hvor det fejlagtigt var anført, at ophævelsen var gensidig, og at A var startet på en anden arbejdsplads.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.
Aftalekredsen bag SU-reformen bestående af regeringen, LA, K og DF har indgået aftale om at bruge 10 millioner kroner fra SU-reformen på at forhøje det laveste fribeløb på ungdomsuddannelser med 1.100 kroner månedligt.
A, repræsenteret af 3F-Den Grønne Gruppe, indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med krav om:
B påstod frifindelse og anførte, at A selv havde valgt at afbryde sin uddannelsesaftale og indgå en ny aftale med N4 på grund af et dårligt arbejdsmiljø. B bestred, at A var udlånt, og fremhævede, at A modtog løn og instruktioner fra N4. B mente, at virksomheden var berettiget til at anse aftalen for ophørt, da A udeblev fra sit arbejde hos B. B anførte desuden, at en eventuel godtgørelse skulle nedsættes, da A ikke var blevet forsinket i sin uddannelse. Vedrørende ansættelsesbeviset mente B, at det ikke var mangelfuldt, da det henviste til relevante overenskomstparter, og at lokaloverenskomsten var fulgt ved aflønningen.
Sagen blev vurderet i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, som omhandler væsentlig misligholdelse eller bristende forudsætninger som grundlag for ophævelse af en uddannelsesaftale.
A, en voksenlærling, indgik den 19. september 2018 en uddannelsesaftale med virksomheden B om en kokkeuddannelse, der sk...
Læs mereSagen omhandler et krav om godtgørelse for mistet uddannelsesgode, indbragt af boet efter A mod B under konkurs. A var i...
Læs mere