Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en voksenelev, A, og en virksomhed, B, vedrørende efterbetaling af løn, pension, feriegodtgørelse og særlig lønopsparing i forbindelse med en uddannelsesaftale som tagdækker. Eleven var ansat i perioden fra august 2021 til juni 2023, hvor aftalen blev ophævet efter gensidig aftale. Selvom virksomheden ikke var direkte medlem af en arbejdsgiverorganisation, er uddannelsesområdet dækket af Bygge- og Anlægsoverenskomsten, hvilket danner grundlaget for de lovmæssige mindstekrav til aflønning.
I uddannelsesaftalen var der aftalt en timeløn på 150 kr., hvilket var højere end den gældende mindstebetaling for elever. Eleven gjorde dog gældende, at han ikke havde modtaget overenskomstmæssige ydelser som pension, tillæg for overarbejde, ferietillæg eller fuld løn for uger med færre end 37 arbejdstimer. Eleven forklarede, at han i visse uger kun fik betaling for de faktiske timer, han havde arbejdet, selvom han som lærling havde krav på betaling for den fulde ugentlige arbejdstid på 37 timer.
Virksomheden argumenterede for, at alle tillægsydelser, herunder pension og overarbejde, var inkluderet i den forhøjede timeløn på 150 kr. Virksomheden fremhævede desuden, at eleven havde haft adgang til firmabil og betalte pauser, hvilket de mente opvejede de manglende indbetalinger.
3F Byggegruppen opgjorde på vegne af eleven et samlet krav baseret på følgende poster:
| Type af krav | Detaljer |
|---|---|
| Løndifference | Manglende betaling op til 37 timer ugentligt ("poseopfyldning") samt overarbejdstillæg |
| Særlig lønopsparing | Beregnet sats efter overenskomstens regler |
| Pension |
Tvistighedsnævnet gav eleven medhold i det væsentligste af kravet. Virksomheden blev pålagt at betale 109.684,89 kr. til eleven med tillæg af procesrente. Nævnet lagde vægt på, at eleven i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2 har krav på alle løndele i Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Da virksomheden ikke havde dokumenteret, at de øvrige ydelser var afregnet korrekt, og da pension ikke kan anses for indeholdt i en lønsats, blev beregningen fra elevens faglige organisation lagt til grund med en mindre justering for eget pensionsbidrag på 1.200 kr.
| Manglende arbejdsgiverbidrag |
| Ferieforhold | Ferietillæg og feriegodtgørelse |
Under sagens behandling i Tvistighedsnævnet mødte virksomheden ikke op, men henviste til deres skriftlige indlæg. Eleven erkendte undervejs, at der skulle fratrækkes 1.200 kr. i kravet, da han selv skulle afholde sit eget pensionsbidrag af efterbetalingsbeløbet.
Sagen blev afgjort med henvisning til Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, som fastslår, at lønnen til en elev mindst skal svare til den løn, der er fastsat i den kollektive overenskomst på området. Nævnet fastslog, at dette ikke kun gælder selve timelønnen, men alle overenskomstbestemte løndele.
"Det indebærer, at en han udover timeløn også har krav på andre overenskomstbestemte løndele, herunder særlig lønopsparing, overtidsbetaling, feriegodtgørelse og pension."
Nævnet afviste virksomhedens argument om, at pension var indeholdt i timelønnen, da det følger af fast retspraksis fra Højesteret, at pensionsbidrag ikke kan udbetales direkte til eleven med frigørende virkning, men skal indbetales til en pensionsordning.

Publikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.


Sagen omhandler en tvist mellem A, en elev uddannet som landmand, og hendes arbejdsgiver, B, vedrørende manglende løn og godtgørelse for et mangelfuldt ansættelsesbevis. A, repræsenteret af 3F Den Grønne Gruppe, indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med et samlet krav på 43.140,63 kr., hvoraf 28.140,63 kr. vedrørte løn mv. og 15.000 kr. var godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. B anerkendte at skulle betale 19.837,23 kr. i løn mv. og påstod i øvrigt frifindelse. Virksomheden er ikke omfattet af Jordbrugsoverenskomsten via medlemskab af en organisation eller ved tiltrædelse. Tvistighedsnævnet behandlede sagen på skriftligt grundlag.
Den 27. juni 2022 indgik A og B en uddannelsesaftale om uddannelse som landmand. Aftalen angav Jordbrugsoverenskomsten som den kollektive overenskomst for uddannelsesområdet. Dog var rubrikkerne for lønnens størrelse, lønudbetalingsdag og løn under eventuel påbygning ikke udfyldt i den oprindelige aftale. Erhvervsskolen registrerede aftalen den 4. oktober 2022 og udfyldte, at lønnen udgjorde den gældende mindstebetaling fastsat ved kollektiv overenskomst, og at lønudbetalingsdagen var den sidste bankdag i måneden.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.
Som led i en ny politisk aftale modtager elever hos kriminalforsorgen nu løn i stedet for SU, hvilket allerede har ført til en markant stigning i antallet af ansøgere.
Der forelå desuden et tillæg til uddannelsesaftalen, som indeholdt bestemmelser om:
A anførte, at B ikke havde aflønnet hende i overensstemmelse med den gældende overenskomst, hvilket begrundede lønkravet. Vedrørende godtgørelsen for mangelfuldt ansættelsesbevis gjorde A gældende, at uddannelsesaftalen og tillægget var mangelfulde. Specifikt blev det anført, at tillægget var i strid med Jordbrugsoverenskomstens § 45, stk. 5 vedrørende konvertering af weekendtillæg til kost, og med Jordbrugsoverenskomstens § 45, stk. 4 vedrørende afspadsering af overarbejde. Desuden blev det anført, at tillægget stred mod overenskomsten og arbejdsmiljøloven vedrørende weekendvagter under ferie, udlevering af sikkerhedsstøvler og weekendarbejde under skoleophold.
B anerkendte dele af lønkravet, men mente, at der skulle fradrages 4.303,10 kr. for løn i den sidste uge af ansættelsen, da A udeblev uden lovlig grund. Desuden krævede B modregning af 4.000 kr. for kost, da det var aftalt i tillægget, at A fik kost i stedet for tillæg. B henviste til, at uddannelsesvejlederen havde godkendt tillægget, og at virksomheden derfor var i god tro.
Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, som fastslår, at lønnen for elever mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Denne sag omhandler en tvist mellem A, repræsenteret af HK Privat, og virksomheden B vedrørende godtgørelse for ophævels...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem A, en elev uddannet som eventtekniker, og B, hans oplæringsvirksomhed, vedrørende mangle...
Læs mereLovforslag om ændringer i AUB og erhvervsuddannelser, herunder pensionsrefusion og justering af bidrag for 2023