Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Denne sag omhandler en tvist mellem lærlingen A og virksomheden B, som nu er under tvangsopløsning. Sagen drejer sig om manglende udbetaling af løn og befordringsgodtgørelse samt krav om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og mistet uddannelsesgode. A har via sin faglige organisation, Blik- og Rørarbejderforbundet, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med et samlet krav på 100.440,05 kr. med procesrente. Virksomheden B har ikke udtalt sig i sagen, da den er under tvangsopløsning, og likvidator har oplyst, at hun ikke udøver partsbeføjelser på vegne af selskabet. Sagen er behandlet mundtligt i Tvistighedsnævnet den 25. november 2020.
Den 11. november 2019 indgik A, født den 8. januar 2001, en restaftale med B om uddannelse som VVS-installationstekniker. Uddannelsesperioden var fastsat fra den 28. november 2019 til den 11. marts 2022. I uddannelsesaftalen var det oprindeligt anført, at lønudbetaling skulle ske hver 14. dag, men dette blev manuelt overstreget og ændret til "PR MÅNED". Virksomheden B var i den relevante periode, fra 1. januar 2019 til 30. september 2020, medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne og dermed omfattet af VVS-overenskomsten.
Da A ikke modtog sin løn eller befordringsgodtgørelse, kontaktede han sin faglige organisation. Den 21. februar 2020 anmodede organisationen om et forligsmøde i Det Faglige Udvalg for VVS-energiuddannelsen. Mødet blev afholdt den 15. april 2020, men B mødte ikke op. Af referatet fremgår det, at virksomheden skulle betale det manglende beløb på 36.090,49 kr. Beløbet blev ikke betalt inden for den fastsatte frist på 10 dage. Som følge heraf ophævede A ensidigt uddannelsesaftalen den 30. april 2020 med virkning fra den 1. maj 2020. Begrundelsen for ophævelsen var manglende udbetaling af løn og manglende efterlevelse af referatet fra mødet i Det Faglige Udvalg.
A forklarede, at arbejdet hos B var hårdere end i hans tidligere læreplads, og at der manglede ordentlig supervision. Han havde problemer med at indberette timer elektronisk, da han ikke havde adgang til virksomhedens app og ikke modtog retningslinjer. Han sendte i stedet manuelle arbejdssedler til virksomhedens chef, N2, men modtog fortsat ikke løn. Han fik dog udbetalt acontobeløb til dækning af udlæg for virksomheden. V1, faglig sekretær fra Blik- og Rørarbejderforbundet, bekræftede, at den manuelle ændring af lønudbetalingsfrekvensen var ugyldig, og at eleverne ikke havde adgang til det elektroniske tidsregistreringssystem. Han instruerede eleverne i at bruge manuelle ugeseddelbøger, men problemerne med lønudbetaling fortsatte.
Sagen er behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, som fastsætter krav til løn under praktik- og skoleophold, og , der omhandler betingelserne for ophævelse af uddannelsesaftalen ved væsentlig misligholdelse eller bristede forudsætninger, samt fristen for ophævelse.
Tvistighedsnævnet fandt, at A's forklaring og de fremlagte bilag samt V1's forklaring understøttede kravet. Da B ikke havde udtalt sig i sagen eller mødt op i det faglige udvalg, lagde nævnet til grund, at B havde undladt at betale A løn og befordringsgodtgørelse. Kravet blev anset for opgjort i overensstemmelse med den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Tvistighedsnævnet tilkendte A det fulde krav på 55.808,05 kr. vedrørende løn mv. og 4.632,00 kr. vedrørende befordringsgodtgørelse.
Nævnet vurderede, at B's manglende betaling af løn mv. udgjorde en væsentlig misligholdelse af uddannelsesaftalen. Dette berettigede A til at hæve aftalen i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 1. Ophævelsen skete umiddelbart efter, at det stod A klart, at han ikke ville modtage sin løn, og blev derfor anset for rettidig i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 3. Da ophævelsen skyldtes B's forhold, havde A krav på en godtgørelse for mistet uddannelsesgode. Denne godtgørelse blev fastsat til 40.000 kr. i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets faste praksis.
Samlet set blev A's krav taget til følge med 100.440,05 kr., som skal forrentes med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid. Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part.

Publikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.


Sagen omhandler et krav om godtgørelse for mistet uddannelsesgode, indbragt af boet efter A mod B under konkurs. A var i gang med en uddannelse som industritekniker hos B i henhold til en uddannelsesaftale indgået den 13. juli 2018, med en planlagt uddannelsesperiode frem til den 15. januar 2022. B var medlem af Dansk Industri, og den kollektive overenskomst var Industriens overenskomst.
I august 2019 overvejede B at ophæve uddannelsesaftalen med A på grund af virksomhedens økonomiske forhold, herunder opsigelse af medarbejdere, og anmodede om et forligsmøde med Dansk Metal. Dette møde blev dog aflyst af Dansk Industri kort før afholdelse.
Den 28. august 2019 bortviste B A med øjeblikkelig virkning og ophævede samtidig uddannelsesaftalen. Begrundelsen for bortvisningen var, at A havde talt i telefon i arbejdstiden i strid med interne sikkerhedsregler, og at dette var sket gentagne gange efter en tidligere advarsel den 27. marts 2019.
Lærepladsen.dk er udvidet med et nyt værktøj til digital ophævelse af uddannelsesaftaler.
Børne- og undervisningsministeren har fremsat et nyt lovforslag, der skal løfte kvaliteten og mindske frafaldet på landets erhvervsuddannelser.
Allerede dagen efter bortvisningen, den 29. august 2019, gik B konkurs. Dansk Metal fastholdt, at bortvisningen var usaglig, og forsøgte at indkalde til forligsmøder, først med Dansk Industri og derefter med konkursboets kurator. Konkursboet afviste dog at indtræde i sagen og henviste Dansk Metal til at anmelde kravet i boet. Efterfølgende erklærede Metalindustriens uddannelsesudvalg forligsmulighederne for udtømte, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet den 18. november 2019.
Sagen blev behandlet i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, som omhandler misligholdelse af uddannelsesaftalen eller bristet forudsætning for aftaleindgåelsen. Klageren, boet efter A, anførte, at bortvisningen var usaglig, da den påtalte telefonsamtale var en orientering fra Dansk Metal om det aflyste forligsmøde, som virksomheden ikke selv havde informeret A om. Klageren mente derfor, at A var berettiget til godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.

Sagen omhandler en tvist mellem virksomheden A og lærlingen B vedrørende godtgørelse for ophævelse af en uddannelsesafta...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F Byggegruppen, og indklagede, B, vedrørende godtgørelse fo...
Læs mere