Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler to separate forhold for to interessentskaber, H1 I/S og H2 I/S, ejet af samme person. For begge selskaber stadfæstede Landsskatteretten SKATs indkomstforhøjelser på grund af manglende dokumentation og utilstrækkeligt regnskabsgrundlag.
Sagen for H1 I/S vedrørte forsøg på at annullere allerede indtægtsført vederlag på 78.187 kr. fra 2004 og faktureret vederlag på 25.502 kr. fra 2005. Klageren anførte, at beløbene blev tilbagebetalt til kunden (G1), fordi SKAT havde underkendt den aftalte konstruktion som selvstændig virksomhed, hvilket var en forudsætning for aftalen. Selvom klageren fremlagde dokumentation for en bankoverførsel, fandt Landsskatteretten, at der ikke var bevis for en retlig forpligtelse til at tilbagebetale beløbet. Retten fastslog, at indtægten var endeligt erhvervet i henhold til Statsskatteloven § 4, og den efterfølgende tilbagebetaling kunne derfor ikke godkendes som et fradrag.
For H2 I/S drejede sagen sig om et stort selvangivet tab opstået ved salg af selskabets varelager og aktiver. Regnskabet viste et markant negativt bruttoresultat:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Omsætning | 122.360 |
| Vareforbrug | -535.337 |
| Bruttoavance | -412.977 |
SKAT afviste regnskabet, da det ikke opfyldte kravene i . Varelageret var ikke specificeret, blandede private og erhvervsmæssige effekter, og transaktionerne skete primært mellem interesseforbundne parter til priser langt under den bogførte værdi. Klageren kunne ikke fremlægge et fyldestgørende anlægskartotek eller anden dokumentation for aktivernes erhvervsmæssige anvendelse. Landsskatteretten konkluderede, at bevisbyrden for tabet ikke var løftet, og stadfæstede SKATs skønsmæssige ansættelse, hvor både omsætning og vareforbrug blev nulstillet.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser for begge interessentskaber med følgende begrundelser:
Landsskatteretten fandt det ubestridt, at H1 I/S havde udført arbejde og erhvervet ret til vederlag i 2004 og 2005. Retten lagde afgørende vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at der eksisterede en retlig forpligtelse til at tilbagebetale det samlede beløb på 103.689 kr. til kunden G1.
Selvom det blev dokumenteret, at et beløb på 97.734 kr. var blevet overført tilbage til G1, ændrede dette ikke ved, at H1 I/S allerede havde erhvervet endelig ret til indtægten. Da der ikke forelå en retlig forpligtelse til tilbagebetaling, kunne fradrag for den udstedte kreditnota ikke godkendes, og det fakturerede beløb for 2005 skulle indtægtsføres.
Landsskatteretten henviste til de grundlæggende krav til regnskabsaflæggelse i henhold til Skattekontrolloven § 1 og § 3, samt mindstekravsbekendtgørelsen. Retten konstaterede, at interessentskabets regnskab var mangelfuldt og ikke levede op til lovgivningens krav. Specifikt blev følgende punkter fremhævet:
Klagerens endelige påstand om et fradrag for afskrivninger på 144.979 kr. blev afvist som udokumenteret. Klageren havde ikke fremlagt et fyldestgørende anlægskartotek eller på anden vis dokumenteret, hvilke aktiver der havde været i virksomheden i perioden 2002-2005. Det var heller ikke dokumenteret, at de pågældende aktiver var anvendt erhvervsmæssigt.
På den baggrund fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at godkende det krævede fradrag, og stadfæstede SKATs afgørelse.

Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).



Sagen omhandler Landsskatterettens behandling af en klage over SKATs skønsmæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst for [virksomhed2] ApS for indkomstårene 2015 og 2016. Selskabet, der var sambeskattet med moderselskabet [virksomhed1] ApS i henhold til Selskabsskatteloven § 31, havde ikke selvangivet for de pågældende indkomstår, hvilket førte til SKATs oprindelige skøn baseret på årsrapporter indsendt til Erhvervsstyrelsen.
SKAT havde oprindeligt ansat selskabets skattepligtige indkomst til 4.000.000 kr. for 2015 og 900.000 kr. for 2016. Under klagebehandlingen indstillede SKAT dog, at indkomsterne skulle ændres til henholdsvis 3.972.462 kr. for 2015 og 885.681 kr. for 2016, i overensstemmelse med de indsendte årsrapporter og skattemæssige specifikationer.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Klageren, repræsenteret af boet, fastholdt en påstand om yderligere nedsættelse af indkomsten for 2016 til -1.566.680 kr. Dette blev begrundet med, at selskabet i forbindelse med en rekonstruktion havde konstateret væsentlige fejl i regnskabet for 2016. Specifikt anførtes et tab på dubiøse debitorer på 562.361 kr. og en fejl i varebeholdningen på 1.890.000 kr., hvor et lager i [by1] fejlagtigt var medtaget, men tilhørte et søsterselskab.
| Indkomstår | SKATs oprindelige ansættelse (kr.) | SKATs indstilling (kr.) | Klagerens påstand (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2015 | 4.000.000 | 3.972.462 | 3.972.462 |
| 2016 | 900.000 | 885.681 | -1.566.680 |

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2015, primært på grund af mangelfuld dokumentati...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for varekøb i en engroshandel med frugt og grø...
Læs mere