Landsskatteretten: Skattepligt af indsætninger på private konti - 2006 og 2007

SKATs udtalelse

SKAT fastholdt, at klageren som eneanpartshaver og direktør havde ansvaret for selskabernes bogføring, og at manglende fremlæggelse heraf burde have processuel skadesvirkning. SKAT afviste de fleste af klagerens nye påstande som udokumenterede efterrationaliseringer, men indstillede dog en nedsættelse for 2006 på 87.357 kr. vedrørende overførsler fra klagerens schweiziske konto, da disse var dokumenteret. SKAT bestred, at der var dokumentation for udlæg, renteaftaler, eller salg af aktiver til selskaberne, og påpegede uregelmæssigheder i dateringen af fakturaer i forhold til selskabernes stiftelse og manglende aktiver i selskabernes regnskaber.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf afgørelse om beskatning af klagerens indtægter for indkomstårene 2006 og 2007, primært baseret på Statsskatteloven § 4, litra a.

Indkomståret 2006

Landsskatteretten tiltrådte SKATs opgørelse af 18. december 2013, hvorefter 87.357 kr. ikke kunne kvalificeres som skattepligtig indkomst. Dette omfattede indsættelser på klagerens konto den 18. januar 2006 (20.000 kr.), den 3. februar 2006 (20.000 kr.) og den 27. marts 2006 (47.357 kr.).

Efter en konkret vurdering godkendte Landsskatteretten desuden, at beløbet på 3.000 kr. indsat på klagerens konto den 12. april 2006 med teksten ”[person2]” ikke skulle anses for skattepligtig indkomst.

For de resterende beløb indsat på klagerens konto i indkomståret 2006 fandt Landsskatteretten, at de fremlagte bilag ikke dokumenterede, at beløbene var indsat på baggrund af udlæg afholdt for klagerens selskab, [virksomhed10] ApS. Derfor blev SKATs ansættelse på 138.707 kr. nedsat med 90.357 kr. til 48.350 kr., da de resterende indsættelser fra bl.a. [virksomhed10] ApS blev anset som lønindkomst.

Indkomståret 2007

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren i indkomståret 2007 havde fået indsat 454.000 kr. på sin private bankkonto. Det blev ikke dokumenteret, at beløbene indsat den 6. januar 2007 (5.000 kr.), 14. februar 2007 (22.500 kr.) og 8. maj 2007 (8.500 kr.) vedrørte udlæg afholdt for klagerens selskab [virksomhed1] APS i forbindelse med udlandsrejser, da der ikke var fremlagt konkrete bilag.

Det blev ligeledes lagt til grund, at klageren havde et tilgodehavende på 507.463 kr. i selskabet [virksomhed1] APS pr. 31. december 2005. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret, at SKATs opgørelse af afdrag på 358.107 kr. i 2007 skulle opgøres anderledes, da der manglede bogføringsbilag og regnskaber. Klagerens påstand om et yderligere tilgodehavende på 76.119 kr. vedrørende renteindtægt blev ikke godkendt.

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at klagerens efterfølgende gældsoptagelse på 250.000 kr. ikke kunne ændre den skattemæssige kvalifikation af tidligere dispositioner, således at overførslerne fra [virksomhed1] APS til klagerens private konto omkvalificeredes fra løn til fremtidige afdrag på endnu ikke optaget gæld. På baggrund af de sparsomme oplysninger og manglende dokumentation blev klagerens skattepligtige indkomst vedrørende indsættelserne fra [virksomhed1] APS opgjort som af Skatteankenævnet, dvs. 304.644 kr. som lønindkomst.

For indsættelsen på 110.000 kr. fra [virksomhed2] ApS fandt Landsskatteretten, at der ikke var dokumentation for, at selskabet havde modtaget det pågældende IT-udstyr, og beløbet figurerede ikke i selskabets regnskab. Ligeledes var der ingen dokumentation for, at IT-udstyret skulle være videresolgt til [virksomhed3] ApS. For beløbet på 10.800 kr. var der ingen dokumentation for, at klageren skulle have foretaget udlæg for selskabet. Skatteankenævnets afgørelse blev derfor stadfæstet på dette punkt.

Vedrørende beløbet på 60.000 kr. indsat fra [virksomhed3] ApS, fandt Landsskatteretten, at der ikke var dokumentation for, at selskabet havde modtaget de pågældende aktiver (server og kontormøbler), og beløbet figurerede ikke i selskabets regnskab. Dette beløb blev derfor også beskattet.

Endelig var der for beløbet på 38.944 kr. ingen dokumentation for, at det skulle stamme fra klagerens daværende kæreste. Skatteankenævnets afgørelse blev derfor stadfæstet på dette punkt.

Klageren gjorde gældende, at indsætningerne udelukkende udgjorde refusion af beløb, der var udlagt eller udlånt til venner og bekendte i private situationer. Klageren fastholdt, at overførslerne ikke havde karakter af indtægter for ydelser eller gaver, men var almindelige private dispositioner, hvor udlæg blev tilbagebetalt. Klageren påstod derfor, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes til 0 kr. for begge indkomstår.