Manglende regnskab og udokumenteret privatforbrug førte til skønsmæssig momsforhøjelse

Indehaveren argumenterede for, at det lave privatforbrug var muligt, fordi:

• Hans datter og svigersøn, som boede hos ham, betalte huslejen.
• Han havde modtaget et lån på 130.000 kr. fra sin svigermor i 2010.

Til støtte for lånet blev der fremlagt en usigneret erklæring fra svigermoderen og bankkontoudtog fra 2007, der viste en hævning, men ingen overførsel til indehaveren. Der blev ikke fremlagt dokumentation for betaling af husleje.

SKAT fastholdt, at privatforbruget var udokumenteret og uantageligt lavt, og at hverken lånet eller huslejebetalingen var dokumenteret. Derfor var der grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten henviste til, at momsregistrerede virksomheder ifølge Momsloven § 55 skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af moms. Kravene til regnskabet fremgår af momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Da virksomheden ikke havde fremlagt sit regnskabsmateriale, var det ikke dokumenteret, at der var ført en løbende og afstemt bogføring. Når regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. SKAT var derfor berettiget til at tilsidesætte de indleverede regnskaber og foretage et skøn.

Landsskatteretten fandt ikke, at de fremlagte beviser kunne ændre på dette. Erklæringen om et lån fra svigermoderen blev ikke tillagt vægt, da der manglede dokumentation for selve pengeoverførslen. De fremlagte kontoudtog fra 2007 kunne ikke dokumentere en overførsel i 2010. Ligeledes var påstanden om, at datter og svigersøn betalte huslejen, ikke dokumenteret.

Da det ikke var godtgjort, at SKATs skøn var åbenbart urimeligt eller baseret på et fejlagtigt grundlag, blev afgørelsen stadfæstet.

På baggrund af det negative privatforbrug forhøjede SKAT skønsmæssigt klagerens indkomst med 300.000 kr., hvilket resulterede i en forhøjelse af salgsmomsen med 60.000 kr. i henhold til momslovens § 4 og § 27, stk. 1.

Klagerens påstand

Klageren afviste forhøjelsen og hævdede, at pengene tilhørte en ven, og at hans lille virksomhed umuligt kunne generere et sådant overskud. Han mente, at alle oplysninger var afleveret til SKAT, og at der ikke var grundlag for skønnet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at det beregnede negative privatforbrug skabte en formodning for udeholdt omsætning i klagerens danske virksomhed. Dette var tilstrækkeligt til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse.

Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det store kontantbeløb stammede fra allerede beskattede midler eller tilhørte en anden. Beløbets størrelse understøttede, at SKATs skønsmæssige forhøjelse var rimelig.