Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2015, primært på grund af mangelfuld dokumentation og regnskabsføring for flere virksomheder samt fortjeneste ved salg af en ejendom i udlandet. Klageren drev virksomheden [virksomhed1] inden for byggebranchen og var medejer af [virksomhed2] I/S inden for boligudstyr. Klageren havde ikke selvangivet resultat af selvstændig virksomhed eller anden øvrig indkomst for 2015.
SKAT tilsidesatte klagerens regnskab og bogføring for [virksomhed1] og [virksomhed2] I/S, da det ikke gav et retvisende billede af indtægter og udgifter. Dette skyldtes blandt andet en konstant negativ kassebeholdning, manglende kontospecifikationer, uafstemte bankindsætninger, huller i fakturanummereringen, dobbeltbogføring af udgifter og bilag, der ikke var udstedt til virksomheden. SKAT foretog derfor en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.
SKAT opgjorde omsætningen for [virksomhed1] til 2.947.146 kr. ekskl. moms, baseret på bankindsætninger og fakturaer, hvilket var markant højere end den selvangivne omsætning på 869.467 kr. SKAT godkendte kun en del af de bogførte udgifter, idet 474.753 kr. blev anset for ikke-godkendte, herunder 300.000 kr. for vareforbrug, 118.005 kr. for dobbelt fratrukket fremmed arbejde og 56.748 kr. for advokat/revisorudgifter, der ikke vedrørte virksomheden.
For [virksomhed2] I/S, som udviste et regnskabsmæssigt underskud på 26.776 kr., fastsatte SKAT resultatet skønsmæssigt til 0 kr. på grund af manglende kontospecifikationer og bilag. Endelig forhøjede SKAT kapitalindkomsten med 50.000 kr. vedrørende fortjeneste ved salg af en andel af et sommerhus i Spanien, da klageren ikke kunne dokumentere købs- og salgspriser eller et eventuelt tab.
Klageren gjorde indsigelse mod forhøjelserne og anførte, at han havde haft store tab på grund af ubetalte tilgodehavender fra afdøde forretningspartnere og en konkursramt køber af en virksomhedsandel. Han oplyste også, at han var registreret i RKI og derfor havde en tysk bankkonto, og at han forgæves havde forsøgt at blive erklæret konkurs. Klageren fremlagde yderligere materiale, herunder en samejeoverenskomst for ejendommen i Spanien og billeder af ombygninger, men SKAT fastholdt sine ansættelser på grund af fortsat mangelfuld dokumentation.
| Klagepunkt | SKATs afgørelse |
|---|
| Klagerens opfattelse |
|---|
| Landsskatterettens afgørelse |
|---|
| Indkomståret 2015 | |||
| Kapitalindkomst | |||
| Fortjeneste ved salg af ejendom | 50.000 kr. | 0 kr. | 50.000 kr. |
| Personlig indkomst | |||
| Resultat af virksomhed [virksomhed1] | 1.069.919 kr. | 0 kr. | 994.919 kr. |
| Resultat af virksomhed [virksomhed2] I/S | 0 kr. | -26.776 kr. | 0 kr. |
Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af resultat af virksomhed [virksomhed1] med 75.000 kr. (fra 1.069.919 kr. til 994.919 kr.) vedrørende vareforbrug, men stadfæstede de øvrige punkter.
Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skattepligtige har pligt til at selvangive deres indkomst og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med reglerne, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 3. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og Skattekontrolloven § 3, stk. 4.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende fortjeneste på 50.000 kr. ved salg af ejendommen i Spanien. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for købs- og salgspriser eller en beregning af ejendomsavancen. Den fremlagte samejeoverenskomst dokumenterede ikke de relevante summer eller resultatet af udlejningen. Dermed havde klageren ikke godtgjort, at indsætningen på 50.000 kr. ikke udgjorde skattepligtig avance i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 1 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, og som kapitalindkomst jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 14.
Landsskatteretten tiltrådte SKATs opgørelse af virksomhedens omsætning. Det blev konstateret, at klageren fortsat ikke havde fremsendt et afstemt regnskab. SKATs opgørelse af omsætningen baseret på bankindsætninger og fakturaer blev anset for berettiget, da der var betydelige indsætninger, der ikke kunne afstemmes med bogføringen, og der var spring i fakturanummerrækkefølgen, hvilket indikerede yderligere omsætning. De tre fakturaer (nr. 148, 149 og 177) på i alt 1.852.495 kr. blev med rette indregnet i virksomhedens resultat, da klageren ikke havde dokumenteret, at betaling ikke var modtaget.
Vedrørende fradrag for vareforbrug nedsatte Landsskatteretten SKATs forhøjelse fra 300.000 kr. til 225.000 kr. Dette skyldtes, at klageren havde godtgjort, at beløbene på 18.400 kr. og 56.000 kr. ekskl. moms (i alt 75.000 kr. afrundet) ikke var fratrukket i indkomståret 2014, og derfor kunne henføres til 2015. De øvrige ikke-godkendte udgifter til vareforbrug blev fastholdt på grund af mangelfuld dokumentation og bilag, der ikke var udstedt til virksomheden eller indehaveren.
Fradrag for udgifter til fremmed arbejde, der var fratrukket to gange (118.005 kr.), blev tiltrådt. Ligeledes blev fradrag for advokat/revisorudgifter (konto 7000) nægtet, når bilagene ikke var stilet til virksomheden eller klageren, da udgifterne dermed var virksomheden uvedkommende.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at fastsætte resultatet af virksomheden [virksomhed2] I/S til 0 kr. Klageren havde ikke fremlagt et fyldestgørende regnskab og underliggende bogføring for interessentskabet. Selvom bankindsætninger indikerede en omsætning på 61.338 kr., opfyldte det fremlagte materiale ikke betingelserne for et fyldestgørende regnskab, og bankindbetalingerne kunne ikke følges til bogføringsmaterialet. Der kunne derfor ikke anerkendes fradrag for et underskud på 26.776 kr.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.



Sagen omhandlede en skatteyder, der i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 havde modtaget en række betydelige indsætninger på sine bankkonti, som ikke var selvangivet. En stor del af beløbene stammede fra klagerens moster, hvis bankkonto blev anvendt af hendes mands nedrivningsfirma. Klageren hævdede, at disse overførsler var lån, mens SKAT anså dem for at være skattepligtigt honorar for udført arbejde. Derudover var der en række andre uidentificerede indsætninger, som SKAT også anså for skattepligtig indkomst. Sagen omfattede også spørgsmål om fradrag for udgifter, afskrivninger og varelageropgørelse i klagerens egen virksomhed. Da klageren ikke kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for sine påstande, foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af hans indkomst for alle tre år.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)

En selvstændig erhvervsdrivende havde ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2014 og 2015. Da han und...
Læs mere
Sagen vedrørte en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for en klager, der drev pizzeriaet [virksomhed1]. Forhøjelsen ble...
Læs mereLovforslag om terminaladgang for Grønlands skatteforvaltning, modernisering af sanktioner og udvidet kontroladgang på skatteområdet