Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede beskatning af hævninger foretaget af klageren fra selskabet [virksomhed4] ApS i indkomståret 2010. Klagerens holdingselskab ejede 25 % af [virksomhed1], som igen ejede [virksomhed4] ApS. Klageren var direktør for [virksomhed4] ApS, et selskab stiftet med det formål at sælge og udvikle ejendomme.
Selskabet oplevede likviditetsproblemer efter [finans1]s konkurs i 2008 og manglende kreditmuligheder hos [finans2]. Klageren og en anden person, [person1], havde hver lånt selskabet 4.500.000 kr. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 17. august 2011.
Kurators ekstraordinære redegørelse af 30. oktober 2012 viste, at anseelige beløb (næsten 10 mio. kr.) var overført fra selskabet til dets ejere og tidligere ledere, herunder klageren, til nedbringelse af deres udlån. Kurator anså overførslerne for omstødelige, men der var ikke midler i boet til at føre en omstødelsessag inden for fristen i Konkursloven § 81.
SKAT modtog bogføringsmateriale fra konkursboet, som viste, at klagerens mellemregningskonto med selskabet udgjorde 2.692.931,53 kr. i klagerens favør den 1. januar 2010, men den 20. december 2010 udgjorde saldoen 1.029.484,95 kr. i selskabets favør. Klageren havde ikke selvangivet løn eller udbytte fra selskabet i 2010.
SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med 1.029.484 kr. for indkomståret 2010. SKAT begrundede afgørelsen med, at klageren havde modtaget mere end sit udlån retur, og da beløbet ikke blev genopkrævet af selskabet og ikke var omfattet af konkurslovens omstødelsesbestemmelser, måtte det anses som løn i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af den personlige indkomst med 1.029.484 kr. Subsidiært blev det påstået, at beløbet skulle beskattes som aktieindkomst i henhold til Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1.
Klageren anførte, at selskabets likviditetsproblemer, forårsaget af finanskrisen og en faglig konflikt med [Fagforening1] (som førte til blokade af byggeriet), tvang klageren og [person1] til personligt at finansiere byggeriet ved at afholde udlæg for selskabet. Klageren hævdede, at selskabets EDB-udtræk for 2010 ikke var retvisende, da mange af disse personlige udlæg ikke var bogført. Der blev fremlagt dokumentation for udlæg, herunder betalinger til byggemarkedet [virksomhed9] og til [person3], som angiveligt dækkede køb af byggematerialer som branddøre og solfangere til projektet. Klageren påpegede, at SKAT i juni 2010 havde revideret selskabet uden at rejse spørgsmål om maskeret udlodning. Klageren havde dog ikke fremlagt private kontoudtog til SKAT.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens personlige indkomst med 1.029.484 kr. for indkomståret 2010.
Retten lagde til grund, at klageren i indkomståret 2010 havde foretaget hævninger i selskabet, [virksomhed4] ApS, således at selskabet den 20. december 2010 havde et tilgodehavende mod klageren på 1.029.484 kr. Disse hævninger, som ikke var tilbagebetalt, blev anset for skattepligtig indkomst for klageren i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1.
Landsskatteretten fandt ikke, at det var godtgjort, at hævningerne delvist modsvares af, at klageren skulle have foretaget ikke-refunderede udlæg for selskabet. Begrundelsen herfor var:
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.
Skatteministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sagen omhandler skattepligt af overførsler fra et selskab til dets direktør i indkomstårene 2009 og 2010. Klageren var direktør med bestemmende indflydelse i selskabet, som var ejet af hans far. Selskabet blev begæret tvangsopløst i november 2010 og erklæret konkurs i februar 2011, uden at der kunne udbetales dividende til kreditorerne.
Selskabets hovedaktivitet var at eje aktier/anparter, udlejning af driftsmidler og byggevirksomhed. Selskabet havde ikke aflagt årsrapport for 2010, og alle bogføringsbilag fra før og efter en brand i juni 2010 var forsvundet. Selskabet havde en angivet nettoomsætning på 168.867 kr. i 2009 og en omsætning på knap 17 mio. kr. i 2010, men havde hverken udbetalt løn eller angivet moms i disse år.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).
I 2009 blev der overført 2.424.600 kr. fra selskabets bankkonto til klagerens private bankkonto med betegnelsen "Til dækn. af udlæg, [virksomhed1] ApS", samt 52.345 kr. med betegnelsen "løn". I 2010 blev der overført 1.920.770 kr. med betegnelsen "Til dækn. af udlæg, [virksomhed1] ApS". Størstedelen af disse overførsler blev umiddelbart efter hævet kontant fra klagerens private konto.
Klageren blev ved dom af 12. juni 2013 fundet skyldig i skyldnersvig efter Straffeloven § 283 og overtrædelse af Straffeloven § 302 for groft at have tilsidesat bogføringslovens krav, jf. Bogføringsloven §§ 6, 10 og 14. Retten fandt det bevist, at klageren havde hævet betydelige beløb fra selskabets konto, selvom han vidste, at selskabet snart ville blive tvangsopløst, og at han havde beriget sig på kreditorernes bekostning.
SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst i 2009 med i alt 2.476.945 kr. og i 2010 med 1.920.770 kr. SKAT begrundede forhøjelsen med, at klageren ikke havde fremsendt dokumentation for, at de overførte beløb var anvendt til dækning af selskabets udgifter. SKAT anså overførslerne for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4 for "udlæg" og Statsskatteloven § 4c for "løn".
Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Det blev anført, at selskabet havde en betydelig omsætning i 2010, og at de overførte beløb var anvendt til kontant betaling af selskabets udenlandske underentreprenører fra Polen. Klageren bestred, at disponeringerne var sket til hans personlige fordel, og henviste til, at en del af regnskabsmaterialet var blevet gendannet.
Sagen omhandler, hvorvidt en hovedanpartshaver skulle beskattes af kontanthævninger fra sit selskabs konto i 2012 og 201...
Læs mereSagen omhandlede beskatning af hævninger fra et selskab, [virksomhed4] ApS, som klageren var direktør for og medejer af....
Læs mere