Afgørelse om nedsættelse af momsangivelser for kommanditselskaber

Skatteministeriets Påstand

Skatteministeriet påstod frifindelse og gjorde gældende, at der bestod et nært interessefællesskab, og at de fakturerede priser afveg væsentligt fra den reelle værdi af de leverede momspligtige ydelser. Ministeriet henviste til, at afgiftsgrundlaget udgøres af den faktisk modtagne modværdi, og at pantebrevenes reelle kursværdi var langt under den nominelle værdi. Det blev også anført, at arrangementet havde karakter af et kombineret moms- og skatteudnyttelsesarrangement med det formål at misbruge momsfradragsordningen, og at afgiftsmyndighederne derfor var berettiget til at nægte fradragsret i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 (tidligere Momsloven § 16, stk. 1).

Vestre Landsret frifandt Skatteministeriet. Retten fandt, at afgiftsmyndighederne var berettiget til at tilsidesætte kommanditselskabernes momsangivelser og foretage skønsmæssige fastsættelser af beplantningsværdierne for de leverede ydelser. Dette skyldtes, at der bestod et nært interessefællesskab mellem Damgårdens Planteskole A/S og kommanditselskaberne, og at de fakturerede priser afveg væsentligt fra den reelle værdi af de leverede momspligtige ydelser. Vederlaget for leverancerne i form af afdragsfrie pantebreve kunne ikke anses som almindelig leverandørkredit, og momsgrundlaget skulle fastsættes ud fra pantebrevenes faktiske kursværdi, som var langt under den nominelle værdi. PBH 26.742 ApS blev pålagt at betale sagsomkostninger på 200.000 kr. til Skatteministeriet, forrentet efter Renteloven § 8 a.

Myndighedernes argumentation

Told- og skatteregionen forhøjede kommanditselskabets momsansættelse med 519.270 kr., idet de fakturerede beplantningsværdier blev nedsat. Regionen anførte, at der forelå økonomisk interessefællesskab mellem G1 A/S og kommanditselskabet, og at de fakturerede priser var væsentligt højere end normalt. Dette havde medført for store momsfradrag hos kommanditselskabet og et for stort momstilsvar hos G1 A/S. Regionen henviste til, at der i henhold til praksis efter Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6 kunne foretages korrektioner ved unormale forretningsvilkår som følge af interessefællesskab. Regionen opgjorde de normale omkostninger til beplantning og læhegn og tillagde 50% for avance, garantiomkostninger og andre omkostninger, hvilket resulterede i et momsgrundlag på 1.691.921 kr. mod de fakturerede 3.769.000 kr.

Told- og Skattestyrelsen stadfæstede regionens afgørelse og tiltrådte, at der bestod et interessefællesskab, hvorfor momsgrundlaget skulle fastsættes efter dagældende Momsloven § 8, stk. 2. Styrelsen anførte, at momsgrundlaget skulle fastsættes ud fra den værdi, leverandøren tillagde betalingsmidlet (pantebrevet), og at pantebrevets forrentning tog højde for den udskudte betaling. Styrelsen mente, at Momsloven § 29, stk. 1, kunne anvendes i klare misbrugstilfælde, og at værdiansættelsen skulle ske til finansieret markedspris. Senere udtalte SKAT, Hovedcentret, at den del af prisen, der udgjorde forskellen mellem markedspris og finansieret markedspris, måtte anses for vederlag for en momsfritaget finansiel ydelse, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Syns- og skønsforretning

En syns- og skønsrapport for et tilsvarende projekt (K/S H5) blev fremlagt. Rapporten vurderede markedsprisen for beplantning og vedligeholdelse og sammenlignede den med den finansierede pris, hvor betaling skete via et pantebrev. Rapporten anslog pantebrevets kurs til at ligge inden for intervallet 20-50, med et gennemsnit på kurs 35. Dette førte til betydelige forskelle mellem kontant markedspris og finansieret markedspris:

En supplerende syns- og skønserklæring fra 2007 bekræftede, at den kontante markedspris for den faktiske beplantning var ca. 1.200.000 kr., mens den finansierede markedspris var ca. 2.446.000 kr. (ved kurs 45 på gældsbrevet).

Klagerens argumentation

Kommanditselskabets repræsentant påstod, at momsansættelsen skulle godkendes i overensstemmelse med det angivne. Principalt blev det gjort gældende, at der ikke var hjemmel i Momsloven § 9, stk. 1 og Momsloven § 8, stk. 2 til at ændre de aftalte værdier. Subsidiært blev det anført, at der ikke forelå et interessefællesskab, der kunne begrunde en afvigelse fra de civilretlige aftaler. Mere subsidiært blev det gjort gældende, at de fakturerede priser ikke var højere end normalt, når der tages højde for G1 A/S's omfattende forpligtelser, herunder projektering, beplantning, genplantningsforpligtelse (95% salgbarhed i år 7), driftsansvar, sikkerhedsstillelse via modregningsret i pantebrevet, samt at betalingen skete via et afdragsfrit pantebrev med en løbende forrentning, der kompenserede for kredittiden. Klageren bestred også, at der var tale om to separate ydelser (momspligtig beplantning og momsfritaget finansiering), idet der var tale om én samlet ydelse.