Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede et kommanditselskab (K/S), der deltog i et juletræsprojekt, og som fik nedsat sit momsfradrag af skattemyndighederne. K/S'et havde indgået en aftale om beplantning og vedligeholdelse, hvor betalingen skete via et afdragsfrit pantebrev til en pris, der var væsentligt højere end markedsprisen. Myndighederne mente, at der forelå et økonomisk interessefællesskab, og at den fakturerede pris var kunstigt forhøjet.
Landsskatteretten stadfæstede myndighedernes afgørelse. Retten fandt, at den del af vederlaget, der oversteg den reelle markedspris for beplantningen, måtte anses for betaling for en selvstændig, momsfritaget finansiel ydelse, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Betalingen med et afdragsfrit pantebrev kunne ikke sidestilles med en almindelig leverandørkredit. Derfor skulle der ske en opdeling af vederlaget. Kommanditselskabets fradragsret for købsmoms efter Momsloven § 37, stk. 1 var således begrænset til momsen af den del af vederlaget, der svarede til markedsprisen for den momspligtige beplantningsydelse, jf. principperne i Momsloven § 27, stk. 1 om fastsættelse af modværdien.
Landsskatteretten stadfæstede Told- og Skattestyrelsens afgørelse.
Retten lagde til grund, at kommanditselskabet drev økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. Afgiftsgrundlaget for leverancer er vederlaget, jf. Momsloven § 27, stk. 1, hvilket er i overensstemmelse med 6. momsdirektiv artikel 11, pkt. A, stk. 1, litra a, hvor beskatningsgrundlaget er den samlede modværdi, som leverandøren modtager.
Landsskatteretten fandt, at når vederlaget for en leverance erlægges i form af et afdragsfrit pantebrev, kan den ydede kredit ikke anses for en almindelig leverandørkredit. I stedet skal der fastsættes en modværdi for det leverede. Retten fastslog, at vederlaget i form af pantebrevet højst kunne udgøre den kursværdi, som pantebrevet kunne antages at have haft på transaktionstidspunktet. Myndighedernes skønsmæssige ansættelse lå inden for den kursmargen, som var angivet i den udarbejdede syns- og skønsrapport.
Med henvisning til EU-domstolens praksis, herunder sagerne C-399/96 - Card Protection Plan og C-291/03 - My Travel plc, fandt retten, at den samlede transaktion skulle analyseres for at afgøre, om der var tale om én eller flere ydelser. Retten konkluderede, at den høje fakturerede pris ikke kun dækkede den momspligtige beplantnings- og vedligeholdelsesydelse, men også en selvstændig, momsfritaget hovedydelse i form af finansiering.
Da der var tale om en leverance bestående af både en momspligtig og en momsfritaget transaktion, skulle vederlaget opdeles. Kun den del af vederlaget, der vedrørte den momspligtige ydelse, kunne indgå i momsgrundlaget. Kommanditselskabets fradragsret for købsmoms efter Momsloven § 37, stk. 1 var derfor begrænset til den moms, der kunne henføres til den reelle værdi af beplantningsydelsen.
På denne baggrund blev myndighedernes afgørelse stadfæstet. Retten afgjorde desuden, at der ikke blev givet fuld omkostningsdækning for udgifter til en supplerende syns- og skønsforretning, jf. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3.

Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).



Denne sag omhandler, hvorvidt afgiftsmyndighederne var berettiget til at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser for årene 1992-1993. Sagen blev anlagt af 20 "Skovplan"-kommanditselskaber, herunder K/S Skovplan Lindknud, den 11. december 1997, og kravene blev senere transporteret til sagsøgeren, PBH 26.742 ApS.
Kommanditselskaberne indgik aftaler med Damgårdens Planteskole A/S om beplantning og vedligeholdelse af skovarealer med juletræer og pyntegrønt. Betalingen for disse ydelser skete primært via afdragsfrie pantebreve, der forrentedes med 10% p.a. og forfaldt efter otte år. Prospektmaterialet angav, at investorerne betalte 3-5 gange markedsprisen for beplantningen, hvilket blev begrundet med en "pakkeløsning" inklusive finansiering og en "gro-garanti".
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
I maj 1994 traf Told- og Skatteregion Horsens afgørelse om at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser. Dette skyldtes, at der blev konstateret et økonomisk interessefællesskab mellem Damgårdens Planteskole A/S og kommanditselskaberne, og at de fakturerede beplantningspriser var væsentligt højere end normale markedspriser. Afgørelsen blev stadfæstet af Told- og Skattestyrelsen i november 1995 og senere af Landsskatteretten i april 2010. Myndighederne henviste til dagældende Momsloven § 9, stk. 1 og Momsloven § 8, stk. 2, som tillader korrektion af afgiftsgrundlaget ved interessefællesskab og unormale forretningsvilkår. De mente, at transaktionen delvist vedrørte en momsfritaget finansieringsydelse, og at kun den momspligtige del skulle indgå i momsgrundlaget.
En lignende sag vedrørende skatteansættelsen for en deltager i K/S Skovplan Give III blev behandlet af Landsskatteretten og Højesteret. Højesteret afsagde dom den 25. juni 2010 (Ligningsloven § 8k), hvor det blev fastslået, at pantebrevenes kursværdi lå i intervallet 20-50% (gennemsnit 35%), hvilket var langt under den nominelle værdi. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende fastlæggelse af afskrivningsgrundlaget.
PBH 26.742 ApS nedlagde principalt påstand om, at Skatteministeriet skulle dømmes til at betale 7.793.019 kr. med procesrente fra den 1. februar 1993. Subsidiært påstod sagsøgeren, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling ved SKAT. Sagsøgeren argumenterede for, at vederlaget for pantebrevene skulle svare til deres nominelle værdi i henhold til Momsloven § 27, stk. 1 (tidligere Momsloven § 7, stk. 1) og 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte parternes værdiansættelse. Det blev også anført, at transaktionerne var momsneutrale og udgjorde lovlig skatteplanlægning, og at Damgårdens konkurs skyldtes myndighedernes fejlagtige behandling af selskaberne. Hvis vederlaget skulle opdeles, skulle det ske efter parternes subjektive værdiansættelse.
Skatteministeriet påstod frifindelse og gjorde gældende, at der bestod et nært interessefællesskab, og at de fakturerede priser afveg væsentligt fra den reelle værdi af de leverede momspligtige ydelser. Ministeriet henviste til, at afgiftsgrundlaget udgøres af den faktisk modtagne modværdi, og at pantebrevenes reelle kursværdi var langt under den nominelle værdi. Det blev også anført, at arrangementet havde karakter af et kombineret moms- og skatteudnyttelsesarrangement med det formål at misbruge momsfradragsordningen, og at afgiftsmyndighederne derfor var berettiget til at nægte fradragsret i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 (tidligere Momsloven § 16, stk. 1).

Sagen omhandlede et kommanditselskab (K/S), der deltog i et juletræsprojekt, og som havde indgået en aftale med et inter...
Læs mere
Sagen omhandlede et kommanditselskabs momsfradrag for beplantnings- og vedligeholdelsesværdier, som G1 A/S havde fakture...
Læs mereLov om et midlertidigt loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)