Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Klager indbragte en sag for Energiklagenævnet den 13. august 2000, der omhandlede Energitilsynets afgørelse af 14. februar 2000. Afgørelsen fastslog, at der ikke var grundlag for at rette indvendinger mod Dagnæs-Bækkelund Varmeværks fremgangsmåde ved beregning af varmeforbrug.
I efteråret 1996 blev klager tilsluttet fjernvarmeforsyningen fra Dagnæs-Bækkelund Varmeværk. Varmeværket havde estimeret et årligt varmeforbrug på 16 MWh for ejendommen, baseret på dens størrelse og alder sammenlignet med lignende ejendomme i forsyningsområdet. Der blev ikke taget højde for varmeproduktion fra en eksisterende varmepumpe i huset.
Efterfølgende viste det sig, at det faktiske varmeforbrug var betydeligt højere end det estimerede. Forbruget fra september 1997 til september 1998 var cirka 22 MWh, og fra september 1998 til september 1999 forventedes det at overstige 23 MWh.
På grund af det høje forbrug blev varmeværkets anlægsdele og varmemåler undersøgt. I foråret 1999 blev ejendommens varmemåler afprøvet på et akkrediteret værksted, hvor der ikke blev konstateret fejl. Efter genmonteringen af varmemåleren oplyste klager, at forbruget faldt markant. Dagnæs-Bækkelund Varmeværk erkendte, at der var foretaget et fejlskøn over ejendommens varmeforbrug i forbindelse med tilbudsgivningen i september 1996, men afviste at yde godtgørelse, da testen ikke påviste fejl ved varmeværkets anlægsdele.
Energitilsynet behandlede sagen i henhold til Varmeforsyningsloven § 20, stk. 4. Tilsynet fandt ikke anledning til at rette indvendinger mod Dagnæs-Bækkelund Varmeværks fremgangsmåde. De lagde vægt på, at varmeværket havde kontrolleret varmemåleren, og at denne ikke viste fejl. Energitilsynet fastslog desuden, at de ikke havde kompetence til at vurdere, om det afregnede forbrug var i overensstemmelse med det registrerede forbrug, da dette ville kræve bevisførelse og skulle henvises til domstolene eller Forbrugerklagenævnet.
Klager påklagede Energitilsynets afgørelse og anførte, at tilsynet havde misforstået sagens indhold. Klager fastholdt, at varmeværket havde begået fejl ved beregning af varmeforbruget og datalogningen, hvilket varmeværket ifølge klager havde erkendt. Klager krævede en varmeregning i overensstemmelse med varmeværkets oprindelige beregning eller fuld etablering af et nyt varmeanlæg for varmeværkets regning.
I sin redegørelse af 18. januar 2001 fastholdt Energitilsynet sin argumentation. De gentog, at deres kompetence var begrænset til at vurdere, om varmeværkets fremgangsmåde var i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven. Tilsynet understregede igen, at en bedømmelse af afregnet versus registreret forbrug lå uden for deres kompetence og skulle afgøres ved domstolene.
Dagnæs-Bækkelund Varmeværks leveringsbestemmelser, anmeldt den 31. oktober 1996, indeholder relevante punkter:
Ifølge Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1 skal priser og andre betingelser for leverancer anmeldes til Energitilsynet. Tilsynet kan give pålæg om priser og betingelser, hvis de er urimelige eller i strid med Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.
Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 14. februar 2000.
Nævnet konstaterede, at Dagnæs-Bækkelund Varmeværks priser og leveringsbestemmelser var anmeldt til Energitilsynet i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1. Nævnet lagde til grund, at leveringsbestemmelserne opfyldte kravene i Varmeforsyningsloven, og at varmeværket havde handlet i overensstemmelse hermed.
Det blev fremhævet, at varmeværket havde foranlediget måleren testet, og at der ikke blev konstateret fejl ved denne. Nævnet bemærkede, at varmeværkets ordning med acontobetaling og efterfølgende endelig opgørelse (pkt. 6.1 i leveringsbestemmelserne) indebærer, at en skønnet acontobetaling forud for leveranceforholdets påbegyndelse ikke er til hinder for en senere endelig afregning baseret på det registrerede forbrug.
Spørgsmålet om, hvorvidt der efter bestemmelserne i pkt. 5.9 i leveringsbestemmelserne var grundlag for en anden fastsættelse af forbruget, lå uden for nævnets kompetence. Nævnet fastslog, at et sådant spørgsmål i givet fald skulle afgøres efter bevisførelse under en retssag ved de almindelige domstole.
Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26. Energiklagenævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.

Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet af en forbruger over Energitilsynets afgørelse af 3. august 2000. Afgørelsen vedrørte varmeafregning fra Albertslund Varmeværk, hvor Energitilsynet fandt det ikke urimeligt, at varmeværket opkrævede betaling i overensstemmelse med det forbrug, den installerede måler viste. Klager fraflyttede ejendommen den 25. februar 2000, og i forbindelse med slutopgørelsen blev der opkrævet ca. 25.000 kr. i tillæg til a conto indbetalinger. Klager bestred opkrævningen og Energitilsynets afgørelse. Energitilsynet har i sin redegørelse af 9. marts 2001 kommenteret klagen og redegjort for sagens faktiske og retlige omstændigheder. Energitilsynets afgørelse var baseret på Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, som giver Energitilsynet mulighed for at give pålæg om ændring af priser eller andre betingelser, hvis de er urimelige. Energitilsynet har tidligere fastslået, at et varmeværk som udgangspunkt er berettiget til at opkræve betaling for det målte forbrug, når der ikke er konstateret fejl ved måler eller varmeinstallationer, og forbruget ikke afviger væsentligt fra et normalforbrug. Varmeværket havde undersøgt måleren og oplyst, at der ikke var konstateret fejl. Miljøforvaltningen fastholdt kravet om afregning i relation til det samlede fjernvarmeforbrug på 81,17 MWh i perioden fra 15. april 1996 til 25. februar 2000. Albertslund Varmeværks leveringsbestemmelser, anmeldt til Energitilsynet den 2. februar 2000, fastslår, at forbruget afregnes efter en fjernvarmemåler, og at måleren anses for at vise rigtigt, når nøjagtigheden ikke overskrider fastsatte tolerancer. Hvis der konstateres fejl ved målingen eller klar uoverensstemmelse mellem det registrerede og det sandsynlige forbrug, fastsættes forbruget efter Danske Fjernvarmeværkers Forenings (DFF’s) vejledning. Hvis forbrugeren kan dokumentere atypisk forbrug, tages der hensyn til dette. Klager bemærkede, at målerundersøgelsen ikke var foretaget i alle flowområder, og at sammenligningen med et gennemsnitligt årsforbrug for et almindeligt parcelhus på 130 m² var misvisende, da ejendommen var et midterrækkehus med et gennemsnitligt varmeforbrug på omkring 10,9 MWh ifølge kommunens egne "grønne regnskaber" for området. Klager fandt Energitilsynets vurdering uforståelig, da normalforbruget for ejendommen var væsentligt lavere end Energitilsynets fastlæggelse af normalforbruget i sagen. Nævnet lagde til grund, at de gældende leveringsbestemmelser, som er anmeldt til Energitilsynet, opfylder kravene i varmeforsyningsloven. Da Energitilsynets afgørelse ikke indeholdt oplysning om klagefristen, har Energiklagenævnet taget sagen under behandling.
Energiankenævnet har truffet afgørelse i tre sager omhandlende varsling af elprisændringer, skønnet elforbrug og kompetenceforhold vedrørende gasaftaler.
De mest interessante sager fra de sidste tre nævnsmøder var fra både el- og gasområdet.
De foreliggende afregninger over forbrugsafgifter viste følgende forbrug:
| Periode | Dage | Aflæsning (MWh) | Forbrug (MWh) |
|---|---|---|---|
| 15. april 1996 – 31. dec. 1996 | 260 | 205,37 | 3,69 |
| 1. jan. 1997 - 31. dec. 1997 | 365 | 212,18 | 6,81 |
| 1. jan. 1998 – 31. dec. 1998 | 365 | 218,18 | 6,00 |
| 1. jan. 1999 – 31. dec. 1999 | 365 | 281,66 | 63,48 |
| 1. jan. 2000 – 25. feb. 2000 | 56 | 282,85 | 1,19 |
Det samlede registrerede forbrug fra 15. april 1996 til 25. februar 2000 var 81,17 MWh, svarende til et gennemsnitligt årligt forbrug på 20,90 MWh. Dette blev af Energitilsynet sammenlignet med et gennemsnitligt årligt forbrug for et parcelhus på 130 m² på 20,832 MWh.

En fjernvarmekunde klagede over en opgørelse for varmeforbruget for perioden 1999/2000, efter at der var konstateret en ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra Ejendomsmæglerfirmaet [...] over Tranbjerg Varmeværks manglende tilbagebetaling af 74,25 kr...
Læs mereRinge Fjernvarmeselskab mod Klager: Tvist om efterregulering af varmeforbrug grundet påstået målerfejl over otte år