Klage over Tranbjerg Varmeværks opkrævning for manglende afkøling

Sagsbehandlingsfejl

Energiklagenævnet bemærkede, at Energitilsynet havde begået en klar sagsbehandlingsfejl ved ikke at give klageren mulighed for at kommentere Tranbjerg Fjernvarmeværk A.m.b.a.'s skrivelser af 30. april og 28. maj 2002, da disse oplysninger var til ugunst for klageren og havde betydning for afgørelsen. Dette var i strid med Forvaltningsloven kapitel 5. Nævnet valgte dog at behandle klagen alligevel, da klageren havde haft mulighed for at fremsætte sine bemærkninger under sagens behandling for Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 3. juni 2002.

Nævnets vurdering af klagepunkterne

Energiklagenævnet behandlede klagerens fire påstande:

• Grundlag for afkølingskonstatering: Nævnet fandt, at Energitilsynets vurdering var baseret på varmeværkets oplysninger om forbrug og afkøling, og der var ikke grundlag for at antage, at disse oplysninger var urigtige eller vildledende.
• Defekt måler: Energiklagenævnet gav Energitilsynet medhold i, at spørgsmål om defekte målere eller misforhold mellem registreret og faktisk forbrug er bevisspørgsmål, der kræver en egentlig bevisbedømmelse og derfor skal afgøres ved domstolene. Nævnet henviste til egen praksis på området.
• Mundtlig rådgivning: Nævnet var enig med Energitilsynet i, at vurdering af mundtlig rådgivning er et bevisspørgsmål, som administrative myndigheder ikke kan afgøre, og som derfor hører under domstolene.
• Fremstilling af kontrolbog: Energiklagenævnet konstaterede, at Varmeforsyningsloven ikke giver hjemmel til at påbyde Tranbjerg Fjernvarmeværk A.m.b.a. at fremstille en ny kontrolbog.

Afgørelsen blev truffet i medfør af Varmeforsyningsloven § 26.

I løbet af 2003 var varmemåleren ude af drift i perioden 3. juni til 22. oktober på grund af en løs sikring. Efter reparation og aflæsning i oktober 2003 opstod uenigheden om det fakturerede forbrug. Måleren blev efterfølgende testet på et uafhængigt værksted og fundet at registrere korrekt.

Energitilsynets oprindelige afgørelse

Energitilsynet fandt det urimeligt, at Roskilde Forsyning opkrævede betaling for et beregnet merforbrug for regnskabsåret 2001/2002. Tilsynet henviste til en praksis, hvor regulering normalt kun kan ske for indeværende og foregående regnskabsår, medmindre forbrugeren har handlet i ond tro. Tilsynet mente ikke, der var grundlag for at statuere ond tro og anså forsyningens krav som en efterregulering af et tidligere år, hvilket blev anset for urimeligt efter Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.

Klagen til Energiklagenævnet

Roskilde Forsyning klagede over afgørelsen og anførte, at der ikke var tale om et beregnet forbrug, men en afregning baseret på faktiske måleraflæsninger. Forsyningen argumenterede for, at de var berettigede til at opkræve betaling for det samlede forbrug, der var registreret på måleren mellem de to årlige aflæsninger, og at den høje regning for 2002/2003 reelt dækkede et for lavt opgjort forbrug fra 2001/2002.