Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse af 20. januar 2003, som vedrørte et konstateret merforbrug af varme på en ejendom i Varde Kommune. Klagen blev indbragt af rådgivende ingeniør Mogens Ellegård på vegne af sin klient.
Merforbruget opstod i perioden 23. april 2002 til 15. juni 2002, umiddelbart efter udskiftning af varmemåleren til en ny med fjernaflæsning og fjernelse af et omløb i ejendommen. Klager mente, at det høje forbrug skyldtes en fejl i målingen af returtemperaturen, selvom flow-måling og fremløbstemperatur blev anset for korrekte. VVS-firmaet, der udførte arbejdet, mente derimod, at merforbruget skyldtes et stort flow og en defekt fjernvarmeventil til sommervarme, ikke en fejl i returtemperaturen.
Varde Kommunes forsyningsafdeling afviste at dække merforbruget eller foretage afregning via en graddageberegning. De oplyste, at der ikke var konstateret fejl ved måleren, og at klager ikke havde ønsket at få måleren sendt til kontrol på et akkrediteret målerværksted, selvom muligheden var blevet tilbudt.
Energitilsynet udtalte, at de administrerer prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven og kan give pålæg om ændring af betingelser, hvis de er urimelige eller i strid med loven, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4. De understregede dog, at de ikke kan behandle sager, der forudsætter en egentlig bevisbedømmelse, og henviste sådanne sager til de civile domstole. Med henvisning til en lignende sag fra Energiklagenævnet, hvor et merforbrug ikke blev dækket, fandt Energitilsynet ikke grundlag for at rette indvendinger mod Varde Kommunes afvisning.
Klageren anførte i sin klage til Energiklagenævnet, at sagen adskilte sig fra den tidligere nævnte sag, idet Varde Kommune via fjernaflæsning løbende havde haft information om det unormale merforbrug fra det øjeblik, det indtraf. Klageren mente, at Varde Kommune ved at installere fjernovervågning havde påtaget sig en forpligtelse til at følge varmeforbruget og informere forbrugeren om unormalt forbrug. Ved ikke at reagere på disse informationer havde kommunen pådraget sig et ansvar. Klageren fremhævede også, at Varde Kommune ikke havde tilbudt at verificere måleren uden omkostninger for forbrugeren. Klageren foreslog en graddageberegning som en retfærdig løsning, da der tilsyneladende var begået fejl eller undladelser fra begge parter.
Energitilsynet fastholdt, at forsyningsselskabet ikke bærer ansvaret for at overvåge forbrugernes varmeforbrug, da dette ville medføre øgede omkostninger for alle fjernvarmeforbrugere. De henviste til, at Varde Kommune havde tilbudt kontrol af måleren, hvor forbrugeren skulle betale, hvis måleren var fejlfri. Energitilsynet gentog, at sagen indeholdt spørgsmål, der krævede en egentlig bevisbedømmelse, og derfor skulle henvises til domstolene.
Klageren svarede, at installation af fjernaflæste målere var en bekostelig affære, der havde øget omkostningerne for alle forbrugere, og at kontrol af nyopsatte målere burde være en del af forsyningsselskabets omkostninger. Klageren henviste til Energispareloven, som lægger op til vejledning af forbrugere for at reducere energiforbruget. Endvidere påpegede klageren, at Varde Kommune angiveligt havde refunderet et større beløb til en anden forbruger (Kvickly), hvilket indikerede forskelsbehandling.
Energiklagenævnet behandlede sagen med fokus på to hovedspørgsmål: om forsyningsafdelingen skulle overvåge kundernes varmeforbrug, og om det målte forbrug svarede til det faktiske.
Nævnet fastslog, at det som udgangspunkt er kundens pligt at tilse sin fjernvarmeinstallation løbende for at forhindre utilsigtet varmeforbrug. Det blev anset for usandsynligt, at forsyningsafdelingen generelt havde påtaget sig at overvåge de enkelte kunders forbrug, og en individuel aftale herom kunne ikke oplyses med de midler, der er til rådighed for en forvaltningsmyndighed. Derfor kunne forsyningsafdelingen ikke kritiseres for manglende overvågning.
Da ingen af parterne havde begæret måleren afprøvet, og klageren selv havde afvist et tilbud om kontrol, lagde nævnet til grund, at der ikke var konstateret fejl ved varmemåleren. Udgangspunktet var derfor, at der skulle betales for det målte forbrug. Nævnet tiltrådte Energitilsynets vurdering af, at en fastslåelse af et misforhold mellem det registrerede og det faktiske forbrug i den pågældende periode forudsætter en egentlig bevisbedømmelse, som alene kan ske ved domstolene.
Nævnet kunne ikke med de tilgængelige midler oplyse, om Varde Kommune havde refunderet et beløb til en anden fjernvarmekunde, eller om en sådan sag kunne sammenlignes med den foreliggende klage.
På baggrund af ovenstående fandt Energiklagenævnet ikke yderligere grundlag for at anse fjernvarmeforsyningens krav for urimeligt efter varmeforsyningsloven. Energitilsynets afgørelse af 20. januar 2003 blev derfor stadfæstet. Afgørelsen blev truffet i medfør af Varmeforsyningsloven § 26.
Ankenævnet på EnergiområdetEnergiankenævnet har afvist at behandle en klage om en mulig misvisende motivationstarif med henvisning til manglende juridisk kompetence.
Ankenævnet på Energiområdet
Sagen omhandler en klage fra Ejendomsmæglerfirmaet [...] over Tranbjerg Varmeværks manglende tilbagebetaling af 74,25 kr., som firmaet mente var uretmæssigt opkrævet i henhold til værkets afkølingstarif. Klagen blev oprindeligt indbragt for Energitilsynet.
Energitilsynet fandt, at det ikke var urimeligt, at en forbruger, der ikke havde nedkølet det cirkulerende vand med mindst 30°C, skulle betale for et forbrug svarende til den angivne nedkøling. Denne vurdering var baseret på Tranbjerg Varmeværks vedtægter, som fastsætter en forpligtelse til at opnå en gennemsnitlig nedkøling på mindst 30°C over regnskabsperioden. Energitilsynet henviste til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, som giver tilsynet beføjelse til at pålægge ændringer, hvis tariffer eller betingelser er urimelige. Tilsynet havde ingen anledning til at betvivle rigtigheden af de oplysninger, som Tranbjerg Varmeværk havde afgivet, idet disse var afgivet under henvisning til , der omhandler straf for urigtige eller vildledende oplysninger.
Ankenævnet på Energiområdet har truffet afgørelse i to sager, der understreger forbrugerens ansvar for rettidig aftaleindgåelse og reaktion på advarsler fra forsyningsselskaber.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Ejendomsmæglerfirmaet [...] indbragte Energitilsynets afgørelse for Energiklagenævnet. Klageren anførte flere punkter:
Tranbjerg Varmeværk oplyste, at klageren tidligere havde modtaget advarsler om for lav afkøling i marts 2000 og marts 2001, hvor sidstnævnte resulterede i en beregning af ekstraforbrug. Efter en VVS-kontrol i maj 2001, der viste for høj returtemperatur, blev en ny måler installeret i oktober 2001. Varmeværkets medarbejder konstaterede efterfølgende en indgangstemperatur på 70°C og en udgangstemperatur på 60°C, hvilket indikerer en afkøling på kun 10°C. Varmeværket fastholdt kravet om ekstrabetaling.
Varmeværket fremlagde desuden en oversigt over klagerens varmeforbrug og afkøling fra 1997/98 til 2001/02, som konsekvent viste afkøling under de krævede 30°C.
| Varmeår | m³ | MWh | Afkøling | Ekstraforbrug |
|---|---|---|---|---|
| 1997/98 | 304 | 9,1 | 25,7º | 1,5 mwh |
| 1998/99 | 292 | 8,0 | 23,6º | 2,2 mwh |
| 1999/00 | 349 | 5,8 | 14,3º | 5,6 mwh |
| 2000/01 | 453 | 5,9 | 11,2º | 8,8 mwh |
| 2001/02 | 249 | 5,6 | 19,3º | 2,5 mwh |
Energiklagenævnet bemærkede, at Energitilsynet havde begået en klar sagsbehandlingsfejl ved ikke at give klageren mulighed for at kommentere Tranbjerg Fjernvarmeværk A.m.b.a.'s skrivelser af 30. april og 28. maj 2002, da disse oplysninger var til ugunst for klageren og havde betydning for afgørelsen. Dette var i strid med Forvaltningsloven kapitel 5. Nævnet valgte dog at behandle klagen alligevel, da klageren havde haft mulighed for at fremsætte sine bemærkninger under sagens behandling for Energiklagenævnet.
Sagen omhandler en tvist mellem en forbruger og Roskilde Forsyning vedrørende en efteropkrævning for varme. Forbrugeren ...
Læs mereEn fjernvarmekunde klagede over en opgørelse for varmeforbruget for perioden 1999/2000, efter at der var konstateret en ...
Læs mere