Klage over elregning for kolonihavehus

Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende en elregning fra Københavns Energi. Klageren bestred en elregning på 4.782,42 kr. for et forbrug på 2.970 kWh i et kolonihavehus i Kastrup i perioden fra 30. juni 2003 til 30. juli 2003, hvilket klageren anså for at være ekstremt højt og urealistisk.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at det påståede forbrug var usandsynligt, da der hverken var køleskab eller TV i havehuset i den pågældende periode. Klageren fremhævede, at det samlede forbrug for hele året fra 30. juni 2003 til 30. juni 2004 kun var 670 kWh, og at klageren altid sparede på energien, hvilket også kunne ses på elregningen for klagerens lejlighed. Klageren afviste desuden at have afslået en kontrol af elmåleren, som Energitilsynet havde anført.

Energitilsynets og Københavns Energis standpunkt

Energitilsynet havde oprindeligt afvist at vurdere, om det registrerede forbrug stemte overens med det faktiske, da dette ville indebære en bevisbedømmelse, der måtte henvises til domstolene. Energitilsynet fandt ikke grundlag for at rette indvendinger mod Københavns Energis fremgangsmåde i henhold til elforsyningsloven § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3. Københavns Energi fastholdt, at det registrerede forbrug kunne være korrekt, især hvis elvarmere havde været tændt, og tilbød fortsat en målerkontrol mod et gebyr på 500 kr. + moms, hvis måleren viste sig at være i orden.

Retsgrundlag og praksis

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i elforsyningsloven § 6, stk. 4, som fastslår, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille ydelser til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Københavns Energis leveringsbestemmelser, pkt. 6.7, angiver, at en måler anses for at registrere korrekt, hvis fejlvisningen ikke er større end ± 4 %. Hvis en kunde kræver undersøgelse, og måleren er inden for tolerancen, afholder kunden omkostningerne.

Energiklagenævnet henviste til tidligere praksis fra Vestre Landsret og Konkurrenceankenævnet (nu Energiklagenævnet), som konsekvent har lagt vægt på, om der er påvist fejl ved elmåleren. Hvis måleren er fundet i orden, anses en bedømmelse af misforhold mellem registreret og faktisk forbrug for at være en bevismæssig bedømmelse, der henhører under domstolene. Dette er også i tråd med tidligere afgørelser fra Energiklagenævnet, herunder j.nr. 11-114 og j.nr. 11-142, som understreger, at nævnet kun kan tage stilling til bevisspørgsmål, hvis de kan oplyses gennem forvaltningsmyndighedernes midler, og ellers må henvises til domstolsbehandling. Desuden er det fastslået, at kontrol af elmålere skal udføres af akkrediterede værksteder i henhold til .