Energiklagenævnets afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme i Silkeborg

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var ulovlig og burde ophæves med følgende hovedargumenter:

• Klimahensyn: Pålæg af tilslutningspligt tilsidesætter klimahensyn ved at fjerne muligheden for alternative, CO2-neutrale energiformer og ignorerer potentialet for biogas i eksisterende naturgasrør.
• Samfundsøkonomi: De samfundsøkonomiske beregninger er fejlbehæftede, ikke gennemskuelige og manipuleret til at vise et overskud. Projektet vil ikke give et positivt samfundsøkonomisk resultat.
• Værkets kapacitet og økonomi: Værket mangler kapacitet og kræver stor renovering/udbygning, hvilket vil medføre store omkostninger for forbrugerne. Kampagnetilbud reducerer engangsbetalinger, hvilket belaster eksisterende forbrugere.
• Brugerøkonomi: Kommunens oplysninger om brugerøkonomi er ukorrekte, da de ikke tager højde for følgeskader ved installation, og beregninger fra HMN Naturgas I/S viser, at færre forbrugere vil have økonomisk incitament.
• Finansiering: Mange borgere vil ikke kunne finansiere tilslutningen, selv til nedsat kampagnepris.

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 7. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt til klagerens ejendom.

Energiklagenævnets vurdering af sagsbehandlingen

Energiklagenævnet bemærkede, at Silkeborg Kommune ved godkendelsen af projektforslaget havde inddraget nye brugerøkonomiske beregninger for 2012, som ikke var en del af det materiale, de berørte grundejere blev hørt over i 2011. Dette udgjorde nye faktiske oplysninger, som kommunen burde have partshørt over i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Selvom de nye beregninger ikke afveg væsentligt, var brugerøkonomien et hovedhensyn for kommunens afgørelse. Energiklagenævnet fandt dog, at sagsbehandlingsfejlen var repareret, da klageren under klagesagens behandling for Energiklagenævnet blev bekendt med oplysningerne og fik mulighed for at kommentere dem. Derfor fandt nævnet ikke anledning til at ophæve afgørelsen på grund af denne fejl. De opdaterede beregninger ændrede heller ikke projektforslagets karakter i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 eller Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.

Energiklagenævnets vurdering af projektforslaget

Energiklagenævnet fastslog, at Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12 giver kommunalbestyrelsen et meget vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt, baseret på saglige hensyn som miljø, varmepris eller beskyttelse af investeringer. Loven kræver ikke, at brugerøkonomien nødvendigvis skal være positiv. Pålæg af tilslutningspligt forudsætter et godkendt projektforslag, og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg fastsætter de nærmere procedureregler.

Nævnet fandt, at projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1. For så vidt angår brugerøkonomien, indeholder Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 6 ikke specifikke krav til beregningsstandarder, og de anvendte eksempler blev anset for egnede til generel illustration. Kommunens fremgangsmåde med underretning af grundejere og meddelelse om godkendelse og pålæg blev fundet i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 4, 5, og 20, stk. 1.

Kommunens afgørelse blev anset for baseret på saglige hensyn, herunder miljøhensyn, bedre energiudnyttelse og sikring af værkets investeringer. Energiklagenævnet understregede, at pålæg af tilslutningspligt og ændring af områdeafgrænsning er to separate projekter. Nævnet kunne ikke tage stilling til de samfundsøkonomiske beregninger vedrørende konverteringsprojektet, da denne afgørelse ikke var påklaget inden for fristen i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29, stk. 2.

Samlet set fandt Energiklagenævnet, at Silkeborg Kommunes behandling af projektforslaget om tilslutningspligt var sket i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg. Der var ingen særlige forhold ved klagerens ejendom, der berettigede fritagelse.

Vejledning om dispensation

Energiklagenævnet vejledte klageren om muligheden for dispensation fra tilslutningspligten i særlige tilfælde, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Dette kan være relevant, hvis omkostningerne ved skift til fjernvarme eller de løbende faste udgifter medfører en økonomisk urimelig situation for ejeren. Ansøgning om dispensation skal indsendes til kommunen, når tilslutningspligten er ved at indtræde, og kommunens afgørelse kan påklages til Energiklagenævnet.

Energiklagenævnets afgørelse blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 5, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Silkeborg Kommune godkendte ændringen af områdeafgrænsningen den 8. juni 2011. Denne afgørelse blev ikke påklaget.

Høringsproces og kommunens begrundelse

Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt blev sendt i høring hos berørte grundejere den 9. juni 2011. Høringsbrevet informerede om, at tilslutning for eksisterende bebyggelse skulle ske inden ni år, og at projektforslaget kunne ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres. Kommunen var indstillet på at godkende ansøgningen med den begrundelse, at tilslutningspligt ville fremskynde og øge tilslutningen til fjernvarme, hvilket var samfundsøkonomisk fordelagtigt og ville give en bedre energiudnyttelse end individuel naturgasforsyning. Høringsbrevet var vedlagt bilag med uddybende information om tilslutningspligt, brugerøkonomi, retsvirkninger, fritagelsesmuligheder og lovgrundlag, herunder gengivelse af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17.

Klageren fremkom ikke med bemærkninger under høringsperioden. Silkeborg Kommunes byråd godkendte projektforslaget om tilslutningspligt den 27. februar 2012. Af dagsordenen fremgik oplysninger om brugerøkonomien for år 2012, som ikke var inkluderet i det oprindelige høringsmateriale.

Den påklagede afgørelse og klagerens synspunkter

Silkeborg Kommunes afgørelse af 6. marts 2012 pålagde klagerens ejendom tilslutningspligt. Begrundelsen var kommunens vision om CO2-neutral varmeforsyning inden 2030, omlægning fra naturgas til fjernvarme for at opnå fleksibilitet og bedre energiudnyttelse, en samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr., og at hovedparten af forbrugerne ville opnå billigere eller uændrede varmeudgifter. Kommunen fremhævede, at tilslutningspligt var en forudsætning for værkets investering på 76 mio. kr. i nye ledninger. Afgørelsen henviste til Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12, Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg som lovgrundlag.

Klageren anførte, at kommunen ikke lovligt kunne godkende projektforslaget, og at afgørelsen skulle ophæves. Klagerens hovedargumenter var:

• Klimahensyn tilsidesættes: Pålæg af tilslutningspligt fjerner muligheden for alternative, CO2-neutrale energiformer, og kommunen burde afvente udviklingen af biogas i naturgasrør.
• Fejlagtige samfundsøkonomiske beregninger: Projektet er ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt, da værket har manipuleret med tallene, og alle omkostninger er ikke medregnet.
• Værkets kapacitet: Værket har ikke kapacitet til at forsyne de nye områder uden store renoveringer og udbygninger, hvilket vil medføre store økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Kampagnetilbud reducerer desuden indtægter til ledningsnetudbygning, som eksisterende forbrugere skal dække.
• Ukorekte brugerøkonomiske oplysninger: Beregningerne tager ikke højde for følgeskader ved installation af fjernvarme, og HMN Naturgas I/S' udregninger viser, at færre end halvdelen af forbrugerne har økonomisk incitament til at vælge fjernvarme.
• Finansielle vanskeligheder: Mange borgere vil ikke kunne skaffe pengene til fjernvarmetilslutningen, selv til den nedsatte kampagnepris.