Energiklagenævnets afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 7. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt til klagerens ejendom.

Sagsbehandling og partshøring

Energiklagenævnet bemærkede, at Silkeborg Kommune havde truffet afgørelse om pålæggelse af tilslutningspligt på baggrund af opdaterede brugerøkonomiske beregninger for 2012, som ikke var en del af det oprindelige høringsmateriale fra 2011. Dette udgjorde nye faktiske oplysninger, som kommunen burde have partshørt de berørte grundejere over, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Manglende partshøring ville som udgangspunkt føre til ophævelse af afgørelsen. Dog fandt Energiklagenævnet, at sagsbehandlingsfejlen var repareret under klagesagens behandling, da klageren blev bekendt med de nye oplysninger og fik mulighed for at kommentere dem. De opdaterede beregninger ændrede desuden ikke projektforslagets brugerøkonomiske forudsætninger i en sådan grad, at det var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 eller Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.

Vurdering af projektforslaget om tilslutningspligt

Energiklagenævnet fastslog, at Varmeforsyningsloven § 11 og Varmeforsyningsloven § 12 giver kommunalbestyrelsen et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt som et styringsmiddel i varmeplanlægningen. Beslutningen skal baseres på saglige hensyn som miljøhensyn, varmepriser eller sikring af investeringer. Der er ikke et krav om, at brugerøkonomien nødvendigvis skal være positiv.

Projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1-10. For så vidt angår brugerøkonomi, indeholder Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 6 ikke specifikke krav til beregningsstandarder, og de anvendte eksempler blev fundet egnede til en generel illustration. Kommunens behandling af projektforslaget var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4, Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 5 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 1.

Kommunens afgørelse om at godkende projektforslaget var baseret på saglige hensyn, herunder miljøhensyn, bedre og mere fleksibel udnyttelse af energiressourcer samt sikring af værkets investeringer. Energiklagenævnet understregede, at pålæggelse af tilslutningspligt og ændring af områdeafgrænsning er to separate projekter. De samfundsøkonomiske beregninger, som klageren anfægtede, vedrørte konverteringsprojektet, der blev godkendt efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og ikke var genstand for denne klagesag, da afgørelsen herom ikke var påklaget inden for fristen, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29, stk. 2.

Mulighed for dispensation

Energiklagenævnet vejledte klageren om muligheden for dispensation fra tilslutningspligten i særlige tilfælde, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Dette kan være relevant, hvis omkostningerne ved skift til fjernvarme eller de løbende faste omkostninger medfører en økonomisk urimelig situation for ejeren. Ansøgning om dispensation skal indsendes til kommunen, når tilslutningspligten er ved at indtræde, og kommunens afgørelse kan påklages til Energiklagenævnet.

Afgørelsens hjemmel og klageadgang

Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 5, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Kommunens begrundelse for tilslutningspligt

Silkeborg Kommunes byråd godkendte projektforslaget den 27. februar 2012. Afgørelsen af 7. marts 2012 pålagde klagerens ejendom tilslutningspligt. Kommunen begrundede afgørelsen med visionen om en CO2-neutral varmeforsyning inden 2030, ønsket om at udfase fossile brændsler, fjernvarmens fleksibilitet i brændselsvalg og evne til at lagre energi. Desuden blev der lagt vægt på:

• En samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr.
• Bedre udnyttelse af energiressourcer gennem kraftvarmeproduktion.
• Forventning om billigere eller uændrede varmeudgifter for hovedparten af forbrugerne.
• Nødvendigheden af tilslutningspligt for at sikre værkets investering på 76 mio. kr. i nye ledninger.

Klagerens synspunkter og sagsbehandlingsfejl

Klageren udtrykte utilfredshed med at skulle skifte fra naturgasfyr og anførte, at ejendomsretten var ukrænkelig. Energiklagenævnet bemærkede, at kommunen ved godkendelsen af projektforslaget havde inddraget opdaterede beregninger for brugerøkonomien for år 2012, som ikke havde været en del af det materiale, der blev sendt i høring i 2011. Dette udgjorde en sagsbehandlingsfejl i henhold til Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Dog fandt Energiklagenævnet, at fejlen var repareret, da klageren under klagesagens behandling for nævnet blev bekendt med de nye oplysninger og fik mulighed for at kommentere dem. De opdaterede beregninger ændrede ikke projektforslagets karakter i en sådan grad, at det var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.