Klage over pålæg af tilslutningspligt til fjernvarme

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at Silkeborg Kommune ikke lovligt kunne godkende projektforslaget, og at afgørelsen derfor skulle ophæves. Hovedargumenterne var:

• Klimahensyn: Pålæg af tilslutningspligt tilsidesætter klimahensyn, da borgere mister mulighed for at investere i CO2-neutrale energiformer. Biogas vil erstatte naturgas inden 2030 og kan distribueres i eksisterende rør, hvorfor kommunen burde afvente denne udvikling.
• Samfundsøkonomi: Projektet er ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt. Værket har manipuleret med tallene, og de samfundsøkonomiske omkostninger er ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet eller gennemskuelige. Projektet kan ikke give et positivt samfundsøkonomisk resultat ved omlægning fra naturgas til fjernvarme.
• Værkets kapacitet og økonomi: Værket mangler kapacitet og kræver stor renovering/udbygning, hvilket vil medføre store økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Kampagnetilbud reducerer engangsbetalinger med 47 mio. kr., som eksisterende forbrugere skal dække.
• Brugerøkonomi: Oplysningerne om brugerøkonomi i projektforslaget og kommunens afgørelse er ukorrekte. Der er ikke taget højde for følgeskader ved installation af fjernvarme, og beregninger fra HMN Naturgas I/S viser, at færre end halvdelen af forbrugerne vil have et økonomisk incitament til at vælge fjernvarme.
• Finansiering: Mange borgere vil ikke kunne finansiere fjernvarmetilslutningen, selv til den nedsatte kampagnepris.

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 7. marts 2012 om pålæggelse af tilslutningspligt til klagerens ejendom.

Sagsbehandling

Energiklagenævnet fandt, at Silkeborg Kommune burde have partshørt de berørte grundejere over de opdaterede brugerøkonomiske beregninger for 2012, som blev inddraget i byrådets godkendelse af projektforslaget. Dette skyldes, at brugerøkonomien var et hovedhensyn for kommunens afgørelse, og de nye oplysninger var af væsentlig betydning, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Selvom de nye beregninger ikke adskilte sig væsentligt fra de tidligere, udgjorde den manglende partshøring en sagsbehandlingsfejl. Energiklagenævnet vurderede dog, at fejlen var repareret under klagesagens behandling, da klageren blev bekendt med oplysningerne og fik mulighed for at kommentere dem. Derfor fandt nævnet ikke anledning til at ophæve afgørelsen på dette grundlag. Kommunens fremgangsmåde var heller ikke i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 eller Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.

Projektforslaget om tilslutningspligt

Nævnet bemærkede, at Varmeforsyningsloven § 11 og Varmeforsyningsloven § 12 giver kommunen et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt baseret på saglige hensyn som miljø, varmepris eller sikring af investeringer. Der er ikke et krav om, at brugerøkonomien nødvendigvis skal være positiv. Projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1-10. Specifikt vedrørende brugerøkonomi fastsætter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 6 ingen specifikke standarder for beregninger, og de anvendte eksempler blev anset for egnede til generel illustration. Kommunens behandling af projektforslaget var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4, Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 5 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 1.

Kommunens afgørelse var baseret på saglige hensyn, herunder miljøhensyn, bedre energiudnyttelse og sikring af værkets investeringer. Energiklagenævnet understregede, at pålæggelse af tilslutningspligt og ændring af områdeafgrænsning er to separate projekter. Klagerens indvendinger vedrørende de samfundsøkonomiske beregninger for områdeafgrænsningsprojektet kunne ikke behandles, da denne afgørelse ikke var påklaget til nævnet inden for fristen, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29, stk. 2.

Mulighed for dispensation

Energiklagenævnet vejledte om muligheden for dispensation fra tilslutningspligten i særlige tilfælde, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Dette kan være relevant, hvis omkostningerne ved skift til fjernvarme medfører en økonomisk urimelig situation for ejeren. Ansøgning skal indsendes til kommunen, når tilslutningspligten er ved at indtræde, og kommunens afgørelse kan påklages til Energiklagenævnet.

Energiklagenævnets afgørelse blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 5, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Kommunens begrundelse for tilslutningspligt

Silkeborg Kommunes byråd godkendte projektforslaget den 27. februar 2012. Afgørelsen af 7. marts 2012 pålagde klagerens ejendom tilslutningspligt. Kommunen begrundede afgørelsen med visionen om en CO2-neutral varmeforsyning inden 2030, ønsket om at udfase fossile brændsler, fjernvarmens fleksibilitet i brændselsvalg og evne til at lagre energi. Desuden blev der lagt vægt på:

• En samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr.
• Bedre udnyttelse af energiressourcer gennem kraftvarmeproduktion.
• Forventning om billigere eller uændrede varmeudgifter for hovedparten af forbrugerne.
• Nødvendigheden af tilslutningspligt for at sikre værkets investering på 76 mio. kr. i nye ledninger.

Klagerens synspunkter og sagsbehandlingsfejl

Klageren udtrykte utilfredshed med at skulle skifte fra naturgasfyr og anførte, at ejendomsretten var ukrænkelig. Energiklagenævnet bemærkede, at kommunen ved godkendelsen af projektforslaget havde inddraget opdaterede beregninger for brugerøkonomien for år 2012, som ikke havde været en del af det materiale, der blev sendt i høring i 2011. Dette udgjorde en sagsbehandlingsfejl i henhold til Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Dog fandt Energiklagenævnet, at fejlen var repareret, da klageren under klagesagens behandling for nævnet blev bekendt med de nye oplysninger og fik mulighed for at kommentere dem. De opdaterede beregninger ændrede ikke projektforslagets karakter i en sådan grad, at det var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.