Energiklagenævnets afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme i Silkeborg

Klageren anførte, at kommunen ikke lovligt kunne godkende projektforslaget, og at afgørelsen skulle ophæves. Klagerens hovedargumenter var:

• Klimahensyn tilsidesættes: Pålæg af tilslutningspligt fjerner muligheden for alternative, CO2-neutrale energiformer, og kommunen burde afvente udviklingen af biogas i naturgasrør.
• Fejlagtige samfundsøkonomiske beregninger: Projektet er ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt, da værket har manipuleret med tallene, og alle omkostninger er ikke medregnet.
• Værkets kapacitet: Værket har ikke kapacitet til at forsyne de nye områder uden store renoveringer og udbygninger, hvilket vil medføre store økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Kampagnetilbud reducerer desuden indtægter til ledningsnetudbygning, som eksisterende forbrugere skal dække.
• Ukorekte brugerøkonomiske oplysninger: Beregningerne tager ikke højde for følgeskader ved installation af fjernvarme, og HMN Naturgas I/S' udregninger viser, at færre end halvdelen af forbrugerne har økonomisk incitament til at vælge fjernvarme.
• Finansielle vanskeligheder: Mange borgere vil ikke kunne skaffe pengene til fjernvarmetilslutningen, selv til den nedsatte kampagnepris.

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 6. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt til klagerens ejendom.

Sagsbehandlingsfejl og udbedring

Energiklagenævnet bemærkede, at Silkeborg Kommune havde inddraget nye brugerøkonomiske beregninger for 2012 i sin afgørelse, som ikke var en del af det materiale, de berørte grundejere blev hørt over. Dette udgjorde en sagsbehandlingsfejl i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1, da oplysningerne var af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Dog fandt nævnet, at fejlen var repareret under klagesagens behandling, idet klageren blev bekendt med de nye oplysninger og fik mulighed for at kommentere dem. De opdaterede beregninger ændrede desuden ikke projektforslagets karakter i en sådan grad, at det var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 eller Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.

Vurdering af projektforslaget og kommunens skøn

Nævnet fastslog, at kommunalbestyrelsen har et meget vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt i henhold til Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12. Beslutningen skal baseres på saglige hensyn som miljø, varmepris eller sikring af investeringer. En positiv brugerøkonomi er ikke et lovkrav. Projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 1-10. Specifikt vedrørende brugerøkonomi fandt nævnet, at de anvendte standardberegningseksempler var tilstrækkelige til at illustrere de økonomiske konsekvenser, og at Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 6 ikke kræver positiv brugerøkonomi. Kommunens høringsproces blev fundet at være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 4, 5 og 20, stk. 1.

Silkeborg Kommunes afgørelse blev anset for at være baseret på saglige hensyn, herunder miljøhensyn, bedre energiudnyttelse og sikring af værkets investeringer.

Sondring mellem projekttyper

Energiklagenævnet understregede, at pålæg af tilslutningspligt og ændring af områdeafgrænsning er to retligt forskellige projekter. Tilslutningspligt pålægges efter reglerne i tilslutningsbekendtgørelsen, mens ændring af områdeafgrænsning godkendes efter projektbekendtgørelsen. Nævnet kunne ikke tage stilling til de samfundsøkonomiske beregninger vedrørende konverteringsprojektet (ændring af områdeafgrænsning), da kommunens afgørelse herom af 8. juni 2011 ikke var påklaget inden for fristen i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29, stk. 2.

Konklusion og mulighed for dispensation

Samlet set fandt Energiklagenævnet, at Silkeborg Kommunes behandling af projektforslaget om tilslutningspligt var i overensstemmelse med reglerne i tilslutningsbekendtgørelsen. Klagerens øvrige anbringender kunne ikke føre til et andet resultat, og der var ikke fremlagt særlige forhold, der berettigede en fritagelse for klagerens ejendom.

Nævnet vejledte dog om muligheden for dispensation fra tilslutningspligten i særlige tilfælde, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Dette kan eksempelvis være, hvis omkostningerne ved skift til fjernvarme eller de løbende faste udgifter medfører en økonomisk urimelig situation for ejeren. Ansøgning om dispensation skal indsendes til kommunen, når tilslutningspligten er ved at indtræde, og kommunens afgørelse kan påklages til Energiklagenævnet.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 5, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Kommunens afgørelse

Silkeborg Kommunes byråd godkendte projektforslaget om tilslutningspligt den 27. februar 2012. Kommunen pålagde herefter klagers ejendom tilslutningspligt den 7. marts 2012. Begrundelsen for afgørelsen var kommunens vision om en CO2-neutral varmeforsyning inden 2030, omlægning fra naturgas til fjernvarme for at opnå større fleksibilitet og bedre energiudnyttelse, en samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr., samt at hovedparten af bygningerne ville opnå billigere eller uændrede varmeudgifter. Pålæg af tilslutningspligt blev anset som en forudsætning for, at Silkeborg Varme A/S ville investere 76 mio. kr. i nye ledninger.

Klagers synspunkter

Klager opfattede kommunens pålæg som ugyldigt på grund af kommunal magtfordrejning. Klager anførte, at afgørelsen udelukkende var båret af fjernvarmeselskabets og kommunens fælles økonomiske interesse i at gøre en ny udstykning rentabel, hvilket klager mente var et usagligt hensyn, der medførte ugyldighed.

Sagsbehandlingsfejl og reparation

Energiklagenævnet konstaterede, at Silkeborg Kommune havde inddraget nye brugerøkonomiske beregninger for 2012 i sin afgørelse, som ikke var en del af det materiale, grundejerne blev hørt over i 2011. Dette udgjorde en manglende partshøring i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Energiklagenævnet vurderede dog, at denne sagsbehandlingsfejl var blevet repareret under klagesagens behandling, da klager blev bekendt med de nye oplysninger og fik mulighed for at kommentere dem. De opdaterede beregninger ændrede desuden ikke projektforslagets karakter i en grad, der stred mod Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.