Ophør af udbetaling for tab af erhvervsevne: Vurdering af arbejdsevne for godkendt revisor

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at stoppe udbetalingerne for tab af erhvervsevne. Klageren fik ikke medhold.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt det ikke kritisabelt, at selskabet pr. 1. juni 2023 overgik til at vurdere klagerens erhvervsevne bredt inden for revisorfaget. Ifølge dækningsbeviset kunne selskabet foretage en bredere vurdering af erhvervsmulighederne inden for faget, når der ikke længere var realistisk udsigt til, at klageren kunne vende tilbage til sin hidtidige stilling på fuld tid. Faget skulle forstås som de jobs, en revisor med rimelighed kan forventes at påtage sig.

Bevisbyrden for, at erhvervsevnen er nedsat i dækningsberettiget grad (mindst halvdelen), påhviler klageren. Nævnet fandt sagen tilstrækkeligt lægeligt belyst til at træffe en afgørelse.

Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, som ikke beskrev helbredsgener, der var uforenelige med et relevant job inden for revisorfaget på mindst halv tid, hvis der blev taget hensyn til klagerens skånebehov. Den psykiatriske speciallægeerklæring af 8. september 2023 anførte, at behandling med medicin havde hjulpet på de affektive symptomer, men ikke de kognitive. Nævnet bemærkede, at den belastning, der førte til sygemeldingen, var ophørt i 2019, og at klageren var velmedicineret og i en "fornuftig stabil gænge". Der var desuden sket en gradvis bedring af symptombilledet ifølge en erklæring fra Privat Psykiatrisk Center fra marts 2021.

Nævnet fandt, at klagerens belastningsreaktion, udbrændthed og skånebehov ikke i sig selv udelukkede en forøgelse af arbejdstiden til mere end halv tid, hvis der blev taget hensyn til behovet for afgrænsede opgaver, pauser og minimering af deadlines. Det var ikke godtgjort, at klageren ikke kunne opfylde disse skånehensyn i en stilling på halv tid.

Endelig lagde nævnet vægt på, at klagerens ønske om at opretholde sit erhverv som selvstændig godkendt revisor ikke var foreneligt med de beskrevne skånehensyn. En statusattest fra en konsulentvirksomhed fra september 2020 pegede på, at klagerens fagspecifikke forsikring udgjorde en barriere for fuld raskmelding, da hun fastholdt ønsket om at bruge sine erhvervede kompetencer og derfor var mindre villig til at undersøge andre muligheder. Dette understøttede, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at hendes erhvervsevne var tilstrækkeligt nedsat.

Klagerens påstande

• Klageren mener, at Danica fortsat skal udbetale erstatning for tab af erhvervsevne, da hendes erhvervsevne fortsat er nedsat til under 1/2.
• Klageren fremhæver, at hun senest havde en blødning i marts 2011, og at der ikke er sket nævneværdige ændringer i hendes tilstand.

Selskabets argumenter

• Selskabet fastholder sin afgørelse om at stoppe udbetalingen.
• Selskabet vurderede klagerens midlertidige erhvervsevne og bevilgede udbetaling indtil den 1. december 2011, da klageren ikke kunne passe sit arbejde som butiksassistent.
• Efter stabilisering af klagerens tilstand vurderer selskabet den generelle erhvervsevne.
• Selskabet henviser til en psykolograpport, der indikerer, at klagerens gener ikke bør udelukke beskæftigelse på mere end halv tid i et ikke mentalt krævende erhverv.

Fremlagt dokumentation

• Lægeattester og patientjournaler.
• Psykolograpporter fra 2011, der beskriver klagerens kognitive funktioner og ressourcer.
• Forsikringsbetingelserne, der beskriver vilkårene for udbetaling ved tab af erhvervsevne.