Danica Pension: Ophør af udbetalinger ved tab af erhvervsevne grundet manglende dokumentation for tilstrækkelig erhvervsevnetab

Sagen drejer sig om en selvstændig erhvervsdrivende, der har en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne hos Danica Pension. Klageren, der er født i 1960'erne, klager over, at selskabet har standset udbetalingen af helbredsbetingede ydelser pr. 1. februar 2017.

Sagens baggrund:

• Klageren blev sygemeldt den 22. oktober 2014 som følge af stress og genoptog delvist sit arbejde med 2 timer om dagen fra februar 2015.
• Han er diagnosticeret med udbrændthed og belastningsreaktion, primært arbejdsrelateret.
• Danica Pension udbetalte midlertidige helbredsbetingede ydelser fra 22. januar 2015 til 1. februar 2017, men afviste efterfølgende at fortsætte udbetalingerne.

Klagerens påstande og argumenter:

• Klageren mener, at hans erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller mindre, og at han ikke er i stand til at arbejde mere end halvdelen af en normal arbejdsuge.
• Han henviser til lægelig og kommunal dokumentation, der viser, at det vil være for stor en belastning at intensivere de erhvervsrettede indsatser, og at en intensivering vil forværre hans helbredsmæssige tilstand.
• Klageren fremhæver, at han har været til 24 konsultationer ved en psykolog, og at både egen læge og psykologen vurderer, at hans erhvervsevne er væsentligt nedsat.

Selskabets påstande og argumenter:

• Danica Pension fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat i tilstrækkelig grad til, at han er berettiget til udbetaling ved tab af erhvervsevne og fritagelse for indbetaling.
• Selskabet lægger vægt på, at der ved undersøgelse ved en psykiater ikke er fundet tegn på psykisk sygdom, der skulle nedsætte erhvervsevnen væsentligt.
• Danica Pension mener, at den foretagne arbejdsprøvning er svagt funderet, idet klageren selv har bestemt præmisserne.
• Selskabet anfører, at klageren ikke er arbejdsprøvet under hensyntagende beskæftigelse med rutineprægede opgaver i roligt tempo og uden ansvar i en anden virksomhed, idet klageren ikke har ønsket dette af helbredsmæssige årsager.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1. februar 2017, og gav derfor ikke klageren medhold.

Begrundelse for afgørelsen:

• Klageren var diagnosticeret med udbrændthed og belastningsreaktion, primært arbejdsrelateret.
• Den psykiatriske undersøgelse den 28. april 2016 viste ingen tegn på psykisk sygdom, depression, angst eller kognitive problemer.